Gjæsling-Ækte paa Sambu

H. Aschehoug & Co. (s. 295-310).
V.
Gamle Ækte.
Gjæsling-Ækte paa Sambu.

Allt firi di Ti’om han Sverre Sigurdsson fekk Kongenamn, sat Gjæsling-Ækte paa Sambu og alle 5 Gardann, no er, va de Bele ei Eige. Førr er de gjete um (S. 48), at Gardann ska ha faatt Namn ’taa di Lesja-Verinn ha Fiske-Buinn sine ut-onde Gardom i Gamelti-Verd’n, Sand-Buinn, døm kalla. Men i di gamle Skjinnbrevom skrivst Gardann for Sundbu, og ette di ha de visst vore Baat-Sond ivi Otta ein Sta’n i Nerhaandom. Kanhende de va firi di Ti’n Sond-Brue vart bygt.

Kaa Leite Gjæsling-Ækte kom aat Sambu, er de ikje Utveg te aa kaamaa ette me, men de er all Von te, at ho sat paa Garde den Gongen Bygde vart kristna i 1121. Den fyste ’taa døm, som er namngjeve, er Lendmann han Ivar Gjæsling i Sundbu 1177; han va Lendmann hans Magnus Eiriksson og de er visst den saamaa Mann som i eit Skjinnbrev fraa ei seinare Ti’ er kalla „Ivar gamle Gjæsling“. Lendmanns-Verdogheite gjekk jemnast fraa Far te Son og difor kan ein halde for visst, at han Ivar „gamle“ ikje va nettup den fyste Lendmann i Ækten. Da han Sverre Konge i 1177 kom sø-ivi Dov’rfjelle og foor ette Dale ne aat Mjøsen, va han Iva Gjæsling der firi ’om me Mannskap for aa gjera Mot-Tak. Han va i Lag me tvo Lendmenn fraa Hei’marken, han Halvord fraa Saasta og han Sæbjønn Sindresson. I Mjøsen ha døm liggjande 18 Skjep som va fullt manna og paa Lande sto de ikje mindre hell 1200 Menn. Imot desse Ivi-Magten tordest ikje Kongen vaage di 200 Mennan sine for de fyste, men kaarles han raadde se te Skjep ut-i Rannsfjorde og kom oventa ivi Sjømagten aat Lendmennom og kaarles de meire gjekk te i Herr’-Gjestboe paa Saasta, staar de fortalt um i Sogun hans Sverre. Mot-Take aat di Tri fekk berre ei laak Endlykt og Sverre la onde se baade Upplande og Østerdal’n.

Men i desse Ofre’s-Kulun ha han Iva Gjæsling gjeve se onde ’om Sverre og vorte hans Mann; um de va ’taa Tvang hell me fri Hog for di han saag, at denne Mann vart ikje go aa kjippast ve paa Lengd’n, er ikje visst aa veta. Kaarles dette kan ha se, Venne ha døm vorte antell da, hell naagaa seinar, og Sverre ga ’om Iva Brev paa ein Fjelldal me eit Fiskevattn. Denna Eiga kallast Nere Heimdal’n og Heimdals-Vatne; førr ha døm høyrt te Valders og de va visst ikje allt saa væl-lika at han Iva Gjæsling fekk de i Henn sine. De kom ou mykjy Osamna ’taa di fram-igjønom Ti’inn, men Heimdal’n vart høyrande Sambu te i 700 Aar. Gaavebreve er longe burte men de skulde ly’e saa, at han Iva Gjæsling og Ervingann hans fekk Heimdal’n me Vatn og Vei’-Stø’e „og allt, som Heimdals kalla og allt som te Heimdals halla“.

Han Iva „gamle“ Gjæsling er full avfulle paa Lag 1200 og de er mest visst, at de er Son hans som møtte i di store Hovdings-Mote i Bern 1223. Han er kalla „Haavard i Sundbu“ og er Sysselmann; ette di ser de ut te, at han ikje ha faatt Lendmanns-Verdogheit ette Fare. Paa di saamaa Hovdings-Mote er de me ein Sysselmann fraa Viken heitte Ivar Gjæsling og som va prestlærd; at han va ’taa saamaa Ækten lyt vera visst, men um han va Son hell Bror hans Haavard, er de Oraa’ aa finne ut. 1238 er de nemnt ein „Ivar i Sundbu“ som va Mann hans Skule Baardsson og som væl kan vera Son hans Haavard, men te nogor Visse kan de ikje sejas. Um saa er, skulde han ha kunna livt te fram imot 1270.

Um desse Stor-Mennann paa Sambu ha vore høgt i Raa’n hjaa Kongom og ha eit Ord me i Lanns-Styre, er de ikje lenger naagaa aa finne; døm ha no vissa ikje ligji fram-i me slik Tyngd, at Soga veit aa fortelja um de. De va no hell-ikje den Fellna’n for Stor-Mennom uppi Gullbransdale aa vera me, som de va før døm lenger ut-paa Lannde, ve Sjøkanten og nord-i Trondems-Bygdom. Dal’n laag innstengd og avsi’es og difor vart vissa den nørdre Laaten mestsom utta’-me fraa allt. Dølinn va visst allt i di Ti’om saa heimkjære vorte, at døm sto ikje ette aa søkje ut hell gje se me i Stri’ og Kri’ og difor høyre ein saa lite um døm. Ikje Eingong i di Daag’om, da Lannde va som mest sonnrivi ’taa all Slaastingen millom di ymse Kongsemnom, er de likt te, at Dølinn ha lagt se uppi. Folke treivst best me aa leva heime i di rum-grendte Bygdom, døm ha ikje di store Fjordann te aa lokke se ut, men att-i Sta’n va de Nøgde me Jord naar døm va go-te rødja ’taa Skogen. I Skogom va de nokk ’taa Elg, i alle Fjell va de fullt ’taa- Rein og i di store Dalom i Høgfjelle laag de eine Vatne ette di andre me Oure saa stor og feit, at han ga ikje ette nugun Laks. De va lett aa leva i Gullbransdale og Bøndann sat godt te inna Veggen, difor olst de lite ’taa Utferds-Hog i Bygdom og baade Stor-Menn og Smaa-Fok hygde se best heime. Folketale va lite i Dølabygdom og den Gongen Svartdouin kom og snøydde av, va de ikje saa mykjy aa taakaa ’taa. Va de 5000 Menneskjo i di 4 nørdre Bygdom, saa va de visst Høgde, og i heile Dale va de ikje lett aa sanke nugun stor Folke-Styrkje um ein Stor-Mann skulde faa Hog te, aa gjera eit Varp. De eine me di andre hjolpte te, saa Gullbransdal’n va den rolegaste og fre’elegaste Laaten ’taa Lannde.

Og helst va de heime i Dale millom Bøndom, at Gjæslingann paa Sambu ha Styre og Føringskap; i Manns-Alder ette Manns-Alder va de di store Æktinn som raadde Framgangje og Vokste i Ti’n. Døm va Mønster aat alle, for døm va di einaste, som kom saamykjy ut i de Live, som røyvde se i Ti’n, at døm kunde følgje me di ette som Voksten øykte se te alle Si’o. Kaa Gjæslingann og Eldjønnann kan ha vore paa denne Hande for Dale, er ikje saa lett aa seja no. Men de ha vore ei saa magtog Ækt og me eit saa heilrunne Døla-Kjynnde, at de er ikje te aa tvile paa, at ho ha sett Merkje paa Live, vissa i Nørdre Gullbransdale i hondre’-tals Aar.

Ette Lendmanns-Verdogheite vart ne-lagd og Sysselmanns Embette kom att-i Sta’n, misste mest alle di gamle Stor-Æktinn den Magte, døm førr ha aatt i Lannde, vonoms snøggare. Sysselmann va berre ein Kongens Tenar, Embette va meire paa de louse og fyl’de ikje lenger Ækten; hell-ikje ga de saa mykjy ’taa se i Innkommo, at de ha ty mot de, ein Lendmann ha. Og difor gjekk de att-over me Medele og Rikdomme hjaa Stor-Æktom, meir og meir, te døm um tri Manns-Aldre kom i de Mote, at døm va rike Bonn’-Folk, di fremste ’taa sine Like-Menn, men hell- ikje meir. Døm livde paa den Rikdommen, Ækte ha sanka ihop gjønom Ti’in, og for at han ikje skulde gaa reint i Mink, freista døm aa halde han me Lag ve Gjifte imillom se. Paa den Gjerde vart de ette Hann ei Inngjifting og ei Ner-Skjylde imillom desse gamle Stor-Æktom, som te-Slutt heldt paa aa øy’e døm ut.

Aa vera rik i di gamle Ti’om de va aa eige mykjy Jord, og Jord-Eigunn aat Gjæslingom ha vore store den Ti’e, døm va best ve Magt, for de va nok ikje den Bygde i heile Dale, der ikje døm aatte Garde. 300 Aar ette den siste Lendmann livde paa Sambu, ha Ækte enno den støste Jord-Eiga, som nugun her i Dale raadde ivi ’taa innfødde Døle.


Fraa ’om Ivar i Sundbu umkring 1270 er de ein lang Baalk paa 130 Aar som de ikje let se gjera aa føl’je Gjæslingom paa Sambu Le’ for Le’. Den eldste, som di gamle Breve nemne, er ein, som kallast Sigurd Eldjarn; han lyt ha vore Eigar ’taa Sambu og di ondeliggjande Eigom i 1280, for de Aare lyste han paa Tingje Gaavebreve fraa ’om Sverre Konge aat ’om Iva gamle Gjæsling paa Heimdal’n og saamaa-eins Go-Kjenning paa de Breve fraa ’om Haakon og ’om Magnus Konge. Dette er einaste Gongen Te-Namne Eldjønn er bruka, og hell-ikje er han Sigurd Eldjarn nemnt fleire Gongo. Men ette som Orde ha gaatt att-igjønom alle Ti’e, ha Eldjønn-Ækte Sæte sitt paa Valbjør og va rike og magtoge Folk. Um døm va ’taa Lendmanns-Ækt som Gjæslingann kan vera paa Vone, men at de va Stor-Folk som Gjæslingann heldt for sine Like kan ein halde for visst. Og de lyt helst vera ve Gjiftarmaal, at han Sigurd Eldjønn er kome paa Garden, men um de va me ei Dotter hans Olaf i Sundbu og som kunde vore de einaste Baane ette ’om, bli berre ei Gjissing. Hell-ikje finnst de naagaa um, at han Sigurd Eldjarn aatte Valbjør og Sambu.

