Åpne hovedmenyen
(Anden Række, Femte Binds. 265-270).

I nærværende Tidsskrift (1. R. IV. S. 491—498) har jeg meddelt en liden Krønike, der fandtes nedskreven i et det Throndhjemske Videnskabers Selskab tilhørende Exemplar af Missale Nidrosiense, og ved samme Leilighed henledet Opmærksomheden paa forskjellige andre bevarede Exemplarer af dette Missale, hvori historiske Antegnelser forefindes.

Her meddeles nogle lignende, men noget yngre annalistiske Notitser, der findes i et Exemplar af samme Missale, hvilket nu tilhører det store kgl. Bibliothek i Kjøbenhavn, men tidligere har tilhørt Ringsager Kirke. Exemplaret har, som ovenfor vil sees, i 1520, altsaa Aaret efter, at Bogen udkom, været anskaffet for Kirkens Regning, men er senere bleven bevaret i Præstegaarden og har, da det var forsynet med et Calendarium, ligesom opfordret Præsteskabet til deri at notere forefaldende Begivenheder.


Paa den indvendige side af Bindets forreste Plade findes:

Denne effterne Eedt haffuer Norgis Riges Adell Biscoper, Laumendt, Prelater och Cannicker, Prouister och presther, Borgemesther och raadt, Lennsmender och menige almue epther som Erliigh och Welbiurdige Herre Niels Kaasz Kong Maietzt Candtzeler, denn for thennom oplæsth haffr. Suorne paa hoffuitstaffnenn wid Aggerhusz den 8 dagh junij Anno domini 1591.

Vi loffuer och suerge denn stormectigste högbaarne försthe och herre, Herr Christhiann then fierde, Danmarckis och Norgis wdualde Konningh att wære hans Maietzt huldt och thro, och som lydighe hörsomme, ærekier, throfaste, wndersaatte at wære hans Maietzt som wor allernaadigsthe herre och Konningh hörige, lydactige, fölgactige och bestandighe, som Erliigh thro wndersaatte bör att giöre emodt theris rette herre och Konningh och ingenledis lade osz beueghe thill noget andit fremmede herschap, ditt wære sig huem som helsth di wære kandt, men wdi alle maade wide och ramme hans Maietzt gaffn och besthe och hans Maietzt schade och fordærffuelse hindre och affuende epther wor ydersthe macth, forstandt och formue saa sant hielp osz Gudt och hans hellige ordt.


14. Januarii 76 visitavit hoc templum reuerendus vir D. Magister Joannes Nicolaj.[1]

Sve. Nic. Halland.


Possessor est verus hujus libri, est ecclesiae ringisager 1520.


1604 1 Jan. døde Hustru Anne paa Samsal.

1594 4 Jan. døde Fru Marin Bielcke.

1602 25 Jan. døde Hr. Oluf Prest paa Øier.

1601 Mai 7 (?) bleff Pulpituren opsat, anden Dagen Prædikestolen.

1601 7 Jun. døde velbyrdig Jørgen Krukou til Tierne (oc vaar trinitatis Søndagh) paa Tierne orlig mellom 4 och 5 och bleff begraffuen 12 Julii.

1537 Vigilia Johannis blef Bisp Mogens fangen i Hammer.

1601 Jule Aften døde S. Her Matz Gram paa Fron, bleff begraffuit anden Jule Dag.

1602 23 Jun. døde velbyrdig Christen Thorbensen paa Ulvind oc bleff begrauen 4 Julii.

Anno 1610 ultimo Julii hanc ærumnosam vitam cum beatiore commutavit venerandus et praeclarus vir D. Haqvinus Magni f., qui magna laude, majori felicitate, maxima auditorum salute, Vangensis Ecclesiæ gubernacula administravit annos 21. In eius locum suffectus est modernus pastor eruditus vir D. Michael Andreae. Deus det incrementum, ut ita praesit, unde multorum resultet salus.

