Anlægget af Vardøhus
Det tidligste Vidnesbyrd om Fæstningen Vardøhus’s Ælde har hidtil været et Brev fra 1340 (DN. VIII, 137), hvori det omtales, at Kongen (Magnus Eriksson) havde overdraget endel Regjeringssysler til Erkebiskopen, bl. a. Forbedringen af „Tønsberghus og Vargø“ (umbott Tunsbergs hus ok Varghæya).[1] Udtrykket her viser imidlertid, at Anlægget er ældre, og P. A. Munch antog, at Anlægget skrev sig fra Haakon Magnussøns Tid (1299–1319), idet han henviste til de usikre Forhold i disse Tider (N. F. H. IV, 2, S. 395, 548, 564 f.). En ny Antydning til, at man dengang har beskjæftiget sig med Forholdene i netop denne Del af Finmarken, har jeg fundet i en Notits om en Kirkeindvielse paa Vargøen fra denne Tid.
I det arnamagnæanske Haandskrift „Adversaria Huitfeldiana“, som er skrevet i Bergen c. 1600, findes bl. a. en Afskrift af islandske Annaler efter et senere tabt Haandskrift, der har standset ved 1310; dette Haandskrift har været nær beslægtet med den Annalrecension, som kaldes Hauk Erlendssøns Annaler, men indeholder intet nyt undtagen følgende Notits fra Aar 1307: „Herra Jorunder for nordr a halogaland j varseygiar (ɔ: vargeyiar) oc vigdi ter kirkiu.“
Hvis P. A. Munch havde kjendt denne Efterretning, vilde han ganske vist have kombineret den med hvad vi ved om, at Erkebiskop Jørund i Aaret 1305 f. saameget som muligt holdt sig borte fra Nidaros, hvor Korsbrødrene ved Kristkirken havde taget Magten fra ham. Det er ganske vist en opsigtsvækkende og – saavidt jeg ved – i hele Middelalderen enestaaende Efterretning, at selve Erkebiskopen gjorde en Reise til Finmarken, nordenfor sin egentlige Dioces og ind i hedensk Land; men Beretningen maa ansees for fuldt paalidelig og staar tydeligvis i Forbindelse med Kongens øvrige Foranstaltninger for Finmarken.
Det er kanske ogsaa værd at lægge Mærke til, at baade her og i 1340 kun tales om Vargø, ikke om Vargø-hus; dette sidste Navn har saaledes neppe Hjemmel i 14de Aarhundrede, skjønt der efter Ordene i Brevet af 1340 har været anlagt en Befæstning her. I den følgende Tid omtales Stedet ikke før i 1490, men fra dette Tidspunkt er Vaardhus eller Vordehus det Navn, Kilderne angive.
Gustav Storm.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ P. A. Munch antog – dog med Tvivl – at denne Befæstning kunde skrive sig allerede fra Haakon Haakonssøns Tid, siden Folkevisen om den hellige Kong Haakon lod denne overdrage til Sønnen Magnus „Bergen og Varhus“; imidlertid har dette senere (Danm. gl. Folkeviser, III, 308) vist sig at være en Misforstaaelse af Visens ældste Udgiver, Anders Vedel, der istedenfor „vaare hus“ (ɔ: vore Fæstningen læste „Varhus“ ɔ: Vardøhus.