Paa Havet (Del 2)
FolkevennenEllevte Aargang (s. 175-176).
◄  Del 1
Del 3  ►
Paa Havet (Del 2)

Paa Havet.
Ved Eilert Sundt.

Mit første Stykke med denne Overskrift, i Folkevennen ifjor Sommer, naaede til at blive læst og paaagtet paa det heldigste Sted jeg har allerede paa mit Bord udførlige Indberetninger fra Tromsø Stift, fra 52 af Stiftets 54 Sognepræster, om hvert enkelt Ulykkes-Tilfælde i 1861, hvad de Forulykkede hed, hvad Folk det var, under hvilke Omstændigheder Ulykken indtraf, hvad Aarsagen antages at have været o. s. v.

Det er Biskop Essendrop, jeg har at takke for denne Sendelse. Hint Stykke i Folkevennen bevægede ham til at skrive til Præsterne om Sagen, og de indkomne Indberetninger har han overladt mig til videre Benyttelse.

Han har derhos anmodet Præsterne om at være betænkte paa lignende Beretninger i de nærmeste Aar herefter ogsaa.

I hint Stykke i Folkevennen havde jeg yttret det Ønske, at det Offentlige gjennem Politiets Embeds- og Bestillingsmænd vilde lade indhente Forklaring om hvert forefaldende Ulykkes-Tilfælde. Men Sagen er visselig bedst faren under Geistlighedens frie Interesse, ialfald for det Første, da det nærmest gjælder at anstille Studier.

Tromsø Stift er det samme som henved Halvdelen af Norges Kyst, og det er i dette Stift, at Ulykken er saa overhaands stor[1]. Der er vel intet Sted i Verden, der byder saadan Anledning til at studere denne Sag: en Befolkning, som idelig maa sætte sit Liv i Vove paa Søen, og et Præsteskab, hvis Dannelse og fortrolige Omgjængelse med Almuerne er saa vel skikket til at indsamle de allernøiagtigste Iagttagelser.

Jeg ser ogsaa, at Præsteskabet har skjænket Sagen sin fulde Opmærksomhed. Flere af Indberetningerne ere endog langt mere omfattende, end det egentlig var forlangt, gaaende flere Aar tilbage i Tiden, eller gjørende Rede ikke alene for hvert druknet Menneske, men for hver kuldseilet Baad.

Kan dette Arbeide kun blive fortsat uden Afbrydelse saa meget som 5 Aar i Rad, saa skal det sikkerlig vise sig lønnende det skal give os Klarhed i Sagen og dermed bringe Trøst og Raad.

Hr. Essendrops Sendelse fik jeg for et Par Dage siden, og om en Uges Tid maa jeg tiltræde en længere Reise. Men naar jeg, om Gud vil, kommer tilbage, vil jeg snarest mulig tage fat paa det mig betroede Arbeide: at gjennemgaa Indberetningerne for at faa deres samlede Lærdom fremstillet og offentliggjort.

Idag kun en enkelt Prøve af disse alvorlige Oplysninger.

Provst Holm i Bodø har fundet, at i de 7 Aar 1855–61 druknede af hans Præstegjeld 18 Mennesker; af dem var 14 Mandspersoner over 10 Aars Alderen; men af disse 14 igjen antages mindst de 10 at kunne være blevne reddede, dersom de havde kunnet svømme.

Nu kommer Sommeren og Badetiden. Ungdommen maa øve sig i at svømme!





Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Nogle af Præsterne, ser jeg, kunne ikke ret tro, at det kan have sin Rigtighed med den af mig gjorte Beregning over Forholdet for Tromsø Stift, at nær en Fjerdepart af den mandlige Befolkning over 10 Aars Alderen skulde finde sin Død i Bølgerne. Men af Folketællings-Tabellerne før 1855, andet Afsnit Side XXXIV og LIII, vil det kunne sees, at for Aarene 1846–55 have Præsterne opgivet for Stiftet: Døde af nævnte Kjøn og Alder 8137 (heri indbefattet de Druknede), og særskilt Druknede af Mandkjøn 1997. Nu gjøre man, som jeg antydede, af dette sidste Tal et rimeligt Fradrag for Drengebørn under 10 Aar og det skal vel endda blive nær en Fjerdepart.