Wikikilden

Hells og Sainovics’s Reise i Norden 1768–1769

I.

Til de ældste Reiser i Norge, der ere foretagne i videnskabeligt Øiemed[1], hører den østerrigske Astronom Pater Maximilian Hells Reise til Vardøhus i 1768–69. Skjønt en Beskrivelse af denne omsider i 1835 blev udgiven i Trykken[2], kan det dog med Bestemthed siges, at de ikke uinteressante Oplysninger baade om danske og norske Forhold, som deri findes, ere blevne omtrent upaaagtede saavel her som i Danmark. Jeg har derfor troet at burde meddele Hovedindholdet af denne Reisebeskrivelse, ledsaget med nogle korte Bemærkninger og Noter.

Maximilian Hell (egentlig Höll) var født 15de Mai 1720 i Schemnitz i Ungarn, hvor hans Fader havde en Ansættelse som „Mathematiker“ ved de derværende Bergverker, og hvor Sønnen tidlig fattede Interesse for mekaniske Studier og Sysler. Efter fuldendt Skolegang indtraadte han 1738 i Jesuiterordenen, men vedblev hovedsagelig at befatte sig med Naturvidenskaberne, hvormed han først senere forbandt Theologien, der dog aldrig blev hans Hovedfag. Han optraadte som mathematisk og physisk Forfatter og blev senere Bestyrer af Observatoriet i Wien. Efter at han havde virket som saadan i over 10 Aar, var det, at han kom til at foretage den Reise, med hvilken vi her skulle beskjæftige os.

Den astronomiske Verden imødesaa med store Forventninger den Passage af Planeten Venus foran Solskiven, der vilde finde Sted i 1769, og haabede, at Observationerne af denne skulde bringe Videnskaben store og nye Resultater, navnlig med Hensyn til en nærmere Bestemmelse af Solens Afstand fra Jorden. Men til den Ende maatte Phænomenet samtidig iagttages fra forskjellige Punkter af Jorden, helst saa fjernt fra hverandre som muligt. Med stor Liberalitet bleve da ogsaa Universiteter, Videnskabs-Akademier o. s. v. satte istand til at lade saadanne Observationer anstille, og en stor Del Reiser bleve herved fremkaldte, og til disse hørte endog Cooks for den geographiske Videnskab epokegjørende første Reise til Sydhavet. Vardøhus ansaaes for et af de heldigste Punkter for Observationen. Christian VII. lod sin Udenrigsminister, Grev J. H. E. Bernstorff, gjennem den dansk-norske Gesandt i Wien, Bachof, indbyde Pater Hell til paa kgl. dansk Bekostning at reise til Vardøhus i dette astronomiske Øiemed. Da Pateren den 5te Sept. 1767 kom til Kundskab om denne Kong Christians Naade, blev han, som han selv fortæller, høilig forbauset, men ansaa det som „Himlens udtrykkelige Vilje“, at han, et Medlem af Jesu Selskab[3], skulde foretage denne Reise, og samtykker altsaa i opfordringen. Til Reisefælle valgte han sin tidligere Medarbeider ved observatoriet i Wien, Johannes Sainovics, ligeledes en Jesuit og dengang ansat ved observatoriet i Tyrnau. Denne Sainovics, der, som vi senere skulle se, ved denne sin Norgesreise har vundet et videnskabeligt Navn ogsaa udenfor det astronomiske Fag, var født i Ofen den 12te Mai 1733, optagen i Jesuiterordenen i en Alder af 15 Aar og siden 1766 Observator i Tyrnau[4].

Vi lade nu Sainovics, der har ført Dagbogen, selv fortælle om Reisen.

II.

Vi (Hell og Sainovics) forlode Wien den 28de April 1768 og naaede den 21de Mai til Hamburg. Her besøgte vi den østerrigske Resident, Grev Raab, samt de jesuitiske Missionærer, der besade et meget stort og skjønt Hus, som det østerrigske Hof havde ladet bygge for dem. Men den ædle Greve beklagede meget vort geistlige Selskabs Tilstand, da det mere og mere forfalder mellem denne Stads Indvaanere. Den følgende Dag gik vi til Altona, en skjøn Stad, der tilhører Kongen af Danmark. I Altona ere alle Religioner frie og ubundne, men Sæderne ere da ogsaa derefter. Hamburg, der roses af mange, behager mig ikke det ringeste. Husene ere opfyldte med utallige lige til hverandre stødende Vinduer og fordetmeste, skjønt de fleste af dem ere fire eller fem Etager høie, opførte af Træ. Endog de, der ere byggede af Sten, bestaa egentlig af Bjelker, mellem hvilke nogle Mursten ere anbragte. Da nu disse Bjelker ere fuldkommen synlige fra Gaden af, faar Byen et fattigt Udseende. Kjelderne beboes af den fattige Klasse, som her næsten hele Dagen maa brænde Lys. Endog almindelige Vogne ser man kun sjelden, da selve Senatorerne pleie at gaa tilfods til sine Raadsmøder. Brolægningen er saa slet, som man vel kan tænke sig, og de mange Kanaler, der i alle Retninger gjennemskjære Staden, gjøre den usund. Af Spadseregange gives kun en eneste, nemlig paa Stadens Volde; den er beplantet med Træer, men smudsig. Paa Gaden træffer man for det meste Jøder, Søfolk, Bærere og utallige Glædespiger, kun sjelden velklædte Personer, og paa disses Ansigter kan man tydelig læse Pengebegjærligheden og Handelsinteressen. Unde nulla publica hilaritas, nec amoenitas, nec humanitas quidem!

Levemaaden er meget økonomisk, og selv Senatorernes Bord vilde man i Wien finde høist tarveligt. Kun sjelden faar man ferskt Kjød, da dette strax bliver saltet eller røget til Skibenes Brug. Tobak, Øl og The ere Yndlingsnydelser for store og smaa. Men ved Brylluper, Begravelser o. s. v. ser man i de rigere Huse et sandt Fraadseri.

Havnen er stor og smuk, men staar dog tilbage for Lübecks og Kjøbenhavns.

Til Lübeck, hvorhen vi begave os den 25de Mai, fører en slet Vei, fuld af Huller, ja endog af Stene. Ogsaa Vognene vare meget daarlige. Lübeck er en smuk og meget renlig Stad, og Beboerne udmærke sig ved Artighed og Venlighed. Vi bleve her i fire Dage, fordi vi vilde gjøre H. Maj. Kongen af Danmark vor Opvartning i Traventhal[5]. Den danske Agent, Hr. Rolffs, udbetalte os daglig tre Thaler, og vi spiste hos to Jesuiter, der levede her som Missionærer. Den 30te Mai reiste vi til Traventhal, hvor vi maatte tilbringe Natten paa Straa i et elendigt Vertshus. Den følgende Dag Kl. 8 om Morgenen begave vi os til det kongelige Slot, hvor H. Maj. var indtruffet nogle Timer tidligere. Vi bleve anmeldte af Cancelliraad Temler, den første Minister Bernstorffs Yndling. Ministeren, til hvem vi bleve førte, modtog os særdeles venlig. Han er en Mand paa omtrent 56 Aar, liden af Vext, af venlig Ansigtsdannelse, behagelig og elskværdig i Samtale. Han lovede imorgen at forestille os for Kongen og dimitterede os efter en lang Samtale, i hvilken han havde lagt for Dagen megen Sagkundskab i Anledning af vor forehavende Reises Formaal. Ved Afskeden overrakte Hr. Temler os en stor Del Breve, som vare indløbne fra Wien, deriblandt fra Pater Pilgram[6], Pater Hells Stedfortræder ved Observatoriet, og et fra den romerske Curie, i hvilket Pave Clemens XIII meddelte os Tilladelse til at læse den hellige Messe paa et dertil indviet, flytbart Alter i ethvert Værelse, som ikke tjener til Soverum. Den af os søgte Dispensation fra de kanoniske Bedetimer og fra Fasten udeblev, sandsynligvis fordi den hellige Fader ikke var bleven tilstrækkelig underrettet og Vedkommende har troet, at vi skulde foretage vor besværlige Reise mellem italienske Haver og Vinbjerge.

