Bibelen (1891)/Peters andet almindelige Brev
Peter ønsker de Troende Naade, 1. 2. Efter de dyrebare Forjættelser, som ere givne i Christus, skulle de bevise sin Tro og befæste sin Udvælgelse, 3-11. Han viser, hvorfor han har villet paaminde dem, 12-15. Det er ikke Fabler, som han har kundgjort dem; thi han har selv seet Christi Herlighed, hvorved Profeternes Ord bekræftes, 16-21.
2 Naade og Fred vorde eder mangfoldig til Del i Guds og Jesu, vor Herres, Erkjendelse!
3 Efterdi hans guddommelige Magt har skjenket os alle de Ting, som høre til Liv og Gudfrygtighed, ved Erkjendelsen af ham, som kaldte os ved sin Herlighed og Kraft,
4 ved hvilke de saare store og dyrebare Forjættelser ere os skjenkede, forat I ved disse skulle blive delagtige i den guddomelige Natur, idet I fly den Fordærvelse, som formedelst Begjærlighed er i Verden,
5 saa anvender al Flig just herpaa, og viser i eders Tro Dyd, men i Dyden Kundskab,
6 men i Kundskaben Afholdenhed, men i Afholdenheden Taalmodighed, men i Taalmodigheden Gudfrygtighed,
7 men i Gudfrygtigheden Broderkjærlighed, men i Broderkjærligheden Kjærlighed til Alle!
8 Thi naar disse Ting findes hos eder og det i rigeligt Maal, lade de eder ikke blive uvirksomme eller ufrugtbate i vor Herres Jesu Christi Erkjendelse.
9 Thi den, hos hvem de ikke findes, er blind, tillukker Øinene og har glemt Renselsen fra sine forrige Synder.
10 Anvender derfor, Brødre, des mere Flid paa at befæste eders Kald og Udvælgelse! Thi naar I gjøre dette, skulle I ikke nogensinde falde.
11 Thi saaledes skal der rigelig gives eder Indgang i vor Herres og Frelses Jesu Christi evige Rige.
12 Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde eder om derre, endskjøndt I vide det og ere befæstede i den Sandhed, som er forhaanden hos eder.
13 Men jeg agter det ret at vække eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i denne Hytte,
14 da jeg ved, at min Hyttes Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus har aabenbaret mig.
15 Jeg vil og gjøre mig Flid for, at I efter min Bortgang altid kunne have, hvad der kan bringe eder dette i Erindring.
16 Thi vi fulgte ikke klogtige Fabler, da vi kundgjorde eder vor Herres Jesu Christi Kraft og Tilkommelse, men vi have selv været Øienvidner til hans Herlighed.
17 Thi han fik Hæder og Ære af Gud Fader, idet en saadan Røst kom til ham fra den høie Herlighed: Denne er min Søn, den Elskelige, i hvem jeg har Velbehag.
18 Og vi hørte denne Røst komme fra Himmelen, da vi vare med ham paa det hellige Bjerg.
19 Og vi have det profetiske Ord mere stadfæstet, og I gjøre vel i at give Agt derpaa som paa et Lys, der skinner paa et mørkt Sted, indtil Dagen fremstaaler, og Morgenstjernen oprinder i eders Hjerter,
20 idet I ført og fremst vide dette, at ingen Profeti i Skriften er af egen Udlæggelse;
21 thi ingensinde er nogen Profeti fremført af menneskelig Vilje, men de hellige Guds Mænd talte, drevne af den Hellig-Aand.
Apostelen advarer mod falske Profeter, 1-3, lærer, at disse ei skulle undgaa Guds Straf, 4-9, især de, som vandre efter Kjødet og ere Bespottere, Gjerrige, Vellystige, Forførere, 10-19. Han beskriver deres ulyksalige Tilstand, som igjen lade sig overvinde af det Onde, 20-22.
2 Og Mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, for hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes.
3 Og af Gjerrighed skulle de med opdigtede Ord søge Vinding af eder. Dommen over dem er alt længe virksom, og deres Fordærvelse slumrer ikke.
4 Thi naar Gud ikke sparede Engle, som syndede, men nedstyrtede de dem til Helvede og overgav dem i Mørkets Lænker til at forsvares til Dommen,
5 og naar han ikke sparede den gamle Verden, men bevarede Noah, Retfærdighedens Prædiker, selv ottende, da han førte Syndfloden over de Ugudeliges Verden,
6 og naar han lagde Sodomas og Gomorras Stæder i Aske og fordømte dem til Ødelæggelse, saa han satte dem til et Eksempel for dem, som i Fremtiden vilde leve ugudelig,
7 og udfriede den retfærdige Lot, som plagedes ved de Ugudeliges uterlige Omgjængelse,
8 (thi medens denne Retfærdige boede iblandt dem, ængstede han sig Dag fra Dag i sin retfærdige Sjæl over de ryggesløse Gjerninger, som han saa og hørte),
9 da ved Herren ogsaa at udfri de Gudfrygtige af Fristelse, men at bevare de Uretfærdige til Dommens Dag for at straffes,
10 men mest dem, som vandre efter Kjødet i Besmittelsens Lyster og foragte Herredømme. Dumdristige, selvraadige, hæve de ikke ved at bespotte Værdigheder,
11 da dog Englene, som ere større i Styrke og Magt, ikke fremføre bespottelig Dom mod dem for Herren.
