Om vort Selskab

Eilert Sundt

Om vort Selskab

Folkevennen, Ellevte Aargang, 1862 (s. 568-580).

Om vort Selskab.

---

Ved Udgangen af 1861 fyldte vort Selskab sit første Ti-Aar, og med Hensyn hertil blev der udarbeidet en fuldstændig Fortegnelse over alt, hvad Folkevennen og Selskabets øvrige Skrifter havde indeholdt indtil da, og der blev optaget en omstændelig Tælling over de Medlemmer, som Selskabet bestod af, da det traadte ind i sit 11te Aar, eller den 1ste Januar 1862. Hin Fortegnelse blev trykt paa de sidste Blade af Folkevennen for 1861; denne Tælling derimod, som kortelig blev omtalt ved sidste Aarsmøde, skal jeg gjøre Rede for nu.

Antallet af Medlemmer, som det ved Aarsmødet blev sagt, var 4277. Nøiagtig talt var det saa, at der blev sendt ud 4277 Exemplarer af Folkevennen. Men vi ere nu engang vante med at betragte Exemplarernes Antal som et Tal paa Selskabets Medlemmer. Thi at enkelte Medlemmer have tegnet sig for flere Exemplarer hver, eller at enkelte Exemplarer uddeles gratis til Folk, som ikke ere Medlemmer, det er saadanne Undtagelser, som vi ikke kunne opholde os ved.

Vi ere altsaa et ret talrigt Selskab. Det er ogsaa temmelig blandet, bestaaende af:

425 Postmestere, Amtmænd, Sorenskrivere, Toldbetjente, Distriktslæger, Latinskolelærere, Professorer og andre civile Embedsmænd;

310 Præster;

156 Officerer;

396 Seminarister, Skolelærere og Kirkesangere;

275 Lensmænd Telegrafister, Undertoldbetjente og andre civile Bestillingsmænd;

36 Underofficerer;

113 Kontorister;

218 Studerende;

558 Kjøbmænd;

95 Handelsbetjente;

128 Haandværksmestere;

23 Svende og Drenge;

37 Skippere;

9 andre Sømænd;

6 Tjenestekarle og Arbeidsfolk, mest i Byer;

634 Gaardbrugere;

6 Husmænd;

56 Kvinder;

145 Personer i forskjellige andre Stillinger end de her anførte;

145 andre Personer, hvis Stilling ikke er opgivet;

495 Almuebibliothekers og andre Bogsamlingers Forstandere, og endelig

11 Udlændinger.

Her er forholdsvis mange Embedsmænd, ligeledes mange Skolelærere og Bestillingsmænd, fremdeles mange Kjøbmænd; men forholdsvis færre Haandværkere og Skippere og Bønder (man erindre nemlig disses store Antal i Virkeligheden); og af Matrosernes, Tjenestekarlenes, Arbeidsfolkenes og Husmændenes talrige Klasser have vi ikke stort mere end Navnet. Men det er da saa meget, at vi kunne sige, vort Selskab bestaar af Landsmænd af alle Samfunds-Klasser. Og denne Betragtning mener jeg, vi skulle holde fast paa.

Det kan nemlig ikke nægtes, at der er en vis Dobbelthed i vort Selskab: paa den ene Side vil det gjennem sine Medlemmer virke til Folkets stigende Oplysning, men paa den anden Side kan det se ud, som at det kun tænker paa at skaffe Subskribenterne, som „holde Folkevennen“, Leilighed til at kjøbe en Del Bøger noget billigere end ellers. (Thi vore Bøger ere virkelig billige, og de sendes alle til hvert Medlem, – og Medlem kan man blive meget simpelt ved at abonnere paa Folkevennen, og hidtil har Selskabet saa godt som udelukkende befattet sig med at udgive Bøger).

Men nu forekommer det mig, at denne Dobbelthed paa en Maade forliges og udjevnes ved den Betragtning, at hvad saa end den nærmeste Bevæggrund og Hensigt har været for hver enkelt af os, saa have vi nu kommet til at slutte os sammen i et Selskab, som har denne særegne Interesse, at det tæller i sine Rækker Landsmænd af alle Klasser, fra alle Lag af det hele store Folk.