Efter Hjemkomsten spiste vi Kl. 12 i Vertshuset. Men neppe havde vi endt vort Maaltid, før Hr. Temler traadte ind og indbød os til det kongelige Officerstaffel. Vi maatte da for et Syns Skyld spise Middag om igjen. Efter Bordet gik vi med en af vore Bordfæller i Haven, hvor vi mod Formodning traf Kongen, der just vilde gaa i en Baad for at seile paa Floden, der begrændser Haven. „Hvem er De?“ spurgte han. Vi kjendte ham strax paa det store Kors, og Pater Hell svarede: „Deres Majestæt, jeg er den keiserlige Astronom fra Wien.“ „Ah, Pater Hell,“ svarede Kongen, „det fornøier mig at se Dem hos mig. Kom til Slottet, jeg farer ogsaa did.“ Med disse Ord besteg han Baaden og for til Slottet, vi nærmede os det langs Flodbredden. Vi berettede Hr. Temler, hvad Kongen havde sagt, men da Ministeren, Bernstorff, ikke var tilstede, kunde Præsentationen ikke finde Sted Den anden Dag, den første Juni, maatte vi vente over en Time i Forværelset, da Hr. Schimmelmann var inde hos Kongen. Kl. 7 Aften fik vi endelig Audients. Kong Christian er omtrent 22 Aar[7], liden af Statur, velbygget og med et venligt Udseende. Vi hilste ham med en tre Gange gjentagen Knæbøining, og han vendte sig til Pater Hell med de Ord: „Jeg glæder mig over, at De er kommen lykkelig hid, og endnu mere over, at en saa berømt Astronom har bestemt sig til at paatage sig denne vigtige Observation paa den nordligste Spidse af mit Land. Jeg har allerede givet Befaling om, at intet skal blive forsømt for at gjøre Reisen og Opholdet ved Vardøhus saa behageligt, som muligt.“ Derpaa talte han – paa meget godt Tydsk – om de Observationer, som vi skulde gjøre, og lagde for Dagen nøiagtigt Kjendskab til Sagen. „Men,“ spurgte Kongen pludselig, „hvis nu Skyer og Taage, som ikke ere sjeldne der, hindre Dem i Observationen, hvad saa? Da har De jo gjort hele Reisen forgjæves!“ Pater Hell svarede, at det jo stod i Guds Haand, men at han ogsaa havde andet at udrette ved Vardøhus, som ikke var afhængigt af saadanne Tilfældigheder og maaske ikke vilde være af mindre Betydning for Videnskaben eller til mindre Ære for Hans Majestæt. Han mente hermed Bestemmelsen af Jordens Skikkelse, som man hidtil kun gjennem Meridian-Maalinger og stor Møie og Bekostning havde forsøgt at komme efter, og som man nu vilde bestemme ved Kviksølvets Variationer i Barometret. Kongen syntes tilfreds hermed og vendte sig derpaa til mig med det Spørgsmaal, om ogsaa jeg var Mathematiker. Jeg svarede beskedent: Ja. Kongen talte endnu mere til os og sagde, at han fra Kjøbenhavn vilde sende med os en Botaniker. Vi kyssede hans Haand, og han gik tilbage til sit Kabinet.

Førend vi droge fra Kjøbenhavn til Throndhjem, fik vi ved en Embedsmands Velvilje nogle nyttige Raad for vor Reise. Fra Kjøbenhavn til Christiania skulde vi bruge 8 Dage, fra Christiania til Throndhjem 12. Paa sidstnævnte Sted skulde vi kjøbe eller leie et Fartøi, en saakaldet „Husbaad“ af samme Art, som den Biskoppen der bruger paa sine Visitatsreiser. Man kunde ogsaa leie et større Fartøi, en saakaldet Nordlandsjagt, der kunde taale høi Sø og seile direkte til Vardøhus, men dette var ei at anbefale for Folk, der ikke vare søvante. Hvad angaar Landreisen i Norge, er den saakaldte Friskyds ikke værd at modtage, da man da er udsat for lange og hyppige Ophold. Bedre reiser man for „Penge-Skyds“, dog maa da sendes Forbud til Stationerne, for at Hestene skulle staa færdige. En dansk eller norsk Tjener er for Sprogets Skyld uundværlig. Da der næsten ikke gives Gjestgiverier, tager man gjerne ind hos Presterne, der ere meget gjestfrie. Reisevognen maa kjøbes i Kjøbenhavn. Bedst reiser man i en saakaldet Karriol med én Hest. The, Kjedel og Kopper maa medbringes. Egentligt Brød finder man ei hos Bønderne, kun „Fladbrød“.

Den 2den Juli droge vi afsted fra Kjøbenhavn i tre Vogne. Den første indeholdt vor Bagage, i den anden reiste Pater Hell og Astronomen Horrebow, i den tredie jeg med Horrebows Frue og tolvaarige Søn. – – Vi besøgte Slottet Kronborg og den kongelige Have, fra hvis „Villa“ der er en af de herligste Udsigter, man kan finde her paa Jorden. Vi spiste til Middag hos Kancelliraad Hansen, der modtog os med stor Gjestfrihed. Spisesalen var bestrøet med Roser, og begge Spiseborde vare af Rosentræ. Den 4de Juli om Morgenen droge vi over til Helsingborg, den første svenske Stad. Hr. Wilde, den danske Konsul, lod vore Kister forsyne med det kongelige Segl, for at vi ikke skulde plages af det svenske Toldvæsen. – – – I Varberg traf vi den anatomiske Professor Martin[8] fra Kjøbenhavn. – – Vi besøgte Fredrikshald, en liden slet bebygget By paa Grændsen mellem Sverige og Norge, med en god Havn, besøgt af mange engelske Skibe. – – –

Den 13de naaede vi om Aftenen til Christiania, hvor vi toge ind hos Hr. Munke[9], der allerede havde Værelser for os i Beredskab. Her kjøbte vi en saakaldet Karriol og en Pakvogn, da den, vi havde, allerede var temmelig udslidt. Den lige overfor os boende General Vester[10] overlod os paa vor Bøn et Værelse i sit Hus med en tilstødende Balkon[11] til vore Observationer, men den skyede Himmel umuliggjorde alle Iagttagelser. Den 15de spiste vi hos Grev Storm[12]. Desserten bestod af de skjønneste Frugter, Kirsebær, Jordbær, Meloner o. s. v. Storm er en videnskabelig dannet Mand, interesserede sig meget for vor Reise og gav os en Elektriseremaskine med til Vardøhus.

