Um han Trond Myro
De leve enno i Vang ain gamall’e Livaursmann aite Trond Myro, aa han ha alti vore ain morosam’e Kar te aa fortelja Segne aa Rispo, mest um se sjøl, ko gild’e Kar han ha vore, aa um ænkort Karstykki han ha gjort. De e no langt ifraa, at de e sannt snaudt noko taa di han segje; men nær inki Folk synast aa vilja tru de, so maina ho Marit Kjeringe hass so te: „jau daa, de e nok skile plent sannt alt sama so, som han Trond fortel’e de“. Solais fortelde han uss, at de va i hass Ungdom, fyrr han gifte se, at han tente hjaa hono gamle Trond Kattevøll, aa han hadde stødt slike gilde Oyki, aa denne Trond Myro va ogso ain gild’e Skogskar te aa lesse store Løss. No e de gjengst her i Vang, at kor kjoyre haim ain Mengde me Bait te Jol, før Krøtøre era stødt ute i Garde ai Stund kor Dag aa bite Bait. Gjednast kjoyre dai haim so myki, at dai sleppe aa fara te Skogs i dai fysste Viko ette Jol. Baite raise dai upp ængorstane i Garde ell kaste de upp aa ain Gælgi som e laga te, aa dette kallast Jolekost ell Baitakost. I dai Koste seta dai um Joleftan Stønge me Kødnbande te Fuglo. Te store Baitakost de finnst i Garde, te bære syne de at Tenestguten e ain strævsam’e aa dugele Kar. No kann du tru, at han Trond inki vilde have minnste Jolekosten, taa di han va ærekjær’e, aa gild’e Skogskar va han me. Ain Dag hadde han vore i Hølgisynd-Li’enn ette Bait. De e ait Vatn som aite Hølgisyndin, aai di Vatne e de myki Aure. No skulde han kjoyre over Isen paa Hølgisynda, aa han va nyss lagd’e. Han kom daa væl burt over, men daa han kjoyrde attende, so hadde han lesst paa Hesten ait stort Baitalass maa veta, aa daa han kom utatt paa Isen, vilde de bera te Bottars me alt ihop. Han Trond sette paa aa kjoyrde sterkt, aa daa søkk Isen ne, so de vart ain djup’e Dal ette som han kjoyrde de tunge Lasse, aa derme so kom de so myki Fisk upp i den Dalen, som vart i Ise, aa dai sloppo ’ki unde Isen att maaveta. Han Trond tok daa levande Fisk aa stappa full’e Broke si. Daa han kom ait Stykki lenger haim, e der ait Tjædn som me kalle Langetjædne. Der gjekk de de sama te, at Isen va so vaik’e, at han inki kunne bera de tunge Lasse, anna de vart ain Dal ette kort han kjoyrde. No va de inki Fisk i di Tjædne fyrr, segje han Trond (men der ha no vore Fisk ifraa Adels Ti, maaveta). Han Trond tok daa Fiskadn, som han hadde ne i Brokenn finne aa sleppte dai ne i Tjædne, aa si’a ha de vore Fisk i Langetjædne ra’e.
Ette han no kom te gifte se aa hadde faatt Garden aat Far sino der paa Myro, so hadde han i lang’e Ti ai stor’e borkutte Merr, som han stødt ha kalla Storeborka ell aa gamle Merre si, nær han ha tala um ho. Men me dai Merrenn gjorde han væl mange Maisterstykki, ette som han fortel’e; aa vilja me ’ki tru hono, so segje han:„F– rive me e de ’ki sannt“. Aa ho Marit segje de sama, men ho banna no ’ki paa de ho. Ai Gong va han Trond te Gjestebo’s paa ain Gard aite Bakke i Slidre. Ho e komi taa Bakke ho Marit Kjeringe hass. No va detta um Veten i Jolo, Isen va daa lagd’e her paa Mjøs’n, aa han Trond hadde Storeborka te aa aka paa. No e de aistane i Hugabergo ai stor’e Svellkule, som Aar te Aars kjøve utover ait stort stoytande bratt Berg, aa denne Svellkula kalle me Kyrjutulen, taa di væntele, at de ska ha raist utover der ai Kyr aa slegi se i Hel. De e no inki Raa før noko osljøgande aa koma korki upp ell ne der me Live, før de e ende bratt ne aat Fjorde aa so høgt som væl tvær Gønge Bykyrkja som staar ve Torge i Kristian. Men han Trond fortel’e, at daa han kom atte or di Gjestebo’e paa Bakke aa va komin ut paa Isen der ve Øylolande, so slo Merre se gali aa vilde inki lite hono, aa daa visste han ingi onnor Raa før aa faa ho te stane, anna ell han vikte ho tvert inn i Kyrjukulen; men Merre va godt skodd’e, ho sette te aa sprang midt uppi Jukulen. Der va de ai Skorte, so myki ho fekk staa i me Framføto; ho torde daa ’ki lenger upp ette, men snudde ne’att aa radt ne paa Isen. Aa han Trond sat i Sle’a aa laut fylgje me baade upp aa ne; men de skadde alder ai Grand korki hono ell Merrenn, aa han kjoyrde att te Myro um Kvelden aa va lite hail baade han aa Merre.
Ai onnor Gong va han i Skoge ette Bait me Borkunn, aa so kjoyrde han over ai stor’e Myr som aite Tvørbrumyre, aa den e so fælande blaut’e um Sumaren, aa so va ho ’ki væl tefrose, daa han Trond kjoyrde over ho. De gjekk godt, daa han raiste sta; men daa han kom att, so hadde han hatt paa att omogele stort Lass, aa trast han kjoyrde utpaa Myre, derme søkk de ne baade Merre aa Lasse, aa han Trond sto atte me graatande Taare aa tenkte, at han alder hadde set Merre mair. Men daa han hadde sta’e der ai go’e Ri, vart han vare, at Merre kom uppatt ve hin Endin paa Myrenn, aa Lasse hadde ho me se. Daa hadde ho drage Lasse unde Myrenn haile Ti’e, endaa Myre e mange Maalsveggi lang’e; men daa ho kom uppatt, va ho so sølutte baade ho aa Baitalasse, at de saag ut som ain Søleball alt ihop. No kann du tru slikt du vil taa dessa, men som Ordtøki ly’e: den som ’ki detta trur, han har ain Kælv i se.
Paa Myro hava ain Støl i Fjelle som atte Storli’e. Um Sumaren so bruke dai her i Valdres, at Kjeringadn era paa Støle aa stelle Krøtøro aa Mennadn era haime aa ønne Gardadn; men so era daa Mennadn paa Støle kor Helg te aa kjøyre haim Budraatt aa anna. Kjeringadn elle Budaigjudn aa kalle læta Mjølke staa te ho bli tjukk’e, aa ette dai daa ha take taa henne Rjumin, so yste dai Surost taa henne, aa Møsa den koke dai te Brim. Solais gjorde no ogso ho Marit Myro. No va de ai Gong han Trond skulde paa Stolen ette Klyv. Han kjoyrde stødt slika fælt stora Klyja paa dai borkutte Merrenn sinne, aa de sama vart no denne Gønge. Han hadde noko Klyvflæsko, som voro so omogele stora, aa dai hadde han me no. No ligg’e Stølsvegen um ait stort Vatn aite Helin, aa so renn’e de ai stor Aan or Hela, aa si’a e de mange Fjorda ette sama Vatsfare ut igjøno. Daa han Trond kom frampaa der me kalle Brattsætegge, rulla Klyve taa Merrenn, aa der va bratt. No rulla Flæskudn ne igjøno te dai komo ne aat Fjorde, aa der slo’ost dai sund aa rulla so uti Fjorden. Daa va de so myki Brim i dai, at haile Helin vart uppblanda te Brimbland, aa de rann otor Hela aa ut igjono alle Fjorda, so dai drøkko Brimbland dai som støla ette di sama Vatsdrage haile Sumaren ette.
Men ait Maisterstykki gjorde daa han Trond, som e vait e skile plent sannt. Fraa gamall’e Ti fannst de ai Kyrkje paa Filefjell utaa ain som aitte Thomos aa utaa hono fekk ho Navn, at dai kalla ho Thomoskyrkja. Ho laag i dai Loyto, at ho høyrde vaaro Prestegjelde te, aa so va Presten vønn der aa helt Messe ai Gong kort Aar’,.aa den va sett’e te kor Syftesokdag. Te dai Dage samlast de so omogele myki Folk fraa alla Bygda baade nordafjells aa synnafjells, ifraa Hallingdal aa arestane, so de va likesom paa ain Martnasta, aa solais levde dai der ogso i flaire Daga, aa dai drøkko aa dansa aa slo’ost aa drogost aa bytte Oyki, so de va visst altfor faae, som raiste dit for aa ly’e paa Presten. Han Trond va der ogso ai Gong, aa i dai Ti’enn va han paa sitt sprækaste aa kaataste, aa endaa han va ain liten Kar, so va han fælande frisk’e aa mjuk’e. No va der iblandt Mengda ain stor’e digar’e Kjempekar taa Borgund som aitte Dave Hegg, aa han gjekk der aa bau dragast ve kem som vilde; „han ska ’ki vera fødd’e utaa Kvindekjøn, som tek’e me i Fangtak“, sa’e han. Han Trond Myro gekk fram aa tok ait Tak me hono. Daa han Dave tok ihop me hono, so tytte han de, at de va ’ki noko for hono aa taka ain slik’e liten Trupp som han Trond, aa so sa’e han: „vil du halde Knepp du?“ Jau han Trond gav se innunder han Dave aa fekk Tak over Ryggen paa hono, aa legg han aat Jord’n, so de hikka i hono; aa inki nok me di, men koss han Dave hadde kome te, so braut han midt aav aine Armen me di sama. Si’a vart de Ende paa Brautingenn me hono Dave. Aa du kann tru, han Trond vart held inki liten taa di, at han vann aa taka ain som vilde vera sterkare ell alle. Men no e han gamall’e aa stundo klenvorin me Helsunn. Hellest ha han vore ain overmaatele skikkele aa truverdig’e Mann, aa han ha vore altfør truin, so han ha vorte ofto skammele narra aa
svikin[1].
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Merknad av Andres Vang: “Hvad St. Thomaskirken fremdeles angaar, da skylder jeg mine Læsere at gjøre følgende Bemærkning. Formedelst den store Uorden og Ugudelighed, som fandt Sted der paa den Tid Gudstjenesten var bestemt, og saasom der ingen egentlig Menighed var til samme Kirke, saa søgte man Stiftsdirektionen om, at Kirken skulde nedrives og afskaffes, hvilket ogsaa skede for omtrent 40 Aar siden, da gamle Pastor Müller var Sogneprest her til Vang, hos hvem jeg paa samme Tid tjente. Kirkens smaae men vakkre Klokker ere nu i Øye Annexkirke saavelsom endel af Kirkens Ornamenter. Kirken, som var en liden Træbygning, blev solgt, og nu er der opført flere Sæterstuer der hvor den stod“.