Wikikilden

En Visdomsbog fra det 16de Aarhundrede

Blandt de mange yngre Lovcodices, som Professor G. Storm omtaler i sin Afhandling „Om Haandskrifter og Oversættelser af Magnus Lagabøters Love“ i Christiania Videnskabsselskabs Forhandlinger 1879, No. 14, er ogsaa den S. 24 nævnte Oversættelse, der har tilhørt Familien Jernskjeg paa Fritsø (Fresje i Hedrum Sogn ved Laurvik), og som nu findes i den Arnamagnæanske Manuscript-Samling i Universitets-Bibliotheket i Kjøbenhavn under No. 80 fol.[1] Ifølge en vedheftet Seddel med Arne Magnussens Haand har han „bekommet“ den af Secreterer (G. E. F.) Franckenau 1717 in Februario. Foruden den omtalte Lovoversættelse indeholder Codex imidlertid saa mange andre Sager og Notitser, at den tydelig kan sees at have været et Magazin for Slægtens hele verdslige Viden, og en Opregning af Indholdet kan derfor have sin Interesse, idet dette vistnok temmelig nøiagtigt afspeiler de Gjenstande, hvorom en saadan paa Landet i Norge bosat Adelslægts Tanker og Virksomhed især have dreiet sig. Den aldeles overveiende Del af Bogen er skreven med Hans Jacobssøns Haand, en ret smuk og tydelig Haandskrift fra Midten af det 16de Aarhundrede, og forsynet med røde Initialer og Overskrifter, der imidlertid have lidt adskilligt ved Fugtighed. Den nævnte Hans Jacobssøn, der betegner sig selv som Iver Jensen (Jernskjegs) „Tjener“, ansees af Professor Storm, vistnok med Rette, for at være den samme som Hans Jacobssøn Loe, der var Lagmand i Skien 1567–73 og i Tønsberg 1573–81. De først nylig numererede 340 Blade have altsaa det nedenfor angivne Indhold, af hvilket de mere almindelige Sager, som ogsaa for største Delen kjendes andenstedsfra, kun opregnes, medens de mere specielle Notitser helt gjengives.

Fol. 1–23 indeholde Tavlen (ɔ: Registeret) til Lovbogen. Fol. 24–25. a den yngre Fortale til Loven (G. Storm, l. c. S. 22). Fol. 25. a–152. b Kong Magnus Lagabøters Landslov i en temmelig vilkaarlig Oversættelse og Redaction. Paa enkelte Steder er lidt tilskrevet eller forandret med en anden, nogenlunde samtidig Haand. Nederst paa Fol. 152. b staar med røde Bogstaver:

Anno domini mdliiii palme mandag (ɔ: 19 Marts) bleff thenne bog ffwldkommen och lod Jwer Jenszen schriffwe hinde paa sin gord Ffresze aff meg sin tienere Hans Jacobszen.

Fol. 153. a–212. b indeholde Retterbøder og Forordninger fra Kong Haakon Haakonssøn og til Kong Christian III, der paa en enkelt nær alle er trykte paa forskjellige Steder. – Fol. 213. a–223. b findes med 2 forskjellige Hænder indført 4 kgl. Forordninger mellem c. 1302 og 1555, alle før trykte. – Fol. 224. a–233. b findes med Hans Jacobssøns Haand en „Tavle“ til Retterbøderne. – Fol. 234 er ubeskrevet. – Fol. 235. a–237. b indeholde (atter med en ny Haand) tre Kongebreve af 20 og 21 August 1550 (mellemste urigtigt dateret 1555), alle trykte i Norske Rigsregistranter. – Fol. 238. a–249. a findes med Hans Jacobssøns Haand indført: Regula juris, som bestaar af Latinske Sententser med en vidløftigere Oversættelse; overskrifterne ere røde. – Fol. 250. a–252. b indeholde med samme Haand og Udstyr: „Sager emellom k(ongen) och b(ispen).“

Fol. 253. a–254. a indeholde paa samme Maade den Norske Kongeslægt, regnet fra Hr. Magnus „Moneskioldt“ smasrrmn. 269

og oprindelig til Kong Hans, men senere fortsat til Kong Frederik I1. – Fol. 254. b-255. b har, ligeledes med samme Haand og Udstyr, Norges Konger fra Harald „Har- dheffangh“ og til Kong Christopher af Bayern med senere Henvisning til den foregaaende Liste.

Fol. 255. b–256. a indeholde: „Seglads til Grønland, som vise Mænd skrive i Bøger“, og Fol. 256. b–257. a: Kaasen fra Island og til Grønland. – Fol. 257. a–259. b: „Mennischens aalderdom“ (ɔ: Alder), sammenlignet med Maanederne. Fol. 259. b findes endvidere 2 Spørgsmaal eller Gaader, alt skrevet med Hans Jacobssøns Haand. – Fol. 260 er ubeskrevet. – Fol. 261. a–281. b indeholde med samme Haand og Udstyr: Den høieste og ældste Waterret, gjort i Visby paa Gulland etc. – Fol. 282. a–285. b indeholde (maaske med Hans Jacobssøns Haand, men senere indført) Hr. Truid Ulfstands og Hr. Claus Bildes „Retterbod“ (Recessen), dateret Oslo Søndag efter St. Hansdag 1539. – Fol. 286. a–292. a: Kong Christian III.s Skibsret for Hr. Mogens Gyldenstjerne som Admiral, udateret (med Hans Jacobssøns Haand og røde Initialer); Fol. 292. b er ubeskrevet. – Fol. 293. a–298. a indeholde „Gaardsret“ med samme Haand og Udstyr. Fol. 298. b og Fol. 299 ere ubeskrevne. – Fol. 300–304. a: Kong Christian III.s Ordinants, udateret. – Fol. 305. a med en anden Haand: Kong Frederik II.s Brev om Tienden, dat. Frederiksborg 1 April 15(72?), trykt i Paus’s Forordninger S. 360 f. (Fol. 305. b ubeskrevet). – Fol. 306. a staar med Hans Jacobssøns Haand (b ubeskrevet): Verbum auditum parit fidem – Fides apprehendit Christum – Christus dat spiritum sanctum – spiritus sanctus dilectionem dat ac proximi ex corde perfluentem in nobis gingnit.

Thenne bog hør Jwer Jenszen thill
Thed ieg wel beviise wil
Anno: mdlj. Hun er schreffwen paa hans gord Fresze
Thed wed ieg wel thil wisse
Norigis lag ffinder thw her effther staa
Och mere ræthergang som thw vel læse maa

Findis her nogit wræt schreffwit
Tha er thed med schriffwerens fforsømelse blewet
Ræthe hinde thed beste som thw kant
Thed heder ieg theg om fforwden tant
At hwer mand maa sche rætfferdighed
Gwd wnde os alle glede y evighed.

Fol. 307. a indeholder et Vers om Dom og Retfærdighed (vistnok af Hans Jacobssøn); Fol. 307. b er ubeskrevet. – Fol. 308. a og 309. a indeholde Tegninger af Peder Iverssøns fire nærmeste Ahner: hans fædrene Vaaben (Jernskjeg) har paa Hjelmen 8 Paafuglefjedre, 4 bøiede til hver Kant; i Skjoldet er kun den opadvendte Halvmaane over Ibskallen malet (gul). Hans Moders, Karine Galles, Vaaben viser 3 femoddede røde Stjerner om Sparren; paa Hjelmen to Oxehorn, hvert delt og spaltet med afvexlende rødt og hvidt; over hvert en femoddet rød Stjerne; Iver Jonssøns mødrene Vaaben[2] viser 3 otteoddede gule Stjerner om en nedvendt gul Halvmaane (som Adelslexiconnets Vaaben Graae No. 118); paa Hjelmen 8 Paafuglefjedre, 4 til hver Kant. Karine Galles mødrene Vaaben er Skaktavl-Frisernes Vaaben med en enkelt, udelt, skaktavlet Bjelke mod høire, øverste Feldt rødt; paa Hjelmen 8 Paafuglefjedre, 4 til hver Kant, hveranden rød. Underskrifterne med Hans Jacobssøns Haand.