Go’e Hal’t-Hondrede Aar seinar er de ein Ridder, Sigurd Erlendsson, som sit paa Sambu; han tek i 1336 Tingsvitne paa den Tinglysingje i 1280, som førr er nemnt, og tek sjøl mange Vitne paa, at alle Sambu-Mennann ette ’om Iva gamle Gjæsling ha aatals-loust aatt Heimdals-Vatne. Ette di Eigarann ’taa Sambu Gong paa Gong held de saa trøngjande, aa tinglyse Retten sin aat Heimdale, kan de sjaa ut for, at Valders ikje ha vilja bøygt se korkje for Kongebreve hans Sverre hell Ette-Mennom hans, og de ha visst vore meir hell ei Hard-Kule baade um Vatn og Vei’-Stø’e i Heimdale. Han Sigurd Erlendsson kan tenkjast aa vera Soneson hans Sigurd Eldjarn, men nogor full visse for di finnst ikje. Han va gjift me henne Gudrun Ivarsdotter, Syskjinbaan ve di magtoge Haftorsyninn, Jon og Sigurd, som baae va Dotter-Syninn hans Haakon den V. Ho Gudrun va elles ikje i Skjylde me Konge-Huse. I 1337 va de ein Kanik paa Stor-Haamaar heitte Arne Haraldsson som skriv fraa se all Retten sin aat Heimdals-Vatne og unne ’om Sigurd Erlendsson de te o-anka Eige; denne Mann lyt ette di ha vore ’taa Gjæslingom og ha full havt Odelsrett aat Sambu. Dette kan ty’e paa, at de va ve Gjiftarmaal Eldjønnann kom paa Garden me ’om Sigurd Eldjarn og at de den Gongen fannst nærare Odels-Ervinge i Ækten hell ho, han Sigurd va gjift me. Baade han Sigurd Erlendsson og ho Gudrun dø baanlouse og da ervde Haftorsyninn Jord-Eigunn ho Gudrun aatte paa Romerikje og Agder og Laksfiskje i Soknedale. Jord-Eigunn ette ’om Sigurd ervde Bror hans, han Gunnar Erlendsson, og me di vart han Eigar ’taa Sambu.

Han Gunnar Erlendsson va gjift me ei heitte Jaartru Paalsdotter; kaa Ækt ho va ’taa er ovisst, men de er ikje otruande, at ho er ’taa ei Stor-Ækt vesta’ Fjelle, for der va Jaartru-Namne mykjy i Bruk, men her i Dale er de mest ikje aa finne i di Ti’om. De er ein Ting te, ou, som peika paa saamaa Lei’e, og de er, at de syne se aa vera kome Jord-Eigo i Sogn i Henn aat Gjæslingom paa Sambu. Han Gunnar og ho Jaartru ha full livt te umkring 1360; um døm ha havt Bon ette se finnst de ikje naagaa um men de er stor Von te, at døm kan ha havt ein Son Paal Gunnason og kanhende fleire Syni. Dette er berre ei Gjissing, men er ho rett, so er ho Dotter hans, den Jaartru Paalsdotter, som er Eigar ’taa Sambu att i 1379 og som lyt tenkjast, aa ha vore einsle Baan. Ho va gjift me ’om Hallvard Alfson, Ridder, Riksraa’ og Sysselmann i Nørdre Gullbransdale og døm er gjifte Folk i 1379. Han Hallvard ha vore gjift førr og ha ein Son heitte Paal Halvardsson men me henne Jaartru fekk han ikje Bon. Han ska haa vore ’taa Bolt-Ækten og haa Adelsretten aat Tom i Smaalendom; i Gullbransdale va han Sysselmann te han fall av paa Lag 1428 og da va han ein utleva gomol Mann.

Ho Jaartru Paalsdotter fall av nogre Aar firi ’om Halvard; de ha vore ei rik Fruge som aatte Jord ette heile Dale her og naagaa i Lyster i Sogn. Ette ho og Mann va langt uppi Aare, gjorde døm Brev imillom se um mykjy ’taa Jord-Eigom sine; den som livde lengst ’taa døm, skulde bruke de heile te sin Døyan-Dag men derette skulde Eigunn felle att-ende paa kaar deres Ervinge. Me desse Firi-Ordom ga ho Jaartru ’om Halvard Sambu, Sørem, Ru’i, Snele og Kvenninn i Tessun og ho fekk Skoe paa Fron, Lonke i Øyer, Honderfossen og Sila-Varpe[1] i Laagje. Elles saa ga ho Jaartru burt vonoms meir aat Prest og Kjørkje paa Vaagaa. I 1418 ga ho „Preste te bordheldes og Kjørkjun te uppheldes“ Søre Sonde, ein Part i Raasta-Gardom og tvo ’taa Nørdre Sambu-Gardom. Detta ga ho for Leg’sta[2] aat se paa Kjørkjegarde og te Sjæl-Messo for Foreldr’om sine men ho tok onda, at han Halvard Alfson skulde bruke Nørdre Sambu-Gardann si Leve-Ti’. Søre Sonde høyrde sia’ Prestborde te i um Lag 500 Aar, Raasta og eine Sambu-Garden høyrde Kjørkjun te langt inn i de nitjande Hondrede-Aare. Me desse Gaavom skjerda ho Jaartru Jordgodse sitt, men ho ha no Raa’ te di, for berre i Heimbygden aatte ho um Lag 40 Hu’e Jord.