Anno 1618 19 (?) Aug. kom min gamble Hossbond Welb. Enewold Krusse i fra Aggershuss, och i hans Stæd da kom Welb. Jenns Jull til Kielgaard.

Anno 1620 da komme mine Disciple Jørgen, Otte och Thyge Krusse ind i Riget efter de haffr werit uden lands i sex Aar.

Anno 1620 kom welb. Claus Daa fra Thronhiemb.

Anno 1619 waar Welb. Knud Urne och hans kiere Frue her paa Rigsdagen och samme Aar resignerede Bergenhuus Len, cujus successor Canuthus Gyldenstierne.

Anno 1624 den 24 Augusti begynte Opsloe Bye at afbrende omb Aftenen och warede 3 Dage.

Anno 1639 om Vinteren døde hederlig og høilærde Mand Mester Niels Simensen Glostrup, Biscop offer Opsloe og Hammer Sticht och i hans Stedt komb H. och Hoylerde Mand M. Oluf Boesen denn thidt Lector udi Christiania och efter hannem M. Hennig Stochflett.

Anno 1642 omb Sommeren bleff Erlig och Velb. Mand Hannibal Sehestedt Stattholder her i Norge udi Erlig og Velb. Mands Hr. Christopher Urnis hans Stedt, som samme thidt nederreiste thil Danmark och fich der Forlening. Samme Aar var forne guodhe Herrer her paa Ringsagger. [Efter Veln. Hannibal Sehested komb Velb. Gregers Krabbe 1651.

Anno 1627 begynte den nedersaxiske Krig inter Evangelicos et catholicos, duce Evangelicorum Christiano Daniae rege 4to. Och gich samme Krig lycheligen i det første Aar à parte Lutheranorum. Men det andet Aar haffde Catholici stor Fremgang, komme offr Elffuen indtoge Holsten og Jutland… Deus clementer provideat, nec pusillum suum gregem prorsus supprimi patiatur sed potius oppressum erigere et florere dignetur. Amen.

Anno 1628 Incolae Stralsundenses ab exercitu Caesariense duriter obsessi. Ope tamen divina imprimis denique assistentia Regis Daniae et Svetici liberati inque eorum patrocinium recepti.

Anno 1591 obiit Magister Franciscus Berg Episcopus Asloensis et Canonicus Ripensis Aetat. 125.[2] Ipsius Successor Magister Joannes Nicolai Asloensis qui obiit Anno 1600 een Onsdag Morgen. Efter hannom bleff Biscop Mester Anders Bentssen Dallinus den thid Hoffpredicher paa Kjøbenhaffns Slott. Efter hannem bleff Biscop Mester Nicolaus Claudii Senningius den onde Biscop kaldett, qui obiit Anno 1617. Cujus successor M. Nicolaus Simonis Glostrupius (den guode B. kaldett) qui obiit Anno 1639 die 6 Januarii. Ipsius successor Magister Olaus Boetius Danus.

Her Mortenn paa Næss døde 1593.

Her Christen i Gudtzdal døde 1617 paulo ante festum Nativitatis, in ejus locum constitutus est filius eius Johan. Christierni. Circiter id tempus obiit Dnus Christophorus in Lier, quem ajunt arte incantatoria periisse.

1652 denn 14 Februarii om Natten bleff mestenn Skieen Bye afbrent.

