Nicolai Wergeland (Christensen)/7

Hjalmar Christensen

Nicolai Wergeland

John Grieg, 1899 (s. 45-47).

Wergelands virkelystne aand søgte sysselsættelse paa de forskjelligste omraader; kundskabsrig og skarpsindig udrettede han som oftest noget dygtigt, uden at han tør ha fundet det, der helt kunde fylde ham. Skjønt i visse maader en interesseret teolog, forfatter af en „Lærebog i Religionen“,^[1] har han neppe følt teologien som sit egentlige kald. Det, som især har draget ham, var vel det politiske liv: som politisk taler har han kanske følt den sterkeste tilfredsstillelse. Men den vei blev hurtig stængt, og kanske selv vidende om de egenskaber, der manglede ham, gjorde han heller ikke større forsøg paa atter at opnaa en mere fremskudt stilling i den politiske kamp. Han søgte derimod anvendelse for sine kræfter paa omraader, der var lettere tilgjængelige, blev en meget studerende mand og udvidede stadig sine allerede tidlig betydelige kundskaber. Hans mangesidighed viser sig paa en merkelig maade i de „Tanker og Bekjendelser“, han udgav henimod sin død. „Bemærkninger over Religion, Moral, Politik, Statsøkonomi, Æsthetik, Sprog, ja endog Sundhed. Hist og her Ordspil — tildels flaue — ligesom i Forf.s Harald Smek (ɔ. Haldor Smek) og „Reise fra Havre de Grace“. Det Meste Strøtanker — enkelte Stykker smaae Afhandlinger. Meget synes kun Resultatet af Forf.s udbredte Læsning. Med Hensyn til Stof kan denne Bog nærmest sammenlignes med de Afhandlinger over alskens Materier, som Holberg har samlet under Titelen „Epistler“ (Paul Botten Hansen)^[2].

Af det, der ligger i pereferien af denne mangeartede virksomhed, er særlig Wergelands arbeider paa det sproglige og historisk-topografiske omraader at nævne.

Efter sin teologiske embedseksamen havde Wergeland uddannet sig som skolemand, han praktiserede som saadan 1806—1812, da han kom i geistligt embede,^[3] men vedblev al sin tid at nære filologiske og pædagogiske interesser. Paa ét punkt forbinder disse interesser sig eiendommelig med en af hans livs bestemmende sympatier: hans kjærlighed til fransk aandsliv. Denne kjærlighed bragte ham nemlig til at sysle ivrig med fransk sprog, og Udbyttet af sine studier.nedlagde han i et større verk, „Den franske Stilist“, en bog, der baade kunde tjene som grammatik og parleur, med praktiske vink og anvisninger.

Wergeland viste ogsaa paa anden maade sin forkjærlighed for det franske sprog. Blandt hans „Smaae Poesier“ er der flere franske digte, paa et nær med dobbelt version: fransk og norsk, og den franske er i alle tilfælde den mest vellykkede.^[4] Ogsaa i sin humoristiske samling „Fra Havre de Grace“ finder han fornøielse i at gjøre franske vers.

— — Mens Wergeland opholdt sig i Kristianssand, maa han ha været særdeles virksom. Skjønt han paa denne tid, som vi ved, deltog livlig i selskabslivet, har han ved siden af sin skolegjerning og sin senere geistlige stilling fundet leilighed til at gjøre omfattende studier: fra disse aar har vi, foruden hvad der tidligere er nævnt, et større arbeide, en historisk beskrivelse af Kristianssands by. Dette verk blev aldrig udgit; først i 1882 meddeltes enkelte særdeles interessante brudstykker i „Historisk Tidsskrift“ af professor L. L. Daae. Verket som helhed foreligger som haandskrift i universitetsbibliotheket. Den sagkyndige dom om dette er meget anerkjendende I en kort, men indholdsrig indledning til de meddelte brudstykker udtaler L. L. Daae:

„Med overordentlig Flid og med skjønsom Benyttelse af Andres Forarbeider og overhovedet af de trykte og utrykte Hjelpemidler, der var ham tilgjængelige i en Stad uden noget ordentligt Bibliothek, foretog han sig nemlig at udarbeide en historisk Beskrivelse af Christianssands By, hvormed han efter indre Mærker at dømme især maa have beskjæftiget sig i Aarene 1810—1813. Rimeligvis har hans ivrige Deltagelse i det offentlige Liv i 1814, hans derpaa følgende politiske Forfatterskab og endelig hans Forflyttelse fra Stedet, maaske ogsaa Vanskeligheden af at finde en Forlægger, bevirket, at dette Arbeide aldrig blev udgivet. Paa Eidsvold synes han ganske at have opgivet Troen om at udgive dette Verk, thi de senere Tilføielser, der af og til er gjorte i Haandskriftet, synes at hidrøre fra en anden Haand. Muligvis vilde han atter have optaget Arbeidet, ifald han havde faaet sit Ønske opfyldt at blive Biskop i Christianssand, hvilket Embede han i 1840 forgjæves søgte.“ „Wergelands Christianssands Beskrivelse bærer i flere Maader Vidnesbyrd om sin Forfatters Talent og flersidige Dygtighed og staar fra Stilens og Foredragets Side høit over de allerfleste lignende Arbeider i vor Literatur. Var den udkommen i Forfatterens egen Tid vilde den i betydelig Grad have bidraget til at forøge hans literære Anseelse. Om nu at udgive den helt kunde der imidlertid ei let blive Tale, allerhelst da den dog ikke foreligger helt færdig og renskrevet, men paa sine Steder kun i Udkast og dertil ikke fri for Lacuner. For en stor Del vil altsaa Verket nu kun have Nytte som et værdifuldt Forarbeide for den, der muligens kunne ville skrive en Christianssands Beskrivelse efter Nutidens Krav til et saadant Skrift.“

1. Han havde i 1811, efter hvad han i et brev fra dette tidspunkt (meddelt hos M. Birkeland) selv oplyser, et tilbud om at bli professor i teologi ved universitetet i Kristiania.
2. Skreven bemerkning i et eksemplar af „Tanker og Bekjendelser“, der eies af Bergens off. bibliotek.
3. Udnævntes ¹¹⁄11 1811 til res. kapellan i Øiestad, men tiltraadte ikke da han allerede ³⁄1 1812 blev res. kapellan Ved Kristianssands domkirke.
4. Sjælens Udødelighed.

   Liv efter dette — en evig Salighed, evig Roe?!
   Ja — jeg troer det og tvivler af følgende Grunde:
   Altfor ulykkelig Var jeg, om jeg ei kunde troe,
   altfor lykkelig ogsaa, om jeg ei tvivle kunde.

   eller:

   Une vie aprez la mort immortelle dans les cieux?
   Je crois, et j’en doute, quoi qu’en dise le bible.
   Si croire ne se pourroit, je serois trop malheureux,
   et trop heureux, si douter n’était point possible.