Dersom en ny Tælling om v eller 10 Aar fra nu af skulde vise, at Selskabet havde beholdt sine nuværende Medlemmer af Embedsstanden o. s. v., men derhos havde faaet flere Medlemmer af Hæandværksklassen og Bondestanden o. s. v., saa vilde jeg udlægge det som et godt Tegn, ikke alene paa selve Selskabets Trivsel, men lige saa meget paa Landets voxende Almen-Aand, som igjen er en af Folkeoplysningens ædleste Frugter.^[1]

Nogen Ulighed vil der altid blive, saasom der jo er talrige Klasser, hvor Folk have liden Raad til at kjøbe Bøger og liden Tid tilovers til at læse dem og derfor ganske naturlig ikke have saa megen Interesse for et Selskab som vort. Men disse samme Folk kunne dog være med i vort Selskab paa en Maade, nemlig paa anden Haand eller gjennem Almuebibliothekerne, og med Hensyn hertil vil det glæde Selskabets Venner at lægge Mærke til et af Tallene i Opregningen ovenfor, nemlig det betydelige Tal for Almue-Bibliotheker.^[2] Og i denne Retning er der fremdeles godt Rum for Udvikling og Fremskridt; det kan jo tænkes, at engang i Tiden skal hvert Kirke-Sogn have sit Bibliothek.

---

Dette var de forskjellige Stænder og Klasser af Folket, som have givet vort Selskab dets blandede Sammensætning. Nu skulle vi betragte de forskjellige Dele af Landet.

Der er for det Første Forskjellen mellem By og Land. Se vi bort fra de 11 Udlændinger, som vare med paa Listen, saa vare de norske Medlemmer fordelte saa:

i Byer	2151
paa Landet	2115
tilsammen	4266.

Naar vi vide, at paa Landet bor der over 6 Gange saa mange Mennesker som i Byerne, saa se vi jo strax, at vort Selskab har forholdsvis langt flere Byfolk blandt sine Medlemmer end Landsfolk. Denne Ulighed kan vel siges at skrive sig derfra, at der hidtil har været forholdsvis liden Tilslutning fra den talrige Bondestands Side; men derhos har jeg rigtignok ogsaa den Mening, at der altid vil være større Behov for folkelige Selskabers sammenholdende Indflydelse blandt de store Byers løst sammenhobede Mængde.^[3]

---

For det Andet er der Fordelingen af Selskabets Medlemmer paa de fem Stifter.

Ved sidste Folketælling var Folkemængden:

i Christiania	Stift,	omtrent	643000
i Christiansands	–	-	244000
i Bergens	–	-	243000
i Throndhjems	–	-	227000
i Tromsø	–	-	132000.

Men Antallet af Selskabets Medlemmer var:

i Christiania	Stift:	2189
i Christiansands	–	419
i Bergens	–	707
i Throndhjems	–	672
i Tromsø	–	279

Jeg kan da regne mig til, at for hvert 10,000 Mennesker havde Selskabet saa mange Medlemmer

i Christiania	Stift	334
i Christiansands	–	17
i Bergens	–	29
i Throndhjems	–	30
i Tromsø	–	21

Den Egn, som altsaa har sluttet sig mindst til vort Selskab, er Christiansands Stift, med kun 17 Medlemmer af 10,000 Mennesker, mindre end Tallet for hvilketsomhelst af de andre Stifter og ikke mere end Halvdelen af Tallet for Christiania Stift, hvor der er 34.

Denne Ting maa betragtes nærmere. Regnet efter By og Land vare Medlemmernes Antal som følger:

	By.	Land.
i Christiania	Stift,	1158,	1031
i Christiansands	–	269,	150
i Bergens	–	361,	346
i Throndhjems	–	285,	387
i Tromsø	– 78,	201.

Da nu Folkemængden i By og paa Land var saadan:

	By.	Land.
i Christiania Stift	102000	541000
i Christiansands	–	39000	205000
i Bergens	–	28000	215000
i Throndhjems	–	23000	204000,
i Tromsø	–	6000	126000,

saa kunne vi let regne ud, at for hvert 10,000 Mennesker, særskilt i By og paa Land, havde vort Selskab følgende Antal Medlemmer:

	By.	Land.
i Christiania	Stift	113	19
i Christiansands	–	69	7
i Bergens	–	129	16
i Throndhjems	–	124	19
i Tromsø	–	130	16.

Her finde vi Tallene paafaldende lige for 4 af Stifterne, men mærkelig mindre for Christiansands Stift, og det baade i By og paa Land. Navnlig i Landdistrikterne er der jo ikke engang halv saa mange Medlemmer, forholdsvis, som f. Ex. i Tromsø Stifts Landdistrikt (kun 7 af 10,000 hist mod 16 af 10,000 her).

