Selskabets niende Aarsberetning
blev holdt paa Universitetet Fredag den de Februar Kl. 5. Formanden Kandidat Sundt foredrog følgende
Bestyrelsen har herved den Ære at fremlægge Kassereren Kand. Edv. O. Heibergs Regnskab for det forløbne Aar. Naar her sees bort fra en større Del af Betalingen for Kaartet over Skandinavien eller det Beløb 1,000 Spd., som først blev udbetalt i 1860, men som egentlig vedkommer Virksomheden i 1859 og derfor allerede blev taget med i Aarsberetningen for ifjor, – saa sees, at forrige Aar begyndte med en kontant Beholdning af 2,311 Spd. 5212 ß, at det bragte en Indtægt af 4,235 Spd. 5512 ß og medførte en Udgift af 4,024 Spd. 31 ß samt sluttede med en kontant Beholdning af 2,522 Spd. 77 ß. Indtægterne have altsaa oversteget Udgifterne og den kontante Beholdning er forøget med 211 Spd. 2412 ß.
Den større Del af Beholdningen bestaar af det i Akers Sparebank indestaaende Grundfond, som nu, med Tillæg af Renter for sidste Aar, udgjør 2,040 Spd. 100 ß.
Ogsaa den beholdne Formue i det Hele taget maa ansees for at være forøget. Thi vel findes paa Indtægtssiden en Del Refusioner for tidligere Udlæg samt Betaling for solgte Bøger af den ældre Beholdning. Men paa den anden Side findes ogsaa blandt Udgifterne, foruden de nævnte 1,000 Spd. for Kaartet, flere mindre Beløb, som nærmest vedkomme de foregaaende Aar, og hin Formindskelse i den ældre Beholdning af Bøger tør ansees for mere end erstattet ved oplagt Beholdning af nye Bøger fra det sidste Aar.
Da forrige Aarsberetning blev afgivet, talte Selskabet 3,980 Medlemmer. Ved Udgangen af 1860 var Antallet steget til 4,170, udgjorde efter de i 1860 skede Udmeldelser den 1ste Januar d. A. 4,046, og nu er det igjen voxet til 4,082.
Det Kaart over de nordiske Lande, som blev omtalt ovenfor og i forrige Aarsberetning, og som er Extra-Blad til Folkevennen for 1859, kunde formedelst flere Omstændigheder ikke blive saa tidlig færdigt, som man havde haabet. Det blev først omdelt mod Slutningen af 1860.
For 1860 ere omdelte til Medlemmerne Folkevennens 6 Hefter samt følgende 3 Tillægshefter: Miertschings Rejse-Dagbog, Udtog af Egedes Dagbog samt første Halvdel af et Udvalg af Holbergs Skrifter. Disse Hefter udgjøre tilsammen 7212 Ark; men dertil hører et Landkaart i det førstnævnte Tillægshefte samt en Del Træsnit, hvilke, hvad Omkostningerne angaar, svare til 44 Ark, saa det Hele kan siges at udgjøre 77 beregnede Ark. Bortseet fra Aaret 1859, da Skandinaviens Kaart blev givet som Følgeblad, har der intet Aar været udgivet Mere end denne Gang.
Af de 5 første Aargange af Selskabets Skrifter, som have været at faa for betydelig nedsat Pris, er i det sidste Aar afsat omtrent 30 Exemplarer til den yderligere nedsatte Pris (2 Spd.), som gjelder for Almuebogsamlinger, Læseselskaber m. V. 6te Aargang er udsolgt. Prisen for de 3 sidste Aargange, hvortil hører Kaartet over Skandinavien, er for tiltrædende Medlemmer bleven nedsat fra 3 til 2 Spd.
Den Forandring og Udvidelse af Folkevennens Redaktion, som blev omtalt i forrige Aarsberetning, er kommen istand. Tidsskriftet er i sidste Aar redigeret af Kandidat Hartvig Lassen, Reservelæge Ludvig Dahl og undertegnede Eilert Sundt.
Hr. Overlærer Daa fandt ikke Lejlighed til i 1860 at levere Fortsættelsen af den i 1859 paabegyndte Beskrivelse over Skandinavien. Omvendt blev i f. A. udgivet øste Halvdel af udvalgte Skrifter af Holberg ved Kand. Lassen, og denne Begyndelse blev gjort med den Tanke, at der i en Række af Aar kunde ventes leveret et Udvalg af den dansk-norske Litteraturs Digterværker fra Holberg til vore Dage. Det har ikke netop været Meningen, at Udvalget skulde besørges ved en og samme Mand, og overhovedet vil Udgivelsen ganske kunne rette sig efter Tid og Omstændigheder og altsaa udsættes et eller flere Aar, naar Selskabet maatte erholde andre Skrifter, som fortjente at trykkes strax.
Efterat de Exemplarer af Berlins Naturlære, som vare bestemte til Salg gjennem Boghandelen, vare udsolgte, og da der fremdeles var Efterspørgsel efter denne Bog, besluttede man at foranstalte et nyt Oplag af Skriftet. Man antog imidlertid, at en Bog, der havde vundet en saa almindelig Indgang som denne, maatte kunne udkomme til en billig Pris ogsaa paa privat Forlag, og man troede, at denne Fremgangsmaade endog burde gives Fortrinet, da det for en Bestyrelse som nærværende medfører adskillig Ulejlighed og Bryderi, som den helst maa ønske sig fri for, at indlade sig paa større Boghandlerforetagender. Efter det Forhold, hvori vort Selskab engang havde stillet sig til denne Bog, fandt man dog, at det vilde være mindre rigtigt at lade den udkomme paany, uden at Bestyrelsen havde noget Indseende med de nye Udgaver. Idet man derfor overdrog en Forlægger Retten til at besørge et nyt Oplag, blev det gjort ham til Pligt at lade Bogen gjennemgaa af en dertil af Bestyrelsen antagen Mand og at forsyne den med endel nye Tegninger efter Bestyrelsens nærmere Bestemmelse. Det nye Oplag, som skulde have været færdigt i Løbet af forrige Aars Sommer, er endnu ikke udkommet.
I Aarenes Løb er Bestyrelsen mere og mere bleven bestyrket i den Overbevisning, at Selskabets Tarv i Almindelighed bedst fremmes derved, at der nærmest tages Hensyn til dets egne Medlemmers Interesse, nemlig ved at vælge og udgive saadanne Skrifter, som de kunne anse som godt Vederlag for deres Pengebidrag; paa den Maade tør der vindes flere og flere Medlemmer, og med et forøget Antal af Medlemmer kan der bekostes mere værdifulde Skrifter, og disses Indflydelse naar da omkring i videre Kredse. Men ved Siden heraf og med Høje for Selskabets almindelige Maal, som er Folkets Oplysning, har Bestyrelsen dog ved forefaldende Lejlighed ikke holdt sig tilbage, hvor det gjaldt at træde medvirkende eller opmuntrende til. Som et Exempel, der vist vil interessere Generalforsamlingen, skulle vi meddele Følgende. Som det oftere har hændt, at Almuesmænd og andre selvlærte Personer have sendt Bestyrelsen Prøver af deres Forfatterskab med Spørgsmaal, om samme kunde findes brugbart for Selskabets Øjemed, saa modtog vi i afvigte Høst fra en Mand, som kaldte sig T. G. Svalland i Evje Præstegjæld i Sætersdalen, en meget sirlig skreven Bog, som han havde givet den Titel „Bondemathematika,“ og som han anmodede os om at udgive i Trykken eller ialfald give en Bedømmelse af. Vi anmodede Hr. Lektor Sexe om at gjennemgaa Bogen og sige os sin Mening, og i Skrivelse af 3die denne Maaned erklærer Hr. Lektoren sig saa: „Bondemathematika“ af Svalland har jeg gjennemseet og finder, at det er, som man siger, store Ting, at en Mand i Forfatterens Stilling har bragt det saa vidt i mathematisk Kundskab og Indsigt, som bemeldte Arbejde udviser. Jeg finder imidlertid ikke, at Arbejdet egner sig til Udgivelse i Trykken for Selskabet for Oplysningens Fremme. Jeg veed imidlertid af egen sørgelig Erfaring, hvor forladt og hjælpeløs den lærelystne Yngling af Bondestanden er, hvor det kommer an paa at erhverve sig mathematisk Oplysning; og jeg kan vel tænke mig, at bemeldte Arbejde, uagtet sine Mangler, ved at udbredes i Landets Bygder kunde blive en Kilde til Kundskab for Mange, især i Forfatterens Hjembygd, hvor man kunde ty til hans mundtlige Forklaring over hvad der er mindre tydelig fremsat.“ Sognepræsten til Evje, Hr. Provst Knutzen, til hvem Bestyrelsens Formand henvendte sig, har i Brev af 16 f. M. oplyst, at Tarje G. Svalland, som har været Underofficier og er 46 Aar gammel, er Gaardbruger paa en liden Gaard i Ivelands Annexsogn, hvor der skal Anstrængelse og Sparsomhed til for at slaa sig igjennem. Der anføres som Prøve paa hans Tænksomhed og Flid ikke alene, at han holder paa med hensigtsmæssige Jordforbedringer, men at han for flere Aar siden forfærdigede til Brug for Almueskolen en Del smaa og vel udførte Globusser, fernisserede og pene, til omtrent 1 Spd. Stykket. Som en af Ivelands Sogns mest oplyste og hæderligste Bønder, heder det endelig i Hr. Provstens Brev, er han Præstens Medhjælper sammesteds. Efter disse Oplysninger har Bestyrelsen ikke kunnet antage Svallands Bog til Udgivelse; men den har heller ikke villet sende den tilbage uden Videre: som Tegn paa sin Deeltagelse for denne Prøve paa en Bondemands Brug af sine Fritimer i Oplysningens Tjeneste har Bestyrelsen besluttet at oversende Forfatteren en Præmie paa 25 Spd.
Revisorernes Antegnelser til Regnskabet for 1859, hvilke ikke give Anledning til nogen Udsættelse, skal man sluttelig forelægge Generalforsamlingen.
Kristiania den øde Februar 1861.
I Forbindelse med Aarsberetningen blev fremlagt Kassererens Regnskab for 1860 samt Revisorernes Antegnelser og Indstilling til Regnskabet for 1859. Denne gik ud paa at meddele Kassereren Kvittering for dette Regnskab og blev enstemmig bifaldt. Ligesaa tilstod Generalforsamlingen hver af Revisorerne et Honorar af 25 Spd.
Paa Formandens Opfordring til at ytre sig i Selskabets Anliggender spurte Fuldmægtig G. A. Krohg, om man havde nogen Opgave over Antallet af Selskabets Medlemmer i de forskjellige Samfundslag, og navnlig om Selskabets Virksomhed kunde antages at være trængt ned til den lavere og fattigere Del af Folket. Nogen saadan Opgave kunde Formanden ikke for Tiden fremlægge, men haabede senere iaar at kunne meddele Oplysning derom i Folkevennen; det var imidlertid vistnok saa, at en altfor overvejende Del af Selskabets Medlemmer bestod af de højere, heldigere stillede Samfundsklasser.
Denne Meddelelse fremkaldte et Ordskifte om, hvad der fra Selskabets Side kunde være at gjøre for i større Mon at paavirke navnlig den mere ubemidlede Del af Folket. Landbrugslærer Jensenius paapegede, at man kunde nedsætte Aarsbidraget til f. Ex. 4 ₻, som kunde betales fjærdingaarsvis, hvilket imidlertid Gaardbruger Aasgaard m. Fl. bestemt fraraadede; skulde en Nedsættelse have noget at betyde, mente Overlærer Daa, at man maatte gaa langt lavere ned, f. Ex. til 24 eller 30 ß Aaret. Forresten antog den sidste Taler og fik heri Underststtelse af Krohg, Expedisjonschef Kierulf, Insjeniørløjtnant Lund m. Fl., at man fornemmelig burde søge at virke til det omhandlede Maal ved at udgive Smaaskrifter, som kunde sælges til en billig Pris, uden at det var nødvendigt at tage Folkevennen med. Formanden paapegede, at Bestyrelsen allerede havde gjort endel i denne Retning og nævnte „Berlins Naturlære,“ „For fattige Husmødre“ af Hanna Vinsnes med flere særskilt udgivne Skifter, ligesom man havde Haab om, at Overlærer Daa vilde levere en forkortet Omarbejdelse af sin Jordbeskrivelse. Det var imidlertid ikke saa let at erhverve netop de Bøger, som egnede sig til saadan Udgivelse, og Bestyrelsen, som dog fornemmelig maatte tage Hensyn til Selskabets egne Medlemmer, havde heller ikke godt for med Hensyn til Honorarer m. V. at strække sig saa vidt, som ønskeligt kunde være.
Der blev intet Forslag fremsat og ikke fattet nogen Beslutning.
Forinden man til Slutning foretog Valg paa Repræsentanter og Revisorer, gjorde Formanden opmærksom paa, at den ene af de tidligere Revisorer, Kand. Heiberg, ikke kunde gjenvælges, da han var antagen til Selskabets Kasserer.
Valget havde følgende Udfald: Repræsentanter: Professor Monrad med 27 Stemmer, Kandidat Sundt med 25, Prof. Rasch (25), Overlærer Knudsen (25), Lektor Nissen (24), Skolebestyrer Nissen (24), Prof. Keyser (24), Stipendiat Aasen (23), Overlærer Daa (23), Pastor V. A. Wexels (21), Oberst Broch (19), Bogtrykker Malling (14). Supleanter: Stiftspropst Jensen (ø9), Lektor Sexe (7), Lektor Christie (5), Lektor Aschehoug (4), Lektor Thaasen (3), Pastor Domaas (2), Stipendiat Rygh (2), Oldtidsminde-Inspektør Nicolaysen (2), Skole-Inspektør Hansen (2), Telegrafist Hansen (2), Landbrugslærer Jensenius (2), Lektor Kjerulf (2). Ordenen mellem de 7 sidste Supleanter blev afgjort ved Lodtrækning.
Revisorer blev Kand. Siegwart Petersen med 22 og Fuldmægtig J. Bärnholdt med 17 Stemmer. Suppleanter Kand. A. Mathisen med 3 og Kand. H. Munk med 1 Stemme.
I et Repræsentantmøde den 12te Februar blev den gamle Bestyrelse, Sundt, Monrad, Rasch, Knudsen og Lektor Nissen, gjenvalgt. Supleanter blev Lektor Sexe, Lektor Aschehoug, Lektor Christie, Oberst Broch og Stiftsprovst Jensen.
Bestyrelsen har atter valgt Sundt til Formand og Monrad til Viceformand.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |