Folkevennens første ti Aar
Folkevennen og dermed vort Selskab for Folkeoplysningens Fremme fylder nu sit første Ti-Aar, regnet fra 1ste Januar 1852.
Jeg fremlægger i den Anledning tvende Stykker til Sammenligning, nemlig: den „Indbydelse“, som blev den allerførste Begyndelse til Selskabet, og „Fortegnelse over Indholdet af Folkevennen med Tillægshefter i de første 10 Aar“.
Hint Stykke viser, hvad man haabede og lovede, – dette, hvorledes det er gaaet med Opfyldelsen.
Sammenligningen forekommer mig gribende. Disse ti Aar vise sig for mig som et stort Tidsrum. Meget har forandret sig, selve Tilstanden i Landet og med den baade Stemningen og Opfattelsen. Jeg for min Del kan ialfald ikke tro, at der nu iaar kunde været udstedt en saadan Indbydelse. Nu vilde vi tale med mindre Iver, med større Forbeholdenhed. Da taltes der, som om Folkets Oplysning hidtil havde været besørget ved Skolen og Kirken og nu derhos skulde fremmes ved Selskabet; den almindelige Litteratur eller Forfatternes og Boghbandlernes frie Virksomhed blev ikke nævnt. Nu paatvinger sig den Betragtning, at hvad Selskabet i disse Aar har formaaet at udrette, er kun et Led i denne Litteratur, ja et ringe Led.
Det er lykkeligt, at saa er. Jeg vil naturligvis selv mere end gjerne haabe, at vore Skrifter ved sit retskafne Indhold og ved sin letvindte Udbredelse have gjort Godt. Men just derved faar jeg ligesom et Maal for dette Lykkelige, at ved Siden af vort Selskab har der virket saa mange og saa gode Kræfter, at vore velmente Bestræbelser fast synes mig at svinde ind til en Ubetydelighed.
I min Stilling som Selskabets Formand og som Folkevennens Udgiver har jeg ofte følt mig trykket ved Sammenligningen mellem Opgaven og Gjerningen. Selskabets Navn er mig for stort; Selskabet eier ikke og har aldrig eiet Kræfter nok til at svare til Navnet. Men alligevel, saalænge der kan findes Mænd til at arbejde i Selskabets Tjeneste med saa god Vilje og ærlig Hu som hidtil, saa længe ønsker jeg, at Selskabet maa bestaa, – om saa kun for at pege paa det høie, store Maal!
Blandt Selskabets Fortjenester skal det regnes, at det hjalp Ole Vig til at træde frem og opfylde det ham givne Kald.
Og Fremtiden skal regne det Selskabet til Fortjeneste, om det, selv naar det ikke har nogen saadan yndet Mand og heldig Repræsentant for sin Ide, dog for Sagens og Ideens Skyld holdes sammen.
Før jeg meddeler Indbydelsen og Oversigten, faar jeg endnu tilføie nogle korte Oplysninger.
Det var, som man vil se, allerede i April 1850, at Indbydelsen blev underskrevet. Men det var først i September i det næste Aar, 1851, at Selskabet blev stiftet, med Vedtagelse af Love og Valg af Bestyrelse. Og en af dennes første Beslutninger var den, at Selskabets Aar først skulde begynde med 1ste Januar 1852[1].
En Oversigt over Bestyrelsens Sammensætning kan jeg give saaledes:
De først valgte Bestyrere vare: Skolebestyrer Hartvig Nissen, Bestyrelsens Formand, Professor M. J. Monrad, Vice-Formand, daværende Lektor, nu Professor H. Rasch, daværende Lektor, nu Rektor Joh. Friis, daværende Adjunkt, nu Overlærer K. Knudsen. Tre af disse Fem, Monrad, Rasch og Knudsen, have staaet ved i alle disse Aar. Efter tre Aars Tjeneste bad Friis sig fritaget, ligesaa efter ham Lektor T. H. Aschehoug efter tre og Professor R. Keyser efter et Aars Tjeneste; efter denne har nu Lektor R. Tønder Nissen tjent i tre Aar. Hartvig Nissen stod ved som Bestyrelsens Medlem og Formand i fem Aar, da han traadte af og jeg blev valgt i hans Sted.
