Om den hellige Kong Haakon og Peder Syvs Psalterium

Gustav Storm

Forhandlinger i Videnskabs-Selskabet i Christiania

Utgitt av Videnskabs-Selskabet i Christiania, Jacob Dybwad, 1880 (1879, s. 367-376).

I Historisk Tidsskrift, 4de Bind, har jeg søgt at vise, at den „hellige Kong Haakon“, som omtales i et Brev fra 1424 og har været nævnt paa en Ligsten fra samme Tid, og som omkring 1530 blev dyrket som Helgen i Mariakirken i Oslo, var Haakon V, den nye Mariakirkes Grundlægger, og at Folkevisen om „hellig Kong Haakon“ har sammenblandet denne Konge med hans Farfader Haakon Haakonssøn^[1]. Til denne Mening har nu ogsaa Prof. Daae sluttet sig („Norges Helgener“ S. 180 ff.), men fastholder dog frem- deles, „at ogsaa Haakon Haakonssøn i Slutningen af Middelalderen og saalangt ned i den følgende Tid, som middelalderlige Traditioner endnu i nogen Udstrækning vedligeholdt sig i Norge, er bleven betragtet som hellig. Denne ganske vist feilagtige Antagelse, som har sin Rod i Visens Forvanskning, er nemlig ogsaa kommen frem saavel i Bergens Rimkrønike som i et af Haandskrifterne af Bergens Fundats og endelig i et norsk Necrologium, hvor mellem lutter Helgennavne ogsaa opføres Haakon Haakonssøns Dødsdag som hans Aartidehold.“

Efterat have studeret i Haandskrifterne selv de omtalte Bergenske Skrifter og Necrologiet, kan jeg nu (ialfald delvis) tiltræde denne Prof. Daaes Opfatning, idet jeg dog fremdeles mener, at der maa distingveres mellem de Bergenske Skrifter fra 2den Halvdel af 16de Aarhundrede og den Osloske Tradition fra 1ste Halvdel af samme Aarhundrede. I de Bergenske Udtalelser om Haakon Haakonssøn kan jeg ikke finde nogen Levninger fra den katholske Tids Tro. Beretningen om ham i den ældste Rimkrønike – fra 1554 – gjengiver den islandske Saga^[2], og kun denne, ingen Bergensk Tradition, – den nævner hverken Haakons Hellighed eller hans Begravelse i Mariakirken. Derimod er begge disse Træk indskudte i den senere Bearbeidelse eller Uddrag af Rimkrøniken, der findes i to Afskrifter, det ene Bergensk fra Aarene om 1585–90 (trykt af Nicolaysen i Norske Magasin), det andet Dansk fra ca. 1600 (No. 2432 qv. i gl. kgl. Samling, skrevet for Cornelius Hamsfort); og Kilden for denne Beretning er, som ogsaa Prof. Daae medgiver, ikke den Bergenske Tradition, men – Folkevisen. At denne Beretning findes ikke blot i det af Prof. Daae omtalte Haandskrift af Bergens Fundats (det ovenfor nævnte, skrevet for Corn. Hamsfort), men i alle Haandskrifter af Fundatsen, jeg har seet, – beviser heller ikke nogen Bergensk Tradition, thi alle disse Haandskrifter er fra Tiden om 1600, og alle stammer de fra Rimkrøniken. Den „hellige Kong Haakon“ findes endnu omtalt i et 3die Værk fra Bergen, som Prof. Daae ikke har kjendt, nemlig i en Oversættelse af den Bergenske Bylov fra 2den Halvdel af 16de Aarhundrede^[3]; men denne Oversættelse er udført 1562 for den danske Lensherre i Bergen Erik Rosenkrans og er altsaa ogsaa yngre end Rimkrøniken. Af disse Vidnesbyrd gaar saaledes intet tilbage til den katholske Tid, og intet af dem vidner for en Bergensk Tradition om den hellige Konge før omkring 1560. Anderledes forholder det sig derimod med det af Prof. Daae omtalte „Necrologium“. Dette Necrologium eller rettere Kalendarium er trykt af Suhm efter en Afskrift af Arne Magnussøn fra „den Davids Psalter, som Kongen fik af Peder Syv“. Da Suhm nøiede sig med en Afskrift uden at oplyse noget Om Originalen, har man troet, at Originalen var tabt; men dette er ikke Tilfældet. Peder Syvs Psalter er det smukke Haandskrift, som endnu findes i Kjøbenhavns store kgl. Bibliothek under No. 1606, gl. kgl. Samling, og som Hr. Bibliothekar Chr. Bruun har beskrevet i „Aarsberetninger og Meddelelser fra Det Store kgl. Bibl.“, 3die Bind S. 75–77. Da Hr. Bruun ikke beskjæftiger sig med den Kalender, hvormed Bogen begynder, og der desuden i hans og tidligere Forfatteres Meddelelser om Bogens tidligere Eiere findes et Par Feil, skal jeg her give nogle Oplysninger om disse.