Endnu en Sammenligning. Naar jeg for det Første sammenfatter de Klasser, hvorunder Medlemmerne bleve opregnede ovenfor, under følgende Hoved-Afdelinger:

1, Embedsmænd,

2, Skolelærere, Bestillingsmænd, Kontorister og Studerende,

3, Handelsmænd, Haandværkere, Søfolk og Arbeidsfolk,

4, Gaardbrugere og Husmænd,

5, Folk af andre eller ubekjendte Stillinger, samt, Kvinder, og

6, Bogsamlinger,

saa bliver Fordelingen paa Stifterne, som følger:

	1	2	3	4	5	6
Christiania	Stift	522	546	388	357	185	191
Christiansands	–	85	117	89	44	31	53
Bergens	–	120	144	170	107	57	109
Throndhjems	–	110	172	136	110	51	93
Tromsø	–	54	59	73	22	22	49

Her kan det være nok at fæste Blikket paa Tallene for Christiansands, Bergens og Throndhjems Stifter hvor Folkemængden, som vi have seet, er saa nogenlunde jevnstor. I hver eneste Klasse i Embedsklassen saa vel som Bestillingsklassen, i Handels- og Haandværksstanden o. s. v., ere Tallene paafaldende smaa for Christiansands Stift 1i Sammenligning med de to andre; gjennem alle Lag af Samfundet viser der sig forholdsvis mindre Tilslutning til vort Selskab i hint ene Stift.

Dersom vi engang kunde komme sammen til et Møde i vort Selskab, vi Medlemmer fra alle Landets Egne, for at meddele hinanden Erfaringer og Betragtninger om Folkeoplysningens Anliggender rundt omkring i By og Bygd, saa skulde det være et vigtigt Spørgsmaal at drøfte: hvad Aarsagen monne være til, at der fra Christiansands Stift har viist sig saa meget mindre Interesse for vor Sag?^[4]

Til denne Forklaring om Medlemmernes Fordeling paa de 5 Stifter skal her endnu føies denne Oplysning, at saa megen Ulighed der end monne være i de forskjellige mindre Egne, saa er der dog ikke noget af de 68 Provsti-Distrikter (som de 5 Stifter ved Begyndelsen af 1862 vare delte i), der var ganske øde for Medlemmer, noget, som en Fortegnelse nedenfor vil stadfæste. Efter de Lister, som jeg har liggende før mig, skulde der derimod mangle Medlemmer i 55 af Landets daværende 398 Præstegjelde og Sognekald, og det

i Christiania	Stift	i	9	af	147
i Christiansands	–	i	20	-	73
i Bergens	–	i	9	-	64
i Throndhjems	–	i	4	-	60
i Tromsø	–	i	18	-	54

For adskillige af disse Præstegjelds Vedkommende er Mangelen dog vistnok kun tilsyneladende, idet Medlemmer kunne være opgivne gjennem Kommissionærer, som bo i andre Præstegjelde, uden at deres rette Opholdssted er anført. Men mærkeligt er det endda, at ogsaa ved denne Sammenligning viser Christiansands Stift sig som den Egn, der staar meest tilbage.

I ethvert Selskab af saadan almindelig Natur som vort føles det uvilkaarlig som oplivende, naar det mærkes, at Deltagelsen voxer, eller at flere og flere Medlemmer slutte sig til. Men navnlig forekommer det mig, at det skulde være kjært, om næste Tælling kunne vise os en større Tilslutning fra de Egne, som hidtil have holdt sig tilbage; vort Selskab skulde føle sig stærkere eller dog freidigere paa den Dag, det kunde siges, at nu manglede ikke noget Led i den Kjæde af Præstegjelde, som ydede det sin Understøttelse.

---

Og den Dag kan komme. Hidtil har der nemlig viist sig en temmelig jevn Fremgang, hvoraf man jo tør haabe paa en tilsvarende Fortsættelse.

Ved Hjælp af Lister over Medlemmerne, som findes i nogle af Folkevennens tidligere Aargange, kan saadan Sammenligning gjøres mellem Før og Nu:

i Begyndelsen af	1853:	2518	Medlemmer
–-–	1854:	2558	–
–-–	1857:	2962	–
–-–	1862	4266	–

En ganske svag Stigen altsaa i det ene Aar fra 1853 til 1854, betydelig derimod i de tre Aar til 1857 og endnu stærkere de fem Aar til 1862.