Med Folkevennens Redaktion har det havt sig saaledes:[2]
Ole Vig redigerede Folkevennen i dens første sex Aar. Efter hans uventede Død i Slutningen af 1857 gik jeg ind i hans Plads; men paa mit Forlangende skeede dette med den Aftale, at jeg ikke for den Sags Skyld skulde behøve at opgive min Plads i Selskabets Bestyrelse, saasom jeg kun vilde have Forholdet betragtet som midlertidigt, indtil der kunde findes en Redaktør, som mere udelt kunde opoffre sig for Tidsskriftet. I et Par Aar – saa mente og saa sagde jeg under Forhandlingerne herom – kunde det maaske gaa an, at Folkevennen indeholdt saadanne Studier over Folkelivet, som jeg ellers var beskjæftiget med, og udenfor hvilke jeg ikke kunde love at afse synderlig Tid. – Da der var gaaet netop to Aar paa denne Maade, blev der paa mit Forslag gjort den Forandring, fra Begyndelsen af 1860, at Folkevennen blev betroet til en Redaktion med Kandidat Hartv. Lassen i Spidsen og med daværende Reservelæge Dahl samt mig selv som Medlemmer. I indeværende Aars Foraar endelig er jeg igjen kommen til at staa i Spidsen for Redaktionen, og nogen Tid efter traadte Lassen af, medens Dahl fremdeles staar ved som Redaktionens Medlem.
Den nævnte Fortegnelse over Indholdet af Folkevennen og dens Tillægs-Hefter skyldes en af Folkevennens stadigere Medarbeidere, og den er udarbeidet med en Omstændelighed og Nøiagtighed som maaske kun Bogskjønnere af Faget ville vide ret at sætte Pris paa. Men denne Omstændelighed skal komme tilgode, dersom der nogensinde skal anstilles Sammenligning mellem Selskabets første og andet Ti-Aar. Det har, som man vil forstaa ikke altid været saa lige til at af- gjøre, hvad Klasse hvert enkelt Skrift eller Stykke skulde henføres til. Det er noget, som følger med den populære Fremstilling, at de videnskabelige Grændser og Inddelinger ikke have været saa nøie overholdte af Forfatterne. Et Stykke f. Eks. kan svæve midt imellem Begrebet Naturvidenskaber og Næringsveie, mellem hvad der er kaldt „Folkets Kaar og Sæder“ og hvad der kaldes „Samfundsforhold“ o. s. v. Den Mand, som har udarbeidet Fortegnelsen, har derfor bedet mig gjøre opmærksom paa dette, at han har maattet foretage Fordelingen efter Skjøn, og at den Læser, som monne savne et Stykke under det Fag eller den Klasse, hvor han havde tænkt sig det, maa søge efter det under en af de beslægtede Rubrikker. Er Stykket skrevet af navngiven Mand, søges det ellers lettest paa den anden Del af Fortegnelsen, hvor Forfatterne findes anførte i alfabetisk Orden.
Nu følger den berørte Indbydelse og Fortegnelse.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Selskabets Love have ikke været trykte i Folkevennen (kun paa Hefternes Omslag). Ved nærværende Leilighed kunde det have passet sig at meddele samme Love og ligeledes en Kundgjørelse om Selskabets Stiftelse af dets første Bestyrelse. Af Mangel paa Rum faar jeg dog udsætte det til en anden Leilighed, maaske til Meddelelsen af Aars-Beretningen ved næste General-Forsamling.
- ↑ Det er maaske ikke overflødigt at bemærke, at Bestyrelsen selv umiddelbart har besørget Tillægs-Hefternes Udgivelse.