Ved Sluten af Kalenderen (fol. 9b) staar med en smuk Haand fra c. 1400: Hvstru Sigridh Erllendz dotter a mik vel matu sia mik. Den her omtalte Hustru Sigrid er godt kjendt fra norske Diplomer, hun var Datter af Hr. Erlend Filipssøn paa Losne (i Sogn) og c. 1388 gift med Kongeætlingen Haakon Sigurdssøn til Giske og Bjarkø. Paaskriftens Paalidelighed bekræftes end yderligere ved et Diplom fra 1391^[4], hvori den omtalte Haakon blandt Gaver, han har givet sin Hustru Sigrid, ogsaa nævner, at han i 1390 gav hende „ein saltara gull lagdan sem moder min atte“ ɔ: et guldbemalet Psalter, som han havde arvet efter sin Moder, Fru Ingebjørg. Denne hans Moder var Datter af Drotseten Erling Vidkunnssøn, gift 1342 med Sigurd Hafthorssøn og døde rimeligvis i Pesten om Høsten 1371^[5].

Dette synes vistnok at stride mod den 2den Notits i Psalteret – paa Bindet –, thi efter den hidtil gjældende Læsning af Bindnotitsen staar her at Ingebjørg selv forærede Psalteret til sin Svigerdatter Sigrid. Men denne Læsning er urigtig; der staar nemlig tydeligt: þæna (ikke: þana) saltar ate jvnfrv kristinn doter hakuna k. gaf frv ingibior ellinn døtær (ikke: doter) sinn (ikke: sem). gefe Gvd henne vel at niota saltaræns ok halfv bætre ast(a)r mans sins, hvilket jeg oversætter: „Dette Psalter eiede Jomfru Kristin, Datter af Kong Haakon. Fru Ingebjørg gav det til sin Datter Ellin. Give Gud hende (ɔ: Ellin) vel at nyde Psalteret og endnu bedre sin Mands Kjærlighed.“ Denne Fru Ingebjørg – med Datteren Elin – kan ikke være Sigurd Hafthorssøns Hustru, thi hun havde kun én Datter ved Navn Agnes^[6]; af Navnet Elin siger det sig selv, at hun er den anden Ingebjørgs Mormoder (Søster af Jarlen Alv Erlingssøn), hvis Datter Elin var gift med Erling Vidkunnssøn. Dette stemmer ogsaa bedre med Skrifttrækkene, der henviser til Tiden 1300–20. Vi kan saaledes paavise følgende Psalteres Eiere: 1) Kongedatteren Kristina, der forlod Norge 1257. 2) Ingebjørg Erlingsdatter † 1315, gift med Hr. Thore Haakonssøn († 1317)^[7]. 3) Elin Thoresdatter, gift med Drotseten Hr. Erling Vidkunnssøn i 1355. 4) Ingebjørg Erlingsdatter, gift 1342 med Sigurd Hafthorssøn. 5) Haakon Sigurdssøn, der 1390 gav Bogen til 6) Sigrid Erlendsdatter.