Den 18de Juli forlode vi Christiania. Vor Bagage var fordelt paa fem Kjærrer, af hvilke hver kostede 10 Gylden og let kunde trækkes af to Heste. Pater Hell reiste i en hængende Vogn, der kostede 60 Dukater, jeg i en lignende til 50 Dukater, hver med 1 Hest. En Tolk ledsagede Toget til Hest, og Byens halve Befolkning løb efter os en halv Mils Vei. – – –

– – – – Den 29de Juli om Aftenen naaede vi Melhus[13], et yndigt Sted i en skjøn Dal. Kornet stod her saa yppigt paa Markerne, som man nogetsteds ser det i Ungarn. Vi toge ind hos Sognepresten[14], der modtog os vel. Aftensmaaltidet bestod, som næsten overalt paa vor Reise, af Melk, Fisk, Melspiser og Træfrugter.

Middag den 30te kom vi til Throndhjem, en smuk, om just ikke stor Stad lige ved Søen; fra Landsiden omgivet af skjønne Bjerge. Vi besøgte strax Hr. Hagerup, Amtmand over Finmarken. Han lovede at reise med os og førte os til Etatsraad Hornemann, der indbød os til næste Dags Middag. Derfra gik vi til Biskoppens Stedfortræder[15], der havde at sørge for vor Reise, og endelig til „Præsidenten“[16], der overlod os „Stadstaarnet“ til vore Observationer. Den 31te om Morgenen fik vi Besøg af en Soldat, der bad os om at læse den hellige Messe for ham og hans katholske Kammerater, omtrent 100 i Tallet, og at communicere dem. Vi opfyldte strax hans Bøn i vort Sideværelse, hvilket vi saameget hellere indrettede til Gudstjeneste, som det idag just var vor hellige Stifter Ignatius’s Navnedag. Ved Middagen hos Etatsraad Hornemann[17] lærte vi at kjende næsten hele den fornemme Verden i Throndhjem. Den 1ste August blev vor Qvadrant ført op paa „Taarn-Terrassen“ af Frue Kirke til Observationer. Vi saa for første Gang Rensdyrene, de nordiske Egnes Kameler. Den 4de besaa vi Domkirken og læste Messe i samme. Den er en Levning af et tidligere meget stort Tempel, der havde Formen af et Kors; man ser endnu Ruinerne af det tilstødende Kloster (!). Den 7de spiste vi hos Etatsraad Melmann[18]; Kirsebærtræerne i hans Have vare bedækkede med Frugt. Efter Bordet blev drukket paa Gjesternes sundhed efter Landets Skik. Først udbringer nemlig Verten alle Tilstedeværendes Sundhed, og efter ham, efter Rangen, enhver Gjest alle de øvriges Sundhed. Derpaa viser sig paany Husherren og drikker den fornemste Gjests Sundhed, og de øvrige følge ham. Derpaa bliver den anden (næst fornemste) Gjests Sundhed drukken af alle de øvrige o. s. v., indtil ogsaa den sidste er bleven betænkt. At paa den Maade ikke let nogen staar ædru op, lader sig begribe. Man fortalte os, at Nordmændene i gamle Dage vare meget kamplystne, især ved Drikkelag. Naar de gik tilbords, stødte enhver sin lange Kniv i Gulvet for i Tilfælde at have den ved Haanden, og Kvinderne medbragte Mændenes Ligklæder (o. s. v.). Den 8de spiste vi hos en Kjøbmand, hvor vi efter Bordet næsten bleve kvalte af Gjesternes tætte Tobaksskyer. Her lærte jeg ogsaa at kjende det „Löffelkraut“, der smager næsten som „Kresse“ og, som bekjendt, bruges paa Skibene mod Skjørbug. Vi leiede et Skib, som igaar var kommet fra Vardøhus og 14 Gange havde været i Lapland. Om Eftermiddagen besøgte vi Tøihuset, en stor Bygning, tidligere de norske Kongers Residents[19]. Samme Dag lærte vi at kjende Student Borgrewing, Amanuensis hos den throndhjemske Biskop. Han havde fra Regjeringen i Kjøbenhavn faaet Befaling til at følge os til Vardø. Han havde et helt Aar studeret Botanik under Linnée i Sverige, skulde nu samle Planter og tillige benytte Leiligheden til at erhverve astronomiske Kundskaber. Hans Fader er en Embedsmand ved Røros Kobberverk[20], der har bestemt sin Søn til den geistlige Stand. Til Middag spiste vi hos Kjøbmand Friedlieb[21], hvor vi efter Bordet drak Biskop, en Drik tilberedet af Pommerantser og Rødvin. Der blev drukket de sædvanlige Sundheder, denne Gang af store Sølvbægere, hvilken ædle Beskjæftigelse varede lige til Midnat. Vi havde Møie med at holde os fri for disse ødelæggende Skikke, da man stedse indtrængende forlangte af os, at vi skulde følge dem. Den i tre Dage vedvarende Regn frembragte en saadan Kulde, at man begyndte at længes efter en varm Ovn.

Den 13de kom Biskoppen[22] tilbage fra sin Visitatsreise. Vi besøgte ham den følgende Dag, og den 16de spiste vi hos ham og saa hos Kjøbmand Friedlieb de Telte, der vare bestemte for vor Reise, hvilke vi dog fandt for trange. Om Aftenen underholdtes vi af en Savoyard, som var vandret hid med et lidet Orgel, om hvilket nogle Abekatte dandsede. Den 17de viste Biskoppen os sin Samling af Fiske, Fugle, Conchylier og Havplanter samt sit i Sandhed udmærkede Bibliothek. I disse Dage lod Pater Hell flere Staalstave forfærdige af den herværende Mekanikus Berlin[23], hvilke han bestrøg med en Magnet for dermed at gjøre Forsøg paa Syge, saaledes som han oftere havde gjort i Wien. Berlin lod sig undervise af ham i disse saa saare nyttige Manipulationer. Da vi næsten daglig havde været budne i Sel- skab, bleve vi endelig den 19de saa syge, at vi maatte udsætte vor til den følgende Dag bestemte Reise.

Efterat have taget Afsked med vore nye Bekjendte bestege vi den 22de August ved Middagstid vort Skib, en Jagt paa 25 Læster. Den havde kun et Sejl og var forsynet med Provision for et helt Aar. Kahytten var rummelig og forsynet med et Bord og tre Senge. Vi vare 12 ombord, nemlig Pater Hell og jeg, Amtmand Hagerup, hans Tjener „Ripps“, der tillige forestillede en Chirurg, Student Borgrewing, vor egen Tjener Sebastian Kohl, Kokken Caspar Müller og fem Søfolk.

