Overtro og Sagn i Lister og Mandals Amt/1
1. Man bruger tildels endnu at spaa i Kaffe-Koppen. Isærdeleshed drives denne nu lidet indbringende Trafik af Tiggerkjærringer. Naar en saadan tilbyder sig at spaa af Kaffekoppen, vil dette med andre Ord betyde: Vær saa snil og giv mig en Draabe Kaffe. Man veed ogsaa at opfatte det paa denne Maade. Forresten tro Flere endnu paa Sandheden af saadanne Spaadomme For Morskabs Skyld bruges Kunsten meget almindeligt i Selskaber. Koppen hvælves og „sveives“ 3 Gange mod Solen; tillige skal man „plistre“ og banke under Bordet og paa Koppen. Nu læser man da Fremtidens Skjebne i „Kaffegrudet.“ Som Hovedregel herved gjelder, at er Koppen meget sort, skal det betegne Sorg; er den derimod lys, skal det betyde Glæde. – Dersom der endnu skulde findes Kaffe, som kan rinde, i den, er det Mærke paa, at man snart skal faa nyde stærke Drikke. Tildels skal ogsaa dette betegne Personer, der ere avindsyge paa ham, der havde drukket af Koppen.
2. Man pleier ogsaa spaa i Kort. Der gives flere Maader, hvorpaa dette sker. Det vil blive for vidtløftigt at beskrive disse. Nogle paastaa, at de kunne faa det til at gaa saaledes, som Kortene vise. Formodentlig har man ogsaa her nogle Formularer, hvorved man i den treenige Guds Navn byder, at det skal gaa saaledes til.
Det kaldes ellers „at lægge ud i Kort“ for En.
3. Man spaar tildels ogsaa af „Loven“ ɔ: den indre Haandflade. Er Livslinien lang, skal Livet blive langt, ellers kort. Er en anden Linie, „Klæderaana“ kaldet, meget krum, bliver man rig; men er den næsten ret, da fattig.
4. Med „Uggebenet“ i Torsk (ogsaa anden Fisk) kan man ogsaa spaa. Benet lægges paa Hovedissen med den hule Side ned. Man lader det da falde ned paa Bordet. Kommer ogsaa den hule Side ned da, og dette sker 3 Gange efter hverandre, har man derved faaet det Svar, som man helst ønskede sig med Hensyn til den Ting, man da tænkte paa. – Nogle spaa paa denne Maade kun, hvordan Veiret vil blive.
5. Skokastningen. Om Julaftenen (eller ogsaa 12te Marts eller Hvidetirsdag) sætter Husfaderen sig saaledes paa (efter Andre: ved) Bordet, at Ryggen vender mod Døren. Med den venstre Haand holder han i det høire Øre, og den høire Haand, hvormed han skal kaste stikkes ind i den Aabning, som der bliver imellem den anden Haand og Brystet. Nu tager han fat bag i en Sko eller Tøffel, tilhørende en Person i Huset, og kaster den over sit Hoved henimod Døren. Vender nu Skoens Taaspids mod Døren, er den, som eiede Skoen, feig. Dette gjøres nu for enhver i Huset.
Dette er aldeles nylig foregaaet.
6. Naar man ser den første Nymaane i Aaret, skal man gaa hen til Vinduet og stirre paa den, medens man tager op 3 Mærker i en Psalmebog, som man i dette Tilfælde maa holde bag Ryggen. Træffer man nu f. Ex. paa en Ligpsalme, skal man dø engang i Aarets Løb. Er den af glædeligt Indhold, vil man faa Glæde. Er en af glædeligt, en anden af sørgeligt Indhold, vil man faa baade Glæde og Sorg osv.
Er det en Gut eller Pige, som gjør det, og en Psalme som f. Ex. „Af Høiheden oprunden er“ falder op, ville de blive gifte det Aar.
7. Naar man i Forveien vil vide, med hvem man skal blive gift, kan dette ske Natten mellem Julaften og Juledag. Naar de øvrige Husets Folk have lagt sig, skal man tage en Flaske (eller et Glas) med Vand, en med Øl og en med Brændevin. Disse sættes paa Bordet. Derpaa skal man indhylle sig i et Lagen og sætte sig paa en Stol midt paa Gulvet. Da skal den tilkommende Ægtefælle vise sig. Han, som sidder paa Stolen, maa da lade, som om han sover. Hun, som nu har aabenbaret sig, og som han let kan kjende, forsaavidt det er en for ham bekjendt Person, vil da gaa hen til Bordet og drikke af en af Flaskerne Drikker hun af Vandet, skulle de blive fattige; drikker hun af Øllet, skulle de blive velstaaende; men drikker hun af Brændevinet skulle de blive rige.
Hun kommer ind under stor Larm og naar hun har drukket, gaar hun ud igjen.
Skal han ikke blive gift, vil en Benrad vise sig istedet.
Det kan imidlertid hænde, at han ikke faar seet noget af alt dette. Isaafald vil en Ligkiste komme ind ad Døren, vise sig og derpaa bevæge sig ud igjen ad samme Vei. Delte betyder, at den Siddende skal dø inden næste Jul.
Det samme iagttages, om et Fruentimmer vil sidde paa Julestolen, som det kaldes.
Andre bruge ikke at sidde i et Lagen, men forsaavidt det er en Mandsperson, tager han en fuldstændig Fruentimmerklædning istedet, lægger den paa Stolen og sætter sig derpaa. Er det et Fruentimmer, gjør hun ligedan med en fuldstændig Mandsklædning.
Dette er forsøgt for ialfald ikke længe siden paa mange Steder rundt omkring.
8. En anden Maade: Den, der ønsker at vide, med hvem han skal blive gift, skal om Julaftenen, naar Grøden er kogt, tage Tværen og gaa med denne 3 Gange „ansølt“ (ɔ: mod Solens Gang) kring Badstuen. Hans tilkommende Mage skal da komme ud af Badstudøren (efter Andre Huset) og tale med ham.
