Om en paatænkt offentlig Bogsamling ved Drammen

I dette og forrige Aarhundrede forekomme som bekjendt endel Exempler paa Landsmænd, der have skjænket tildels store Bogsamlinger til offentligt Brug, ligesom Foranstaltninger i den sidste Tid have fundet Sted fra et Par Byers Side til ved Sammenskud at grundlægge kommunale Bibliotheker. Gerhard Schøning og Carl Deichmann, der begge døde i samme Aar (1780), efterlode sine anselige og udsøgte Samlinger, den ene til Videnskabernes Selskab i Trondhjem, den anden til Kristiania By, Bernt Anker skjænkede sin Bogsamling til Krigsskolen, Revisor Andersens ypperlige Bibliothek (15,000 Bind) testamenteredes vort Universitet, af hvis Bibliotheks Stamme det udgjør en betydelig Del, Høiesterets-Assessor P. Collett († 1836) delte sin Samling mellem Universitetet og Modums Præstegjeld (N. Stiftelser 3, 365), i Bergen findes et Par ved Testamenter stiftede Smaabogsamlinger ved Mariakirken og i Museet o. s. v. Af Ugebladet „Nyeste Skilderi af Kjøbenhavn“ (2, 637.) erfares, at der ved vort Aarhundredes Begyndelse har været paatænkt en lignende Stiftelse i Nærheden af Drammen. Det heder nemlig her: „Hr. Testmann, som for et Aars Tid siden er kommen tilbage fra Vestindien, samler nu med betydelige Omkostninger paa et Bibliothek, der allerede nu bestaar af 18,000 (sic!) Bind almennyttige Bøger, som han vil forære sit Fødested i Norge mellem Drammen og Kongsberg. I dette Bibliothek skulle alle Omegnens Beboere kunne faa Bøger gratis laante“.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.