Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/408

Denne siden er korrekturlest
390
Magnus Erikssøn.

Gyrid, der senere, i 1347, blev gift med Eiliv Eilivssøn af Naustdal[1], og Sigrid, der ligeledes blev gift med en anseet Mand, hvis Navn dog ej kjendes[2]. Erlings Hovedresidens synes i den senere Tid Giske at have været, især da han ogsaa var Sysselmand paa Søndmøre i Aarene mellem 1340 og 1350[3]. Muligt at han blev dette og tog sit faste Ophold der i 1345, da han af Pave Clemens den 6te fik udvirket et Indulgensbrev for Giske Kapell, som hans Forfedre havde stiftet og doteret til Ære for Jomfru Maria, St. Johannes Euangelist, og St. Nicolaus. Paven bestemte, at alle de Troende, der forrettede sin Andagt paa de nævnte Helgeners Dage, skulde nyde hundrede Dages Fritagelse for de dem paalagte Pønitenser[4]. Desuagtet kaldtes han, naar han skulde nævnes efter sit Ættegods, Erling i Bjarkø, da dette vel betragtedes som hans egentlige fedrene Gods[5]. Giske havde, som vi vide, hans Farbroder Hr. Bjarne giftet sig til, og han fik det ej førend efter Bjarnes Svigerdatter Fru Christina’s Død; Stovreim havde ligeledes hans Fader giftet sig til, og uagtet han betragtedes som Odelsmand dertil, maatte han dog først indløse det 1324 af den foregaaende Besidders Enke, Fru Thorbjørgs Arvinger, ved at overtage en Gave af 35 Mkr. brendt Sølv, som hun i sit Testament havde skjenket Minoriterne i Bergen[6]. At Erling ikke opslog sin Bolig paa det gamle Herresæde Bjarkø, kom vel deels deraf, at det laa for langt borte, deels vel og af de Farer, der var forbundne med at bo der, siden Krigen med Russerne havde begyndt, thi disse streifede, som det er fortalt, stundom lige til Bjarkø, da brendte den endog op i 1323, maaskee og i 1340, som det senere skal omtales[7]. Foruden de her nævnte Godser havde han og Besiddelser rundt

  1. Dipl. Norv. I. 308. Dette Brev er den pavelige Dispensation for Giftermaalet med Hensyn til Slegtskab i 4de Led, hvilket dog ikke nu kan eftervises. Kongen havde selv søgt herom( Eiliv Eillvssøn var Søn af den ovenfor (S.11) omtalte Hr. Eiliv i Naustdal.
  2. Fru Sigrid Erlingsdatters Død 1356 omtales i de isl. Annaler. Da nu Erling i sit Brev af 24de Januar 1354 (Dipl. N. II. 323) udtrykkeligt omtaler flere Døttre og Svigersønner foruden Ingebjørg, bliver det sandsynligt, at denne Fru Sigrid netop var hans Datter. Han synes og at have haft Døttrene Gerthrud, der egtede Otte Reymar, og Elin, see nedenfor, jvfr. Samll. V. 554, 571.
  3. See især Erlings Brev af 11te Marts 1347 (Dipl. N. II. 279) til Sigrid Fyrd, den samme upaalidelige Ombudsmand, som hans Søn Bjarne havde brugt i Jemteland, hvorved han stevner ham at møde for sig i Vedø i Romsdal og svare for to Aars Leding og Ledingsfald, hvormed han sad inde, m. m. Erling kalder sig her Sysselmand paa Søndmøre. Jvfr.No. 280 sammesteds.
  4. Dipl. N. I. 294.
  5. Sammesteds, I. 326.
  6. Dipl. N. I. 177, 181. Jvfr. ovf. S. 61.
  7. See de isl. Annaler ved disse Aar.