Om Myrdyrkning/Myrdyrkning i Akershuus Amt
For bedre at oplyse nogle af de i dette Stykke omtalte Forhold optages her det, som vedkommer Myrdyrkning og Myrdyrkningsarbeider, i Agronom Christensens Beretning til Selskabet for Noges Vel, om hans Reiser i Akershuus Amt i 1854, Side 14 og 15.
„Allerede førend jeg tiltraadte mine Reiser i Foraaret, var jeg skriftlig anmodet, fra flere af Eierne i Rødsmyren i Aas Præstegjeld, om at forsøge paa at faa dannet en Forening mellem dem om bemeldte Myrs Opdyrkning. Efter først den 16de Mai at have havt et foreløbigt Møde med samtlige Eiere i Rødsmyren, blev denne, efter deres Ønske, i sin hele Udstrækning, befaret den 18de Mai og befunden at henhøre til den sorte, stærkt raadnede Myrjord paa ganske ubetydeligt nær, og det er saaledes indlysende, at den altsaa vil være særdeles fordeelagtig at opdyrke og dobbelt vigtig for de flere Smaaopsiddere, der eie Andeel i den, og for hvis Jordveie Myren i mere end een Henseende kan blive af meget stor Fordeel. Da imidlertid den største Eier i Myren bestemt modsatte sig en hversomhelst Deeltagelse, saa strandede paa hans Uvillie en Forenings Oprettelse. Senere har Hr. Kand. jur. Salomonsen, som Medlem af Bestyrelsen i Follo Landboforening, paa min Anmodning, taget sig af denne Sag, og dette har ialfald ført til det Resultat, at flere af Eierne i Aar have gravet Hovedgrøft for deres Dele, og der næres saaledes Haab om senere at faa en kontraktsmæssig Forening istand.
Under mit Ophold i Nannestad var jeg kaldet til at give Raad, angaaende den betydelige Myrstrækning, der hovedsagelig tilhører Chefsgaarden Bjerke og Præstegaarden med flere tilstødende Eiendomme. Disse Myrer bestaa vel væsentligst af rødagtig Rosentørv, og ere altsaa utjenlige til Opdyrkning; men da ikke ubetydelige Strækninger af dem er i en mørkebrun og sort Tilstand, altsaa tjenlig til Dyrkning, — og en Udtapning i ethvert Tilfælde vil være til stort Gavn for hele Naboskabet, saa maatte jeg tilraade at dette sidste skede. Da imidlertid kuns een af Deeltagerne i Myren var tilstede, saa kunde paa den Tid ikke foretages andet, end at beslutte en Opmaaling af Hovedgrøfternes Længde, for derved at danne sig et Begreb om hvad Foretagendet vilde koste.
I Nittedal var jeg ligeledes kaldet til at bese en stor Myr under Gaarden Haug. Dette er en meget blød og dyb Rosentørv-Myr, som vil udfordre meget og kostbart Arbeide, om den nogentid skal kunne dyrkes. I alle Fald vil dens Opdyrkning ikke svare Regning, hvorfor jeg maatte fraraade den nærværende Eier at tage andet i Brug af Myren end endeel, som var forradnet og sort, langs det ene Land. Jeg fik ved at bese denne Myr en forøget Bekræftelse paa det Uforsvarlige i at tilraade Opdyrkningen af Myrer af dette Slags. Det var nemlig for det Ankerske Fideikommis´s Regning i Aaret 1813 foretaget meget betydelige Gravningsarbeider i denne Myr; men uagtet disse syntes at have været ganske hensigtsmæsigt udførte, var dog ingensomhelst Deel af Myren bleven tilstrækkelig tør, ja selv paa de opkastede Grøftekanter havde kun smaa Furetrær af Mandshøide i al denne Tid kunnet voxe op. En betydelig Deel af Grøftefylden var opkjørt og henlagt i en stor Haug strax ved Gaardens Huse, og uagtet vi neppe have havt et tørrere Aar end indeværende af de mere end 40 Aar, som denne Myrjord har henligget paa et Sted, hvor den intet Vand kan hente fra Undergrunden, da den ligger paa Fjeld, saa var dog Myrjorden, naar man kom 10 à 12 Tommer ind i Haugen, saa vaad, at man kunde vride Vandet af den. Der var gjort Forsøg ved Siden af Haugen med at brænde den, men ligesaa forgjæves, Hvilke Midler der skulle anvendes for at gjøre dette Slags Myr dyrkningsfør, savner man fortiden Kundskab om, og jeg antager altsaa rettest at fraraade at tage dem fat, for ikke at kaste Penge bort.
I Urskoug besaa jeg de store Myrstrækninger tilhørende Haneborg-Gaardene. Da de bestaa næsten alene af Rosentørv, have Eierne vistnok handlet rigtigt i ikke at paabegynde deres Opdyrkning, saameget mere som der fortiden savnes tilstrækkeligt Afløb for Vandet, saalænge ikke Elven bliver sænket tilstrækkeligt. Hertil er dog nu Udsigt ved det Kanalarbeide, som foretages for den ny Kanal igjennem Høland til Fredrikshald. Haneborg-Gaardene have imidlertid paa deres Østside særdeles gode sorte Myrer, som de deels have bragt under Dyrkning, deels ere ifærd med at afgrøfte, og disse svare særdeles god Regning at gjøre Forskud paa.
I Blakjær Annex blev jeg af Eierne i Fossum-Myren anmodet om at raadgive angaaende dennes Opdyrkning. Da denne Myr kun bestaar af meget blød Rosentørv, uden at der til den Dybde, som Grøfterne vilde komme til at gaa i, træffes paa noget sort Lag, der kunde komme Overfladen tilgode, og da Landet rundt hele Myren kun bestaar af Fjeld, saa at der endogsaa vil være Mangel paa tjenlige Jordarter til at paafjøre Myren, saa maatte jeg aldeles fraraade Eierene at koste noget paa denne, men heller anvende de dertil bestemte Midler til Forbedringer hjemme paa deres Gaarde, hvortil der var rig Anledning.
Saavel i Urskoug som i Høland findes ved de fleste Gaarde deels Myr, deels lave Steder med frugtbar Jord, som man allerede har begynt at oaaflre de daarlige Aagre som Forbedringsjord, dels at anvende til Opblandning og Behandling af Gjødningen. Jeg havde saaledes rig Anledning til at se Virkningerne af denne saare vigtige Fremgangsmaade og at bestyrke Andre i at begynde derpaa, deels ogsaa til at give Vink om bedre Maader at sætte Arbeidet igang paa.
Uden at være kaldet af nogen Jordbruger i Sitskogen, Annex til Holand, fik jeg dog Tid at komme ogsaa did, da det var mig sagt, at der skulde være flere dygtige Landmænd omkring Sitten. Dette fandt jeg fuldelig bekræftet hos de Faa, jeg paa en Dags Udflugt fik Tid til at besøge, og maa jeg især nævne Niels Jacobsen Skjæggernes og Peder Kolstad som særdeles dygtige Jordbrugere, Noget, deres hele Bedrift afgiver Beviset for. Peder Kolstad er en svensk Mand, som for mange Aar siden har bosat sig paa Gaarden Kolstad og har, især ved sin Kyndighed i Myrdyrkning, givet et godt Exempel. Jeg havde heroppe Anledning til at se en Myr, som var gaaet i Brand, og allerede for største Delen var brændt til Bunds. Denne for Eieren store Ulykke vilde, efter Peder Kolstads Mening, ikke indtruffet, naar han havde baaret sig rigtig ad, og Feilen skulde bestaa deri, at han paatændte Myren, som laa pløiet, uden først at afharve den. Dette stemmer overeens med Andres Erfaringer, og at harve, førend man brønder, vil rimeligvis i de fleste Tilfælde forekomme en saadan Ulykke, thi Ilden har naturligvis mere Næring i Dybden, ved Luftens fri Adgang og det Lufttræk, som finder Sted imellem Furestrimlerne. Er derimod Harving foregaaet, da finder Alt dette ikke Sted. Nogle Dage senere saa jeg paa Gaarden Blixrub i Høland det samme Tilfælde indtruffet. Ogsaa her havde man antændt Myren, som var pløiet, uden første at harve den.
Paa Gaarden Bjerke i Enebak besaa jeg, efter Anmodning, et betydeligt Myrarbeide, hvorpaa allerede var anvendt Grøftegravning for henved 150 Spd. Uagtet det udførte Arbeide i og for sig var ganske hensigtsmæssigt anordnet, saa nærer jeg stor Tvivl om at det vil svare Regning, da Myren ikke er af det gode Slags.
Paa Gaarden Mjerskoug i Enebak besaa jeg ligeledes en betydelig Myr, som ligger en Fjerdingvei inde i Skoven. Hovedgrøften var optaget, og Vandet fra Myren givet Afløb en 8 Dage før jeg var der, og der var allerede indtraadt en øiensynlig Synkning i Midten af Myren af 5 à 6 Fod. Da denne Myr bestaar af noget mere forraadnet Masse, saa kan der være Haab om, at Arbeidet vil lønne sig. Paa Veien op til denne Myr kom vi forbi og tog i Øiesyn en liden Plads, som dyrkes af John Johnsen Mjerskougen, og fik et fornyet Beviis for, hvormeget der kan udrettes med Flid og Arbiedsomhed, idet denne allerede gamle Mand har opdyrket, især af Myrjord, en stor Vidde, og finder, at det anvendte Arbeide svarer god Regning. Fremdeles besaa jeg, efter Opfordring, en anden liden Opsidders Myrdyrkning, nemlig Henrik Larsen Stokkerud, under Gaarden Brevig i Enebak. Dette er noget af det mest Tænksomme Arbeide jeg har truffet paa, baade hvad Afgrøftning og øvrige Fremgangsmaade angaar, og da Manden er ung og kraftfuld, saa vil han sikkert arbeide sig frem, ved sin hæderlige Virksomhed, naar han vedbliver med samme Kraft og Udholdenhed som hidtil. Hvis dette bliver Tilfældet, som der ingen Grund er til at betvivle, saa vil det være retfærdigt mod Manden og gavnlig for Exemplets Skyld, hvis der om nogle Aar kunde tildeles ham, paa en eller anden Maade, en passende Anerkjendelse.“