Den 12te Sept. besøgte vi Overdommeren Hr. Rist[24]. – – Den 25de kom vi til Lenvig. Paa Farten hid saa vi paa begge Sider Bredderne bedækkede med skjønne Birkeskove og af og til Landsbyer og enkelte Huse, hvis Beboere leve af Fiskeri og Fædrift og ikke synes at være fattige, da de bøde vor Chirurg 50, ja 100 Daler for Helbredelse fra sine Sygdomme. Da vi kom nærmere hen til en af disse Landsbyer, kom Folk roende ud til os enten for at tilbyde os Dyr eller Fisk tilsalgs eller for at kjøbe noget af os. To vakre Gutter, der fulgte med sin Fader, forærede vi hver sin Pibe og et Pund Tobak, hvorved de bleve meget lykkelige. Den gamle fortalte, at paa en lige ved os liggende Ø vare nylig to Jægere blevne dræbte af en Bjørn. – – – Den 26de om Aftenen landede vi i den elendige Havn Maursund. Da vi den følgende Dag holdtes fast af Modvind, gik vi atter i Land. Presten[25] bød os til sig, og her spiste vi for første Gang Rensdyrkjød. Hele Øen er beboet af Fiskere. De fleste Indbyggere ere Finner, smaa af Væxt, med livlige Ansigter, nedhængende Haar og en Beklædning ikke ulig de ungarske Bønders. De smaa Børn indsvøbes i Peltsverk og Træbark, og disse synes at befinde sig vel i denne underlige Beklædning. De mere velhavende bære Læderbelter, i hvilke der hænger Knive, Ringe o. s. v. Den 30te kom vi til Havnen Hammerfest, hvor man hilsede os med tre Kanonskud. Vi traf her som paa andre Steder et russisk Skib. Den 3die Oktober om Aftenen landede vi i Havnen Kjelvig, hvor man atter saluterede os med Kanonskud, hvilke vi besvarede. Den følgende Middag spiste i vi hos Presten Grøn, der før havde været Prest i 6 Aar i Vardø og nu boede her paa syvende Aar med sin Kone og fem Døtre[26]. Ogsaa en Finne-Missionær Haade[27] saa vi her. Vi besøgte flere Finners Boliger, hvilke alle forekom os ynkelige. Kjelvig er beboet af et Snes Familier. Finnerne bo her om Vinteren, om Sommeren paa Bjergene. Paa sine Reiser rette de sig efter Stjernerne, ligesom Sømænd. De fattigere have 50, de rigeste 400–500 Dyr. De ere alle omvendte til den kristelige Religion. – – Den 10de, den hellige Jesuit Frants Borgias Dag, naaede vi den stille Havn Makkur. Den 11te saa vi Øen Vardø, vor Reises Maal, ligge for os. Da vi havde kastet Anker ved Strandbredden, sendte vi strax vor Student op paa Øen for at melde Kommandanten[28] vor Ankomst. Denne kom strax til os, besteg vort Skib og hilste os hjertelig velkomne. Vi spiste endnu Middag ombord og droge derpaa ind i „Huset Fogly“ (sic?).

Efter at vi den 12te Oktbr. først havde læst Messen i et Sideværelse, modtog vi om Morgenen Besøg af Kommandanten, Lieutenanten[29] og Chirurgen[30] paa Stedet, hvilken sidste dog ikke engang forstod at barbere. Under disse Herrers Ledsagelse valgte vi en Plads til et Observatorium. Den 13de antoges fem Arbeidere for at tilberede Bjelkerne til Bygningen. En Opsynsmand og en Bygmester var Kommandanten saa venlig at overlade os. Enhver Arbeider fik daglig sex Styver (omtrent 12 østerrigske Kreuzer), Opsynsmanden det dobbelte. Til Middag spiste vi hos Sognepresten[31], hos hvem ogsaa Kommandanten indfandt sig. Vi fik et stegt Lam, Snebolde (en Art Melspise) og Rødvin. Kommandanten klagede over, at Fiskerierne paa Kysten aftoge formedelst Mangel paa Folk, idet saamange døde af Skjørbug. Det foregaaende Aar havde der ogsaa været en slem Syge blandt Rensdyrene. Prestens Bolig er ynkelig og bestaar kun af to Værelser. Dertil bragte nu vi ham Ordre fra Biskoppen til at optage os under sit Tag. Folk bleve sendte ud paa Øen for at opsøge Stene og Mose til det nye Observatorium.

Den 14de Oktbr., da Vinden endelig stilnede af, bleve vore Sager bragte iland og den Niebuhrske Qvadrant opstillet. Til Middag spiste vi hos Kommandanten paa den lille Fæstning, hvor det blev besluttet at sende vort Skib med en Del af Mandskabet til det nærliggende Fastland for at faa bedre Byggematerialier. Den følgende Nat tillode ikke Musene os at sove, men løb overalt omkring i Værelset. Disse Dyr, som tilforn vare ganske ukjendte her, ere komne hid med et russisk Melskib og have siden formeret sig voldsomt. Indbyggerne af Vardø fik derfor Befaling til at anskaffe sig Katte fra Varanger. Vi besøgte idag Kaptein Sihol (ɔ: Israel Olaus Sigholt), der bor ligesaa elendigt som Presten og Lieutenanten. Den sidste er gift med en Hamburgerinde og taler Tydsk. Ogsaa en herboende Handelsmand besøgte vi. Om Aftenen anbragte vi et Barometer ved Vandspeilet. Den 18de opstillede vi vort kjøbenhavnske Pendeluhr. Den 19de toge vi korresponderende Solhøider og gik om Aftenen paa Jagt og skjød to snehvide Ryper.

Den 20de besaa vi med Kommandanten det saakaldte Tøihus, hvor der opbevaredes 400 gamle Geværer. Krudt har man i Overflod. Over Døren er en horizontal Bjelke, paa hvilken der er indskaaret, at Christian IV. var her den 29de Mai 1599. Han skal selv have skrevet dette med Kridt, og en anden Haand siden have indskaaret Ordene. Den 22de trak vi vor Meridianlinie, den 24de gik vort bedste Thermometer itu. Da Vinden trænger ind gjennem Vinduer. Døre og Sprækker i vort Hus, lide vi meget af Kulden. I vor saakaldte Kjelder frøs Rosenvandet, og vi maatte sørge for en bedre Kjelder til vore Vine. Vi gjorde den Erfaring, at Capitainen paa Øen lever i heftigt Uvenskab saavel med Kommandanten, som med Presten, hvilket gjorde os meget ondt, da dette ogsaa kunde være os ubekvemt. Den 28de indgav Pater Hell en formelig skriftlig Anmodning til Kommandanten om Bistand ved vor Bygning. Vi sendte ham, Capitainen og Presten hver en stor Flaske Rosoglio, og vor Anmodning blev meget venlig opfyldt. Den 31te kjøbte vi tre gode Peltse, af hvilke vi forærede Kommandanten den ene.