9. En tredie Maade Man tager blot et Glas Brændevin og gaar 3 Gange rundt, enten i „Laaven“ eller i en Stolpebod. Den Ubekjendte vil da komme frem under store Smerter, og han kan faa talt med den samme, hvad han ønsker.
For Alvor skal dette være bleven forsøgt i Øvrebø-Sogn.
10. Faar man fat i et lidet Insekt, som kaldes „Guldmari,“ „Guldhøna“ eller „Guldtippa,“ lader man den krybe rundt Haanden og siger da, dersom det er godt Veir: „Guldmari, Guldmari! fly, fly fly! Idag faar vi godt Veir; imorgen faar vi ondt Veir.“ Flyver den da, vil man faa ondt Veir næste Dag, – ellers godt Veir.
Er det derimod ondt Veir, fortsætter man „– – Idag har vi ondt Veir; imorgen faar vi godt Veir.“ Flyver den da, vil Veiret blive godt, – ellers ondt.
I Halsaa benyttes Mærket ligedan; men man begynder: „Guldtippa, Guldtippa! fly til dine Unger. Idag har vi osv.“
11. Juledagsmorgen skal der findes et Bygkorn for hver Person, som spiste Julegrøden Aftenen tilforn. De ligge paa Gulvet under det Bord, hvorom man da sad, et paa hver Persons Plads. Er nu noget af disse Korn tomme, betegner det Dødsfald, som skal ramme den Person, paa hvis Plads det laa, inden næste Aars Udgang.
12. Dersom En gaar taus ud, medens de øvrige spise Julegrøden paa Juleaften og ser ind igjennem Vinduet, vil han se de, som ere „feige,“ og som skulle dø inden næste Aars Udgang, sidde ved Bordet uden Hoved.
Nogle føie til, at det maa være en fremmed Person, og at han først maa gaa 3 Gange rundt om alle Husene. Før han ser ind, skal han sætte er Kors med Fingeren paa den Rude, hvorigjennem han vil se. – Man skal ogsaa kunne se sig selv paa sin Plads ved Bordet, det skal have hændt, at En saaledes har seet sig selv sidde hovedløs.
13. Naar man slukner Lyset[1] Juledagsmorgen, kan man se, om der ere „feige“ Folk i Huset. Man behøver blot at iagttage, til hvem Røgen synes at søge hen. Denne skal dø inden kommende Aars Udgang. – Trækker Røgen hen til Døren, skal En bæres ud som Lig inden næste Jul.
14. Naar et Lys slukner af sig selv, er En feig og vil dø inden Aarets Udgang.
15. Lysetanden viser undertiden, at der er En feig, enten i Huset eller i Familien. Mærket ser ud som et Kors og kaldes „Ligtande.“
16. Ryster Hesten sig med Sælen paa, skal den snart trække Lig.
Andre sige, at man da blot skal spytte 3 Gange; thi den Onde er paa Ryggen af den.
17. Hvis Ræven skriger hjemme ved Husene, skal snart En dø paa samme Gaard.
18. Naar Ræven springer (efter Nogle: gjøende) over Kirkeveien, skal der snart blive ført et Lig til Graven.
19. Gaar Ræven over Kirkegaarden, skal der snart komme Lig.
20. Temmelig almindeligt er det Skik at sætte 2 Lys paa Ligkisten, medens Ligpsalmerne afsynges, førend Liget er baaret ud. Slukner et af disse, hedder det: „Her kommer snart Lig igjen fra dette Hus.“
Indtil Begravelsesdagen blive en Sax og en Psalmebog lagte paa Ligkisten.
Næst før Liget skal bæres ud, aabnes Kisten, for at Alle, som ere tilstede, skulle tage Afsked med den Afdøde. Det sker paa den Maade, at Enhver træder frem og lægger sine Hænder paa Liget. Smaabørn skulle ogsaa gjøre dette; thi da skulle de ikke drømme ondt og skulle ogsaa snart glemme Sorgen.
Naar Kisten er lukket, og man skal bære den ud, og dette tilfældigvis ikke sker med al Hurtighed, er det Mærke paa, at der snart igjen skal føres et Lig fra samme Hus.
Det samme skal ogsaa blive Tilfældet, naar der ramler lidt Muld ned i Graven ved Ligets Nedsættelse, uden at man har rørt ved den.
Reiser man fort med Liget paa Veien, skal der snart komme Lig efter.
21. Naar er Brudepar staar for Alteret, og et af Alterlysene slukner, skal den af dem dø inden Aarets Udgang, foran hvem det Lys stod, som sluknede.
22. Naar Brud og Brudgom gaar tilbage fra Alteret, og en af dem f. Ex. Brudgommen skynder sig mere og kommer lidt foran den Anden, skal i dette Tilfælde Brudgommen først dø – skynde sig ind i Evigheden. I omvendt Tilfælde vil det blive Bruden.
23. Dersom Bruden bliver søvnig før Brudgommen paa Bryllupsdagen, skal hun først sove ind i Døden. Er det omvendt Tilfælde, vil det blive Brudgommen.
24. Dersom et Barn pleier fast sit Hoved bagover, naar det lægger sig, og gjerne vil have det lavt under Hovedet, skal det ikke blive gammelt.
25. Lægger et Barn sig paa Ryggen enten paa Bordet eller Gulvet, skal man snart faa spørge En ligge paa Ligstraa.
26. Dersom et Barn „blinder“ sig (f. Ex. ved at lægge et Tørklæde over Øinene), vil der snart spørges Lig.
27. Dersom et Barn gjerne vil ligge paa Ryggen, skal det ikke blive gammelt.
28. Dersom et Barn græder, naar det døbes, er det for Flere Mærke paa, at det ikke skal blive gammelt.
29. Skriger „Stønulven“ (ɔ: Bjerguglen) i Nærheden af et Hus, skal der snart komme Lig. Dens Skrig lyder da omtrent som: „Bærud“ eller: „Sko Lig.“ Skriger den: „Hubro,“ skal det være en Mandsperson, som skal dø; skriger den derimod kun: „Hu!“ skal det blive et Fruentimmer – Sætter den sig paa Fjøset, vil den derimod sige: „Dra ud“ eller: „Træk ud“ eller: „Kuhorn.“ Dette er Mærke paa, at en af Kjørene snart skal dø.
