Nogle Bemærkninger om norske Forhold fra det attende Aarhundrede
1. Nordmanden Magnus Theiste, der senere blev Amtmand i Nordre Bergenhuus Amt og efter at være afsat fra dette Embede døde i Kjøbenhavn 1791, bereiste i Aarene 1761–1763 Norge med kongelig Understøttelse. Nogle af hans Reisebemærkninger ere trykte i Fr. Thaarups Magazin for Danmarks og Norges topographiske Beskrivelse. II. (Kbhvn. 1802–1803) S. 45–77, idet Udgiveren lovede „Fortsættelse en anden Gang“. Denne „anden Gang“ kom aldrig for Thaarup, men da Theistes Haandskrift er bevaret i det store kgl. Bibliothek, kan jeg supplere „Magazinets“ Udtog med de følgende Smaating:
„De fleste Skjøder skrives fra Fjeld til fjære og med flere saadanne ubestemte Talemaader. Deraf komme mange kostbare Aastedssager og megen Tidsspilde.
General-Forstamtet, som koster Kongen 15,000 Rdl. aarlig og Landet ligesaa meget, kunde koste langt mindre.
Mellem Fogden og Sorenskriveren ex officio Jalousi. Fogdens Fortrin for Skriveren: 1) hans Bestalling skrives paa 2 Rdl. dyrere Papir, 2) har Præsidium paa Thinget. 3) Har Befalingsret. 4) De kgl. Forordninger sendes ham, men ikke Sorenskriveren, som skal dømme efter dem. Denne maa laane dem af Fogden, mens han læser dem op paa Thinget, men saa levere dem tilbage. 5) Fra Amtmanden sendes til Fogdens Erklæring, men ikke til Sorenskriverens. Derfor faar tit en Bonde beneficium paupertatis, hvilken Erklæring Sorenskriveren ikke turde give, da han har Pantebøgerne.
I Holland skal være 30/m Familier, som har deres Capitaler i Sauger à 20–30/m Rdl, og som derfor ikke kan undvære vore Bjelker. De udnytte hvert mindste Stykke Træ til sit særdeles Brug. Hvorfor gjøre vi det ikke selv?
Christiansand. 4 à 500 Huse. 180 Borgere. 5 Laug. Byen beklager, at Fredriksværn ei blev her og giver Søetaten Skyld. Andre beskylder Stiftamtmandens Mignon, som frygtede at miste en Kran. Den fattige Skole[1] er ganske ny af 12 Drenge og 12 Piger. 2 Navigations Skoler. Fabriker: 1 Reberbane, 2 Tobaksspinderier, 1 Hørhegl (Place). Hør ca. 8 Sorter fra 5–24 ß. pr. Pund og Stry 3 Sorter. Ingen Corduban. Ca. 30 Skibe, 3 paa Stabelen. Stundom engelske Priser. Bjelker til England. Fransoser kaldes her 1 Radesot, ɔ: den vederstyggelige Syge.“
2. I Geheimearchivet (Afleveringer fra Cancelliet No. 96) findes en anonym Forestilling om den norske Embedsstand. Haandskriften forekommer mig at ligne den ovenomtalte Amtmand Theistes og i ethvert Fald at hidrøre fra anden Halvdel af forrige Aarhundrede. Noget deraf kan her anføres:
“– Landets indfødte Børn synes at skulle være de bekvemmeste, følgelig de nærmeste at beklæde de Øvrigheds Betjeninger, som i Landet findes. Udi denne Post har ei Lykken alle Tider favoriseret Landets Børn, hvilket ikke alene har opvakt stor Sorg og Græmmelse hos redelige Gemytter, men og betaget mange duelige Folk Mod og Lyst til at gjøre sig mere bekvemme. Ja, de som virkelig have gjort Kongens Tjeneste upaaklagelig, men derhos har været fattige og uden Talsmænd har saalænge forgjæves solliciteret og tildels endnu søge om Brød, at de ere bragte til den yderste Nød og Fattelse. – –
At dette forholder sig i Sandhed, vil den Ulighed mellem de danske og norske Betjenteres Tal i Norge, som og paa de Steder her nede, hvor norske Sager bliver ventileret, kunne bevise.
En af de Aarsager, som fornemmeligst anføres for, at der i Norge bliver saamange danske Betjente employeret, er denne.
