Om Findend
For i Par Mandsaldre sea va de my mer Finda uti Felom[1] da, mot ker d’e no; det tynnes tu me ’aam Aar for Aar, aa ’i Par Mandsaldra herette e de kanskje ikj atte ind Find paa Selbyggrenslom. Indno fer de naa naand Familjaa aa flytte omkring Skarvend, Fongind aa Rut’n me Renhopaam sine; aa paa visse Ti’i e ’aam usta Sylend[2] Paa Jamlaudsgrenslom att. D’e ind aa and’n her i Bygd’n som fer aa handle me ’aam; sel Vølmøl aa Kramvaru aat ’aam, aa tek Renskjæt aa Rensbui ista’u. D’e rart aa faa Findend te aa sel laavandjes Ren; Kjøparrnd maa fo ’aam slakta taa Finda.
Find’n hi Ore for at’n e saa harøug mengaang: hend frys ikj om d’e saa kalt, at Stikka sprett paa Markjind; intind hend lig ni Snøa held’n lig ini. Kaajend sin, saa søv ind like godt.
De ska kommaa se taa, si aam, at saasnart Finkjerringja ba aatt Bane, saa tek Farind de aa tulla de ni Snøa, saa nakji som d’e; aa da bli aam saa harøug, at aam ikj kjende kalt mer.
Findend va bere Hedninga for’n hunder Aar held heldanna sea. De va skrøpele ker slem ’aam va da, si ’aam, te aa trøylde aa ødeleg for Fælk baade Krytyr aa anna, saa de va bere vaale aa kommaa i Kast me aam paa naa Slags Vis; fik ind iknnaa Slags Skavang[3] da indtind paa se sjøl held Krytjyraam, saa va de rart. Dem sendt ut smaae Naali, som ’aam kalla Gann, aa di da Naalind raaka[4] bestandøugt paa de som ’aam tenkt aat, om de va alder saa mange Mil unna. Naar de treft Kryttyrje de da Ganne, saa da de inga andur Raa, held de maatt slagtas, aa da fand ’aam Gannnaala ini Kjætti.
De va’n Prest i Selbu for heldanna Hunder Aar sea, som aam kalda Hrr. Jens[5]. Hend tok se te aa skuld kristne Findend: men de villa ikj ga ret godt, for ’aam ha saa’n kusle te Vantru mot anna Fælk, my verre aa da held no. Men saapas fik ind ’aam naa te lel, at ’aam let Baanda sine døpe ette den Tia. Men naa stære Lerdom ti Gudsori fik ind ikj ti aam for ’aam va for vidt aatspredt te di.
Dem fortel, at de tom ind Find aat Hrr. Jens aa villa haa’n te aa døp Gut’n sin aa kald’n Jesus. „Nei,“ sa Prest’n, „saa maa du ikj kald’n“. Kald att’n andur stor Profet da, kald’n Natan f. Ex.“ sa Prest’n. „Aa ja sjaa gjaar ret som Prest’n si, kan kald’n Satan va,’ sa Find’n.
Den saammaa Hrr. Jens’n va svert saa dygtøug ind Prest aa de. Hend ha gaatt Vitt’nbergsskula, aa da vet du, at de va ikj gapaat[6] Kar, for de va ikj di daarlenast som kom derfraa vil e tru. Svartbokja ha’n, aa hend kund sak bruk a aa, men de va faa Gaanga hend vørt de.
Findend va naa daarle den Tia; men aam va ikj naa likar stort Bygdafælkje held te aa haa Forstand paa Gudsoraam. Dem fortel taa i Kjerring, som va me Kjørkja aa høur’n Hrr. Jens preka. Naar a kom hem saa sa’a: „D’e da undele te Prest, me ha faatt ti no lel; Ind hend som ha prekt om Bellsgubbind hele Dagind aa ikj næmnt Uggelmend’n de Slag“. Naar Prest’n sa Belsebub, saa tykt ho, at’n sa Bellsgubbind[7].
Dem si at’n Hrr. Jens skuld brind vp ind Natta, hend va borte i Sok’nbaa, men ker de va e de ingind som e stø paa. Somme si, de va paa Strand’n, aa somme si de va vi Flor’n; men ette som ’aam si, at Prest’n beldt ikj hem fordi de va formy te Storm, saa maat de vidst vaarraa paa Strand’n.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Fjellom.
- ↑ Skarvend, Fongind aa Rut’n e Fel milla Selbu aa Tydala held Meraker. Sylend lig usta Tydal’n.
- ↑ Skavang = Men, Olykke.
- ↑ raake = treffe paa.
- ↑ sikkert Jens Brok, som va Prest i Selbu omkring Aare 1720.
- ↑ Gapaat: hi to Betydninga; betyr de: ikj daarle Kar; elles betyr gapaat fuld taa Spisbur (Spisbubber).
- ↑ Bell aa Uglem va store Gara me rike Fælk paa. Uggelmend’n e di rikast i Bygd’n indno; men Bellsgubbind bikka aat for, naa’n Aar fære; da vart de Tammas bell ikj istan for Tommaas Bell, sa’n Hervik.