30. Holder „Katuglen“ – Natuglen – sig meget hjemme ved Husene, er En „feig.“ Skriger den „klæd kvit,“ skal En snart ligklædes. Sidder den paa Beboelseshuset, skal En snart dø; sidder den paa „Bua,“ skal det blive Dyrtid, og sidder den paa Fjøstaget, skal en Ko snart dø.
31. Bliver „Stønulven“ eller „Katuglen“ seet ved Kirkeveien, skal En snart føres frem som Lig der.
32. Rinder en Orm tvært over en alfar Vei, skal der snart føres Lig ad samme Vei.
Gjør man Ormen Skade, uden at faa den dræbt, hevner den sig efter 3–7–10 og atter efter Andre efter 15 Aars Forløb.
Naar En slaar til en Orm, og denne med det samme „skvætter“ over hans Hoved, er han Dødsens.
Mange tro, at Ormen ikke kan rigtig dø, førend Solen er gaaet ned. Almindeligt tror man at Ormen stikker med Tungen, som man derfor kalder „Eiderpinnen.“
33. Naar Husormen ligger paa Dørstenen, skal der snart udbæres Lig af samme Hus.
34 Naar Grønspiken eller Talgoxen siger „klæd kvit,“ skal En snart ligklædes.
35. Ligesaa naar Hakkespetten hakker i Væggen.
36. En i Huset er „feig,“ naar man har stor Ulykke paa sit Kvæg.
37. Ligesaa, naar der bliver fuldt af Mus i Huset.
38. Finder En et Bygkorn i Maden, og dette er tomt, er han „feig“ og skal dø samme Aar. Er det deri- mod fuldt, betyder det det Modsatte.
39. Dersom der farer Fjeldstykker eller større Stene ud ved en alfar Vei, skal der snart komme Lig forbi. Jo større Fjeldstykke eller Sten, jo gjævere Person skal det blive.
40. Ligger et Par Halmstraa eller Flise i Kors paa Gulvet, skal man snart faa spørge Dødsfald. Nogle sige, at det skal blive Dødsfald i samme Familie eller endog ¹i samme Hus. – Er det øverste Halmstraa længst, gjælder det en Mandsperson, er det underste længst, da et Fruentimmer. Er Korset lidet, gjælder det et Barn.
41. „Nikker“ Døren, skal en snart som Lig bæres ud gjennem den.
42. En i Huset er „feig,“ naar der kommer Huller i Aren.
43. Naar en Hund hyler om Aftenen, er det Mærke paa Dødsfald.
44. Tykt Advent (ikke klart Veir) betyder stort „Døaar“ (at Mange skulle dø.)
45. Klør man paa Hagen, vil man faa spurgt en skjægget Mand død.
46. Naar Folk paa en eller anden Maade ere døde en unaturlig Død, har man iforveien troet paa det Sted, hvor dette senere foregik, at have hørt Varsler. Disse have dels bestaaet i brændende Lys, dels – hvilket meget ofte skal have været Tilfældet – i en Stønnen og Sukken og Klagen. Dette Sidste gjælder især Vand eller Elve, hvor Personer ere „blevne“ om Vinteren, og man har da gjerne hørt disse Varsler ud paa Høsten forud.
47. Træffe to velbekjendte Personer hinanden eller komme hinanden meget nær, uden at den ene da kan kjende den anden, er en af dem „feig.“
48. En er „feig“ i Nærheden, naar En gaar ind ad Døren, og Tøffelen med det samme falder af og bliver liggende udenfor Døren.
49. En er „feig,“ naar han tilfældigvis kommer til at bryde et rundt Hul i en Fladbrødslev.
50. Ligesaa, naar Musene skjære Hul i hans Klæder.
51. Ligesaa, naar han er bleg, medens han sidder i Kirken.
52. Dersom 2 Personer kommer til at tage i Dørklinken, en ude og en inde, paa engang, er en af dem „feig.“
53. En skal komme til at dø i Vand, naar han er tilbøielig til at „ligge paa alle fire“ – „ligge paa Grue.“
54. Ligesaa, naar han har glindsende Haar.
55. En i Familien er „feig,“ naar man drømmer, at man græder.
56. Ligesaa naar man drømmer, at man synger en Psalme.
57. Naar et Menneske er dødt, erindrer man sig altid, til hvem eller om hvem den Døde sidst talede. Denne skal nemlig blive den Første til at følge ham.
58. Den, som sidst gaar ud af et Hus, naar der bæres Lig ud, skal først dø.
59. Naar et Menneske dør, og der varer noget længe, førend Legemet bliver koldt, siger man: „Jeg vil rigtig vide, hvem det er af os, som skal komme efter.“ – En af Husets Folk skal da snart følge denne
60. I et Hus, hvor der dør 2 Mennesker tæt efter hinanden, skal der dø et tredie inden Aarets Udgang.
Dette siges ogsaa om en Gaard eller en Bygd.
61. Synes man at høre Sang for Øret, vil man snart faa spørge Lig.
62. Før Ens Død høres der gjerne en Banken, især i det Værelse, hvor Liget senere bliver lagt. Det skal være onde eller gode Engle, som ere i Huset og arbeide Sovekammer til den Døende.
63. Er En syg, og man hører 3 Væggesmede smede efter hverandre i Huset, skal man strax komme til at arbeide Ligkisten til den Syge.
64. Kommer en Fugl – navnlig Talgoxen eller Sisiken – flyvende lige mod Vinduet, eller den flagrer op efter det, vil den fortælle, at En i Huset eller af Familien snart skal dø.
65. Kommer en sort Fugl flyvende til Vinduet, skal man snart faa spørge sørgelige Tidender, især Dødsfald.
66. Kommer tilfældigvis 13 Personer til at spise ved et Bord paa engang, vil en af dem dø inden Aarets Udgang.
Det bemærkes ellers ved denne Sætning, at den neppe er kjendt af Almuen paa denne Kant. Den er ogsaa kjendt i Sverige.