12 Men som ufornuftige, sanselige Dyr, der ere fødte til at fanges og ødelægges, skulle disse, idet de bespotte, hvad de ikke kjende, ødelægges i sin egen Fordærvelse
13 og faa Uretfærdigheds Løn. Sin Lyst finde de i dagligt Vellevnet; Skampletter og en Skjændsel ere de; de svælge i sine Bedragelser, naar de fraadse med eder;
14 de have Øine, som ere fulde af Horeri og ei lade af fra Synden; de lokke de ubefæstede Sjæle; de have et Hjerte, øvet i Gjerrighed; de ere Forbandelsens Børn;
15 de have forladt den rette Vei og fare vild; de have fulgt Bileams, Beors Søns, Vei, som elskede Uretfærdigheds Løn,
16 men blev overbevist om sin egen Overtrædelse; det umælende Lastdyr, der talte med menneskelig Røst, forhindrede Profetens Daarlighed.
17 Disse ere vandløse Kilder, Skyer, som drives af Hvirvelvind; for dem er Mørke og Mulm bevaret til evig Tid.
18 Thi idet de tale Forfængeligheds stolte Ord, lokke de ved Kjødelig Lyster, ved Uterligheder dem, som virkelig vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,
19 idet de love dem Frihed, endskjønt de selv ere Fordærvelsens Trælle; thi af hvem Nogen er overvunden, dens Træl er han og bleven.
20 Thi dersom de, efterat de have undflyet Verdens Besmittelser ved den Herres og Frelsers Jesu Christi Erkjendelse, igjen lade sig indvikle deri og blive overvundne, da er det Sidste med dem blevet værre end det Første.
21 Thi det havde været dem bedre, at de ikke havde erkjendt Retfærdighedens Vei, end at de efter at have erkjendt den have vendt sig fra det hellige Bud, som var dem overgivet.
22 Men det er gaaet dem efter det sande Ordsprog: Hunden vender sig igjen til sit eget Spy, og Soen, som var tvættet, til skiden Søle.
Hensigten med dette Brev, 1. 2. Herrens Dag skal ikke udeblive 3-10. Hvorledes de skulle berede sig til det, som forestaar, vogte sig for Forfærere og vokse i Jesu Naade og Kundskab, 11-18.
2 forat I skulle komme de Ord i Hu, som forud ere sagte af de hellige Profeter, og vort Bud, vi, som ere Herrens og Frelserens Apostler,
3 idet I først og fremst vide dette, at der i de sidste Dage skal komme Spottere, som vandre efter sine egne Lyster
4 og sige: Hvor bliver der af Forjættelsen om hans Tilkommelse, thi fra den Dag, Fædrene ere hensovede, forblive jo alle Ting saaledes, som fra Skabningens Begyndelse?
5 Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord vare Himlene fordum, og Jorden, som fremstod af Vand og ved Vand,
6 hvorved den Verden, som da var, forgik, idet den blev oversvømmet af Vand.
7 Men de Himle og den Jord, som nu ere, opbevares ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige Menneskers Forfærdelses Dag.
8 Men dette Ene bør I ikke være uvidende om, I Elskelige, at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.
9 Herren forhaler ikke Forjættelsen, saaledes, som Nogle agte det for en Forhaling, men han har Langmodighed med os, idet han ikke vil, at Nogen skal fortabes, men at Alle skulle komme til Omvendelse.
10 Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten, og da skulle Himlene forgaa med stort Bulder, men Elementerne skulle komme i Brand og opløses, og Jorden og Alt, hvad der er paa den, skal opbrændes.
11 Efterdi da alt dette bliver opløst, hvorledes bør det eder da at være? I helligt Levnet og Gudfrygtighed,
12 ventende og stundende efter Guds Dags Tilkommelse, formedelst hvilken Himlene skull antændes og opløses, og Elementerne komme i Brand og smeltes.
13 Men vi forvente efter hans Forjættelse nye Himle og en ny Jord, hvor Retfærdighed bor.
14 Derfor, I Elskelige, efterdi I forvente dette, saa beflitter eder paa at findes ubesmittede og ustraffelige for hans Aasyn i Fred,
15 og agter vor Herres Langmodighed for en Frelse, som og vor elskelige Broder Paulus efter den ham givne Visdom har skrevet til eder,
16 ligesom i alle sine Breve, naar han i dem taler om disse Ting, hvoriblandt der er Noget, som er svært at forstaa, hvilket de Ukyndige og Ubefæstede forvende, ligesom og de øvrige Skrifter, til sin egen Fordærvelse.
17 Derfor, I Elskelige, efterdi I vide det forud, vogter eder, at I ikke lade eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde ud af eders faste Stilling!
18 Men vokser i vor Herres og Frelsers Jesu Christi Naade og Kundskab! Ham være Æren baade nu og til evig Tid! Amen.