Alb. Cammermeyer (s. i-v).

NORGES HELGENER.

AF

LUDVIG DAAE,

PROFESSOR VED UNIVERSITETET I CHRISTIANIA.

MED 3 PLANCHER.

CHRISTIANIA.

FORLAGT AF ALB. CAMMERMEYER.

DET MALLINGSKE BOGTRYKKERI. 1879.
Indhold.
Side.
Indledning 1–12
Første Bog.
Den hellige Olaf.
I. Olafs særegne Stilling som kongelig Landshelgen. De to Olafer Kongerne og Hierarchiet. Olaf, en almindelig nordisk Helgen 15–21
II. Olafs Dyrkelse i Norge i den tidligere Middelalder. Værdalen. Nidaros. Pilegrimsfarter fra Nordtydskland, Sverige, Danmark, England, men fornemmelig fra Norge selv. Veiene til Nidaros. Olafsdagen. Olafsskrinet. Andre Olafskirker og Olafsklostre. Naturgjenstande, kaldte efter Olaf. Hans Dyrkelse i de norske Bilande 22–47
III. Olafs Dyrkelse udenfor Norge i den tidligere Middelalder. Han bliver en fælles-nordisk Helgen. Særlig er hans Anseelse stor i Sverige. Beviser paa hans Dyrkelse der samt i Danmark, navnlig i Skaane. Esthland. Nordtydskland. De britiske Øer. Constantinopel. Novgorod 48–60
IV. Olafsdyrkelsen i den sildigere Middelalder. Senere Kongers og den indflyttede Adels Ærbødighed for Helgenen. Vedblivende valfarter til Throndhjem. Fortsat svensk Olafscultus. Olaf og Hanseaterne. Hans Dyrkelse i Nederlandene 61–70
V. Olafsdyrkelsens Ophør ved Reformationen. Domkirkens Skatte plyndres. Fabelen om Skrinets Synken. Sagn om sunkne Kirkeskatte i Almindelighed. Olafs Legemes

Skjebne. Minder om Olaf ved Stiklestad. Hans Minde bevares af Almuen. Beviser derpaa fra Sverige, Finland. Skaane og Sjelland. Hans vedblivende Dyrkelse i den catholske Kirke. Den lutherske Geistlighed og Olaf. Fornyet Dyrkelse iNorge. Slutning || 71–89

VI. Olafs Historie formet til Lighed med Frelserens. Olaf Tryggvessøn, hans Forløber. Aasta. Bespottelse. Kors og Tornekrone. Magnus den gode. Olafs onde og vantro Broder. Knut den mægtige. Olaf i det hellige Land. Hans Kampe med Trolde. Fremmedes Forestillinger om Nordmændenes Trolddomskunster 90–110
VII. Literære og kunstneriske Mindesmærker om Olaf 111–133
Anden Bog.
Norges mindre Helgener.
I. Indledende Bemærkninger om de mindre Helgener. Den hellige Sunnivas og Seljemændenes Legende. Legenden om Ursula og de ellevetusinde Jomfruer. Sunnivalegenden opstaaet af denne. Sagnet ogsaa localiseret paa Helgoland. Sunnivadyrkelsens Opkomst og Udbredelse. Billeder af Helgeninden 137–162
II. Den hellige Halvard 163–169
III. Geistlige Helgener Erkebiskopperne Eystein og Jon. Biskop Thorfinn af Hamar. De tvivlsomme Helgerner, Bernhard, Thorkel Arne og Nicolaus 170–179
IV. De hellige Konger Haakon og Magnus 180–189
V. Menigmands Følelser ved ulykkelige og ubetimelige Dødsfald. Talrige Exempler paa, at Personer, helst af Kongehuset, af denne Grund ere blevne holdte for hellige. Harald Gille. Eystein Haraldssøn. Olaf Gudbrandssøn. Thorleif Breidskegg. Den falske Margreta i Bergen. Den falske Olaf Haakonssøn. »Milde« Hr. Alf og »Milde« Hertug Erik 190–195
VI. Bondehelgener. Tove, Tarald, Tollef Salemand, alle i Thelemarken. Besse paa Knaben. Visknut i Gausdal. Senere Præster med overnaturlige Gaver. Eldbjørg 196–202
VII. Helgener fra Norges Bilande. Magnus Jarl og Ragnvald jarl paa Orknøerne. Jon Øgmundssøn i Hole. Thorlak i Skaalholdt. Gudmund i Hole 203–212
VIII. De svenske Helgeninder Birgitta og Catharina
IX. Sagn om fremmede Helgener stedfæstede i Norge. Hellig Broder Staffen. Den hellige Jetmund. Exempler paa Overtro, knyttet til fremmede Helgener 221–226
Tillæg 227–228
Efterskrift 229


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.