67. Med en vis Græsart – „Kjæmper“ – kan man spaa St. Hansaften. Støvdragerne afpilles og Kjæmperne sættes i Vand, en for hver Person i Huset. De Personer, paa hvis Kjæmper ingen Støvdragere ere voxede ud til om Morgenen, ere feige.
68. Sætter Skjæren sig paa et Dyr, dør dette snart. Især lægger man Mærke til, om det er syge Dyr. Isaafald er man vis paa, at de ikke ville blive helbredede og slagter dem derfor strax.
69. Om Hestene skulle falde for Rovdyr eller blive skudte, har man Mærke paa nogle Kjødbundter bag paa Hestens Laar. Nogle Heste have 1 og andre 2. Heraf slutter man da, om den skal faa nogen Udød, og det tør endnu hænde, at En eller Anden er bange for at kjøbe en Hest med et saadant ildevarslende Mærke.
Det samme kan man ogsaa se af nogle „Sveiv“ paa Haarene paa forskjellige Steder af Hesten. Ligesaa af 2 Prikker, 1 nedenfor hvert Øre; staa disse midt for hinanden, skal den blive skudt; i modsat vil den lide en Udød.
Flere lignende Mærker gives der.
70. Den, som har mange Vorter, skal blive rig.
71. Ligesaa en Pige, naar hun har langt og tykt Haar.
72. En skal blive gammel, naar han har tykt Haar.
73. Ligesaa, naar En er meget hul under Fødderne. I omvendt Tilfælde det Modsatte.
74. Vil En, der forberedes til Konfirmation, vide, hvormange Aar han skal gaa førend han „slipper frem,“ behøver han blot at spørge Gjøgen ad, naar denne høres, saaledes: „Min Gjøg sidde paa Kvist aa spaa forvist; saamange Aar skal æ gaa aa læse?“ – Skriger den nu 1 Gang, skal han gaa 1 Aar, og skriger den flere Gange, vil det ogsaa blive flere Aar. (Er kun kjendt, saavidt kan erfares, i Søgne og Hartmark).
75. Kommer Gjøgen saa tidligt, at den galer paa bar Kvist, bliver det et Uaar.
76. Galer Gjøgen længere end til St. Hans eller at den har seet den første Høsaate, vil det ogsaa blive et Uaar.[2]
77. Første Gang Gjøgen høres om Vaaren, lægger man særdeles Mærke dertil; thi høres den i Nord, vil det blive „naaigt“ (forklares nu med at se daarligt ud, være bleg, Følgen af en Sygdom, man skal trækkes med), Syd – sørgeligt, Vest – Villie og Øst – ønskeligt.[3]
Meningen skjønnes let, og det gjælder for Resten af Aaret.
78. Har Ulven været hos Jæteren engang, vil den komme jgjen om 8 Dage (efter Andre: 3 Dage).
79. Naar Flagermusen sætter sig paa Ens Hoved, bliver denne til en Tyv.
80. Naar det klør i det høire Øie, skal man faa Glæde; klør det derimod i det venstre Øie, skal man faa Sorg.
Dette nævnes dog ligesaa ofte omvendt.
81. Klør det i den høire Haand, faar man snart Penge; klør man i den venstre Haand, maa man snart give Penge ud.
Denne Sætning bruges ogsaa omvendt.
82. Klør det i Næsen, skal man snart blive sindt.
83. Naar det klør under Fødderne, skal man snart komme til at dandse.
Efter Andre: Man skal da snart gaa paa ukjendte Veie.
84. Stanges Faarene meget, kommer Ulven den Dag.
85. Naar Navnen skriger over en Flok Faar, skal Ulven ikke være langt borte.
86. Naar to Personer vadske sig i eet Vand, skulle de faa lige Børn.
87. Ledsager Skjæren Jeæteren og hans Kreaturer er Stykke paa Veien om Morgenen, vil Ulven eller Bjørnen komme til ham, eller der vil ramme ham en anden Ulykke.
Følger derimod Svalen ham, vil det gaa ham godt den Dag.
88. Skriger Skjæren i Nærheden af et Hus, eller den sidder paa Taget eller Dørstenen, skulle der snart komme Fremmede.
89. Skriger Skjæren enten før Solens Opgang eller efter dens Nedgang, er det stedse Forbud paa en eller anden Ulykke.
90. Naar Skjærene slaaes med hverandre, skal der snart blive Slagsmaal paa Gaarden.
91. Dersom Skjæren følger efter Kvæget, naar der om Vaaren for første Gang er kommet ud, skal der ske en Ulykke paa det samme Uge.
92. Flyver Skjæren over et Hus efter Solnedgang, skal Huset være opbrændt, førend Aaret er omme.
93. Ser man Skjæren i Høet om Høsten, er det omtrent det Samme, som om det alt laa godt og tørt i Laden.
94. Drømme betyde i Almindelighed det Modsatte.
95. At drømme om Orme betyder altid noget Godt.
96. Drømmer man om Heste, er en Ulykke forhaanden.
97. Drømmer man om Blod, betyder det Ildsvaade.
98. Hvad man drømmer den første Nat, man ligger med et nyt Dækken, skal gaa i Opfyldelse.
99. Hører man en Krage om Vinteren, skal man plages meget af Utøi.
100. Naar Ræve, Krager eller Ravne følge et Lig, har dette været et ugudeligt Menneske, og det er Matt- paa, at samme Menneske er fordømt.
101. Naar Katte slaaes udenfor Døren, skal der opstaa Trætte mellem Mand og Kone.
102. Skal En ud om Vaaren for at skyde Fugl paa Legen, og han møder Husets Kat i Forstuen, vil han faa en „Tere.“ – Ligesaa, dersom han tilfældigvis stiger noget under f. Ex. i en Myr.
