Om Myrdyrkning/Overflømning
Paa mange Steder er der, som anført, Leilighed til at faa et eller andet af disse mineralske Gjødningsmidler, saasom Leer, Kalk, Skjelsand i selve Myrerne eller i Nærheden af dem, og der bliver Myrdyrkningen naturligviis lønnende, naar Omstændighederne forresten ere nogenlunde heldige; men skal man føre flere af disse Gjødningsmidler et Stykke, tør det let hende, at det ikke svarer Regning; thi af de fleste udkræves der ikke ubetydeligt, for at bringe Myren til Hævd. Imidlertid har man paa flere Steder i Tydskland brugt en Fremgangsmaade, for at skaffe mineralske Gjødningsmidler frem, som rimeligviis, idetmindste i enkelte Egne, ogsaa maatte kunne bruges her. Hvor der i Nærheden af Myrmarker komme Fjeldbække ned, som i Fald og Styrtninger eller stride Strømme gaa ud over Bjergarter, der kunne smuldres eller opløses og skylles ned af Vandet, saasom Kalk, Leer, o. a. desl., der leder man disse gjennem Myren og opfører Sluser og Dæmninger, som efter Godtykke kunne aabnes og lukkes. Naar der saa kommer Flom i Bækken, lukker man Slusen, saa at Vandet dæmmes op og flømmer over det Myrstykke, man vil have hævdet, og lader det staa saalænge som det efter Omstendighederne kan hæve sig; siden aabnes Sluserne eller Dammen og man jevner, eftersom det behøves, det Sand, Leergruus, Kalk eller Mergel, som Bækken har skyllet ud over Marken.
At man skal kunne gjøre Moser og Tørvmyrer, der netop ere ufrugtbare formedelst den Overflod paa Væde og Jordsyrer, som findes i dem, grødeføre, ved at sætte dem under mere Vand, høres vistnok artigt; men Sagen er i sig selv klar og indlysende; thi det er kun det stillestaaende Vand, som hindrer Væxten, det friskstrømmende opliver og driver al Plantevæxt fremad. Enhver, der har tænkt Noget over disse Ting, vil skjønne at det alt er en stor Fremgang og Vinding, om man ved en saadan Overflom kan faa udskyllet noget af den gamle stillestaaende Suurvæde, som fornemmelig er Skyld i Myrens Ufrugtbarhed. Endnu klarere bliver det, at det ikke kan være anderledes, naar man tænker sig at Bjergene eller det Lænde Bækken løber igjennem, før den kommer til Myren, paa mange Steder ere saaledes skikkede, at de morknes og opløses, samt at det opsmuldrede Gruus og Dynd skylles med under Flom, hvorved der ofte tilveiebringes og fremføres en stor Mængde af saadanne mineralske Gjødningsmidler, som behøves, for at binde Jordsyrerne i Myren og bringe den i Hævd, samt tillige Sand, Gruus o . a. desl. hvorved den bliver fastere og bedre at arbeide, samt passeligere at fæste sig i for Planternes Rødder. Forøvrigt veed man af Kjendsgjerninger, eller af hvad der er hændt paa flere Steder, at det forholder sig saaledes.
I Omegnen af Salzburg i Østerrige er der betydelige Myrvidder, hvor man med stort Held har nyttet en Bæk, som i et stridt Løb fører en stor Mængde Dynd og Gruus med sig fra Høiderne omkring Guggenthal, som bestaa af Sandsteensmergel og Kalk. Efter en saadan Overflømming forsvinde de sure Planter utrolig snart der, og de ufrugtbare Mosemarker give inden kort Tid meget godt Hø. I nogle Egne af Bayern f. Ex. Hoch- og Panzerfilz ved Rosenheim, har man brugt lignende Midler, for at frembringe Skovvæxtz paa Mosemyrer, der ere meget store og vide. Her har man sat Sluser i Hovedgrøfterne og gjort Jorddamme om de Myrstykker, som skulle overflømmes, men Vandet synes her kun at indeholde Slam eller Leerdynd, hvorfor man lader det staa over Myren i flere dager til dette har bundfældet sig. Siden begynder der snart at skyde frem et Krat af Birk, Or og Piil, hvis Jorden ikke lægges til med Græs eller tages op til Rodfrugtavl, som slaar vel til.
Det er heraf indlysende, at i de Egne af vort Land, hvor Bækkedrag i Nærheden af Myrer, under Flom eller andre Omstændigheder, føre med sig Dynd, Gruus af Leer, Kalk eller andre frugtbargjørende Jordarter eller Bjergslag, bør man ikke lade den Fremgangsmaade, som her er omtalt, være uprøvet, men ogsaa ved dette Middel søge at fremme Myrdyrkningen saameget som det er muligt.