Medens saaledes Tilskrifterne giver os Bogens Eiere for c. 1250 til c. 1400, vil Kalendariet foran Psalmerne give os Oplysning om Bogens Herkomst og senere Skjæbne. Allerede Høyen og efter ham Bruun^[8] har efter Billedernes Karakter udtalt, at Haandskriftet „er sikkert udført i England (i 13de Aarhundrede), Behandlingsmaaden synes at vidne om Paavirkning fra Frankrige.“ Dette bestyrkes ganske af Kalendariet selv, der indeholder den almindelige romerske Kalender, men dog ogsaa har engelsk-nordfranske Tilsætninger f. Ex. 3 Jan. Genovefa virgo, 28 Jan. Julianus Cenomannensis episcopus. 29 April Robertus abbas, 22 Juni Albanus martyr, 17 Nov. Anianus episcopus et confessor, 29 Dec. Thomas Cantuariensis osv.; i denne Kalender er derimod ingen af de for den norske Kirke specielle Helgener nævnte Dette viser, at Kalenderen er udført i England til Brug for de herskende engelsk-franske Slægter, og at den først efter Fuldførelsen er vandret til Norge, idet den rimeligvis er kjøbt af Kong Haakon som Foræring til hans Datter. Vistnok læses i Kalenderen en ikke ringe Mængde Tilskrifter, skrevne i Norge, men disse ere alle tilføiede med to nyere Hænder, den ene fra c. 1500 (eller maaske før), den anden lidt senere (c. 1520–30); disse sidste er skrevne dels paa Latin dels paa etslags Dansk, dels med rødt og dels med sort Blæk. De nævner dels kirkelige Festdage med et Tillæg af de respektive Lektioners Antal, dels angiver de Begyndelsesordene af Dagens Psalmer. De sidste, som tildels er ulæselige, forbigaar jeg, men de første skal jeg her anføre; de Helgennavne, som det var nødvendigt at beholde fra den engelske Kalender, betegner jeg med almind. Typer, TilSkrifterne fra c. 1500 med spærrede Typer og de endnu lidt senere Tilskrifter med Cursiv.

Januar:

VIII Id. Jan. Epiphania domini. XII lectiones.

IIII – – Vilelmi episcopi et confessoris. XII l.

XVI Kal. Febr. Antonii. XII l.

XIII – – Fabiani et Sebastiani martyrum. XII l.

XII – – Sancte Agnetis uirginis. et martiris. XII l.

XI – – Vincentii leuite martyris. XII I.

Februar:

IIII Non. Febr. Purificatio beate Marie. XII l.

III – – Anne matris Marie et Blasii episcopi. XII l.

Non. Febr. Agathe uirginis et martyris. XII l.

IIII Id. Febr. Scolastice virg. conf.

VIII Kal. Mart. Cathedra sancti Petri. XII l.

VI – – Mathie apostoli. Locus Bissexti. XII l.

Marts:

III Non. Mart. Tome confessoris. XII l.

IIII Id. Mart. Gregorij pape et confessoris. XII l.

XIII Kal. Apr. Cuthberti episcopi et confessoris.

XII – – Benedicti abbatis. XII l.

VIII – – Annuntiatio dominica. XII l.

April:

XVI Kal. Maj. Magni martiris. XII l.

VII – – Marci euangeliste. Letania maior. XII l.

III – – Roberti abbatis. XII l. Hugonis abbatis confessoris.

II – – Petri martiris. XII l.

Commemoraciones som siwnges i mellom poske oc pinssdag vtaff nogre martirie eller confessorie eller martiribus eller confessoribus.

Mai:

Kal. Maj. Apostolorum Philippi et Jacobi. XII l.

II Non. Maj. Johannis Apostoli ante portam latinam. XII l.

V id. Maj. Mamerti episcopi et confessoris.

Idvs Halwardi martiris. XII l.

VIII Kal. Jun. Urbani pape et martiris.

Juni:

III idus Jun. Barnabe apostoli. XII l.

XV Kal. Jul. Botulfi abbatis. XII l.

IX – – Vigilia Sancti Johannis babtiste.

VIII – – Natiuitas sancti Johannis baptiste. XII l.

VI – –– Johannis et Pauli fratrum. XII l.

IIII – – Leonis pape et martyris. Vigilia apostolorum. Herenei cum sociis suis.

III – – Apostolorum Petri et Pauli. XII l.