103. Gisper Katten, kommer der snart Fremmede.
104. Dersom den første Orm, man ser om Vaaren, er sort, skal man faa Sorg det Aar.
105. Naar Ormen nærmer sig Hus, bebuder det Lykke.
106. Ligesaa, naar Husormen holder sig i et Hus.
107. At der fødes mange Gutter, betyder Krig.
108. Naar Ilden sprager i Kakkelovnen, vil der snart komme Fremmede. Andre: Troldkjærringen prygler da sine Børn.
109. Ligesaa, naar Gryden rimer (af Ild). I Søgne: naar Gryden rimer, vil der snart komme Brudefolk.
110. Spretter Ilden ud af Kakkelovnen, skal der snart komme Fremmede. Spretter den langt, er det langveis Fremmede. Spretter den over Hovedet paa En, og han ikke strax staar op, skal han engang brænde inde. Sprager Ilden dygtigt med det samme, skal det blive nogle arge Fremmede.
111. Bliver en Ildsnart staaende paa den ene Ende i Kakkelovnspanden, maa man snart vente en Gjæst. Er den lang, skal det blive en (af Væxt) høi Person. Andre sige blot: „Nu kommer en Kjærring til Hus.“
112. Naar man hugger Tømmer til Hus, maa man aldrig bruge noget dertil, hvorpaa der er en Brandkvist eller Ildkvist ɔ: en saadan Kvist, der er kommet af en Gren, der har bøiet mod Jorden. Vogter man sig ikke herfor, vil Huset brænde op engang. Brænder Huset, og der findes en Brandkvist etsteds i Gulvet eller Væggene, og man ikke faar sluknet den netop paa det Sted, er al videre Umage derfor aldeles faafængt; thi det er da ganske vist, at Huset vil brænde op.
113. En Lysning over et Hus eller en Gaard pleier almindeligvis vise sig forud for en Ildebrand.
114. Naar en Ilddrage viser sig over et Hus eller en Gaard, forestaar der snart en Ildebrand (eller en anden Ulykke). Andre sige dog, at den i saa Tilfælde flyver 3 Gange over Huset.
Denne Ulykke vil man da ofte kunne afvende ved strax at love saa og saameget (f. Ex. en Otting Mel) til den første „Fattistakar,“ som kommer.
Undertiden sker det nok ogsaa ved andre Anledninger, at man lover Gaver, for desbedre at blive hjulpet af en eller anden Fare. Især er det vel Tilfælde med frugtsommelige Koner, der love Et eller Andet, at deres Nedkomst maatte gaa lykkeligt af.
Den Mening, at man ligesaavel kan vinde Guds Velbehag, som afvende Syndestraffen ved sine „gode“ Gjerninger, er fast indgroet.
115. Naar et Fruentimmer kommer i Smedien, kan ikke Jernet lade sig sveitse. (Siges for ramme Alvor i Oplandet.)
116. Naar En gaar bort fra sit Hjem, og han underveis træffer en Snegl, Padde eller Orm, som vender sig imod ham, betyder det god Lykke.
117. Naar en drager paa en Reise, og den Første, han møder, er et Fruentimmer og især en gammel Kone (Nogle føie til: uden Forklæde), vil Reisen løbe uheldigt af. Ikke saa sjelden hører man da, at En forsikrer „høit og dyrt“ med en Ed, at han ligesaa godt kan vende om igjen, og det har endog nylig hændt, at man er gaaet ud af Veien, for ikke at møde Fruentimmeret.
At træffe Mand og Hest er derimod et meget godt Mærke.
118. Brudgommen er i slet Humør, hvis Dagen før Bryllupsdagen er en Uveirsdag. Er det derimod godt Veir, er han i godt Lag.
Det Samme gjelder ogsaa om Bruden paa Bryllupsdagen.
119. Kommer der Regn paa et Brudepar, naar det gaar til eller fra Kirken, skal Velstand følge dem. Det Modsatte vil blive Tilfældet dersom der kommer Sne paa dem.
120. Naar Brud og Brudgom vende sig for at gaa tilbage fra Alteret, og dette sker saaledes at de da ikke vende Ansigterne imod hinanden, er det Forbud paa, at deres Kjærlighed for hinanden skal kjølne, idetmindste i den Grad, at En af dem vil ønske Skilsmisse.
121. Som Veiret er paa Bryllupsdagen, skal det ogsaa blive paa Begravelsesdagen.
122. Man vil faa meget Fisk, naar den allerede fangne Fisk bevæger Halen meget.
123. Ligesaa, naar de første Fiske, man faar, bløde meget.
124. Derimod vil man faa lidet Fisk, naar man tager store Kar med for at have den i, eller – om det er i Ferskvand, – tager med en „Kræe“ ɔ: en Kjep med en Kvist i den ene Ende, som bruges til at bære Fisken hjem paa.
125. Ligesaa, naar men tager „Sveiingan“ (ɔ: 2 Fjæle, som man sætter ned ved 2 Tofter for at have Fisken i det derved afdelte Rum) med.
126. Ligesaa naar man tæller de Fiske, man allerede har faaet, førend Fiskeriet er sluttet den Dag.
127. I Aar, hvori man faar mange Nødder paa Hasselen, vil man ogsaa faa megen Mort. „Nødaar er Kodaar“ (Kod-Mort.)
128. Kommer Morten til Land før St. Hanstid, vil den ikke blive under Land til Vinteren.
129. Blæser sydlig Vind paa Blaasmessedagen (Dagen efter Marimesse), skal det blive godt Fiskeaar.
130. Is paa Fjeldene ved Søen er Mærke paa meget Fisk (først og fremst Lax) til Sommeren. Efter Andre er det Hovisen ɔ: Is, som hæver sig op af Vandet ved Dønningerne og bliver liggende paa Land.
131. Naar der kommer mange Bobler efter Dobben, naar man kaster en Teine ud, skal man faa mange Hummer i den.
132. Kommer en Humle ind i Kjøkkenet, er der en Lax i Garnet.
133. Kommer en Hveps ind i et Hus, i et Fiskegarn osv., betyder det Lykke. Kommer den ind i Huset, siger man: „Nu kommer her snart Penge i Husene.“ Kommer den ind i en Not eller et Garn, f. Ex. naar man tager dem ud af Søboden, er man sikker paa en god Fangst.
134. Humlen er derimod i lignende Tilfælde Mærke paa Ulykke og Fattigdom.
135. Hvis En har faaet en „Blæme“ – Blære – paa Tungen, har En løiet paa ham. Hvis man da blot kan gjette denne Persons Navn, og man derpaa spytter 3 Gange, vil man blive den kvit. – Dersom man spytter 3 Gange og siger: „Vaade deres Lunge, som lyve aa har hat en Blæme paa min Tunge,“ saa bliver man den kvit, og den, som har løiet, faar den selv.
136. Hvis det stikker og værker i en af Stortæerne, er der En, som gjerne vil finde ham. Er det i den venstre, er det et Fruentimmer, – i den høire – et Mandfolk.
137. Kommer en Loppe paa (efter Nogle: den høire) Haanden, er der En, som vil finde ham. Det skal være en god Ven. Man behøver da blot at stikke Loppen i Barmen. Om Natten skal man da drømme det, som den gode Ven vilde sige.
138. Naar en Melkebøtte paa Hylden „lækker,“ skal der snart komme Fremmede.
139. Ligesaa, naar en Fugl kommer flyvende ind gjennem Vinduet.
140. Kommer „Mollen“ paa Vinduet i et Værelse, skal der inden kort Tid komme Søfolk.
141. Flyver en Fugl paa Vinduet, skal man snart spørge Nyt.
142. Har man en hvid Flæk paa en Negl, skal man snart faa noget Nyt (især Klæder.)
I Bjelland: „Jo flere hvide Flekker, jo mere Nyt har man faaet.
143. Naar En vil sige Noget, og en Anden kommer tilfældigvis til at sige det Selvsamme, hin vilde have sagt, siger denne til den Anden: „Du faar Nyt før mig“ – Andre: „Du faar nyt Øl før mig.“
144. Dersom Hanen galer paa en Tid, som den ikke pleier, er det Forbud paa en Ildebrand eller at En skal drukne. Er nemlig Hanen varm paa Benene, betyder det Ildebrand; i modsat Tilfælde betyder det, at En snart vil blive.
145. Det betyder Krig, at Nordlyset naar forbi Solens Bane i Syd.
146. Ligesaa, naar der kommer røde Blomster paa Hasselen.
147. Ligesaa, naar Nordlyset er rødt. Efter andre betyder det Ildebrand.
148. Kometer ere Varsler paa Dyrtid, Krig, Pest og andre lignende store Ulykker.
149. Ligesaa er Uveir paa 1ste Juledag.
150. Dersom man kan klemme et Hønseæg istykker efter Ende, er det Forbud paa en stor Ulykke.
151. Naar En er borte, og en Anden siger for Spøg, at hin er nær, og det ikke er saa, er det Mærke paa, at det skal vare længe, før han kommer tilbage.
152. Er man nødt til at gjøre Vendereise, vil man ikke have Lykken med sig. Man pleier ogsaa da sige, at det ikke vil vare længe, førend man kommer igjen.
153. Dersom man bliver søvnig paa en Tid, hvor dette ikke pleier være Tilfældet, er en Fare paafærde.
154. Har en Kone en Streg eller Linie, som gaar ud mellem „Langemand“ og Pegefingeren paa det Indre af Haanden, skal hun miste sit Barn i Sengen.
155. Naar en frugtsommelig Kone ligesom med Forundring ser paa en Orm eller et andet Markens Dyr skal Fosteret komme til at ligne dette i Beskaffenhed paa det Sted, hvorpaa hun saa paa Dyret.
156. Naar det gløder i Ansigtet paa den høire Side, roses man; er det paa den venstre Side, lastes man.
Nogle sige det ogsaa omvendt.
157. Sees Sælhunden forud for Baaden, vil Turen blive uheldig; men kommer den op i Kjølvandet, faar man Lykke.
158. Drikker man Kaffe, og der kommer lidt „Kaffegrud“ flydende til den Kant af Koppen, hvoraf man drikker, vil man snart faa Penge; flyder det derimod fra den Kant, vil man snart blive nødt til at }}give Penge ud}}.
Andre sige Foræring istedetfor Penge. Nogle sige det ogsaa om Fløden paa Kaffeen. – Tildels bruges det ogsaa om anden Drik.
159. Det betyder Lykke, at Røskatten holder sig i et Hus.
160. Ligesaa, naar man finder et Kløvergræs med 4 Blade.
Et saadant kaldes „Lykkeblomst“ og opbevares omhyggeligt.
Andre sige, at man da kan ønske sig hvilkesomhelst 3 Ting.
464. Naar Sirissen holder sig i et Hus, betyder det Lykke. Et saadant Hus er ogsaa frit for Ildebrand.
162. Taler man om en Person, og denne kommer umiddelbart efter, skal han ikke dø det Aar. Man pleier da sige. „Du æ ’kje fei iaar.“
163. Meget Løv paa Bjerken betyder godt Kornaar.
164. Naar her findes en Mængde Lemæn, er det Forbud paa et Uaar.
Man tror, at Lemænnerne regne ned fra Tordenskyer; man tror ogsaa om Regnormen, at de tildels regne ned.
165. Regner det paa 10de Søndag efter Trinitatis, ville Poteterne raadne den Høst.
Flere Gamle paastaa, at det regner bestandig paa den Dag. (Sammenlign Søndagsevangeliet.)
166. Paa Saamakken eller „Saakadden“ kan man se, hvilken Sæd vil komme sig bedst, enten det Korn, som er saaet tidligt, eller det, som er saaet sent. Man kan se det paa deres Ben; thi ere Forbenene dygtig korte, vil den første Sæd fryse bort.
Paa dens Følehorn kan man se, hvordan Aaret skal blive.
167. Faar man Nymaane paa en Søndag, betyder det noget „Ugodsligt.“
168. Trækker En Vesten paa bagvendt, skal han snart komme til at handle.
169. „Det Onde lever nok,“ siges om onde, arrige Personer, og man mener da, at de skulle faa et langt Liv.
170. Trækkes et Skjørt bagvendt paa om Morgenen, skal Noget gaa galt samme Dag.
171. Dersom den første Sommerfugl, man ser om Vaaren, er gul, faar man Glæde det Aar; men er den sort, faar man Sorg. Andre sige, at hvide og gule betyde Dødsfald.
