Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde Række, første Bind (1901).djvu/239

Forsøg paa at flytte alle i Oldtiden nævnte Stedsnavne i Vestfold til Sandeherred. Men Hr. Sørensen bevæger sig efterhaanden ned i historisk Tid og finder Vidnesbyrd for, at der ogsaa da har existeret en Kjøbstad i Sandefjord, hvilket skal tjene til Grundlag for, at denne er den samme som Havnen Skiringssal fra det 9de Aarhundrede. Et vægtigt Vidnesbyrd henter han fra Adam af Bremen, som beretter om, hvorledes danske Pilegrime til Nidaros seiler ud fra Aalborg eller Vendel og paa en Dag naar over til „Wig“ og derfra styrer til Vest langs Norges Kyster til „civitas Trondemnis“. Wig kaldes i et Haandskrift „Wig civitas“, men i de fleste og bedste „Wig provincia“, hvilket vil sige „Landskabet Viken“ og naturligvis er det rette. Men uheldigvis har engang Prof. Daae, da han skrev sin bekjendte Bog „Norges Helgener“, i en Note kommet til at oversætte Stedet „Viken, en By i Norge“ og formodet, at her menes Tønsberg; istedenfor at følge den eneste fornuftige Læsemaade polemiserer Hr. Sørensen nu mod Daaes Formodning og tager „Wig civitas“ til Indtægt for sin Hjemstavn og formoder, at denne „civitas“ er Sandefjord, som derved sikres Tilværelse i 11te Aarhundrede. Hr. Sørensen synes ikke at have tænkt paa Usandsynligheden i, at Adam, som ikke kjender anden Kjøbstad i Norge end Trondemnis, skulde have nævnt som No. 2 Sandefjord, som dog aldrig i norskislandske Kilder omtales som Kjøbstad, saa hyppigt end Kongesagaerne omtaler Steder, specielt Byer, i det sydlige Norge. Kongesagaerne – Sverres og Haakon Haakonssøns – nævner to Gange Fjorden „Sandafjǫrðr“, men hvorfor ikke Byen? Naturligvis, fordi denne ikke existerede. Hr. Sørensen maa gaa meget længere ned i Tiden for at finde „Byen Sandefjord“, og selv hersker det kun ved Fortolkninger,