II – – Commemoratio sancti Pauli. XII l. Marcialis episcopi.

Juli:

Kal. Jul. Octava Johannis baptiste. XII l.

VI Non. Jul. Visitacio Marie. XII l.

II Non. Jul. Octava apostolorum. XII l.

VIII Idus Jul. Sanctorum in Selio. XII l.

VII – – Octava visitacionis.

V – – Benedicti abbatis sancti translacio. XII l.

Idus Jul. Divisio apostolorum. XII l.

XIII Kal. Aug. Margarite virginis. XII l.

XI – – Marie Magdalene XII l.

X – – Apolinaris episcopi et martiris.

IX – – Cristine virginis.

VIII – – Jacobi apostoli Christofori et Cucufati martirum.

VII – – Anne matris Marie. XII l.

IIII – – Olaui regis et martiris. XII l.

August:

Kal. Ad vincula S. Petri. Eusebii episcopi et martiris.

III Non. Aug. Inuentio sancti Stephani protomartiris. XII l. translacio Sancti Olawi.

Non. Aug. Oswaldi. XII l.

VIII Id. Aug. Sixti pape et martiris confessoris felicissimi et Agapite martiris.

VI – – Ciriaci cum sociis suis.

V – – Vigilie S. Laurencij. Romani martiris.

IIII – – S. Laurentij leuite et martyris. XII l.

III – – Tyburtij martyris. D’ spinea corona.

XIX Kal. Sept. Eusebii presbyteri confessoris. Vigilia s. Marie.

XVIII – – Assumpcio sancte dei genetricis Marie. XII l.

XI – – Octava S. Marie virginis. XII l. Timothei et Simphoriani.

IX – – Bartholomei apostoli. XII l.

VIII – – Lodouici confessoris. XII l. Genesi martiris.

VI – – Octava Sancti Bernardi. Rufi martiris.

V – – Augustini episcopi et confessoris. XII l.

IIII – – Decollatio sancti Johannis baptiste. XII l. Sabine virginis.

September:

Kal. Sept. Egidi abbatis.

VIII Id. Sept. Natiuitas gloriose virginis. XII l.

XVIII Kal. Oct. Exaltatio sancte crucis. XII l.

XVII – – Octava s. Lucie. XII l. Nicomedis martiris confessoris.

XII – – wigilia Mathei.

XI – – Mathei apostoli et euangeliste. XII l.

X – – Mauricij cum sociis suis. XII l.

V – – Dedicacio monasterii monialium Asloie. Cosme et Justi.

III – – Michaelis archangeli. XII l.

II – – Ieronimi presbyteri et confessoris. XII l.

Oktober:

Non. Oct. Marci pape Marcelli Appullei Sergi et Bachi martirum.

VIII Id. Oct. Benedicte virginis.

III – – Festum reliquiarum.

XII Kal. Nov. Vndecim militum virginum. XII l.

XI – – Cordule virginis.

VI – – Vigilia apostolorum Simonis et Iude.

V – – Apostolorum Simonis et Iude.

November:

Kal. Nov. Omnium sanctorum. XII l. Cesarii et Eustachii cum sociis suis.

Non. Nov. Malachie episcopi et confessoris. XII l.

III Non. Nov. Sancti Martini episcopi. XII l.

XIIII Kal. Dec. Octava S. Martini.

XIII – – Sancte Elizabeth confessoris.

XII – – Edmundi regis et martiris.

X – – Cecilie uirginis et martiris. XII l.

IX – – Clementis pape martiris. XII l.

VII Kal. Dec. Caterine uirginis et martiris. Xll l.

II – – Andree apostoli. XII l.

December:

VIII Id. Dec. Nicholai episcopi et confessoris. XII l.

VI – – Conceptio sancte Marie virginis. XII l.

Idus Dec. Lucie uirginis et martyris. XII l.

XVII Kal. Jan. Barbare virginis. artidhald: h: ko: hakons. XVI –– –– hic incipiat-z-ør O sapientiæ.

XII – – Thome apostoli. XII l.

IX – – Vigilia natalis domini.

VIII – – Natiuitas Domini Nostri. hwn skal læses i de domina.