I „Reise i Gudbrandsdalen“ 1775 fortel Gerhard Schjøning sumt um Sambu og Gjæslingann ette di, han ha høyrt paa Sambu. De meste er gomol Fortalna som ha halde se igjønom Ti’inn og som elles er lite aa halde se te. Ette di skulde den Sambu-Ridder’n, som laag i Ovenskap og Ofre’ me ’om Sigvat paa Kvi’e, heite Knut Eldjønn og vera gjift me henne Jaartru Paalsdotter. Og saa skulde han Knut ha 7 Syni som va store Otyrmo[3] alle sjoug og sette Live te i Slaasting og Ranar-Ferde. Ingen ’taa døm ha Avkjøme ette se og difor gjekk Sambu i Arv aat ei annor Grein ’taa Ækten; More, ho Jaartru Gjæsling, la saa paa se den Olevna’n aat Syn’om henna, at ho fløtte uppi Skaarvangen og livde deruppi for se sjøl me Faste og streng Bots-Oving. Ho ga Preste og Kjørkjun mykjy Jord te Sjæl-Messo for Syn’om sine.

Me henne Jaartru Paalsdotter døyr Adelsskapen ut i Gjæsling-Ækten; ho er den siste paa Sambu som er gjeve adele Kjenn-Merkje me di ho er kalla Hustru, og som berre Adels-Frugo vart nemnde me. Ette henna Daagaa er Gjæsling-Ækte paa Sambu ei gjæv Bonn’-Ækt som sjølsagt heldt Ækt-Minne sine i stor Ære og alder gløymde døm. Ho Jaartru ligg paa Vaagaa-Kjørkjegarde, men Likstein henna maa longe vera upptærd, for ingen minnist aa ha seett han.

Ette han Halvard Alfson dø 1428, gjekk alle di Jord-Eigunn henna Jaartru Gjæsling som ho ikje førr ha gjeve burt, i Arv aat di neraste Skjyldingom henne. Kaar mange døm va i allt, let se ikje sjaa, men de er namngjeve 4 ’taa døm, Gunna Ivason og Synne Ivasdotter og Gudmun og Arne Tjøstolssyni, di tvo, som sist er nemnde, va Fa’brørann hans Gunna og henne Synne. Men han Gunna ha ein Bror, heitte Paal Ivason og som kan ha vore Sysselmann her i Dale i 1449 da han de Aare set Bror sin te aa halde Takst ivi Innbue paa Kongsgarde Haave paa Bræe. Han Paal Ivason er ikje nemnt seinar og kan tenkjast aa vera dø denne Ti’e; attaat ’om Gunna og ’om Paal finnst de namngjeve ein Ommon Ivason som ou helst er ein Bror, at han er ’taa Gjæsling-Ækten er visst og ette som ein kan sjaa, ha han aatt ’taa Jord-Eigom som Ækte fraa gomolt ha paa Fron; han budde full ou der i Bygden allt i 1434. Den eldste ’taa Brørom er vist han Gunna me di han fekk Sambu og allt Ondeliggjandes, kaa meir han kan ha faatt er ovisst, men at de fyl’de meir me, er nok sikkert. Kaarles Skjylda me desse Sys’kjinom og di tvo Fa’brørom deres heng ihop me henne Jaartru Paalsdotter, er de vandt aa finne ut te full Visse; ette di som er funne kan de helst tenkjast, at døm ækta fraa ein Tjøstol Erlandsson som da skulde vera Bror hans Gunnar Erlandsson, gjift me henne Jaartru Paalsdotter den eldste. Men naagaa fullt paa-litande Prov for desse er de ikje; summe har meint, at desse Sys’kjine va Systersyninn henne Jaartru, men de er lite truande, at ho ha nogor Syster for naagaa Merkje te di finnst ikje i di gamle Brevom.

Han Gunna Ivason paa Sambu lyt vera fødd paa Lag 1410 og ha full tikji Arven sin i di neraste Aarom ette han Halvard Alfsson fall av. I gamle Brev er han nemnt jemnan og de er full visst, at han va gjævaste Bonn-Mann i Dale i sine Daagaa. I 1478 fær han ny Go’kjenning ’taa ’om Kr. I paa di gamle Kongebreve paa Heimdal’n og saamaa-eins i 1483 ’taa ’om Hans Konge. Kem han Gunna va gjift me er ikje kunnogt, hell-ikje Døyar-Aare hans, men de maa felle umkring 1490. Han ha 2 Syni ette se, Iva og Ommon; døm vart samde um aa byte Søre Sambu me allt, som onde Garde laag, likt imillom se saales, at de fall 5 Hu’e Skjyld paa kaar. Han Iva Gunnason fekk Uppigard og han Ommon Gunnason Nigard; men no va de Uppigard og Nigard førr paa Nørdre Sambu, og for aa skjølja Gardann aat i dagle Tale, kalla Bygdafolke døm Uppigard-Sø’ og Uppigard-Nord, Nigard-Sø’ og Nigard-Nord. Byte i tvo ’taa Sygard ha vorte gjort 1490 hell lite førr og ette di Ækte me di saamaa klouv se, lyt kaar Grein føl’jast paa kaar sin Gard.

