Nogle Bemærkninger væsentlig vedkommende Fole i Aas
Jeg skylder det ærede Tidsskrift og dets Læsere et lidet Tillæg om Fole (eller Faale) Gaard i Aas, hvorfra noget helt og positivt nu kan leveres, og ligesaa et Par Fradrag i, hvad før er fremkommet – som Hypoteser.
Dette sidste først. Saaledes bør Holkernes formodede Tilslutning til Gunnar Smidssøn Saltkar, der var begrundet i Forbindelse med Holter i Nes og Eiendomme paa Vestfold, udgaa og ligeledes Formodningen om Slegten Hanningmands Forbindelse med Fole, idet denne Familie omtrent udelukkende tilhørte Skjeberg i Østby, Vik etc. og Ise, paa hvilket sidste Sted man atter har Bolter (Hr. Alf Haraldssøn)[1].
er Udgangspunkt for en Slegt, hvis fornemste Medlemmer var Biskop i Stavanger Alf Thorgardssøn † ca. 1478 og Biskop i Hamar Gunnar Thorgardssøn[3]. Dens Vaaben var Mandshovedet (kronet), omgivet af Rosenkransen, vexlende med Oxehovedet.
De nævnte Biskoppers Fader var, hvad før er meddelt i Tidsskriftet, Raadmand i Tønsberg Thorgard Alfssøn † ca. 1430[4].
Ved Siden af nævnte Thorgeir Alfssøn paa Fole var der sammesteds en Slegt, som førte en springende Hest[5] i sit Vaaben – vistnok hentet fra Gaardsnavnet, og til denne hører
Brødrene Thjostulf og Rolf Skjoldulfssøn, der lever ca. 1330–50 og Thjostulfs Søn Steinar Thjostulfssøn, der alle har adskillige Eiendomme i Aas.
Skulde en senere Slegt med samme Vaaben, som man før har blandet sammen med Hanningmand, og hvortil Lagmand over Oplandene Otte Mogenssøn paa Gile i Ø. Toten, ca. 1630, hører, kunne tænkes at høre hid?[6]
Som Resultater af tidligere meddelte Artikler tillader jeg mig at fremhæve:
Samsalslegten paa Ringsaker fra Lagmand Thore Haldorssøn Kur † ca. 1325, er helt udredet[7].
Ligesaa Brandstorpfamilien i Skjeberg op til Thorgeir Øisteinssøn, † ca. 1350 (Vaaben Mandshovedet – Kamp)[8].
Nesøens Gods med ældste kjendte Eiere og Eiendomme foreligger[9].
Herunder kan bemerkes, at Hr. Olaf Haakonssøn, † 1458, hvad Vaaben angaar, i Adelslexikon er sammenblandet med sin samtidige af samme Navn, Kannikken i Oslo, hvis Vaaben var den kronede Maria, medens Hr. Olaf Haakonssøn til Nesøen førte Oxehovedet.
Slegten paa Moum i Eidsberg, Ogmund (Alfssøn) til ca. 1350 og dennes Sønner Olaf (Fru Cecilia Haakonsdatter Bolts Arving) og Alf, stod paa den ene Side i Forbindelse med Haavardsstad (Holstad) i Aas, idet Ogmund Alfssøn ligesom Berdor Smid har Tveiten i Vestby, og paa den anden Side med V. Vik i Skjeberg, eiet af nævnte Olaf Ogmundssen, og med Tom i Raade[10].
Man kunde hertil føie noget om Nesøens Forbindelse med Herre-Kjos i Jesseim, Fru Ceeilias Part i Dagsgaard i Oslo og Sæbjørn Alfssøn paa Grofa i Nes, Romerike[11], hvorved det hele bindes sammen; men jeg vil afslutte med Haab om, at andre, naar Sigilsamlingen bliver komplet, vil fortsætte mit Arbeide.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Hist. Tidsskr., 4de Række, III, S. 307 og S. 353 o. fl.
- ↑ Dipl. Norveg., I, Nr. 320.
- ↑ Hist. Tidsskr. 3die Række, V, S. 256.
- ↑ »Slegten Kamp (Smør)« ved E. Elieson (1907), S. 4, hvor ogsaa Vaabnene og Kilder anføres.
- ↑ Norske Sigiller, 3die og 4de Hefte, Nr. 291, 519, Dipl. Norv., IV, 222 (1336), 812 og 315, XIII, 16 med II, 266 og III, 296. Den Røde Bog, S. 186, 137.
- ↑ Lagmandens Vaaben under Dokumenter, som nu er paa Dyren, Østre Toten.
- ↑ Hist. Tidsskr., 4de Række, II, $. 78, III, S. 305.
- ↑ Norske Sigiller, 3die og 4de Hefte, Nr. 316.
- ↑ Hist. Tidsskr., 4de Række, V, 5. 260–66.
- ↑ Hist. Tidsskr., 4de Række, III, S. 311. Den Røde Bog, S. 245. Dipl. Norv., IV, 440 (1363); Fru Cecilias Testament.
- ↑ Dipl. Norv., II, 211, IV, 230 (Droggenes 1337). Anm. I Hist. Tidsskr., 4de Række, V, 8. 360, Linje 13 fra oven, skal staa »Farfar« istedetfor Far af Kannikken Aslak Ivarssøn.