VI – – Sancti Johannis apostoli et euangeliste. XII l.

V – – Sanctorum innocentium martyrum. XII l.

IIII – – Passio sancti Thome Cantuarensis episcopi. XII l.

II – – Sancti Siluestri pape et confessoris. XII l.

Af dette Aftryk vil det sees, at det oprindeligt engelske Kalendarium er omdannet dels ved Udraderinger, dels ved Tilføielser til Brug for et kirkeligt Institut i Norge. Det er ligeledes synligt, hvilket Institut dette er, thi den eneste locale Notits angaar (se 27 Sept.) Nonneklosteret i Oslo, Nonneseter. Kalendariet er altsaa i Begyndelsen af 16de Aarhundrede anlagt til Register over de kirkelige Festdage i Nonneseter; og det faar altsaa Betydning som liturgisk Kilde for et norsk Kloster. Blandt disse liturgiske Notitser er ikke den mindst vigtige den, som nævner „h: ko: hakon“, hvilket vistnok ikke kan læses anderledes end „hellig kong hakon“. Men dennes Aartid (ɔ: Dødsdag) høitideligholdtes den 16de Dec., hvilket er Haakon Haakonssøns, ikke Haakon Magnussøns Dødsdag. Denne Oplysning kunde forklares paa to Maader. Man kunde tænke at Haakon Haakonssøn i sit Testamente har sørget for sit Aartidehold i Nonneseter, og at dette er opretholdt her i sin rette Skik, indtil at, da (omkr. 1520) Haakon V’s Hellighed proclameredes, Nonnerne forvexlede de to Haakoner og overførte paa sin Haakon hvad der gjaldt Haakon V. Men rigtigere er det vistnok at formode, at den samme Forvexling er skeet ogsaa med Mariakirkens Helgen: man har ladet de to ansete og berømmelige Konger af samme Navn flyde sammen i én Idékreds og paa ham overført Helgennavnet; denne Helgen har da laant „Aartidehold“ (16 Dec.) fra Haakon Haakonssøn, men Hvilested (Mariakirken) fra Haakon Magnussøn. Det kan nemlig ikke nægtes, at ogsaa Folkevisen om den „hellige Haakon“ forudsætter en saadan Sammenblanding: ogsaa her minder Skotlandstoget om Haakon Haakonssøn, men Kongens Død og Begravelse om Haakon Magnussøn. Det bliver saaledes vistnok det retteste at betragte Dyrkelsen af den hellige Haakon i Oslo og visen om ham som to omtrent samtidige Ytringer af den samme Tendens: man kjendte i Begyndelsen af 16de Aarhundrede kun dunkelt en ældre Konge af Navnet „Haakon“, en kraftig Konge og Lovgiver, som omtaltes i ældre Lovbøger, og om hans Hvilested i Oslo udviklede sig en Dyrkelse, der ogsaa optog i sig Elementer fra en endnu ældre Haakon.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.

1. Norsk Historisk Tidsskrift IV, 464–77.
2. ss. 470.
3. I Haandskrifter: Stockh. 42 ifra 1562), Christiania Univ. Bibl. 4 fol. (1568), A. M. 85 qv. (1581., Stkh. C. 19 11589), Deich. 13 fol. (1596) samt A. M. 96 qv. og 316 fol. fra c. 1600.
4. DN. I. No. 537.
5. Se DN. VI, 278. Munch siger rigtignok (Unionsp. I, 161), at hun ifølge DN. II, 562 levede endnu Aar 1400, men senere erkjendte han, at den der omtalte Fru Ingebjørg Erlingsdatter var en anden (se Unionsp. II, 161 Note 1).
6. Munch, Unionsp. II, 152.
7. Ingebjørg blev gift i 1276 (Munch e. 575), og det er saaledes ialfald en Mulighed for, at hun i sin Barndom havde faaet Bogen af sin Slægtning Kongedatteren (f. Ex. ved hendes Bortreise fra Norge i 1257), men naturligvis kan Bogen ogsaa være kommet til Ingebjørg paa anden Haand f. Ex. gjennem hendes Fader Erling paa Thornberg, Kongens Frænde.
8. Aarsberetn. S. 78.