J.M. Cappelens Forlag (Anden Samlings. 121-122).

Gaarden Stangeland paa Karmøen var i Slutningen af syttende Aarhundrede og Begyndelsen af attende Aarhundrede beboet af en af de lærdeste Mænd, Norge nogensinde har eiet, Islændingen Thormod Torfessøn, eller som han paa Latin kaldtes, Torfæus. Han kom op til Norge 1664 som Kammererer, (Stiftamtskriver) over Stavanger Stift og giftede sig til Stangeland Gaard det følgende Aar. Fra 1682 var han kongelig norsk Historiograph, og har som saadan ved sit store Verk over Norges Historie i fire Foliobind mere end nogen Anden før ham bidraget til at gjøre vort Lands Fortid bekjendt i den lærde Verden. Efter flere Aars Sygelighed døde han paa Stangeland 1719 tre og otti Aar gammel.

Erindringen om Torfæus er dog nu saagodtsom uddøet paa Karmøen. Dog bor der endnu en gammel Bonde paa Stangeland, som ved at fortælle, at hans Oldefader Mikkel, en fra Hardanger indvandret Mand, var Torfæus’s Tjener. Og medens Mikkel tjente paa Stangeland, kom Kongen til Landet og besøgte Torfæus paa hans Gaard. Endnu vises i Stangelandsvaagen Levninger af den Brygge, hvorpaa Kongen steg i Land og modtoges af Torfæus, der havde Mikkel staaende ved Bryggen med en opsadlet Hest til Kongens Brug. Veistykket fra Bryggen op til Gaarden var beklædt med Skarlagen.

For henimod et Par Aar siden blev en Stuebygning nedreven paa Stangeland, som havde været Torfæus’s Tjenerstue. Man kan ogsaa endnu paavise den Tomt, hvor hans Hovedbygning har staaet, men synlige Levninger af dette findes ikke mere; kun findes af og til i Grunden Mursten af en særegen Art, der ser ud til at have været glasseret. Ligened for Hovedbygningens Tomt har man en liden Levning af hans Have, hvis fordums Udstrækning man tydelig kan see. Aarlig kommer der op smaa Spirer af Solbærtræer og Kirsebærtræer.

I Avaldsnes berømte gamle Kirkes Kor findes Torfæus’s Gravsted ligefor Kordøren, og Klokkeren staar paa den, hver Gang han træder frem i Koret. Ligeledes findes endnu i Kirken to Armlysestager, skjænkede af Torfæus og hans Hustru.

Meddelt af Sognepræst Th. F. W. Barth i Avaldsnes. At Kongen (Frederik den fjerde) besøgte Torfæus er ganske rigtigt, (see f. Ex. Meddelelser fra Rigsarchivet B. 1). Forøvrigt er Hovedkilden til Torfæus’s i flere Henseender interessante Levnetshistorie at søge i hans endnu bevarede vidtløftige Brevbøger, (paa Univ. Bibl i Kjøbenhavn). Allerede J. Erichsen har benyttet disse til sin Biographi af Torfæus, (Minerva 1786–88), men ikke engang tilnærmelsesvis udtømt deres rige Indhold.

I Avaldsnæs Præstearchiv skulle nu ingen Oplysninger findes om Torfæus. Paa vort Univ. Bibl. findes imidlertid nogle Notitser om ham, uddragne af Stedets ældre Kirkebøger af den lærde Biskop Spidberg under en Visitats 1760. Det heder her: „1665 blev jeg (Sognepræst Schøning) hentet til Stangeland, hvor jeg Manddagen efter Dominitam Invocavit trolovede Tormod Torvesen Kammerer med Anna Hans Dotter. Samme Aar Domin. VII p. Trinit.]] stod Tormod i Brøllup paa Stangeland i Kaabervigen. 1719 Dominica Esto mihi om Formiddagen blev Assessor Tormod Torvesen begravet.“


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.