Fol. 310. a–311. b: Hr. Truid Ulfstands og Hr. Claus Bildes ogsaa ovenfor indførte Retterbod af 1539. – Fol. 312. a–b: Osloartiklerne af 1548 (trykte hos Paus, Forordninger S. 307–9). – Fol. 313. a–b: Kong Christian II.s Forordning af 1514 (trykt hos Paus, ib. S. 283 f.). – Fol. 314. a: Artikler af Jon Simensens Lovbog, fordum Lagmand paa Agder. – Fol. 314. b–316. a: Kong Magnus’s Retterbod af 19 Juli 1320 (trykt hos Paus, l. c. S. 211–13). – Fol. 316. a–b: Denne Skik og Handel have Sysselmændene og Lagmændene at holde etc. (trykt hos Paus, l. c. S. 197 f., hvor der findes mere end i denne Afskrift). – Fol. 317. a: Dom om Gripdeilder og Landnam (trykt hos Paus, l. c. S. 234 f.). – Fol. 317. b: Afskrift af et Par Vers af moralsk Indhold. (Fra fol. 310. a–317. b er skrevet med fem forskjellige Hænder, alle fra sidste Halvdel af 16de Aarhundrede, hvoraf ingen er Hans Jacobssøns, der igjen begynder paa Fol. 318. a).

Fol. 318. a–322. b: Nogle lidet paalidelige, annalistiske Optegnelser (fra Kong Christiern I. til Kong Frederik II.), hvoraf det meste med Hans Jacobssøns Haand;[3] kun Slutningen fol. 322. a–b er tilføiet med en anden Haand. – Fol. 323. a–b: Propheten Helias’s Ord om Verdens Tid og Alder med Forklaring (med Hans Jacobssøns Haand).

Fol. 324. a findes følgende, som det synes, egenhændige Notits:

Anno 1577 thenn fierde poskedag suor Christopher Grønn effther Kong. Matt. beffaling synn laugmands eidt tiill Steig megh paa Hans Maiestatis wegnne offueruerendis Oluff Glad, borgemester i Oslo Jorgenn Jarenn radmand och Micke(l) Fintin kircke werig ther samestads:

Loduig Munch

statthollder wdj Norge

Fol. 324. b: Om rørlige og urørlige Fester (med en af de tidligere Hænder). – Fol. 325. a ubeskrevet; b: Prophetia paa Latin af „en mectig Docter aff Pomparen“ (med Hans Jacobssøns Haand).

Fol. 326. a findes med en anden Haand følgende Notitser:

Marckedt som holdis i Norge aarligenn:

Moemarckit staar thenndt 8. Septembr. som er wor frue dag seyrmehre.

Frerichstad marcket staar dagenn nest effter Kynndersm[øsze].

Oslomarchet staar første sønndag i faste.

Oddeualdmarcket. Konngeellmarcket. Løsemarckett.

Fol. 326. b–327. a: Optegnelse om Synderne og Miskundegjerningerne (med Hans Jaoobssøns Haand). Fol. 327. b ubeskrevet.

Fol. 328. a (med samme Haand): Tisze ere the fforworpen dage om aarit kommer som mand schall wocte seg ffor aareladen och koppesætten: Thenn fførsthe Nyaarsz dagh – Thenn andenn dagh effther Kyndermøsze – Thenn iij dagh effther sancti Mathej (ɔ: Mathie) dagh – Thenn fførsthe dag Martij – Thenn iiij dagh effther anunciationis Marie – Thenn x dagh Aprilis – Thenn iiij dagh ffor sancti Jørgenn – Thenn iij. dagh y May monett – Thenn vij dagh nar Maius gaar wdt – Then ix dagh ffor sancti Hans baptiste dagh – Thenn iij dagh ffor sancti Margarethe – Thenn ix dagh effther sancti Margarethe – Sancte Marie Magdalene dagh – Thenn fførste dagh Aprilis (ɔ: Augusti) – Thenn iij dagh effther sancti Augustinj – Thenn vj dagh effther Marie ffødzels dagh – Sanctj Mathej dagh – Thenn v dagh effther sancti Michels dagh – Thenn vj dagh for Martinj – Thenn iij dagh effther sancte Katerine – Thenn anden dagh ffor sancti Nicolaj – Thenn anden dagh ffor sancte Thome apostolj dagh[4] – Fol. 328. b ubeskrevet.

Fol. 329. a findes følgende Notits: Anno 73 thenn 15 Augustj paa Bergenhuus haffuer laugmenderne norden fiels berettit at forngille march, bugiille marsk oc Norenn march. gaar aleins vdj køb oc sall i Norlandenn: for jordegods oc mandeslett, Thesligistt med Finder vdj schriffkøb: etc: som er iij lod sølff for j march jtem j støkke miell for j march, j tønne øll for j march iiij alne Deffuenther for j march etc:

Fol. 329. b–331. b findes med to forskjellige Haandskrifter nedenstaaende Familieoptegnelser angaaende Familierne Jernskjeg og Urup (dog saaledes at der Fol. 331. a øverst paa Siden ogsaa findes noteret et Spørgsmaal med Udtydning).

(Fol. 330. a:) [Anno d]onninj (!) m:dlxij løffuerdagen nest ept[her sancte] Bartholomej dag (ɔ: 29 August) mellom iij och iiij ephter middag bleff [Anne] Wrup født paa Wggelinn.[5]

Anne donninj (!) m:dlxiiij fredagen nest for (ikke: efter) pindtzs dag (ɔ: 19 Mai) o[m] morgenen mellom iiij och v for middag bleff Axell Wrup født paa Aggershuus,

Anno donninj (!) mdlxv mandagen nest for (ikke: efter) sancte Mathi[e[6] dag] om morgenen mellom iiij och v bleff Karin Wrup født p[aa] Wggelen,

Anno donninj (!) m:dlxvij nye aarsz afften[7]som war paa e[n] thisdag da bleff Berthe Wrup født paa en gaardt hedder Krogstad liggendis paa Eeger, der klocken war x epther m[iddag] om afftenen, och wor wj rømmid for peeszthelens then th[id]. Och den vij vgge ieg gick y kiercken epther hender, da var Aggershuus belaugdt aff de Suenske, saa motto [ieg] medt min børnn for wore finder, de Suenske dieris s[kyldt] rømme till Marstrand, och saa fra Marstrand, och offuer ti[ll] Julland, och var ieg der till S. Bartholomej thid om høs[ten] och der ieg kom hiem igien, da war Vggelen och Skie[rsnes[8]] aff brend och bortt thagedt och hen røffuidt alt thet wj ha[ffde]

Karinn Jffuersdatter.

Anno domninj (!) mdlxvij den neste onsdag epther S: Hans dag medsommer (ɔ: 25de Juni), da kallede gud min allerkieris[te] och gode hoszbond sallig Henrich Wrup aff denne forgi[en]gelige werden, och till thet euige liff, huis sziell [gud] haffue till euige thid, och døde hand paa Aggershus, o[ch] laa han well en maanidt aff siugdom, som gud ha[ffde] lagt hanom paa, see hand iche døde vdaff nogen has[tig] siugdom, herre gudt lede osz findis vdj gudtzs rii[ge] for vor naadige dommer och gudtzs blide ansichkt,

Anno donninj (!) den 22 Nouemher adt afften, der klocken var mellom 6 och 7 bleff min Søn Jørgen Wrup[9] født pa[a] min gaardt Skiersnes gud vnde hannom lenge och lyckel[ig] adt leffue.

