Denne siden er ikke korrekturlest
X
| Side. | ||
|
formynderne. – Benævnelsen »rigets raad« fortrænger »kongens raad«. – Rigsraadets stræben efter selvstændig magt begunstiget af de ydre forhold. – Hertuginde Ingebjørgs karakter. – Hendes slette styrelse. – De under hende anvendte administrative former. – Uviljen over hendes færd fremkalder en splittelse mellem hende og aristokratiet || style="vertical-align:bottom" | 132 | ||
| VII. | Hr. Erling Vidkunnssøn og kong Magnus Erikssøns anden formynder-styrelse, 1323–1332. Hirdstevnen i Oslo 1323. – Erkebiskop Eiliv og hr Erling Vidkunnssøn. – De øvrige mødende. – Mødet i 1323 repræsenterer videre samfundslag end det i 1319. – Erkebiskopen udnævner hr. Erling til rigsforstander. – Tolvmands-styrelsen er rimeligvis bleven bibeholdt ved hans side. – Kongedømmets personlige repræsentation. – Hr. Erling som rigets formand eller rigsforstander med fuld kongelig myndighed. – Drottsetens forandrede stilling i raadet og rigsstyrelsen. – Aristokratiet og raadet faar magten. – Det norske aristokrati i 1323. – Den lavere adel træder mere frem i den indre politik. – Sammenkomsten i 1323 forskjellig fra de tidligere høvdingemøder. – Aristokratiets almene nationale og politiske bevidsthed mindre i Norge end i Sverige. – Raadets supplering under formynder-styrelsen. – Raadsmøderne. – Styrelsen føres i den unge konges navn, men hr. Erling nævnes i alle offentlige breve. – Hr. Paal Baardssøn kansler og seglbevarer fra 1327. – Kongebrevenes udfærdigelse under formynder-styrelsen. – Hertuginden heller ikke efter 1323 helt udelukket fra styrelsen. – Stridigheder mellem aristokratiet lamme dettes politiske indflydelse. – Familiefeider mellem de store ætter. – Spændt forhold mellem hr. Erling og geistligheden, navnlig biskop Audfinn i Bergen. – Den nye kanslers udnævnelse er til hierarkiets fordel, som derved faar fast fod inden raadet | 150 |
| VIII. | } |