172. Naar Kreaturerne skulle tilsæters om Vaaren, maa der gjøres Kors over dem, om det skal gaa lykkeligt.
Naar de skulle ud af Fjøset, pleie gamle Koner sige: „Gu gje eg maatte faa deg i Floren te Vedren. Gaas saa i Guds Navn!“
173. Naar Jæteren holder „Langbenet“ (en Edderkop med lange Ben) i dets ene Ben, kan han deraf faa vide, hvor Kreaturerne, som han har mistet bort, ere; thi „Langbenet“ vil da med et andet Ben pege i den Retning, han skal gaa for at søge dem.
174. „Hikker“ En, taler man om ham. Er den samme Hikken ond, taler man Ondt om ham.
Nu skal man gjætte, hvem det er. Hikker man mere end 3 Gange, efterat man har gjættet paa En, var det ikke denne. Man holder da paa saaledes, indtil man træffer den Rette.
175. Naar Hesten letter paa Foden, medens den maales, vil den ikke fra sin Herre.
176. Sees et lidet glødende Punkt, som stikker ud fra Vægen paa et brændende Lys, kaldes det Brev i Lyset og betyder, at den, mod hvem det vender, snart skal faa Brev.
177. Andre kunne af Lysets Tande se, at der snart skal komme Fremmede.
178. Slagteren kan let faa vide, hvorvidt en frugtsommelig Kone skal nedkomme med Gut eller Pige. Han spytter paa et Stykke Brusk, der maa tages af Brystbenet paa det slagtede Nød, og kaster det mod Væggen, medens han med det samme tænker paa den frugtsommelige Kone. Hænger det fast i Væggen, bliver det Gut, ellers Pige. (Kun i Oplandet.)
179. Syr man et Klædesplag, og Noget deraf tilfældigvis maa sprettes op igjen, er dette Mærke paa, at den Person, som skal have Plagget, skal idetmindste leve saalænge, at han skal faa slidt Plagget ud.
180. Kommer Noget til ikke at slaa til i et Bryllup, saa man faar forlidet Mad osv., er dette Mærke paa, at Brudeparret skal blive fattigt. Især er dette sikrest, naar det tryter paa Brændevin.
181. Slikker Katten sig paa den Maade, at et af dens Bagben rager op over dens Hoved imens, skal der komme Fremmede.
182. Afskaarne Negler bør man bestemt brænde op eller grave ned; thi ellers gjør Finnen Kugler deraf, hvormed han skyder Kreaturerne.
Andre sætter „Huden“ ɔ: Huldren istedetfor Finnen.
Disse Kugler har man fundet i Kreaturerne, og de skulle kun bestaa af Haar og Negl. Stundom kan man faa se det Sted, hvor Kuglen er gaaet ind, og berører man det, vil det smerte Koen saa, at den bliver urolig.
I Tilfælde af, at man har fundet dette Sted, vil Koen kunne blive god igjen. Man tager blot en Naver og svinger den 3 Gange ansølt (mod Solen) paa samme Sted.
Andre forsikre, at Flagermusen bærer Haarene eller Neglerne til Djævelen, og denne vil da faa større Ret til Mennesket. Andre sige, at Djævelen da tilsidst tager dem.
183. Den Kniv, hvormed man har skaaret Neglerne, skal man strax efter skjære i Træ 3 Gange; thi saa behøver man ikke at være bange for Trolddom.
184. Ingen maa skjære sine Negler eller klippe sit Haar om Natten; thi „natskarne Negler og natklippet Haar ere nogle af de første Synder, som skal blive dømte paa Dommedag.“ – Heller ikke maa det ske paa en Fredag.
185. Naar man har skaaret Neglerne af sig, maa man korse med Kniven ovenpaa og indeni Haandfladen.
Andre gjøre det paa hver Negl; thi saa skal ingen Negl faa Skade, indtil de atter skjæres.
186. Man maa aldrig kjæmme Utøi af sig paa en Fredag, heller ikke skjære Neglerne af sig paa en Søndag; thi „Fredags Lus og Søndags Negl, de komme igjen som Sne og Hagl.“
187. Overhovedet bør man ikke foretage sig noget Vigtigt, som f. Ex. at holde Bryllup, paa Thorsdagen.
188. Paa Thorsdagsaften maa der ikke spindes. Om en gammel Kone fortælles, at hun gjorde det mod bedre Vidende; men hun maatte ogsaa se paa, at Rokken gik af sig selv hele Natten efter.
Man tror ogsaa, at de Baand, hvormed Jesus blev bunden, vare spundne en Thorsdagsaften.
189. Rokken maa aldrig være inde i hele Julen. Først efter Julens Ende maa den bringes ind i Stuen og bruges.
Heller ikke bør man gaa i Skoven i Julen.
190. De Flise, man skjærer paa en Søndag, skulle paa Dommedag blive opbrændte paa Haandens Bagside eller efter Andre paa Øiet.
191. Kniv eller Ske, som falder ned fra Bordet Juleaften, maa ikke tages op før Morgenen.
192. Paa Solhvervsdage maa man ikke vadske Klæder; thi ellers ville de snart gaa istykker.
Grund: Vandet bliver paa denne Dag til 3 Ting, nemlig Vin, Edder og – (?). Som saadanne Ting er det kan det Øieblik, Solen vender, og ikke længere end den Tid man maa bruge for at faa sagt: „Nu er det, nu var det, nu bliver det.“ Imens fortære Edderen Klæderne, saa de blive møre.
Skulde det ellers være bestemt nødvendigt at vadske paa denne Dag, bør man begynde med Klæder af lidet Værd.
193. Naar to Personer vadske sig i et Vand, skulle de komme til at slaaes eller idetmindste trættes inden Aftenen.
194. Man bør ikke have en Rovfugls Fjær i Fjærklæder; thi da vil man snart vederfares en eller anden Ulykke.
195. Ligeledes maa man aldrig have Hønsefjær i Dyner eller Puder; thi paa Hønen er der en Fjær, som kaldes „Urosfjæren,“ og paa den kan Ingen sove eller dø.