1. Gjæsling-Ækte paa Uppigard Sør-Sambu. Han Iva Gunnason er ette di, som no er fortalt, fyste Mann paa Uppigard ette Garden vart bytt. Gjifte hans er okjennt og um Mann sjøl er de hell-ikje mykje aa fortelja. Ein ’taa di gamle Adelsmennom i Ækten ha Eingong i Ti’n sett upp ei Kjørkje paa Sambu, helst va de full eit lite Kapel for Sambugardom, men de va gjeve Jord i Søre Sambu aat Prestborde paa Ullinsøy for, at Presten te kaart Aar heldt 3 Messo i Sambu-Kjørkjun. Di tri Messunn va helde Treja-Daagaane i Jul og Paaske og Sante-Olas-Dagen. Den Jorde i Sambu, som va gjeve Prestborde for desse Messunn, va baade han Gunna og Bror hans paa Nigard hoga te faa onde Garden att, og i 1491 fekk døm bytt ho aat se for 1 Hu i Kviksta paa Fron og 1 Øyras-Bol[4] i Segalsta i Ringbu. Presten paa Vaagaa Laurens Andersen fullgjorde dette Byte i Sta’n aat Bisp Herman paa Stor-Haamaar og gjekk inn paa, aa helde di 3 Messunn, som døm ha vore halde fraa gomol Ti’.

Da han Iva fall av 1515, hell nerast der ve, ha han ei Dotter ette se men ingen Son; ho heitte Synne og va gjift me ein ’taa Gjæsling-Ækten paa Fron, han Ommon Tjøstolsson (hell Ivason?) Haarelsta i Kvikne. Kaa nerskjylde di tvoug va er vandt aa greie, men de er helst saa, at han Ommon og Far henne Synne va Trimenninge. Ækte ha te denne Ti’ breidt se vidt paa Fron og va kome inn paa mange ’taa di største Gardom i Bygden. Han Ommon vart no Eigar ’taa Sambu, men de ser helst ut te, at han ha butt paa Haarelsta og lete ein Leiglenning bruke Sambu, enda ein Part ’taa Haarelsta va gomolt Kjørkjegods. Um denne Mann er ikje meir aa fortelja, hell at han i 1528 bøtte me’ „1 Stud og 2 Bpd. Fisk for Dulsmaal“. Meiningje er full, at han ha halde onda ’taa Jord-Eigom sine og ikje svaaraa Skatt ette Takstom; saamaa Aare bøtte Presten i Ringbu „Hr. Hans, 1 Okse i gammel Skiild og 50 Mark for Vold“, „Sivord paa Haave (Fron) 6 Faar for han bandet Præsten“, „Elling paa Boye (Lom) for han laag i Mordstii for Fogden“, „Baard Valbjør (Daagaa) 1 Sengeklæde for Slagsmaal“. Saales, saa va ikje Mann einsle um aa kaamaa i Sak-Fall. I Aarom fraa 1562–64 er han Umbotsmann for Kjørkjun paa Sydorp. Dette er allt, som er funne um han Ommon Haarelsta. Han ha 3 Synni og ei Dotter, den eine Son heitte Iva og fekk baade Sambu og Haarelsta paa Lag 1570. Saamaa-eins som Far’n budde han Iva Ommonson ou for de meste paa Haarelsta; fyst umkring 1600 tok han se fast Busta paa Sambu. ’Taa eit Brev aat ’om fraa Statholdar Jørgen Friis kan ein sjaa, at han Iva Ommonson va Les’mann i 1607, Utskrifte er „til Konning. Majt.s Lehnsmandt udi Vaage i Guldbrandtsdallen“. Jord-Eigunn aat Gjæslingom bar no te aa bli smaabytt og va kome paa mange Henn sia’ ho Jaartru Paalsdotter livde. Men enno va han Iva Sambu i 1610 den største Jord-Eigar’n i Vaagaa og skatta for 1312 Hu’; ’taa døm laag 912 paa Vaagaa, di andre paa Fron og i Gousdal. Mann va 2 Gongo gjift men baae Gjiiftuun hans er okjennde og ingor ’taa døm kan ha ouka Jord-Eigunn hans. Han ha 10 Bon, 3 Gute og 7 Jento, 5 me kaar ’taa Kjeringom. De er visst, at han Iva va den fremste millom Bøndom upp i Norddale, i sine Daagaa, baade for Rikdomme Skull og for di, han va Hugu-Mann for di gamle Ækten paa Sambu, som te alle Ti’e att-igjønom ha vore den fyste i Dale, saa langt Minne rokk. At han ikje va me ’taa Førarom i Slagje i Kringom, fall ’taa se sjøl ette di, han da lout vera ein Mann, som va høgt uppi Aare. Me Magten, han ha, er han lik te aa ha vore ein ette-gjevande og rimele Mann imillom Bygdafolk og Granne. Ein ’taa Leiglenningom hans, som i lang Ti’ sat paa Over-Øy, heitte Jo Vigleiksson, va ein ymse Kar; de fyste Aare han ha Øy i Bruk skulde han ha Garden paa Hal’t, men da de lei’ mot Houste fekk han gjort de um, saa han sjøl skulde ha 3 Træva[5] Lo og han Iva den 4de. „Men da Iver efter di ikke bekom den fjorde Part, haver jeg fornøygit hannom med Pending efter beggis vores Vilge og Samtøkke.“ No leigde han Jo Garden paa 5 Aarmaal og da Ti’e va ute, strouk han sin Kos me Eingong. Han Iva let da helde Aabots-Skjøn i 1616 og de synte se, at han ha lete alle Hus paa Garde for-faaraast, men han gjorde ikje meir for aa faa sin Ska’e att, de ein kan finne. Dette Aabots-Skjøne er elles merkjande me di, at de syne fram, at den Ti’e va Ramstugu-Gjærde i Bruk enno her i Bygden. Um de staar de saa i Takst-Breve: „Daa haver vi først forfaret en Stue som samme Jon (Vigleiksson) havde begyndt paa at opbygge, dog der endnu fattes Tag paa Rammen, Skaarstenn, Borde, Bænker, Vinduer og ald anden Indredning, vil koste at ferdiggjøre ikke ringere end 5 Daller.“ Ette desse lyt Ramstugo ha vore den vanlege paa di store Gardom i desse Ti’n; mea’ ho Jaartru Gjæsling og han Halvord Alfson livde, sto de 3 „Loftstugu’“ paa Søre Sambu, for baade den søre og den millomste er nemnde. Um dette va Ramstugu kan vera paa Vone, men de er nerast aa tru de.

