Skoggaarde i Hordaland
Til oplysningerne om trælastexporten og sagbrukene i Hardanger i d. 17. aarhundrede og de til denne exportørkreds hørende skoggaarde – i dette tidsskrifts 5te række 4de bind s. 559 note 2 – bør føies navnene paa endnu en række gaarde, som kom under just disse exportørers økse og sag. Det, som det adskillig makulerede dokument af 1699 gjentager, er et ældre dokument af det 16. aarhundrede (22. juli 1567), hvormed den omtalte store skog-hugger Børge Larssons fader stadfæster at hans farfaders fader Samson Farthennsen – som ogsaa var skoghugger – var blevet udløst, gjort fuldkommen fyldest av sine rette medarvinger efter Siuord Matzen Thalge idet han havde modtaget parter i nogen gaarde i Jondal og Kvinherred (følgende kan læses: Guntued, Kyørsnes, Nordtuen og en gd. af Ænes) samt en gaard i Ryfylke (navnet ulæselig) tilligemed en sum penge, hvorfor han erklærer sig »ganske fornøyet«. Det merkelige er, at de her nævnte gaarde endnu ved sidste aarhundredskifte hørte til de meget faa av dette distrikts gamle skoggaarde, som har havt overskud av trævirke til industri eller salg, tiltrods for privat rovdrift efter tømmer i generationer. De gaarde som tidlig kom paa smaabrukeres hænder synes at ha berget sig bedst. Ellers synes afskogningen forsaavidt den ikke var middelaldersk at ha fulgt sagbrukene, og »Samsonslegten« havde adskillige af dem. I dette distrikt eiedes i sidste halvdel av 16. aarhundrede alle sager paa en nær af nordmænd. Vi har ingen fremmede at skylde paa. Tilsammen var der omkring 1650 bare i det sydlige Norge – det vældige Trondhjems stift altsaa undtaget – over 1500 sager! (Durell’s Relation om Danmark, utrykt afskrift i Rigsarkivet).
T. L. H.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |