E’svolls-Mann han Paal Haarelsta
Ette-di denne Mann va ’taa Toulsta-Ækten og elles er lite kjennt, vil de høve se her, aa melle de um han, som te no ha vore og finne.
Tvillingbror’n hans Paal Hansson Toulsta, han Tord, gjifta se aat Sygard-Haarelsta i Heidale, som førr er nemnt (S. 333). Mor deres ha fortalt, at den Ti’e Tvillingann laag i Mors-Liv va døm saa framifraa orolege, at de kjenndest som døm va osamde; og ette døm kom te Verd’n sto døm hell-ikje paa eitt nugun Gong saa de va sagt um døm, at døm va Fiende all sin Dag.
Han Tord Haarelsta fekk aatte Bon, seks Gute og tvo Jento; den nestyngste ’taa Syn’om heitte Paal og han heitte visst ette Lutnane paa Toulsta. Denne Son va fødd i 1764; han ha overlag goe Evne og saa godt forr se, at Kapplan paa Vaagaa, Garbo Sal, fekk Hog te aa hjolpe ’om paa-veg, da han vart var kaa som budde i ’om. Førr han Paal vart komformert, fekk Garbo Kall i Hollen i Telamarken og da han fløtte, fekk han Lov ’taa Foreldrom aa taakaa Guten me se. Trast han ha gaatt og lese vart han Skulmestar i Hollen og dreiv me de i 4 Aar. Men han treivst ikje væl me di og Eingong, han skreiv heim, gat han um aa bli Sjø-Mann. Detta tykte døm heime bar saa reint utu, at baade Far hans og eine Bror’n reiste radt aat Hollen og fekk han me se heim-att. Detta va i 1782. No va han full heime te han vart Sylater i 86, hell 87 og da vart han me Eingong tikjin te Sjersant. I 1788 va han me i di Her-Ferd’n som han Prins Carl av Hessen gjorde inn-i Bohuslen og aat Gøteborg. Aare ette gjifta han se me henne Rønnog Øy fraa Vaagaa, ei Jente, som va ’taa Gjæsling-Ækten paa Sambu; døm kjøpte Garden Aamote som i gamle Ti’e høyrde Vaagaa te, men da va kome onde Fron, og her vart døm buande si Ti’. Han Paal vart Komander-Sjersant firi 1807 og Fanejonker i 1808. I 1814 va han me den 20de April i Slagje ve Toverud; da Forpostann ha mellt at Svenskann kom, var Syllaterann me einn Gong ferdoge te gaa paa, men de drygdest saa lengje førr Offeserann viste se. „Er de ingen te aa kommedere oss her?“ ropte Syllaterann. Da høyrde døm i Myrkne de au’kjennde Maale hans Paal Haarelsta: „Eg skal kommedere døkk, eg!“ og saa bar de ihop. De skulde vera denne snøgge og grei’e Umtankjin hans Paal, som va Skuld i, at de gjekk saa godt ve Toverud og for de fekk han Danebrogs-Teikne.
Han skulde vera ein væltenkt, stø og fast Mann; Overmennann hans ha heilfast Te-Tru aat ’om og Sylaterann heldt ’taa ’om, som han skulde vore Far deres.
Paa Riksforsamlingen paa E’svoll møtte han i Lag me Ovest Diderik Hegermann for „Oplandske Infanteri-Regiment“, men fraa di Daag’om er de ikje gjøymt naagaa Minne ette ’om.
I 1815 søkte han se lous fraa Kri’s-Tenest’n og fekk Pension. Paa sine gamle Daagaa ha han stor Hog te aa stelle me Haagaa-Bruk i Aamote, og han planta Apall og fekk de te aa vekse Søt-Eple i Haagaa sine. Dette va nok den fyste Freistna’n me aa avle Søt-Eple saa langt uppi Dale og Folk taalaa mykjy um „Haagan hans Paal Aamote“. Han Paal dø i 1843 og alle ha gjeve ’om de Orde, at han va framifraa ’taa-hulde og væl-vørdt ’taa Granne og Sambygdinge.
De laag go’e Evne i di Grein ’taa Toulsta-Ækten som kom aat Haarelsta; han Hans Tordsson Stensrud som vart Prest i Kristian og dø i 1858 va Sone-Son aat Bror hans Paal Haarelsta. Stensrud va fødd i 1812 og vart Skulmestar i Heidale da han ha gaatt og lese; saa tok Pro’sten Krag se ’taa ’om og seinare Presten Schnitler og hjolpte ’om fram te Prest-Eksamen. Den tok han paa snøgg Ti’ enda han va vaksin Kar da han begjynda aa lesa te Prest.