Ved Havet (Nyere Digte)
Johan Dahl, (s. 5-6).
Ved det mægtige Hav, hvor Kysten er steil
er Verden lukt ude, der seer du i Speil
dit Tankeliv.
Af Havet kan stige
et Længselens Rige
ved Aandens tryllende Bliv.
Mens Bølgerne glide og nynne dertil,
kan du vugges og bæres saa langt du vil
i Tankens Baad.
Ja, langt fra de trange
Døgntummelens Gange,
med al deres Latter og Graad.
De Syner, der stige af Vandenes Skjød,
skal farves og aande i Morgenens Glød
og mildere Luft.
Ja, Fjelde og Taarne,
af Bølgerne baarne,
skal svøbes i Rosernes Duft.
Langt ude, hvor Palmerne møde dit Blik,
der voxer en Drue med lindrende Drik
for al din Kval.
O, bring den tilbage,
naar hjem du maa drage
til Savnets lukkede Dal!
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |