Til Bestyrere af Almuebibliotheker, om Subskription til P. A. Munchs Minde
Tidenden om Professor P. A. Munchs Død har været et Sørgebudskab til Nationen. Men jeg kan nok tænke mig, at den navnlig har bevæget de Mænd, som Overskriften taler til – Mænd, som i Aarrækker have været Mellemmænd mellem den store Forfatter og de mange Læsere.
Vi maa ikke her fæste Blikket alene paa den populære Del af denne vidunderlige Forfatter-Virksomhed, men paa selve det Lys, som udgik fra den Afdødes Geni og Fædrelandskjærlighed.
Ikke alle hans Skrifter egnede sig før et Almuebibliotheks Bogskab. Men hvorledes vilde vel vor populære fædrelandskjærlige Litteratur have seet ud, hvis ikke Munch havde tænkt og skrevet i denne Menneske-Alder?
Det fornemmes her at netop de store Forfattere, som rage op over alt Folket, ere de ypperste Folkelærere. Der er vel endnu adskillige Mennesker i Norge, som ikke kjende Professor Munchs Navn. Men der er kanske ikke en Eneste, hvis fædrelandske Begreb og Følelse ikke i nogen Grad, paa nærmere eller fjernere Hold, bevidst eller ubevidst, er glædelig paavirket af ham.
Den fædrelandske Historie hører med til en Nations Sammenhold og Tilværelse. Den begavede og opoffrende fædrelandske Historieskriver er en af Nationens Velgjørere.
Og det hører med til Fremgang i ædel Oplysning og medborgerlig Bevidsthed, at saa vidt muligt Alle mindes om og erkjende de modtagne nationale Velgjerninger.
I det Stykke, at erkjende og glædes over nationale Velgjerninger, maa den Ringeste og Rigeste staa Side om Side.
Og det kunne vi gjøre nu, ved Alle som En at være med og følge denne:
Professor P. A. Munch er død og efterlader sig Enke og fem Børn, af hvilke fire Døttre ere uforsørgede.
Til ham har Nationen en Gjæld at afbetale, og det vil være en Æressag for den at gjøre Noget, der paa en Gang kunde sikkre hans Efterladte for Trang og tillige være et uforgjængeligt Vidnesbyrd om, at man paaskjønner den Hedenfarnes udmærkede Fortjenester. Dette – tror man – vil ske, naar man ved en National-Subskription kunde tilveiebringe en Kapital til Stiftelse af et Legat, der skulde bære Munchs Navn, og hvis Renter skulde tilfalde først de uforsørgede Døttre, saalænge de leve og tiltrænge Understøttelse, og siden anvendes til Stipendier for Studerende, fortrinsvis saadanne, der dyrke nogen af de Videnskaber hvori den Afdøde udmærkede sig.
Til saadan Subskription give vi os herved den Ære at indbyde.
Bidragene bedes udbetalte til medundertegnede J. H. Schwensen.
| N. Bing, | Fr. Brandt, | Jakob B. Brun, | C. Fougstad, |
| Malermester | Lektor. | Bagermester. | Borgermester. |
| Chr. Grøndahl, | H. Gulbranson, | A. Ingemann, |
| Bogtrykker. | Grosserer. | Dispacheur. |
| P. A. Jensen, | R. Keyser, | R. Kierulf, |
| Stiftsprovst. | Professor. | Felttøimester. |
| Chr. Lundh, | Thv. Meyer, | N. Nicolaysen, |
| Generalmajor. | Grosserer. | Antikvar. |
| Hartvig Nissen, | Siegw. Petersen, | A. Schweigaard, |
| Skolebestyrer. | Cand. mag. | Professor. |
| J. H. Schwensen, | E. Sundt. | A. Thomle, |
| Kjøbmand | Cand. theol. | Ordfører i Christiania Formandskab. |
| C. R. Unger. | ||
| Professor.“ |
Jeg har en Bi-Tanke med dette at overtale netop Almuebibliothekernes Bestyrere til at samle Bidrag. Ikke alene at de saa nemt kunne bringe Sagen paa Bane iblandt selve den virkelige Almue – men det vilde være en smuk Maade at bringe Almue-Bibliothekerne i Erindring, og disse Bibliotheker afhænge jo for en stor Del af den offentlige Mening om dem. Skal Staten eller Private have Lyst til at understøtte dem med Gaver af Penge eller Bøger? Skulle Videnskabsmænd og Digtere og andre Forfattere føle sig tilbøielige til at skrive med særligt Hensyn til Almuesmandens Underholdning og Oplysning? Det kommer an paa, hvad gunstig Mening man kan have om Almuens virkelige Interesse for disse Ting, om Almuens personlige Deltagelse i et saadant fælles Folke-Anliggende som det, Indbydelsen handler om.
Just fordi jeg ønsker Almuebibliothekernes Trivsel, derfor vil jeg gjerne, at der skal kunne sees et Tegn her fra de Kredse, hvis Midtpunkter de ere. Bidrag fra Almuebibliothekernes Bestyrelser vilde jeg betragte som Tegn fra Hytter og Huse, hvor kanske Vinterkvellens Tranlampe eller Tyristikke lyser over Saga-Skriften.
Eilert Sundt.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |