Til fæsten for fædrenes minne

←Til Sverige (28. December 1863)

Til fæsten for fædrenes minne av Bjørnstjerne Bjørnson

Da Norge ikke vilde hjælpe (Påskekvæll 1864)→

Fra Digte og sange i Samlede værker. Mindeutgave (1910).Indeks over scannede sider

Nu stråler høje minner
i Nordens vinternat,
på fjællets hvite tinder,
på sorte Kattegat.
Der er så stort og stille,
mens nordlys flyver in,
som om de skape vilde
en dag ved minners skin.

Hvær dåd til Nordens ære,
hvær tanke til dets held —
et stjærnebud nu bære
ned i den kolde kvæll!
Til håb, til trøst de lyser —
og med fordoblet magt
for den der går og fryser
ved Ejderen på vakt!^[1]

Ej angstens skygge-vrimmel,
ej lunkenhedens damp
må mørkne minnets himmel
i natten før en kamp!
Gid nu som før må høres
i luften klokker slå,
og hele hæren føres
av mænn den aldrig så!^[2]

1. Litt før Danevirkes rømning.
2. Se Magnus den godes saga, „Slaget på Lyrskogheden“.

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.