Bibelen (1891)/Profeten Obadias
| ←Profeten Amos | Profeten Obadias av |
Profeten Jonas→ |
[ 910 ] Profeten Obadias forkynder, at Herren har besluttet ved fiendtlige Folk at ødelægge Edomiterne, som, trodsende paa sine faste Boliger, anse sig for uovervindelige, og skildrer saa, hvorledes de, rent udplyndrede af Fienderne og forladte og forraadte af sine Venner og Forbundsfæller, raadløse og modløse gaa under, 1-9. Aarsagen til denne deres Skjæbne er deres hadefulde og grusomme Færd mod deres jødiske Brødre paa disses store Ulykkesdag. For deres Færds Skyld skulle de paa Herrens nærforestaaende Dommedag over alle mod Israel fiendtlige Folk tilligemed disse blive aldeles tilintetgjorte, 10-18. Af Israel derimod skal en Levning blive tilovers, og den skal aldrig mere blive angreben, faa sit Land tilbage, tilintetgjøre Edomiterne og udvide sine Grænser til alle Kanter; endnu andre af Folkets bortførte og adspredte Børn skulle komme tilbage til sit Hjem; Frelsere fra Zion skulle dømme Edom, og Riget tilhøre Herren, en Spaadom, som er bleven opfyldt i Messias, 17-21.
[ 911 ]2 Se, liden gjør jeg dig iblandt Hedningefolkene; du bliver saare foragtet.
3 Dit Hjertes Hovmod har bedraget dig, du, som bori Klippekløfter, i din høie Bolig, du, som siger i dit Hjerte: Hvo vil styrte mig ned til Jorden?
4 Om du bygger høit som Ørnen og sætter dit Rede blandt Stjerner, vil jeg styrte dig ned derfra, siger Herren.
5 Om Tyve kom til dig eller natlige Røvere (hvor bliver du dog tilintetgjort!), vilde de da ikke stjæle, hvad der var dem nok? Om Vinhøstere kom til dig, vilde de da ikke levne en Efterhøst?
6 Hvor bliver dog Esau ransaget, hans skjulte Skatte opledte!
7 Indtil Grænsen følge alle dine Forbundsfæller dig; dine gode Venner bedrage dig, faa Overhaand over dig; de Mænd, som æde dit Brød, lægge en Snare under dig. Der er ingen Forstand i ham!
8 Skal det ikke ske paa den Dag, siger Herren, at jeg gjøre Ende paa alle Vise i Edom og al Forstand paa Esaus Bjerg?
9 Og dine Vældige, Teman, skulle blive modfaldne, forat hver Mand maa vorde udryddet fra Esaus Bjerg ved Drab.
10 For den Vold, du har øvet mod din Broder Jakob, skal Skam dække dig, og du skal vorde udryddet evindelig.
11 Den Dag, du stod lige overfor ham, den Dag, Fremmede bortførte hans Gods, og Udlændinge gik ind i hans Porte og kastede Lod over Jerusalem, var ogsaa du som En af dem.
12 Se ikke med Lyst paa dine Broders Dag, paa hans Ulykkes Dag, og glæd dig ikke over Judas Børn paa deres Undergangs Dag, og gjør ikke din Mund stor paa Træugselens Dag!
13 Drag ikke ind ad mit Folks Port paa deres Nøds Dag, se ikke ogsaa du med Lyst paa dets Ulykke paa dets Nøds Dag, og læg ikke Haand paa dets Gods paa hans Høds Dag.
14 og staa ei paa Veiskjellet for at udrydde dets Undslupne, og udlever ikke dets Undkomne pa Trængselens Dag!
15 Thi nær er Herrens Dag over alle Folkene; saaledes, som du har gjort, skal der gjøres med dig, dun Færd skal falde tilbage paa dit Hoved.
16 Thi ligesom I have drukket paa mit hellige Bjerg, skulle alle Folkene drikke uden Afladelse; ja, de skulle drikke og sluge og vorde som de, der aldrig have været.
17 Men paa Zions Bjerg skal der være en Skare af Undslupne, og det skal være helligt; og Jakobs Hus skal tage sine Eiendomme i Eie.
18 Og Jakobs Hus skal vorde en Ild, og Josefs Hus en Lue, og Esaus Hus skal vorde til Halm, o de skulle tænde Ild paa det og fortære det, og der skal ikke blive Nogen tilovers af Esaus Hus, thi Herren har talt.
19 Og de, som bo i Sydlandet, skulle tage Esause Bjerg i Eie, og de, som bo i Lavlandet, Filisterne; og de skulle tage Efa’ims Mark og Smarias Mark i Eie, og Benjamin skal tage Gilead,
20 og de Bortførte af denne Skare af ISraels Børn skulle tage, hvad der findes af Kananiter indtil Sarepta, og de Bortførte fra Jerusalem, som ere i Sefarad, skulle tage Sydlandets Stæder i Eie.
21 Og Frelsere skulle drage op paa Zions Bjerg for at dømme Esaus Bjerg, og Riget skal høre Herren til.