Den 1ste November syntes det at blive klarere Veir. Paa vor Spadseretur efter Bordet mødte vi Kommandanten og Presten, der indbøde os til Aften, det vil sige til Kaffe og The. Vi aftalte at sælge vort Skib og at lade komme et andet fra Throndhjem til vor Tilbagereise. Idag kom Landposten, det vil sige en Brevdrager, der vandrer paa sin Fod harm fra Talvig eller Alten. Hans hele Beskyttelse er et Jagtgevær. Undertiden reiser han dog med en Slæde, trukken af Rensdyr. Han bragte Kommandanten Breve fra Kjøbenhavn, der dog vare skrevne i Slutningen af Juni. Disse Breve indeholdt Befaling til ham om at bistaa os i alt, hvad vi ønskede, ja endog til at afstaa os sin Bolig, om vi ikke vare tilfredse med den, vi havde. Den 2den November begyndte vi daglig at lade Kokken forelægge os Spiseseddelen, da vi i Længden ei holdt ud med hans tørre og usmagelige norske Retter. Den 4de kom tre levende Rensdyr til os, af hvilke vi skjænkede Kommandanten og Presten hver et. Vi skreve Breve, som Landposten skulde tage med sig. Den 10de trak Skipperen sine Fartøier paa Land. Kommandanten synes at være bleven fortrydelig over Brevene fra Kjøbenhavn, og Virkningen af hans forandrede Sindelag synes vi ogsaa at bemærke hos de øvrige Embedsmænd. Den 16de maatte Pater Hell klage til Kommandanten over Arbeidernes Forsømmelighed. Han fastsatte nu deres Arbeidstid, og Sagen kom i Orden. Den 22de var Observatoriets Tag færdigt 25de. Raskonitz, en herværende Exileret, der spiste med os, fortalte, at Finnerne i det Indre af Landet vare mere velhavende og gjestfrie end dem, der bo ved Kysten, at de have ret bekvemme og smukke Huse, Tallerkener af Porcellæn og Sølvskeer. Denne Raskonitz skal have været i Grev Moltkes Tjeneste i Handelsanliggender, men være bleven forvist hid formedelst en Ske, han havde stjaalet af det kongelige Sølvtøi[32]. Om Aftenen var der Bal hos Presten, og Øens proceres fornøiede sig til Kl. 2 om Natten. 29de. En Soldat af Garnisonen maatte idag løbe Spidsrod, til hvilken Operation man havde maattet hente Stokkene to Mile borte. Den 1ste Decbr. gik vi paa Rypejagt. Presten blev hjemme for at studere sin Prædiken, da det Bifald, som vor Student havde høstet som Prædikant, havde gjort ham jaloux. Hos Kommandanten blev det bestemt, at øens fornemme Folk i Vintertiden skulde holde ugentlige Baller, der skulde finde Sted i Kommandantens Bolig, og hvortil hver Deltager skulde yde en ugentlig Kontingent af 12 Styver. Sneen er i denne Tid saa høi, at soldaterne maa arbeide stærkt for at bane Udgang fra Husene. 10de Decbr. bleve Arbeidernes Antal formindsket, da Observatoriet nu er næsten færdigt. Den 13de forærede Kommandanten os en Kalvefjerding, og vi sendte ham til Gjengjæld nogle Pund Chokolade. Den 14de var Observatoriet færdigt. Den 17de bleve Pendeluhrene der anbragte. Idag kom ogsaa en Estafette fra Amtmanden i Talvig, der tilkjendegav os, at vi naarsomhelst kunde sende ham Bud paa offentlig Bekostning. Den 19de anbragte man en Ovn i Observatoriet for at opvarme den Del deraf, i hvilken Studenten vilde tage Bolig. 22de. Presten forærede os et friskt slagtet Rensdyr og nogle Ryper. En Bonde solgte os 12 Ryper for 14 Styver. Vi forberedte os til at observere den forestaaende Maaneformørkelse. Den 23de kom en Hoben Folk for at se denne Formørkelse, som skulde vise sig total, men Himmelen var saa skyet, at intet Spor af Maanen var synligt. Presten tillod sig i den Anledning nogle dumme Stiklerier, der kun beviste hans Uvidenhed, og som vi betalte med samme Mynt. 24de (Juleaften) stort Selskab hos Kommandanten. 25de, Juledag, modtog vi efter Gudstjenesten Besøg af alle fornemme paa Øen, hvilke vi beværtede med Chokolade. 26de stort Selskab hos os[33].

7de Januar 1769 kom den sædvanlige Post, der bragte os Breve samt Hamburger Zeitung. Hr. Schöller[34] i Throndhjem sendte os med Postføreren fem smaa, men meget smukke Hermelinskind. 21de saa vi atter Solen ganske over Horizonten, endskjønt den egentlig stod under samme. 24de maatte vi staa Fadder hos Kjøbmanden. Vi gave hans Kone og Presten hver en Dukat, og de vare ikke utilfredse. Den 26de kjøbte vi 200 Stykker Ryper fra Vadsø samt nogle røgede Rensdyrtunger. 20de Februar observerede vi den hele Nat.

Søndag 26de blev i Stedet for den sædvanlige Prædiken nogle Blade af en Postille forelæste af Klokkeren. 27de skulde Fiskeriet begynde. Fiskerne droge festlig smykkede ud med sine Baade, men nødtes snart ved Modvind til at vende om. 1ste Marts spiste vi hos Kommandanten, der fortalte os meget om den i Holland sædvanlige Reisemaade. Den 2den opstod der megen Larm i Anledning af Fiskegarn, der vare stjaalne fra vor Kjøbmand. Man fandt omsider en Del deraf hos Prestens Tjener og Resten dybt nedgravet i Sneen. 5te gjorde vi en Udflugt i en laplandsk Slæde, der blev trukken af et Rensdyr. 10de kom det længe forventede Skib med Brændeved. 11te fik vi Besøg af reisende Kjøbmænd, af hvilke den ene havde været i Grønland. De havde stor Fornøielse af de astronomiske Redskaber og Elektrisermaskinen. 1ste April skjød vi to store Sælhunde. 15de fik vi Bud fra Alten, at Amtmanden vilde komme hid i Mai. Han sendte os Hermelinskind og nogle Flasker Vin. 21de var en sørgefest i Anledning af Kjøbenhavns Beleiring af de svenske[35]. Før og efter Middag blev holdt Prædiken i Kirken. 28de, Aarsdagen efter vor Udreise fra Wien, var nær bleven Pater Hells Dødsdag. En af de unge Kjøbmænd skjød lige ved vort Hus, og flere Korn af hans Hagl gik gjennem Vinduet, hvor Pateren sad, og ødelagde hans Skiver. 29de kom en Stafet fra Throndhjem, der var afgaaet fra Kjøbenhavn den 4de Marts. Ellers kommer Posten kun en Gang aarlig, og et saadant Bud bruger 3½ Maaned fra Throndhjem. Vi fik Breve fra Horrebow i Kjøbenhavn, Pilgram i Wien og Stiftamtmanden i Throndhjem.

1ste Mai. Vi gjorde en Akkord om at lade vort Skib udbedre til Begyndelsen af Juni for 25 Daler. 5te fik vi atter Breve fra Biskoppen og Stiftamtmanden i Throndhjem og fra Hagerup. Den sidste berettede, at det kgl. Videnskabsselskab i Kjøbenhavn enstemmig havde valgt Pater Hell til Medlem. Den 12te kom en norsk Jagt, der bragte os den Efterretning, at engelske Observatorer den 23de April vare komne til Nordkap, og at en af disse Astronomer var gaaet i Land i Hammerfest. Den 14de hørte vi, at en anden fra Rusland udsendt Observator for nogle Uger siden var død i Kildin. Den 15de begyndte Vinkelmaalingerne af Øen Vardøs terrestriske Objekter. 18de opsloge vi et stærkt Telt og droge en Middagslinie derunder for at iagttage Magnetnaalen-Afvigelser og Inklinationer. 1ste Juni blev Udbedringens af vort Skib tilendebragt. 2den beredte vi alt til den store Observation, der skulde gjøres imorgen, om det var Himlens Vilje.

Lørdag 3die Juni 1769 oprandt den Dag, for hvis Skyld vi havde gjort hele vor lange Reise. Omendskjønt igaar Aftes den hele Himmel var overtrukken, delte dog Skyerne sig saaledes henad Morgenstunden, at man Kl. 3 tydelig kunde se Solen. Da blev det atter overskyet. Kl. 4, efterat vi havde læst den hellige Messe, blev Himmelen atter ren og klar. Vi toge strax Solhøider. Derpaa viste sig hvidlige Skyer, ikke ulige et Nordlys. Vinden var i Begyndelsen nordlig, derpaa vestlig. Vi fik Solens Culmination paa vor Middagslinie (Gnomon). Om Eftermiddagen fik vi ogsaa den anden Halvdel af de korresponderende Solhøider. Fra SV. hævede sig en liden Vind, og kort derpaa kom ogsaa fra SV. saa hyppige Skyer, at vor Student Borgrewing ikke mere kunde øve sig i sine Solobservationer. Kl. 6 tittede Solen undertiden frem gjennem Skyerne, og Studenten fik Anvisning til at observere. Skyerne holdt ved til Kl. 9. Derpaa rettede vi tre Kikkerter mod Solen, der oftere tittede frem mellem Skyerne. Endelig blev, netop som Solen var i en saadan Stilling, Venus’s indre og ydre Berøring med Solen iagttagen ved Guds synderlige Naade. Vor Skipper lod strax sine 9 Feltkanoner løse og Flaget heise som Glædestegn. Hans Exempel fulgte Kommandanten, der ogsaa lod sin Fane vaie over Fæstningen. Gjesterne, der bleve indladte i Observatoriet, for at man kunde vise dem Venus i Solen, saa den neppe i fem Minuter, da Solen strax blev bedækket med sorte Skyer. Heller ikke kunde i hele sex Timer en eneste Position blive tagen – utroligt, men dog sandt! Med spændt Forventning imødesaa vi Udgangen, men ingen havde Haab formedelst de sorte Skyer, der syntes ligesom befæstede til det Sted, hvor Solen skulde træde ud. Henimod Kl. 3 om Morgenen hævede sig en stærk Sydostvind og fordrev Skyerne, og nu blev Venus’s indre og ydre Berøring godt iagttagen. Ogsaa nu lod Kjøbmanden tre af sine smaa Kanoner affyre sex Gange. Alle Vardøs Beboere vare henrykte. Vi bad med inderlig Begeistring vort Te Deum laudamus og undte os derpaa en Smule Hvile. Til at tænke paa Barometer og Magnetnaal havde vi hverken Tid eller Lyst. 4de Juni. Henimod Kl. 10 (efter Kjøbenhavner-Tid) skulde Dagens Solformørkelse begynde. Pater Hell iagttog dens Begyndelse, og Slutningen iagttog jeg med ham. Medens jeg optegnede den fulgte Middagshøide, kom der pludselig en stærk Taage. Det havde været slemt, om den var kommen igaar. 5te Juni skreve vi Breve til Kjøbenhavn og Wien, og den 6te afgik Budet med dem Om Middagen gav vi Taffel. Mange Sundheder bleve drukne, Monarkernes, Ministrenes, de herværende Befalingsmænds o. s. v. under Kanoners Løsning. Om Aftenen kom den saalænge ventede Amtmand fra Throndhjem. Han gav os Haab om, at de engelske Astronomer i Nabolaget havde seet Venus’s Gjennemgang. 14de kom nogle Russere med Skibe fra Kola (omtr. 25 tydske Mile SO. for Vardø). De fortalte os, at i Kola havde Himmelen været overskyet, og at Astronomen allerede var reist med et Skib, som ogsaa skulde optage de øvrige Observatorer paa Kysten.

23de bragte et overordentligt Bud os Breve fra Wien, af hvilke jeg til min store Glæde erfarede, at Keiser Joseph var reist til Rom. Vivat!

Den 27de gjorde vor Skipper os opmærksom paa, at Vinden var gunstig til Afreisen. Efter at have læst den hellige Messe lode vi altsaa vor Bagage bringe ombord paa Skibet, som laa i Bugten. Kommandanten sendte os en Inskription (paa Tydsk og Norsk) til Gjennemsyn, hvilken han vilde anbringe paa en Pyramide til evig Erindring om Pater Hell. Han fik imidlertid Anmodning om at stille den Sag i Bero, indtil han fik nærmere Besked fra Kjøbenhavn. Alle Øens Beboere sørgede ved vor Afreise og ønskede at kunne følge os. De fattige gave vi rigelige Almisser. Det sidste Levvel modtog vi i Kommandantens Hus. Han hilste os, da vi forlode dette, saavelsom da vi bestege Baaden, og endelig da vi satte Seil til, med tre Kanonskud hver Gang. Vi svarede med fire Skud, og saaledes forlode vi Vardø.

