Om Myrdyrkning/Om Indtægterne
Femte Stykke.
Om Indtægterne eller Vindingen ved Myrdyrkningen.
Vindingen eller Indtægten bør naturligviis og regnes efter, for at man kan se, hvorledes Dyrkningen svarer Regning, og hvilken Rente man har af de Penge, som ere satte i den. Til en Begyndelse faar man det første Aar efter Hævdingen en Rughøst, som kan regnes til 1 1/5 Tønde eller derover paa Maalet; — i Penge kan dette med en Middelpriis antages at udgjøre 3 Spd. 3 Ort = sk. — Høsten kan vistnok blive større, ja endog meget større, saaledes at den giver 3 til 4 Tønder paa Maalet, men ved en saadan Regning bør man altid holde sig til et Middeltal og helst til et mindre end til et større, for at det ikke skal hede, at man tager Munden for fuld eller slaar over i Regningen. Halmen kan man regne for at være ligesaa meget værd som Høstarbeidet og Tærskningen, og den indsættes derfor ikke som nogen særskildt Værdi.
Derpaa faar man Græs i 4 Aar, inden Marken igjen behøver at brydes op. De 2 første Aar, saalænge som Timotheien er blandet med Kløver, faar man almindelig henved et Læs paa Maalet. De to sidste Aar, naar Kløveren er svunden og Timotheien ogsaa begynder at blive tyndere, faar man noget mindre, og man kan da neppe regne paa mere end lidt over et Læs paa 2 Maal tilsammen. Saaledes faar man i samtlige 4 Aar 2½ til 3 Læs paa Maalet. Denne Beregning er ogsaa altfor lav; men, som sagt, det er bedre at regne for lidet end for meget. Foderet kan vel i Almindelighed ikke omsættes i klingende Mynt, men det maa alligevel med stor Vinding kunne bruges til at fodre Buskapen bedre om Vinteren, og paa den Maade give Indtægt og Vinding i Kjød, Melk, Smør, Ost og Gjødsel. Især maa det være Tilfældet i et Land som vort, hvor man — som vi foran have sagt — formedelst de rigeste Sommerbeiter og det store og vidtløftige Sæterbrug almindelig holder flere Kreaturer, end man har Vinterfoder til. Sætter man nu Værdien af et Sommerlæs til en Speciedaler, hvilket atter er meget mindre end det er værd, og man herfra før Bjergningen drager ¼ eller 1 Ort 6 skl., saa bliver der tilbage 3 Ort 18 skl. for Læsset, hvilket for 2 ½ Læs gjør 1 Spd. 4 Ort 9 skl. Dette bliver saaledes Indtægten i de 4 Aar, da Marken bærer Græs. Lægges nu Værdien af det Korn man har saaet og Høslatten sammen, kommer disse altsaa til at udgjøre (3 Spd. 3 Ort — Skl. + 1 Spd. 4 Ort 9 Skl.) = 5 Spd. 2 Ort 9 Skl., eller omtrent det samme som Dyrkningsudgiften og Saaningsomkostningerne. Heraf maa man altsaa kunne slutte, at naar en Myrdyrkning bliver gjort paa nogenlunde god Jord, saa betaler den sig inden 5 til 6 aar, regnet fra den Tid, da Marken er færdig og tilsaaet, og dette er alt en god Vinding. Paa egentlig Myr eller jordblandet og sort Myrjord maa Vindingen blive endda større; thi Dyrkningen koster der meget mindre og Avlingen er Større.
I den Regning, som her er gjort, sættes det, at den første Udsæd er Rug; thi det er det almindeligste, men skulde Jorden være saaledes skikket, at man istedetfor Rug kan avle Hvede, saa bliver Aflodingen (Indhøstningen) noget større, idetmindste i Pengeværdi; thi i Skjepperum er det ikke sagt, at den bliver større. Bliver man nødt til at udsætte Saaningen til Vaaren, saa kan man vente omtrent ligesaa stor Avling og Indtægt som af Rug, fordi Bygget, om det er af mindre Pengeværdi, dog pleier give mere i Skjepperum end Rugen.
Kan Jorden derimod ikke bære nogen anden Sædeart end Havre, saa bliver Høstens Værd altid ringere, men dens Mængde kommer an paa Markens Tilstand og Godhed. Er denne svag eller skrinn, staar Aaringen i Forhold dertil; paa gode Jord regner man, at Havre ligesom Rug mindst giver 1 1/5 Tønde paa Maalet. Der er en Vinding ved Havren fremfor andre Kornarter, nemlig at man kan tage et Par Avlinger efter hverandre, uden at tyne Jorden ud derved. Man har saaledes en Udvei til at faa sine Udgifter igjen, selv om man ikke kan saa andet end Havre. Tager man to Havrehøster efter hverandre, og sætter Havrens Værd til Halvdelen af Rugens, saa bliver altsaa Udbyttet som efter een Rughøst, hvis Jorden ikke er altfor svag.
Det er vistnok sandt, at en Tønde Havre i Almindelighed ikke gjælder saameget som en halv Tønde Rug, men Havrehalmen er langt bedre end Rughalmen, og paa Grund heraf kan man sætte, at to Havreavlinger ere saa gode som een Rugafhøstning. Somme drive mere end 2 Aar med Havre, men det bør man aldrig, med mindre Jorden er saaledes skikket, at man ikke med Fremgang kan dyrke Græs der.
Hvis man første Gang saar Myrmarken til med Næper, Kaalrødder eller turnips, saa maa man, hvis Jorden passer hertil, allermindst kunne gjøre Regning paa 10-12 Tønder paa Maalet; men man faar ofte mange ganger mere. Kaalroden har vel egentlig ikke endnu noget Værd som Handelsvare; thi det tør maaske være vanskeligt at afsætte en større Mængde, fordi man endnu ikke kjender den tilstrækkelig som Fodringsmiddel, men den er et udmærket Foder og kan altid gives Buskapen med stor Nytte.
Prisen paa Kaalrødder eller Næper er almindelig 1/3 af hvad en Tønde Poteter koster, altsaa nu for Tiden omtrent 60 Skl., men om man sætter dem endnu lavere f. Ex 24 til 30 Skl. Tønden, saa kommer dog 10 á 12 Tønder Kaalrødder til at udgjøre mere end en Havrehøst eller en halv Rughøst. Saar man derpaa Havre i det følgende Aar, saa har man idetmindste ligesaa stor Vinding af Jorden som af tvende Havrehøster og oftere mere. Næpegræsset monner vel ikke saaledes som Havrehalmen, men Næpefræet koster heller ikke stort.
Paa hvilken af de her omtalte Maader man nu dyrker Myrmarken, maa man altsaa faa en Afloding og Vinding, der omtrent er eens eller ikke saa meget over eller under de øvrige. Er Jorden imidlertid altfor skrinn og svag, da slaa alle Udregninger feil, og man kan derfor ikke være forsigtig nok, naar man vælger sin Mark, eller omhyggelig nok ved at undersøge dens Lag og Tilstand, dens Godleik og Hævleik.
