Utgitt av Ludvig DaaeJ. W. Cappelens Forlag (Første Samlings. 147-148).

I Slaget ved Trangen (25de April 1808) skulle mange Solunger have udmærket sig som Frivillige; de sluttede sig ikke førend under selve Slaget til Liniesoldaterne, men kjæmpede paa egen Haand. Mellem disse Frivillige fra hin Tid mindes endnu en Mand, som hedte Ole Kildmyren (eller Sønsterud) fra Aasnes Sogn.

Da han fik Nys om, at Fienden marscherede ind, tog han sin Rifle og lagde afsted paa Skier langs Flisenelv forbi Udnesset og henimod Grændsen. Der mødte han en svensk Patrouille paa otte Mand og nedlagde strax den ene. Inden han kunde rammes af noget Skud fra de øvrige syv, var han paa sine Skier forsvunden langt borte i Skoven. De forfulgte ham, men han var ikke god at tage, thi han kjendte som Fugleskytter hver Krog i Skoven. Han vandt altsaa Forspranget. Paa en liden Bjerghammer tog han paany Post, ladede sin Bøsse og oppebiede Forfølgerne. Den første af disse, som viste sig, nedlagde han og ilede afsted for at vælge sig en ny Post. Paa den skal han tilsidst have fældet alle otte Mand. Efter Slaget paaviste han, ledsaget af en Underofficier og to Mand af Hofske Kompagni, de Faldne, og disse bleve begravede paa Aasnes Kirkegaard. Ole Kildmyren blev Danebrogsmand til Belønning for sin Raskhed.

O. Wergeland. Skiløbningen, dens Historie og Krigsanvendelse, S. 140 og 176. Om Slaget ved Trangen er Hovedkilden Ræders Danm. polit. og Krigs-Historie, D. 2. Nogle Traditioner derom læses ogsaa i H. Schultzes Lofoten og Solør, 2. Udg., S. 159 flg.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.