I 1628 laante Kr. IV. Sylv ’taa Odelsbøndom i Bygdom for aa greie Utgjiftinn aat di „tyske Kri’e“; desse Laane va full saa hal’t Tvangs-Laan, men Bøndann fekk 6 ’taa Hondrede i Rento og Pant i Krongods. Han Iva

Fig. 34. Segle hans Iva Ommonsson, 1633.
Ommonsson paa Sambu „forstrakte kongel. Majest. med 76 Lod Sølv“ (paa Lag 900 Kr. no) og fekk i Pant Øv’r-Bjønnsta paa Lalm; Garden vart innløyst ’taa ein ny Bygslar 5 Aar ette.

Aare, da han Iva fall av, er ikje visst men de lyt vera 1633 hell 34 og han lout vera inn-mot 90 Aar. Skjifte ette ’om er halde i 1655 og alle 10 Bone hans va da gjifte; ei ’taa Døtt’om va gjift aat Sambu paa Fron di andre 6 vart gjifta inn paa di største Gardom i Heimbygden. Ei kom aat Nigard-Sø’, ei aat Valbjør, ei aat Kvarber, ei aat Helle, ei aat Kleppe og den yngste aat Nigard Londe. Saales saa kom Gjæsling-Ækte inn paa 5 ’taa di største Gardom i Vaagaa me desse Døtt’om hans Iva Ommonsson. Paa Nigard Sambu og Valbjør va ho fraa førr og kanhende paa Kleppe, de er no ikje saa heilt visst. Da han Iva fall av sat denne gamle Ækte paa 8 Garde i Hugusokne og paa ingen ’taa døm er ho enno heilt utslokkjin. Di tri Brørann fekk Aasæte sine saales: han Paal, den eldste, fekk Sambu, han Sjugurd, den millomste, fekk Øver-Øy og den yngste, han Ola, fekk Haarelsta i Kvikne. Da de lei’ fraa ei Ti’ gjorde han Paal og han Ola Jordbyte saa han Ola fekk att Sambu for Haarelsta, men bak-ette vart de Osamna me døm um Byte og de va Heimdalsvatne Skuld i. Han Paal vilde kjenne se naagaa Rett te aa fiske der te Husbruk, men de vilde ikje Bror’n veta ’taa og vilde gjera heile Byte um inkje. Ette han Paal ga upp all Rett i Heimdalsvatne, vilde enda ikje den hinn let Byte staa, for han angra nok paa de. Te Slutt vart de Semje me døm og Byte deres fekk staa me Lag. Den eldste Bror’n fløtte saales utu Bygden og paa Haarelsta i Kvikne sit Ækte hans enno; einn Gong ha ho øksla se att me ein Kvinnfolk-Le’ og saamaa-eins er de me Ækten aat di yngste Brore paa Sambu.

Um Skjifte ette ’om Iva Ommonsson vart de ou Osamna, og ette ein Lagmannsdom vart de halde nytt Skjifte, sjoug Aar ette di fyste. De va Systinn som mest anka paa de fyste, som va halde i 1635 og heile Osemja sto um 1 Hu’ Jord, 20 Rd., „et Sølvstøb for 6 Rd. og 1 Tinfad“, som ein ’taa Ervingom skulde ha tikji utu Bue firi-aat, og saa te Slutt de, „som fandtes udi afgangen Iver Sandboes Skab indlæst efter at han ved Døden affaldt“. De nye Skjifte reikna Skjylde paa Skje’svoll for ei halv Hu’ meir hell de fyste ha gjort og Selatonga[6] vart tikji for 3 Skjinn, allt elles vart som ve de førre Byte. I Slutna’e ’taa Skjifte-Breve staar desse Orde um den gamle Rustningje, som va paa Sambu te i seinaste Ti’om og som Folk trudde, va att ette ein ’taa di gamle Adelsmennom: „Befindis og udi Boen et Harnisk med Bøsser og hosfølgende en Bonderytters Tilbehøring, hvilket salig Iver Sandbo, efter Beretning her paa Steden, ikke allene skal have bekosted, eller hans Arvinger allene til Skifte falder, men udi Feigdetiden hans Medreder, salig Tord Kvarberg hvis Arvinger medeigende skal være, som di best enhver sin Andels Bekostning deraf bevist vaare.“

Han Ola Ivason fløtte aat Sambu fraa Haarelsta i 1643; han er fødd 1600 og livde te 1680.