Men her er det en Hovedsag, som jeg nys tillod mig at bemærke, om denne Stigen er bevirket ved en stor Tilstrømmen fra enkelte Egne af Landet eller ved en almindelig Tilslutning fra alle eller de fleste Egne. Derfor anfører jeg her de tilsvarende Tal for hvert Stift:

	Christiania.	Christiansand.	Bergen.	Throndhjem.	Tromsø.
1853:	1116	307	404	503	188
1854:	1175	310	369	524	180
1857:	1437	292	459	569	205
1862:	2189	419	707	672	279.

Forøgelse altsaa overalt; men der er dog Forskjel. I Christiania og Throndhjems Stifter, hvor der forholdsvis er flest Medlemmer, har, se vi, Forøgelsen gaaet for sig uafbrudt, alt fra 1853 af; i Bergens og Tromsø Stifter begyndte den efter 1854; i Christiansands Stift endelig, hvor der forholdsvis er mindst af Medlemmer, begyndte Forøgelsen sidst, nemlig efter 1857.

Særegen Interesse har, synes mig, nedenstaaende Fortegnelse over Medlemmernes Antal i samtlige Provstier i de to sidste Aar.^[5]

	1857.	1862.		1857.	1862.
Nedre Borgesyssel	111.	156.	Hardanger o. V.	60.	65.
Mellem Do.	40.	71.	Søndhordland	13.	21.
Vestre Do.	61.	85.	Midthordland	38.	33.
Øvre Do.	15.	40.	Bergen	169.	316.
Christiania	347.	684.	Nordhordland	31.	29.
Nedre Romerike	35.	45.	Yttre Sogn	10.	17.
Øvre Do.	27.	50.	Indre Do.	26.	36.
Soløer og Odalen	67.	80.	Søndfjord	36.	44.
Østerdalen	63.	93.	Nordfjord	32.	51.
Hedemarken	75.	99.	Søndre Søndm.	11.	20.
Gudbrandsdalen	70.	77.	Nordre Do.	33.	75.
Thoten	52.	72.	Yttre Romsdal	29.	33.
Valders	42.	59.	Indre Do.	16.	19.
Hadeland m. m.	60.	72.	Indre Nordmøre	45.	51.
Kongsberg	59.	79.	Yttre Do.	56.	70.
Drammen	65.	93.	Fosen	33.	38.
Nordre Jarlsb.	65.	77.	Throndhjem.	139.	177.
Søndre Do.	46.	59.	Nordre Dalerne	47.	37.[6]
Laurvik	38.	74.	Søndre Do.	48.	58.
Bamble	56.	77.	S. Indberred	61.	78.
Nedre Thelem.	43.	47.	N. Do.	54.	57.
Øvre Do. østfj.	7.	10.	Namdalen	41.	54.
Øvre Thelem. vestfj.	29.	31.	S. Helgeland	24.	44.
Østre Nedenæs	36.	52.	N. Do.	19.	22.
Vestre Do.	45.	81.	S. Salten	6.	21.
Robygdelaget	6.	12.	N. Do.	5.	7.
Christiansand	21.	44.	Vesteraalen	19.	19.
Mandal	56.	48.	Lofoten	10.	18.
Lister	29.	33.	Throndenæs	14.	17.
Dalerne	9.	14.	Senjen	7.	7.
Jæderen	7.	10	Tromsø Stfpr.	45	57.
Stavanger	40.	59.	Do. Provsti	2.
Karmsund	2.	17.	Vest-Finmarken	7.	23.
Ryfylke	54.	8.	Øst-Do.	49.	42.

Vi kunne sige, at Forøgelse i Provsti-Distrikterne viser sig fast overalt – saa faa og smaa ere Undtagelserne.

Hvad angaar Mængden af Medlemmer, saa er der jo stor Forskjel f. Ex. mellem Stifts-Provstierne Christiania, Bergen og Throndhjem (mest alene Byerne af samme Navn) og Land-Distrikterne omkring Stavanger; men i den Henseende viser der sig dog Lighed her og hist, at Deltagelsen, hvad enten den er større eller mindre, har været i Opgang nu paa en Tid.