Jeg Alf Pedersøn Sognepræst til Ringsagers Menighed er fød udi Christiania Anno 1627 paa den første Pintzedag under hoymessen, døbt hellig Trefoldigheds Søndag. Min Fader var den hederlig och hoylærde Mand Doctor Peder Alfsen, medicus till Bergen, canonicus udi Christiania og Laugmand udi Trunhiemb. Min Moder var den ærenrige och gudfrygtige Quinde Anna Jacobsdatter, Læsemesterens Daatter udi Odense i Fyen, nemlig Mester Jacob Wolf. Disse mine Forældre hensofnede udi Herren till Trunhiemb och findisz begrafne udi Domkirken sammestedsz. Mine salige Forældre holdt mig udi Trunhiembs Schole till annum 1648, reiste jeg neder til Kiøbenhafn med Rectoris scholae Nidrosiensis M. Andreae Claudii Academico testimonio och strax blef dygtig kiend at annammes udi de hæderlige Studenters Tal, Rectore Magnifico Doctore Johanne Suaningio och der sammesteds continuerit och fortsatte mine studia till annum 1651 (som mine testimonia videre skal udvise) under private praeceptore Mag. Thoma Bangio. Anno 1651 Hellig Trefoldigheds Mandag reiste jeg fra Kiøbenhafn til Trunhiemb. Den Tid, jeg hjem kom, vaar Trunhiemb mesten afbrent, undertagende nogle faa Huse ved Domkirken. 1652 blef jeg Her Iensis Capellan paa Ringsager, strax afstod han mig sin Præstegaard. Samme Aar stod mit Bryllup med Hr. Iensis Stifdatter, ærenrige och gudfrygtig Pige Margreta Pedersdatter. Hendes S. Fader var den hederlig og vellærde Mand Her Peder Christensen, Sogneprest paa Slire udi Valders, hendes Moder var den ærenrige og gudfrygtige Marta Bertelsdaatter. Min Kiereste Margareta er fød Anno 1627 S. Margaretæ Dag. Var fem Aar der hun kom hid til Ringsager med sin S. Moder, som vaar Salige Her Iensis Hustrue paa Ringsager, efterat hun tilforn havde været gift med tuende hederlige Mænd paa Slire udi Valders.

Anno 1652 denn 10 Julii om Morgenen affbrende Ringsagger Prestegaard gandsche, undertagendis enn Bøe, ett Fæhuuss och enn Badstue. Samme Dag var nogle gange Ild udi Kirchetagett och udsluktis mest af sig selv.

Anno 1652 omb Sommeren bleff Ringsagers Kirkespirer opbygt af Værner Olsen, en Prestis Søn af Næs Sogn her paa Heidemarken.

Imellem den 9 og 10 Dag Julii 1637 døde S. Velb. Jomfru Margrette Brochenhuus paa Hoffuindsholm och bleff holden Ligprædiken i Næs Kirke den 13 Augusti af Her Jens

Christophersen Sogneprest paa Ringsager och siden hidført till Rinsager Kirche den 26 Februari 1638 her nedersat.

Ao. 1652 dom. 10 Trinit. begynte Hr. Allf Pederssøn sin Capellans Tieniste och tiente 14 Aar. Ao. 1666 Dom. 10 Trin. begynte Her Alf Pederssøn sin Sognepræstis Tieneste och ellersz tiente i de 14 Aar tanquam vice pastor, men formedelst S. Hr. Iensis Venners Foregifvende ikke udi hans Liffs Tid vilde afstaa sit Kald uden for sin Søster Mand, Her Mads paa Biri.

Anno 1697 d. 7 Julii Kl. 1 om Natten døde Hr. Alph Pederssøn Sogneprest til Ringsager udi Velærv. Proustens Hr. Hannibal Knudssøns til Næss’s Nærværelse, som hannem da betjente och hafde et meget gudeligt och saligt Endeligt udi hans Alders 70 Aar 1 Maaned 2 Uger.

Ao. 1702 blefv Mag. Povel Riis, som paa 8de aars tid hafde været Sogne Præst paa Lister i Christiansands Stifft, kaldet til Ringsagers Menighed. 1703 Dom. 2 Trinit. introduceret.

Successor Mag. Boe Hanssøn døde 1706 d. 17 Novembr. Klochen 5 om Aftenen. Han hafde været Præst her i 26 Aar, Capellan i 21 och Sogne Præst i 5, døde i sit Alders 51 Aar.

L. Daae.
  1. Cfr. Biskop Jens Nilssøns Visitatsbøger, udgivne af Dr. Y. Nielsen, S. XXXI.
  2. Cfr. Biskop Jens Nilssøns Visitatsreiser, s. LVII.


PD-icon.svg Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.