(Fol. 330. b:) Anno 1557 vor fruuedeg vdj faste (ɔ: 25 Marts) heden kalledt gud erlig och velbyrdige fruue Anne Gyllenlye her fra dette forgengelszlige werden (sic) till sitt enige rige, och døde hun paa Vgelen, och bleff begraffuen vdj Sembs kiercke, gud almeg.te giffue hinder med alle gudtzs vduolde en sallig och gledelig opstandelsze,

Anno 1571 døde erlig och welbyrdige mand Erichk Wrup till Allerup den 12 deg Februarj, och bleff hand begraffuen vdj Sembs kiercke den søndag nest for sancte Gregorj dag som er den xj dag Martj. Gud allermeg.te giffue hannom med alle gudtzs vdualde enn sallig och gledelig opstandelsze,

Anno 1570 thend 19 dag Februerij[10] døde erlig och welbyrdige mand Jffuer Jenszen till Fridtzøe och bleff hand begraffuen y Hedrim kiercke den søndag Judica som er den 12 deg Martj, Gud vnde hanom med alle chrestne menske och gudtzs vdualde en sallig opstandelsze,

Anno 1567 onsdagen nest epther sancte Hans dag (ɔ: 25 Juni) mellom ett och tho slett, døde erlig och welbyrdige mand Henrich Wrup till Skiersnes, paa Aggerszhus, och bleff lig hiiem førdt y Sembs kierke. Den 13 dag Jullj bleff for.ne hans lig begraffuen vdj Sems kiercke søndagen nest for S: Olluffs dagh (ɔ: 27 Juli):

Anne 1576 døde erlig och welbyrdige jomfru Anne Wrup, paa Vggerup y Skonne, og bleff begraffuen szøndagen nest for alle helgen dag vdi Wrup sognne kiercke, vdj den samme graff som Arildt Wrups sallige Moder ligger begraffuen vdj. Gud giffue hender en gledelige opstandelsze och det enige liff med alle gud(tzs) wdualde. Ammen.[11]

(Fol. 331. a:) Thenndt 5 October anno 1604. da kallet gudt minn S: søster F: Kirstenn Jffuersdater, S: Protz Lauritzins till Nørholm, aff denne forgjenngelighe werdenn, huilchet gud forlenne hennder d[en] euige salighed, med alle thro christnne, och bleff hun begraff[uen] i Gierpenn kirche i Bratzberglehenn denn fiortennde therepther hindis fodssell war ditt ard 1545 hindiis brøluff stod same thiid myn sallig s[øster] Karins y Thønsberg anno, 1560

Salliig Pros Lariissøn begraffuellssee stod y Gierp[enn] kirchee, ditt ard 1596 om hieellig thre kong[ers thiid]

(Fol. 331. b:) Ditt ard 1551 om thors dagen forr S: Paullij conuersionis dag (ɔ: 22 Januar), war Peder Jffuersønn thiill Friedzøø hans fødzeells dag, her paa Friedzøø gud weritt erritt ewindellige fore alles syne weellgierninger

Diitt ard anno 1542 bliiff myn søster Wlluillde fød, om S: Hans thiid paa Fridzøø [och døde den 8 Aprilis 1614 gud giffue hende en gledelig opstandelse[12]

Ditt ard anno 1538 bleff my(n) S: søst(er) Kare(n) Jffuer(s)dater fød om en paa[ske?] dag (ɔ: 21 April), paa Hoffuenn

Ditt ard 1536 bliff myn sallig søster Beerttee fød paa Hoffuinne

Ditt ard 1546 bliff myn S: brod(e)r Oluff Jffuer(sønn) fod her paa Fridzoo

Diitt ard 1548 bliff myn sallig broder Jachop Jffuersonn fød paa Brasberg, da haffdde myn faadder Brasebier lenn

Diitt ard 1536 stod myn sallige w: fader Jffuer Jenssonn tiill Ottenstrup broluff med erliig och welbyrdiig jomfrw Kaarin Galdee her Oluff Galldis dater, huis siell gud haffue

(Fol. 329. b): Denn 18 Nouember ano 87 døde erliig velbyrdig frw Karinne Jffuirs dater, saalig Hindrich Wrup, paa Skersnes mellom 5 oc 6 om afftenen, huis sell gud haffue, oc log syg wyd en 3 wgers thiid oc fich enn kristelige aff sked aff denne ellendig werdenn, oc bliff begraffuen wdj Sems kierche hos hynndis, sallig hos[bon]de huill Gud forlene denom bege denn enig sallighed.

Peder Jffuerson

Egen handt.

Anno .......... bliff Karine Wrup Axsell datter fød

Anno ............ bliff Anne Wrup Axsell dater fød

Fol. 332. a er ubeskrevet.. – Fol. 332. b – Fol. 333. b indeholde Kong Frederik II.s Forordning om Betlere; Slutningen med Dateringen mangler. – Fol. 334. a – 336. b indeholde Kong Frederik II.s Ordinants om Ægteskabssager af 19 Juli (sic) 1582; Begyndelsen mangler. (Trykt i Paus’s Forordninger S. 393–404). – Fol. 337. a – 339.b: Forordning om Adelen af 31 (sic) Juli 1591; Begyndelsen (de første 5 og en Del af 6te Artikel) mangler. (Trykt hos Paus l. c. S. 424–32). Fol. 340 er ubeskrevet.

H. J. Huitfeldt.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. ↑ Ogsaa omtalt af N. Nicolaysen i Norske Magasin, I. S. XXXII og 166 samt II, S. 141.
  2. ↑ Det tillægges i Ahnetavlerne Karen Marcursdatter af Bjørnholm.
  3. ↑ Heri findes den af N. Nicolaysen i Norske Magasin, I. XXXII, jfr. m. XXVIII, omtalte Notits om Kong Hans’s Reise i Norge 1483.
  4. ↑ Disse Dage ere forskjellige fra dem, der opregnes i N. Saml. 8. II, S. 504 og Hofmans Efterretn. om D. Adelsmd. III, S. 30.
  5. ↑ Et Uddrag af disse Optegnelser er meddelt i Norske Magazin II, S. 141, hvor dog flere Feil ere indløbne, navnlig i Dateringerne.
  6. ↑ Læsningen er neppe tvivlsom, men da dette vilde give 19 Februar, finder her vistnok en Skrivfeil Sted for Mathei, saaledes som i N. Mag. II, S. 141 angivet, hvorved Datum bliver den af Hensyn til Axel Urups Fødselsdag rimeligere 17 Septbr.
  7. ↑ Ikke Nytaarsdagsaften, som i N. Mag. angivet, hvilket vilde være 1 Januar 1567, men Dagen skal være 31 Decbr. 1566, idet Aaret er regnet fra Juledag.
  8. ↑ Saaledes maa her vistnok have staaet og ikke Skien som i Norske Magasin I, S. 166.
  9. ↑ Da denne maa være en Søn af Fru Karen Iversdatter, med hvis Haand Notitsen er skreven, maa det udeladte Aarstal være 1567, men nogen Søn af dette Navn findes ikke paa Stamtavlen i Hofmans Efterretn. om D. Adelsmand I, S. 63; hendes Sønnesøn Jørgen Urup kan Notitsen ikke gjælde, da han ifølge Hofman l. c. er født 1589, medens Fru Karen Iversdatter døde 1587.
  10. ↑ Se dette Tidsskr. 1. R. B. IV, S. 499 og 2. R. B. II, S. 387.
  11. ↑ Her slutter Fru Karen Iversdatters Haand, og Peder Iverssøns begynder.
  12. ↑ Fra [ senere tilføiet.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=En_Visdomsbog_fra_det_16de_Aarhundrede&oldid=217698»