At det tildels holdes for en Nødvendighed, at der kommer Fremmede til Norge, saasom man kjender bedst de samme hernede og deraf mest kan fidere paa deres Beretninger, ifald der noget skulde forefalde at rapportere eller erklære sig over til Landets Nytte, ligesom man ikke kunde have fuld Tillid til de norske Indfødte.
Hvor vel grundet denne Aarsag er, kan let erfares, naar man betragter, at de fremmede, som ere ukyndige i Landet, maa jo udi Begyndelsen laane sin Kundskab til Erklæring af andre, og naar de med Tiden selv bliver kyndige om Landets indvortes Tilstand og seer de store Leiligheder, der gives dem i Norge fremfor i Danmark til adskillig Egennytte uden synderlig Hazard, da vides ikke, om de samme nogen Tid har erklæret sig derimod eller projecteret noget til at forbedre Landet ved samme Egennyttes Afskaffelse.
Og ifald man havde Fortegnelse paa de Betjente i Norge af Amtmænd, Fogder og Sorenskrivere, som enten kunde eller burde actioneres for ubillig Behandling mod Undersaatterne eller slet Regnskab for de kongelige Intrader og for Myndlinges Penge ved forefaldne Skifter, da vilde der desværre nok ikke blive anden Forskjel imellem dem, end det blotte Navn af Dansk og Norsk.
Den uforsvarlige Omgang, som Sorenskriverne i Norge bruge med Skifternes Behandling, er saa utilladelig og almindelig, at den fortjente en Undersøgning i den allerhøieste Grad for at tvinge dem til at slutte de Skifter, som i 10, 12 ja flere Aar have henstaaede.
At erholde en fuldstændig Underretning, om hvorledes Proportionen imellem de danske og norske Betjenteres Tal forholder sig, saavel i Norge som paa de Steder, hvor norske Sager indløbe, kunde bekvemmelig skee ved en fra det kgl. danske Cancelli og Rentekammer udgiven Nations Liste over alle de kgl. civile Betjentere i Norge og over de samme fra de committerede af til Fuldmægtigerne inclusive, som befindes i Collegierne og Commissariaterne, besynderlig i de norske Districtscontoirer eller hvor norske Sager gjennemgaaes og afhandles, hvortil ogsaa Skriverkarlenes Navne og Fødested kunde hosføies af dem, som bruges paa bemeldte Steder[2], paa hvilke Lister disse 2de Rubriker kunde ogsaa anføres, nemlig om Tjenesterne ved Capitulation med Antecessor ere erholdte eller ei, saa og, hvad den kgl. Betjent havde været den Tid, han til Embede allernaadigst blev promoveret.
Til at forekomme Nordmændenes tardife fortune i Anledning af de foranførte Aarsage, scilicet man ei kjender dem hernede saa godt som de danske, der blive Betjente i Norge, som og til at vise, hvorledes man her paa Stedet kunde faa god Leilighed til at kjende dem, og Personerne selv ved samme Leilighed baade kunde og maatte blive gode og nyttige Betjentere, da ere mine enfoldige Tanker disse.
Der kunde af ethvert Stift i Norge udsøges 2, 3 eller flere gode Subjecta, som allerede enten hos Amtmændene, Fogderne eller Sorenskriverne havde tjent for Skriverkarle i 2 à 3 Aar. – – Disse Folk kunde her employeres til Skriverkarle paa Rentekamret i de norske Districts-Contoirer, som og paa Commissariaterne og i Collegierne, hvor norske Sager forekomme. Naar nu Vacancer forefalde ved Fuldmægtig Pladser paa Kammeret eller andensteds, kunde de avancere til Renteskrivere, Amtsskrivere, Fogder, Sorenskrivere, ifald nogen af dem imidlertid havde sustineret den
anordnede examen juridicum. Fogedembedet i Norge udfordrer høist nødvendig, at en Foged ikke alene maa være en god Regnskabsfører, men ogsaa en god Oeconom, som baade maa kjende Jordbruget og Skovene. Fogdernes Løn i Norge, som dem paa Amtsstuen godtgjøres, er altfor liden imod Embedets Vigtighed. (Fogderne bør have Rang med Kammerraader).“
L. Daae.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ ɔ: Almueskolen.
- ↑ Nogen saadan Statistik vides aldrig at være optagen, førend da (J. A. Hielm i) Nationalbladet (1. Hefte, 1815, S. 161 og 3. Hefte, 1816, S. 65) forsøgte derpaa. Hans Lister, som dog ikke medtog Militæretaten, vise 158 Danske i Norges civile og geistlige Embeder og 208 Nordmænd i lignende Stillinger i Danmark.