I Skjifte ette Fare, vart Jord-Eigunn ha’le smaabytte da de va 10 aa byte imillom, og han Ola va ikje i si Ti’ Eigar for meir hell 312 Hu’ i Sambu. Kjeringje hans va fraa Helle, Syster hans Jon Helle som gjorde Systbyte me ’om Ola; han ha ingen Son da han dø men 3 Døtt’; den eldste va gjift me ’om

Fig. 35. Segle hans Ola Ivason, 1659.
Gottorm Tordsson Bjølsta ’taa Bratt-Ækten og ei yngre Syster vart gjift aat Melby i Kvikne.

Han Gottorm Tordsson va sjøl ’taa Gjæsling-Ækten, da Mor hans va kome fraa Nigard-Sø’; de er andre Gongen Ækte paa Sambu øksla se att me ein Kvinnfolk-Le’ men baae Gongann ha Mannen vore ’taa saamaa Ækten og i nere Skjylde. Han Gottorm er fødd 1635, Kjeringje fall av i 1775 og ha att tvo Gute i Live ette se, Iva og Tord; saales ser ein, at døm ha kalla att Lang-Go’far’n paa Mor-Sia’ for aa faa Iva-Namne paa Garden att. De va som ein sers Ære ve de Namne i Ækten og de ha vore sagt, at der Gjæsling-Ækte kom paa Garden, der fyl’de Iva-Namne me. Jemnan vart Namne upp-att tikji fraa mange Le’e att-ende. Han Gottorm Tordsson dø 1710.

Son, han Iva Gottormsson fødd 1671, fall av 1740 hell 45, va gjift me ei fraa Uppigard Kvarber. Saa onderle som de kan sjaa ut vart denne Mannen den siste paa Garde som te no bar Iva-Namne. Han ha ein Son heitte Ola og ei Dotter.

Han Ola Ivason va fødd 1690 og gjift me henne Rønnog Gottormsdotter Heringsta ’taa Bratt-Ækten. Han va ein rik Mann da han heldt Skjifte i 1755; Sambu me halve Heimdale vart sett i Pening-Løysna aat eldste Sone, ’om Gottorm, for 1000 Rd. Ein ’taa Syn’om heitte Ommon han kom aat Sta’e paa Lalm og vart Far hans Sta’e-Lars (S. 155).

Me 3 Ækt-Le’e ette iom Ola Ivason og som te-skjiftes ha bore Namne Gottorm og Ola, naar oss ne-i di siste Ti’inn. Ækte paa „Ridder-Sambu“, som Uppigard jemnan va kalla for ei Ti’ att-ende, ha halde se godt me sterke, friske og vakre Folk.

2. Gjæsling-Ækte paa Nigard Sør-Sambu. Han Ommon Gunnasson va ette di, som frama’-for er mellt, den fyste Mann paa Nigard Sø’ ette Sygard Sambu vart sonn-bytt. Mann ha livt i Ti’n millom 1450 og 1525, Garden tok han i Bruk paa Lag 1490; naagaa meir er ikje kunnogt um han hell de Jord-Byte me Kjørkjun, som han og Bror hans paa Uppigard gjorde i 1491 og som er fortalt um paa S. 303.

Son hans heitte Gunna Ommonsson og han er Brukar paa Sambu 1527. ’Taa eit Forlik han de Aare gjorde me Storhaamaar-Bispe, ser ein, at han ha ein Bror heitte Arne. Forlike gjell Utmarkje aat Søre Sonde, den Garden ho Jaartru Paalsdotter ga onde Prestborde; baade han Ommon Gunnasson og di tvo Syninn hans, ha brukt Utmarkje onde Sambu og ha visst vilja havt de saa, at ho høyrde ikje me i Gaavun. Men ve Forlike lout døm gje Jordvegen fraa se att onde Prestborde. Gjiftarmaale baade hans Gunna Ommonsson og Far hans er okjennde; han Gunna ha ei Dotter ette se, heitte Gonhil Gunnasdotter, som ervde Sambu ette ’om. Her lyt allt Ækte paa Garde øksle se att ’taa ein Kvinnfolk-Le’, men de er nok visst paa saamaa Gjerde her, som paa Uppigard, at de gjifta se ihop tvo ’taa saamaa Ækten. Ho Gonhil er gjift me ein heite Oudun og enda de ikje er funne naagaa visst um, at han va ’taa Gjæslingom, er de mest ikje te aa tvile paa. I 1565 møtte han Oudun paa eit Lagting i Oslo og fekk Lagmann, Pros Lauritssøn te aa go’kjenne, hell lyse for gjyldoge, alle di gamle Kongebreve paa Heimdal’n.

Son hans Oudun og henne Gonhil heitte Steina Oudunsson; Foreldre hans ha fulla livt te umkring 1605, sjøl er han fødd paa Lag 1550. Han va ein Mann me Medel og aatte Jord baade paa Fron og i Lom. Gjiftarmaale hans er ikje kjenndt; han er dø av og te ve 1630 og eldste Son, heitte Ommon Steinason, fekk Garden. Han va gjift me henne Synne Ivarsdotter fraa Uppigard (S. 305) og som Far sin va han ein vælhaldin Mann. Da han er Eigar ’taa di saamaa Jord-Eigom som Far’n aatte, lyt han ha vore einsle Baan og ikje havt Syskjin aa byte me. Han Ommon er avfulle ei Ti’ firi 166, de Aare dø Enkja og di 5 Bone heldt Skjifte ette Foreldrom. Alle va da gjifte saa ner som eldste Son, ein heitte Per budde paa Haakaasta S. 305), han Steina paa Fouksta i Heidale; ei Dotter Barbro va gjift me ’om Tord Tordssøn Bjølsta og ho Kari va gjift aat Sørem paa Vaagaa. Den eldste Son heitte Iva Ommonsson og va att-kalla ette Bestefar sine paa Uppigard ’om Iva Ommonsson. Han Iva va fødd 1636 og gjifta se ikje før han va mest uppi 50 Aars Alder’n; Kjeringje hans heitte Guri Sjugurdsdotter og va kome fraa ein Gard ne-i Romsdale heitte Myrabø; døm vart baanlouse og han Iva fall av 1695 berre 59 Aar gomol. Heile denne Ækt-Leggen paa Nigard lyt ha vore veike Folk me Helsun; han Per dø da han vart 41 Aar, han Steina va 52 da han dø og ho Barbro Bjølsta naadde hell-ikje 60-Aars Alder. Han Iva Ommonsson er gjorda trast att-ve oustre Songhus-Veggen paa Vaagaa Kjørkjun; paa Graven hans staar ein ’taa di gamledags Hjul-Steinom me desse Skrivten:

Fig. 36. Lik-Stein hans Iva Ommonsson paa Vaagaa-Kjørkjegarde. Fotografi ’taa Iver Storvik.
„Denne Sten lod Guri Sandbo sætte over sin Mand Iver Amundsen Gæsling Anno 1695.“ ’Taa desse Gravskrivten kan ein sjaa gløgt, at Sambu-Folke heldt væl paa Ækt-Minne sine og rekna se i bein Fyl’d fraa ’om „Iva gamle Gjæsling“. Men Te-Namne Gjæsling finn ein ikje brukt i Skrivt meir hell paa 3 Stelle: i Sogun hans Kong Sverre 1177, i Tinglysingen ’taa Gaave-Breve paa Heimdalen 1536 og paa Lik-Steine hans Iva Ommonsson. Alle skreiv se stødt me Farsnamne, Iva Gunnasson, Gunna Ivasson o. s. m., i seinare Ti’e kunde døm settja Gardsnamne i Sta’n for Farsnamne, Iver Sandbu, Steiner Sandbo, men alder Ækt-Namne. Difor er de lite onderle, at ho Guri set „Gæsling“ paa Lik-Stein. Kanhende ho va lite tølot ’taa di, ho va gjift inn-i denne store gamle Ækte og me desse vilde settja baade se og Manne eit Minne millom døm, som kom etter. Han Iva va ingen rik Mann da de va halde Skjifte ette ’om.

Næraste Ervingan hans va no Bror-Døtt’n hans, for korkje han Per hell han Steina ha Syni. Den eldste Dotter hans Per paa Haakaasta, ho Gonhil, vart gjift me ’om Eina Sjugurdson Nørdre Hole paa Lesja og de er ikje orimele, at han langt ute va lite i Ækt me Gjæslingom; han vart ve Nigard Sambu i 1696. Han Eina ha vore ein go-te se Mann og væl upp-lærd for si Ti’, han skreiv ei go Hann og kunde leggje fram si Meining paa Papire klaart og greitt og de va de ikje mange Bonn-Menn, som kunna i hans Daagaa. Han dø fram mot 1740 og va da ein velhaldin Mann. Eldste Son, han Per, fall allt av i 1738, 51 Aar gomol; han va gjift me henne Marit Romongard. Sone-Son deres vart baanlous og difor gjekk Ækte ut me ’om; han bytte Gardom ve han Ola Laargard ’taa Tofte-Ækten, og da Son hans Ola gjifta se me ei Jente fraa Uppigard, kom Gjæsling-Ækte paa Rumme att.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Sila-Varpe, eit ’taa Laagsild-Varpom i Faaberg; Laagsild-Fiskingje va allt den Ti’e i Gong og de va helde for ein stor Lunne, aa eige eit Laagsild-Varp. Varpe ser ut te aa ha vore bytte i fleire Manns-Laate og desse i mindre Laate att.
  2. Leg’sta: Grav-Sta’.
  3. Otyrme: Odyr, Okrut.
  4. Øyras-Bol: paa Lag 3 Skjinn.
  5. Træva: 12 Par Kønn-Bann, 1 Aarmaal: 3 Aar.
  6. Selatonga: ei Ut-Vinne onde Garde.