– – 29de Juni om Morgenen kom vi til den elendige Havn Havningsberg, hvor vi lode os sætte iland. Pater Hell havde her villet maale Havets Aftagelse, hvis ei Vinden havde forhindret det; den er her paatageligere end nogetsteds. Bøndernes Stuehuse ere. tækkede med Grønsvær. Her bo tre Familier. Den 30te talte vi med de Søfolk, som havde ført Biskoppens Skib. De vare komne med Horrebow og hans Ledsager fra Throndhjem. De havde den 26de Mai landet i Durven (sic), slaaet Telt der og havt, som Søfolkene fortalte, godt Veir. 5te naaedes Kjelvig (efter alvorlig Fare for at forlise). Studenten fik at vide, at Englænderne ingen Observation havde kunnet gjøre. 7de kom Amtmanden hid. Ogsaa han havde havt at kjæmpe med Vanskeligheder paa Reisen. Vi sloge Telt mellem Finnernes og anbragte Magnetnaalen foran det, men den lite afbrød vi Teltet, da der intet Haab var om at kunne observere. 12te klarnede Veiret. Amtmandens Søfolk trængte paa Afreisen. Da nemlig ikke Skibet fra Kjøbenhavn var kommet, led man Mangel paa alt, og dette var føleligst for Søfolkene. Kl. 11 gik de ogsaa virkelig afsted, men, som vi siden erfarede, maatte de snart igjen gaa i Land. 13de fik vi Besøg af Sognepresten og Missionær Bode.[36] De fortalte om det engelske Observatorium. Det havde været en rund Bygning med et bevægeligt Tag, der stod paa Toppen af et Bjerg ligeved en uhyre Afgrund. Ved Støtter havde man beskyttet det mod Vinden. De engelske Observatorer havde, fortalte de, ikke været synderlig bedrøvede over, at deres Forehavende mislykkedes, men meget forbitrede paa Kjøbmand Bredal, der ligeledes paastaar ikke at have kunnet se noget, skjønt man forsikrede, at Iagttagelsen der havde kunnet lykkes. Missionæren fortalte om Finnerne, at deres Familier bestaar af 4, 6 til 8 Personer, de havde i Almindelighed 4–6 Børn, kjendte ikke til Skjørbug og pleiede at naa en høi Alder. 14de. Da Vinden og det slette Veir nu varede paa 12te Dag, troede Pater Hell, at det var en Guds paatagelige Straf for Søfolkenes Ugudelighed. Han havde nemlig erfaret, at de havde en Ladning Fisk og Tran ombord for egen Regning. Disse Varer maa imidlertid efter gjældende Bestemmelser kun opkjøbes af Kjøbmænd. Søfolkene paastode, at de havde kjøbt dem af Russerne, og dette er tilladt. Men nu var det saaledes, at de idetmindste for den største Del vare kjøbte af norske Bønder. For at nu den kjære Gud skulde skjænke os en god Reise og give enhver sit, besluttede Pater Hell at rense Skibet for den uretfærdige Ladning. Man kaldte Søfolkene sammen, forestillede dem sagens Vigtighed og den Straf, som i Throndhjem skulde ramme dem, naar Forbrydelsen blev opdaget, og formanede dem til at lade Varerne blive tilbage hos den herværende Kjøbmand. For desto lettere at bevæge dem hertil lovede Hell i sit ædle Høisind (honestissima liberalitate) ikke alene at lade dem ustraffede, men endog i Throndhjem at godtgjøre dem den Fordel, de kunde have ventet ved denne Handel. Men de raa Sømænd (educatione saa et professione homines crassissimi) forlangte, at hele Pengesummen skulde betales dem strax paa Stedet, og da dette for visse Aarsagers Skyld (ex certis rationibus) blev afslaaet, erklærede de ikke alene ikke at ville aflevere Varerne, men endog at ville forlade Skibet. Men da de hørte, at Pater Hell ikke mere vilde komme ombord, og at han vilde flytte sin Bagage over til Biskoppens Skib, forlangte de Betænkningstid. De raadførte sig med Studenten. Tilsidst besluttede de at blive ved sin tidligere Erklæring. Strax flyttede Hell Bagagen over paa Bispeskibet. Under alt dette opklaredes Himmelen, og Vinden lagde sig. Gud syntes altsaa selv at tilkjendegive sit Bifald med vor Handlemaade.

18de seilede altsaa vort forladte Skib bort, og vi reiste efter en smuk Nat bort i en deilig Morgenstund. Desværre havde vor Kok været saa forsømmelig at lade en Del af Kjøkkentøiet blive tilbage paa Jægten, hvilket voldte os nogen Ubehagelighed. I Hammerfest traf vi sammen med den berømte Puch[37]. Den 23de kom vi til Talvig, hvor der var herlig grønt. 24de besøgte vi Landsbyen Alten, som har en endnu skjønnere Beliggenhed end Talvig. De store Træer, fortrinlige Enge og talrige Agre vidne høit om Beboernes Flid. I Elven er der mange og store Lax. 25de besøgte vi i Talvig en Tremaster, som i 16 Dage havde tilbagelagt Veien fra Kjøbenhavn. Ombord paa denne befandt sig flere Deporterede, der sendtes hid for forskjellige Forbrydelser. Man anviser her saadanne Mennesker et Stykke Land og lader dem leve i Frihed. Vi forfærdigede her et Barometer for Sorenskriveren, en sextiaarig, endnu kraftig Mand[38]; han havde allerede Thermometer. Amtmanden gav en Attest om den grove Opførsel (impertinentia), hvori Mandskabet paa vort forrige større Skib havde gjort sig skyldigt. Den 27de gik vi atter ombord paa Bispeskibet og lode os bugsere af to Baade, paa hvilke vare 8 Lapper som Rorskarle, da der ikke var Haab om gunstig Vind. Saaledes naaede vi til Stjernsund. De dels grønne, dels snebedækkede Bjerge ved Stranden gjorde et selsomt Indtryk. Vi kastede Anker i en liden Bugt. Fem af Lapperne fra Talvig vendte om, da der blev god Vind, og snart sendte vi ogsaa de øvrige tilbage. Man betaler i Almindelighed disse Folk for hver Mil 2 Styver til Mands, desuden 4 Styver for Baaden. I Loppen er ingen Havn. Handelsskibet fra Kjøbenhavn ligger i næsten aaben Sø langt fra Strandbredden; andre Skibe maa trækkes paa Land for at være sikre. Natten tilbragte vi i Kjøbmandens Hus, hvor der stinkede afskyelig af Tobak.

29de var der atter godt Veir, og vi lode os paany tage paa slæbetoug af Baade. 30te kom vi til den fortrinlige Havn i Skjervø. Stadig kjæmpende med Vinden og Bølgerne naaede vi den 3die August til Tromsø. Vi besøgte der de gamle Kongers Borg (!). Den var omgiven med en Vold af 60 Skridt i Diameter og stod paa et Forbjerg paa Øen[39]. Kilden i Midten af Bygningen var opfyldt med sten. „Disse Konger kaldte sig Næssekonger af Nes (nasus, Næse), der paa Norsk betyder et Forbjerg.“ Befolkningen her har hver Maaned Skriftemaal paa en Lørdag. 6te August om Aftenen kom vi til den for sine Hvirvler berygtede Egn, Strømmen[40], som dog nu formedelst den høie Vandstand var meget mindre farlig end ifjor Høst ved vor første Reise. Ved Kjærringø, hvorhen vi kom den 11te, er en Mængde Øer, som de Norske kalde Kvittingerne, der ikke ere anførte paa Karterne. – – – Den 18de naaede vi Dønnø, hvor Horrebow havde gjort sin Iagttagelse af Venus’s Gjennemgang. I Kaptein Coldevins[41] Hus, hvor Horrebow og hans Ledsagere havde levet henimod en Maaned, fandt vi udmærket Modtagelse. Vi besøgte den Høi, paa hvilken Horrebows Qvadrant og Uhr havde staaet, og det gjorde os meget ondt, at han ikke havde kunnet observere hverken Gjennemgangens Indtræden eller Udgang. Tonning[42], der som Botaniker var sendt med paa Reisen, vilde have reist videre, men Horrebow holdt ham tilbage. Den 3dte saluterede vi med vore smaa Kanoner Munkholmen 9 Gange, og Fæstningen svarede med tre Skud. Fæstnings-Kommandanten[43] kom os imøde paa en Baad for at hilse paa os, og idet vi passerede Fæstningen under klingende Musik, naaede vi endelig til Throndhjem, hvorfor vi af Hjertet takke Gud. Den 31te besøgte vi forskjellige Honoratiores. Konsul Bredal[44] gav Pater Hell latinske Vers:

„Vult mundus decipi. Heisst: Grosse Herren
wollen bedient sein.“
„Nulla dies sine linea. Heisst: Kein Tag
ohne Streich!“
„Herr von Westen, kommt von Norden, geht
nach Suden, wird recommandirt von Osten.“

Pater Hell fik Diplom som Medlem af det herværende Videnskabsakademi og overvar kort efter et Møde af dette i Biskoppens Hus. Den 10de fortalte Hr. Berlin os, at allerede for 2 Dage siden bemærkede man Kl. 3 om Morgenen en Komet i Nærheden af Venus, hvis Hale var vendt mod Vest.

