Åpne hovedmenyen

Det norske Folks Historie/7/3

Da Mødet i Oslo var forbi, drog de ſvenſke Herrer ſaa hurtigt ſom muligt tilbage til Uppſala, thi Tiden var allerede knap nok i Forhold til Vejenes daværende Beſkaffenhed og den ſedvanlige Maade at reiſe paa. Hertuginden ſynes derimod ikke at have begivet ſig længer end til Ljodhuus, for der at oppebie Sønnen, naar han ifølge Unionsactens anden Artikel ſkulde bringes derhen efter en Maaneds Forløb; ſandſynligviis var en ſaa hurtig Reiſe, ſom de andre maatte foretage iſær til, og ſiden fra Uppſala, hende for beſværlig, og det er derhos heelt rimeligt, og ſtemmende med hendes ſenere Ferd, at hun gjerne greb Lejligheden til at opholde ſig ſaa meget nærmere ſin Ven Knut Porſe, der heller ikke ſees at have fulgt de andre til Uppſala, men derimod vel har begivet ſig til Vardberg. Til det udſkrevne Allsherjarthing i Uppſala ſkulle Biſkoper, Adel, Borgere og fire Bønder fra hvert Hered have været indkaldte. Da hele Mængden var ſamlet ved Mora-Stenene, ſkal Drottſeten være traadt frem, bærende den unge Kong Magnus paa ſine Arme, og Synet af den umyndige Fyrſte, ſaavelſom indtrængende Foreſtillinger fra Drottſeten eller andre Herrer, ſkal have bevirket, at alle de tilſtedeværende eenſtemmigt valgte ham og udraabte ham til Konge. Hvad vi med Vished vide om denne Sag, er kun, at Raadet, nemlig Erkebiſkop Olaf i Uppſala, Biſkoperne i Linkøping, Skara, Strengnes og Vegſjø, Drottſeten Matthias Ketilmundsſøn og 19 andre Herrer ved deres Brev, dateret Uppſala „paa den Dag, Kongen blev valgt“, nemlig d. 8de Juli 1319, paa Kongens Vegne, og ſom det udtrykkeligt tilføjedes, nu ved hans Valg erklærede, at ſaaſom de forrige Konger hidtil ikke ordentligt havde overholdt de Sveriges Kirke fra gammel Tid tilſikkrede Rettigheder, iſær hvad Skatter og Paalæg angaar, ſaa vilde man nu for Eftertiden forebygge ſaadant, og de lovede derfor førſt og fremſt alle Indbyggere og Kirker i Sverige ſaavelſom hver enkelt, at iagttage og beſkytte deres gamle Rettigheder, Friheder, Privilegier og Sedvaner ubrødeligen af al Magt. Skulde derimod, i et eller andet uforudſeet Tilfelde, til hele Rigets Forſvar og fælles Gave nogen Hjelp udfordres, da ſkulde dette førſt tilkjendegives disſe Herrer, og de ſkulde igjen kundgjøre det for Menighederne i de enkelte Landsdele, hvorpaa, efter behørigt Overleg med og Samtykke af Herrerne og hele Rigets Menighed, den nødvendige Foranſtaltning ſkulde vedtages; anderledes end paa denne Maade ſkulde for Eftertiden ingen Skat kunne paalegges, og naar den ſaaledes var paalagt, ſkulde den alene kunne opkræves af een ſærſkilt af Raadet beſkikket Mand tilligemed to Bønder af hvert Biſkopsdømme, valgte af de øvrige; heller ikke ſkulde den anvendes til andet Øjemed end det, hvori den var paalagt. Endvidere lovede de, at de alle og hver iſær ſkulde ſtaa Drottſeten Matthias, eller den der blev hans Eftermand, bi i at overholde Ret og Retfærdighed i Riget, indtil Kongen ſelv blev myndig[1]. Den højtidelige Hylding har maaſkee fundet Sted den følgende Dag, ſiden Valget ogſaa etſteds henføres til denne[2]. Saaledes var da den Artikel i Unionsacten, der lovede at Magnus ſkulde være tagen til Konge inden 1ſte Auguſt, allerede opfyldt, og da vi ſaa tidligt ſom den 28de Juli finde ham og Raadsherrerne i Ljodhuus, hvor han ifølge Unionsacten ſkulde være tilſtede inden 1ſte Auguſt, er det tydeligt, at man maa have tiltraadt Reiſen med ham umiddelbart efter Hyldingen. I Ljodhuus gav paa hiin Dag ſaavel Hertuginden, ſom Drottſeten Hr. Matthias og 11 andre Riddere ſamt de øvrige Medlemmer af Raadet deres Forſikkring om at holde og haandhæve de Friheder og Privilegier, ſom Konger og Fyrſter hidtil havde givet den ſvenſke Kirke og Geiſtlighed, og Paven bekræftet[3]. Formodentlig ſkete dette førſt nu, fordi man ikke havde faaet Tid dertil i Uppſala, iſær da Hertuginden ej her var tilſtede. Hvilke de norſke Herrer var, ſom efter Unionsactens Forſkrift indfandt ſig i Ljodhuus for at føre den unge Konge til Norge, nævnes ikke, kun erfarer man, at endeel norſke Prælater endnu den 23de vare paa disſe Kanter, idet de paa Baagahuus Slot i Forening med Biſkoperne Karl af Linkøping og Benedict af Skara aftalte nogle Beſtemmelſer angaaende Beregningen og Oppebyrgſlen af Pavetienden[4]. Muligt, at disſe Prælater, ſom forøvrigt ej navngives, hørte til den norſke Deputation, muligt og, at deres Sammenkomſt med de ſvenſke Biſkoper var en af Kongens Afhentning ganſke uafhængig Sag og at han paa den Tid allerede forlængſt var afhentet[5]. Vi vide kun, at Magnus før den 27de Auguſt maa være kommen til Tunsberg, thi paa en Dag mellem denne og den foregaaende 23de, blev han tagen til Konge for hele Norge paa Haugathing[6]. Her blev, ſom ſedvanligt, Løfter givne og beſvorne paa hans Vegne om at overholde Landets Love og Folkets Rettigheder m. m., navnligt blev der givet udtrykkelig Forſikkring om ikke at tynge Almuen med nye Paaleg og Skatter, ſom Heſtefoder, Gegngerd m. m., og om at Kong Haakons Beſtemmelſe om Rigsſtyrelſen fremdeles ſkulde iagttages, og derhos blev en i Kong Haakons Teſtament indført Forordning at hvad der fandtes inddraget ulovligt i hans Navn, ſkulde komme til den rette Ejer igjen, højtideligt bekræftet[7].

