Nogle Vink for de som gjerne vil blive velstaaende
Brugen af Pengene er den hele Fordel, som skaffer Besiddelsen af dem.
For 6 pund aarlig kan du forskaffe dig Brugen af 500 Pund, forudsat at du er en Mand af anerkjendt Klogskab og Retskaffenhed.
Den, som daglig unødig udgiver 4 Penny, udgiver aarlig mere end 6 Pund unødig; men dette er Prisen for Brugen af 100 Pund.
Den, som hver Dag unyttig bortødsler Værdien af 4 Penny af sin Tid, han bortkaster dermed Retten til daglig at have 100 Pund til sin Raadighed.
Den, som af sin Tid unødig taber Værdien af 5 Skilling, han taber 5 Skilling, og handler ligesaa klogt, som om han kaster 5 Skilling i Havet.
Den, som taber 5 skilling, taber ikke alene denne Sum, men ogsaa alle Fordele, som han kunde have deraf, hvis han havde omsat den i en eller anden Forretning, hvilket til den Tid, en ung Mand bliver gammel, kan voxe til en betragtelig Sum.
Videre: Den, som sælger paa Kredit, fordrer en Pris for sine Varer, som holder ham skadesløs for Kapital og Renter, saalænge dette er unddraget ham. Derfor betaler den, som kjøber paa Kredit, Renter for det, han kjøber, medens den, som kjøber kontant, kan anvende disse Penge nyttigt og rentebærende. Dog er det ved Indkjøb af Varer altid det bedste at kjøbe kontant, fordi den som sælger paa Kredit, forudsætter, at han paa sine Debitorer vil tabe mindst 5 Procent; derfor lægger han altid paa Varepriserne, som skal sælges paa Kredit, for at dække sig for Tab.
Den, som altsaa kjøber paa Kredit, maa betale sin Del af dette Paalæg; men den, som betaler kontant, undgaar eller kan undgaa denne Byrde.
En opsparet Penny er saa meget som to Penny netto, og en Naal daglig sparet, udgjør aarlig en Grot.