---

Ved sidste Aarsmøde blev det oplyst, at Mængden af de Skrifter, som ere omsendte til hvert Medlem (Folkevennen med Tillægshefter), kunde anslaaes til

1852:	40	trykte	Ark
1853:	48	-	–
1854:	60	-	–
1855:	55	-	–
1856:	46	-	–
1857:	77	-	–
1858:	73	-	–
1859:	87	-	–
1860:	77	-	–
1861:	771/2	-	–[7]

Heraf vil man kunne se, at i de sidste 5 Aar, da Selskabet har havt flere Medlemmer, har det været istand til at give hvert Medlem større Vederlag for Pengene – en let begribelig Følge af, at det Hele er anlagt ikke paa Berigelse for nogen Enkelt, men til det almindelige Bedste, og adskillige Udgifter saasom Løn til Forfattere og Sættere, ikke stige i samme Forhold som Antallet af de Exemplarer, der trykkes.

Om Antallet af Medlemmer vedblev at stige, saa vilde Selskabet altsaa faa end større Evne til at virke for sit Maal. Men det kunde da blive at overveie, om Virksomheden burde udvides paa samme Maade som hidtil. Mig forekommer det rettest, at stort flere trykte Ark skulde man ikke lægge an paa at levere, men heller søge at faa mere og mere værdifulde Sager, f. Ex Skrifter med mange og gode Tegninger, eller Værker af de ypperste Forfattere, som Landet eier. Og en Del af det forøgede Overskud skulde jeg desuden ønske at se anvendt i en anden Retning end den at udgive Bøger, noget, som jeg imidlertid om ikke lang Tid tænker at faa bedre Anledning til at udtale mig om.

Værker af de ypperste Forfattere, sagde jeg, og jeg mente vistnok, at naar man havde god Raad og kunde byde klækkelig Betaling, saa kunde man kanske faa fremlokket et og andet udmærket Arbeide. Men ellers vil jeg jo helst fastholde den Tanke, som jeg og nok mange med mig have gaaet med i disse Aar, at ialfald hvad angaar Smaa-Stykker for Folkevennens almindelige Hefter, saa maa man stole, ikke saa meget paa Betalingens Lokken, men paa Forfatternes egen Interesse for deres Kald, paa deres Fædrelands-Sind, deres Lyst og Trang til at meddele sig til Landsmænd.

Det er vistnok ikke stor Betaling, Folkevennen nu for Tiden byder for Forfatteres Arbeide; men Et har det at byde, som netop de bedste Forfattere pleie sætte Pris paa: en fast Læsekreds, som tæller Tusinder, som omfatter det hele Samfund, det ganske Land.

Se vi efter i Fortegnelsen over Indholdet af Folkevennen og vore andre Skrifter i de første 10 Aar, hvilken Fortegnelse blev omtalt i de første Linier af dette Stykke, saa kunne vi finde, at af Præster f. Ex. er der leveret til Trykning: tre Smaa-Digte, to korte Beretninger om et Almue-Bibliothek og en Søndagsskole samt en Fremstilling af et alvorligt Sjelesørger-Tilfælde, tilsammen ikke fuldt 2 trykte Ark. Og vil man se efter for visse andre Forfatter-Klassers Vedkommende, saa mener jeg, at Forholdet vil vise sig omtrent lige ens.

Jeg kalder det et Særsyn, at hele og store Klasser af Mænd, hvis Kald og Livsgjerning og hvis hele Digten og Tragten har Folkets Oplysning og Velfærd til Maal, dog yde et Folkeoplysnings-Selskab som vort saa liden Forfatter-Bistand. Der er vel flere Grunde. Men ved atter og atter at betragte og overveie Tingen er jeg kommet til den Formodning, at der monne være nogen Misforstaaelse i Veien.

En hjertelig Udlæggelse af en Præst, et vakkert Ord af en Digter, en Fortælling af en Sagamand, en Videnskabsmands sikkre Oplysninger om en eller anden videværdig Sag, et godt Raad af en Skolelærer eller Læge eller hvilkensomhelst anden praktisk og erfaren Mand – alt skulde passe for Folkevennen og derhos passe saa vel sammen. Der er saa mange Mænd, som sidde inde med, hvad Folkevennen gjerne vilde have. Der er ikke den Videnskab, som jo har et eller andet Emne, som det vilde interesse En og Hver at høre noget om; der er ikke den Ting i Livet, som der jo kunde tales om i et Folkeskrift, ikke den Stemning i Sjelen, som der jo kunde tales til – til Gavn og til Glæde for Mangfoldige.

Hvad Misforstaaelse kan da være i Veien? Jeg tror den, at man mener, at hvad som skal bydes Folket, i et særskilt og udtrykkelig for Folket indrettet Tids-Skrift, det maa være noget mere end almindeligt, det maa være fuldendt.