  1. Dipl. Sv. 2199.
  2. See Scr. R. D. I. 395. Ellers nævner ogſaa de visbyſke Minoriters Chronicon 8 Juli, ſammeſt. 258.
  3. Dipl. Sv. 2200. Her ſtaar viſtnok ikke udtrykkeligt, at Kongen var med, men naar man betænker, at han ſkulde være kommen til Ljodhuus inden 1ſte Auguſt, og ſaavel hans Moder, ſom Drottſeten befandt ſig der, kan der ej være mindſte Tvivl om at de have medbragt ham.
  4. Dipl. Sv. 2204. [Wikikildens note: Fonotens plassering på siden fremgår ikke av den trykte teksten].
  5. Hvad der kunde tale for dette, er den Omſtændighed, at Biſkopen af Skara, der den 23de var hos de norſke Prælater paa Baagahuus, var d. 17de hjemme i Skara, hvilket kunde antyde, at de Raadsherrer, der fra begge Lande ſynes at have mødt ſammen i Ljodhuus, allerede da var reiſte hver til ſit. Dog maa det erindres at Skara var ſaa nær ved Ljodhuus og Baagahuus, at man i Haſt kunde reiſe frem og tilbage.
  6. At han blev tagen til Konge paa Haugathing, ſees af de i Saml. t d. n. F. H., S. 535 og 545 aftrykte Breve af 1313 og 1324; at det maa være ſkeet mellem 23de og 27de Auguſt, fremgaar af de i Fortalen til Dipl. Norv. I S. VII og VIII anførte Data. Da nu en Kongehylding altid ſkulde foregaa paa en ſtørre Feſtdag, har man her kun Valget mellem Bartholomæi Dag den 24de, og den paafølgende 12te Søndag efter Trefoldighed, d. 26de Auguſt. Keyſer (Kirkehiſt. II S. 104) helder til den ſidſte Mening, hovedſageligt fordi de norſke Prælater, der maatte forudſættes at ſkulle overvære Kroningen, endnu den 23de Auguſt vare paa Baagahuus, og ſaaledes ei kunde være i Tunsberg Dagen efter. Men da det, ſom ovenfor nævnt, er heel muligt, ja endog rimeligt, at hine Prælaters Sammenkomſt med de ſvenſke Biſkoper ikke ſtaar i Forbindelſe med Kongens Afhentning, kan man heller ikke godt udlede noget deraf med Henſyn til Tiden for denne, og Kongen kan for den Sags Skyld gjerne være kommen til Tunsberg i Begyndelſen af Auguſt Maaned.
  7. See Brevene af 1323 og 1324, I. ſ. S. 537. 546.