Det hænder derfor, at man skifter Dyne eller Pude under den Døende, naar han „trækker“ længe.
196. Naar En, der ikke hører Huset til, gaar ud, skal man altid „se efter“ ham ɔ: følge ham ud og se paa ham, naar han gaar.
197. Man maa aldrig drikke af en Gryde; thi da vil man ikke kunne dø. Har Nogen gjort det, og han ligger og drages med Døden, bør man hvælve en Gryde over hans Ansigt. Da vil det blive ham muligt.
198. Efterbyrden efter et Barns Fødsel maa bestemt brændes. Grund: Dersom en Mus skulde faa fat deri, vilde Barnet aldrig kunne ligge tør i Sengen.
199. Vægt eller Alen maa aldrig lægges paa Sengen; sker dette, vil der opstaa Trætte mellem Mand og Kone.
200. Aldrig maa man lægge Knive eller Saxe i et Fad – som følgende Formaning ogsaa forudsætter: „Man skal ligesaa hurtigt tage Kniven af Fadet, som Barnet af Ilden.“
201. Naar man lægger en Bog fra sig, hvori man har læst, og ikke lukker den sammen, kommer Djævelen og læser i Bogen.
202. Naar man har fældet en Tand skal man kaste den i Ilden og sige: „Gulmari, Gulmari! gje meg ei Beintaan, saa ska du faa ei Guldtaan.“
Dette skal siges 3 Gange. Siger man det ikke, vil man ikke faa nogen Tand igjen.
Andre sige: „Mus, Mus! vil du gje mæ ei Beintaan, ska eg gje deg ei Guldtaan.
203. Første Gang et nyfødt Barn lægges i Vuggen, skal man lægge Staal (pleier gjerne være en Stoppenaal) under Barnets Hovedpude.
I Konnismo maa det bestemt være en Sax og en Psalmebog, og navnlig den Sax, som blev benyttet ved Barnets Fødsel.
Gjør man ikke dette, kan en underjordisk Moder ombytte dette med sit eget. Dette sidste kaldes isaafald en „Bytting“ og vil stedse være en Vantrivning.
I Konnismo maa ligeledes Lyset ikke slukkes nogen Nat, førend Barnet har erholdt Daab; thi ellers kunde Tussen gjøre det Skade.
204. Dersom Kokken mærker, at Maden svides, skal hun blot kaste et Stykke uldent Tøi paa Ilden lige under Gryden.
Andre vifte med et Stykke uldent Tøi over Gryden. Andre kaste en Sølvske i Gryden, og atter Andre stikke en Ildsnart ned i den.
205. Snerken af sød Melk, som koges, bør kastes i Ilden. (I Thelemarken gjør man ligedan og siger, at det er „Lokje,“ som skal have den.)
206. Man maa være forsigtig i ikke at spilde Salt; thi gjør man det, vil man siden komme til at fælde saamange Taarer, at det spilte Salt kan opløses deri.
207. Naar en Ko kjøbes, maa man bestemt faa Klaven med; thi ellers vil man ikke have Lykke af den.
208. Naar en Ko „længter“ efter det Sted, hvorfra den er kjøbt, behøver man blot at tage en „Jernskore,“ (hvori man hænger Gryden i Skorstenen), og lægge paalangs indenfor Fjøsdørens Tærskel.
Et andet Middel er at faa Koens gamle Klave, hvori den før var bundet, og binde den i den.
209. Naar en Ko har kalvet, maa man enten lægge en Kniv (egentlig Staal) i Bøtten, første Gang den faar Drikke, eller sætte en Kniv over Koen i Baasen til Værn mod de Underjordiske.
210. Ligesaa maa Koen i dette Tilfælde flyttes i en anden Baas.
211. Man bør ikke lade et avindsygt Menneske komme ind i Fjøset; thi da vil der ske en eller anden Ulykke paa Kvæget.
212. Naar Kvæget føres tilsæters, maa man hilse paa nogle visse Stene eller gamle Træer, ellers vilde Kvæget blive fredløst og kunde ikke holdes inden „Grinnan“ (ɔ: Kvien).
Man betragter ellers ofte Stene eller gamle Træer med en overtroisk Frygt, fordi nogle skjulte Væsener skal have sit Tilhold i dem.
213. Naar man har skoet en Hest, maa der spyttes under Hestehoven; thi ellers vilde Skoen falde af. Med det Samme pleier man ogsaa sige: „hyt!“
214. Naar man har sat Agn paa Fiskekrogen, maa man ligeledes spytte paa Agnet og sige „hyt;“ thi saa bider Fisken bedre og hænger ogsaa bedre fast.
215. Ligesaa maa man gjøre, naar et Garn sættes ud.
216. Ligesaa naar man tager Sælen af Hesten.
217. Ligesaa naar Hestene om Vaaren slippes paa Skoven.
218. Den Del af Fisken, som ligger langs Rygbenet i Makrellen, og som ser noget mørkere ud end det Øvrige, er „Mannekjød.“
(Fortsættes.)
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Det har været en temmelig almindeligt (og er tildels endnu) Skik, at lade Lyset brænde hele Julenatten. Det skal være til Erindring om at Jesus, Lyset, da blev født, siger man nu. Endnu almindeligt i Bjelland og Fjotland. Nogle pleie ogsaa „sidde over“ ɔ: vaage hele Natten.
- ↑ Sml. Norsk Folkekalender for 1848 S. 36.
- ↑ Sml. Norsk Folkekalender for 1848, S. 6, hvor det fortælles, at hos vore Forfædre hed det paa 1ste Mai:
„Nord Naagauk, Sud Saagauk,
Vest Viljagauk, Aust Giljagaut,d. e. hørte man Gjøgen i Nord, skulde man i samme Aar blive et Lig (nàr); hørte man den i Syd, fik man Lykke med Udsæden; hørte man den i Vest, fik man oftest sin Villie frem; hørte man den i Øst, fik man Lykke i Frieri (at gilja).“