Men jeg mener, at jeg udtaler en almindelig Stemning blandt de mange Medlemmer, som jeg paa disse Blade ligesom har samlet til et stort Aarsmøde, naar jeg siger, at det ikke er saa. Min Erfaring gaar i den Retning, at dersom en Videnskabsmand eller anden moden Forfatter vilde gjøre den folkevenlige Gjerning at give os noget at læse, som – jeg vil ikke sige: kunde udvide vort Blik og løfte vort Sind, thi med disse Ord kunde det endda se ud, som at der forlangtes noget udmærket, – men som han selv ønskede at faa sagt, ønskede at faa lagt paa Hjerte, saa skulde han finde en villig Mængde af Læsere, der tog det, som det var givet, med Blikket aabent for Hovedsagen, uden at opholde sig ved mindre heldige Smaating, uden at hænge i Bogstaven.

Thi Læsere har Folkevennen – det er Forfattere, den fremdeles søger efter.

Eilert Sundt.

---

---

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.

1. Fordi Tællinger af dette Slag kunne have saadan Interesse, tillader jeg mig at gjøre de Mænd, der bistaa vort Selskab som Kommissionærer, opmærksomme paa Ønskeligheden af, at de, ved Leilighed, meddele fuld Forklaring om Medlemmernes borgerlige Stilling. I nærværende Tælling er der, som man vil have seet, et altfor stort Antal, hvis Stilling ikke var opgivet.
2. Navnlig ved dette Tal gjælder dog det ovenfor Bemærkede, at enkelt Medlem stundom har tegnet sig for flere Exemplarer af Folkevennen. Bibliothekerne staa paa en Maade som Medlemmer af vort Selskab; men netop af dem er der adskillige, som hvert for sig tage flere Exemplarer. Det er altsaa ikke nøiagtigt, naar Tallet 495 i Opregningen siges at betegne saa mange Bibliotheker.
3. Ogsaa her var det ønskeligt, om Kommissionærerne i Fremtiden vilde hjælpe til at faa Tællingen udført nøiagtigere 74 Gaardbrugere vare anførte paa Lister fra Byerne, en naturlig Følge af, at flere By-Kommissionærer besørge Kontingentens Indkrævning o. s. v. for Folk i det nærliggende Land-Distrikt. Disse 74 Medlemmer har 74 her flyttet over, saa de ere regnede med i Tallet for Landet; men den samme Sammenblanding kan være foregaaet med andre Folk ogsaa, uden at det har kunnet sees og rettes.
4. Der er igjen Forskjel inden Christiansands Stifts Grændser. For hver 10,000 Mennesker, særskilt i By og paa Land, var Antallet af Medlemmer:

   	By.	Land.
   i Øvre Thelemarkens Fogderi	–	16
   i Nedenæs og Robygd. Amt	115	8
   i Lister og Mandals Amt	64	5
   i Stavanger Amt	44	5

   Altsaa mindre og mindre, efterhvert som vi nærme os til Stavanger-Kanten.

   Strax nordenfor Stavanger Amt, i Hardanger og Voss Provsti-Distrikt af Bergens Stift med 25,000 Mennesker, lutter Landbefolkning, var der ikke mindre end 65 Medlemmer, deriblandt 38 Bønder – en mærkelig Modsætning til Stavanger Amt, som med en Bybefolkning af 15,000 og en Landbefolkning af 77,000 Mennesker havde 66 Medlemmer i Byerne og 42 paa Landet og af disse sidste kun 7 Bønder.

   Og en tilsvarende Forskjel mellem disse to Distrikter har viist sig, saalænge vort Selskab har bestaaet. Medlemmernes Antal var nemmelig (ifølge Tællinger, som siden ville blive omtalte):

   Aar	Stavanger Amt,	Hardanger og Voss
   	By og Land	Provsti, Land
   1853	12	36
   1854	42	40
   1857	63	60
   1862	108	65.

5. Her tages Hensyn til Provsti-Inddelingen som den var ved Begyndelsen af 1862.
6. Her holder Sammenligningen ikke Stik, saasom Strindens Præstegjeld af Nordre Dalerne, der i 1857 havde 13 Medlemmer, i 1862 er slaaet sammen med Throndhjems By – et af de Tilfælde, som Anm. til Side 572 hentydede til.
7. Selve Folkevennen, Selskabets Tidsskrift, har udgjort:

   1852:	300	Sider	1857:	466	Sider
   1853:	332	–	1858:	492	–
   1854:	388	–	1859:	545	–
   1855:	384	–	1860:	534	–
   1855:	411	–	1861:	676	–