Efterat vi havde hævet 600 Rigsdaler, toge vi Afsked med alle og bestege vor Vogn den 12te September. Fire Kjærrer gik foran os med Bagagen; paa en af dem befandt sig Student Borgrewings Tøi. Ved Melhus maatte vi overnatte hos Gjestgiveren, thi skjønt Sognepresten[45] var os beskreven som en gjestfri Mand og Aaret iforveien havde indbudt os paa det indstændigste, reiste han dog, da han havde hørt, at vi skulde komme, samme Dag til Throndhjem med sin Kone. Metuebat aut expensis aut uxori suae! Fogden[46] opgjorde os her en Reiserute, men forsinkede os derved i høi Grad, da han kun regnede 3 Mile for hver Dag. 13de kom vi til Leer, her forlod os Friedlieb, hans Søn og Konsulen, der havde fulgt os saa langt. Ved Soknes spurgte Bønderne os i fuldt Alvor, om vi havde fundet den tabte Stjerne, som vi ifjor vare reiste ud for at søge. Da vi havde svaret Ja, ønskede de os til Lykke og fortalte, at de andre Professorer (Horrebow og Kratzenstein) ikke havde kunnet finde den. Dette Snak havde sin Grund i en lystig Bondes Indfald, der havde fortalt, at vi reiste for at finde en tabt Stjerne og nok vilde finde den, om vi kom til det Sted, hvor den laa skjult.

I Opdal har Presten den Forpligtelse at modtage Reisende og modtager derfor Kongetienden og har andre Fordele[47]. Vi naaede Christiania 27de Sept. og forlode Byen den 2den Octbr. Den 17de naaede vi Kjøbenhavn.

Horrebow, hvem vi besøgte, talte meget med os om astronomiske Gjenstande, blandt andet lægger han stor Vegt paa Iagttagelsen af Solpletterne, som han vil gjøre til Bjerge paa Solen. Af Hells Iagttagelser vilde han gjøre et Kart over Finmarken, men hermed behøver han ikke at bemøie sig. Vi erfarede, at hverken Russerne eller Svenskerne have fuldstændig iagttaget Venus-Passagen. En Bolig, som Horrebow tilbød os, afsloge vi og toge derimod ind i den keiserlige Gesandts forrige Hotel.

Den 25de saa vi fra et Tagvindue Kometen, hvis Bane Horrebow allerede havde beskrevet. Deri 3die Novbr. fik Hell gjennem Ministeren Grev Thott Diplom som Medlem af det Kjøbenhavnske Vdenskabsselskab.

15de Novbr. besøgte vi Digteren Klopstook, der Aaret i Forveien havde faaet en Gave af Keiseren for en ham tilegnet Bog. Ved et senere Besøg hos ham, den 12te Decbr. meddelte Hell ham Manuskriptet om Venus-Passagen. Han udtalte Ønsket om at komme til Wien.

29de Novbr. havde vi Audients hos Kongen. Han modtog os meget venlig, talte meget om Reisens Farer, om Omstændighederne ved Iagttagelsen, Nordlyset o. s. v. Paa Pater Hells Bøn om at turde dedicere ham sit Verk over Venus’s Gjennemgang svarede han „Wird mir lieb sein.“

8de Dec. sendte Pater Hell et Foredrag, som han havde holdt i flere af Videnskabsselskabets Møder om Gjennemgangen m. m.

13de Januar 1770 hørte vi for første Gang om Lissabons Ulykke.

Trykningen af Hells Manuskript var begyndt 13de Dec. 1769 paa Vaisenhusets Bekostning og udgaves i 125 Expl. paa Skrivpapir. Pater Hell fik 20 Exemplarer. O pudor!

29de Januar, Kongens Fødselsdag, holdt Horrebow paa Universitetet en skjøn Tale, i hvilken han omtalte alt godt, som var skeet i det forløbne Aar. Pater Hell overøstes med fortjent Ros.

8de Febr. havde vi atter Audients hos Kongen. Hell overgav ham et Exemplar af sin Observation. Han modtog den naadig og bladede en Smule deri. Derpaa talte han endnu en god Stund om Nordlyset, Havets Aftagelser, det ungarske og lappiske Sprog o. s. v., ja endog om Cirkelens Qvadratur. Han viste overalt, at han var vel underrettet om Hells Arbeider, og sagde, at hans Forventninger vare opfyldte.

9de Febr. overleverede Grev Thott mig Diplom som Medlem af Videnskabsselskabet. Hell var den første Udlænding, der var optaget i dette[48]. Snart efter fik jeg ogsaa Diplom som Medlem af det Throndhjemske Akademi. Vi foreslog Grev Thott at lade trykke et stort Lexikon over det lappiske Sprog med ungarske Bogstaver. Han lovede herom at raadføre sig med Porsanger[49] i Throndhjem.

Idag fik vi i et Hamburger-Blad læse, „at Pater Sainovics har talt ungarsk med nogle Finner og af dem blev ret godt forstaaet, hvilket har bestyrket den Mening, at Finnerne og Hunnerne vare af fælles Udspring.“ Denne falske Efterretning var, som vi siden erfarede, indrykket af en Officer.

23de Marts fortsatte Pater Hell i Videnskabsselskabet sin Forelæsning om Nordlyset og endte den 30te. Et Brev fra Wargentin[50] om Venus-Passagen, hvori Hell overøses med Ros, forelæstes.

26de besøgte vi det Kollegium, hvor ved 12 Borde disputeres over philosophiske og theologiske Gjenstande m. v.[51] Derpaa besaa vi i Frue Kirke Longomontanus’s, Rømers og andre store Mænds Gravmæler.

3die April fik vi et Brev fra Lalande[52], hvori han helt uforskammet klager over Langsomheden af Meddelelsen til Paris om Observationen og tilføier haanlige Trudsler.

19de førte Admiral Kaas[53] os paa en skjøn og paa det prægtigste udstaferet Baad til Admiralskibet. Grev Reventlow viste os dets Indretning. – – Under den glimrende Diner, ved hvilken 18 Personer eller flere spiste paa Sølv, fortalte Admiralen om de Lidelser, som han havde udstaaet i Marokkansk Fangenskab, om den nuværende Keiser af Marokkos Grusomheder, hvilke Undersaatterne kun taalte af den Grund, at de ei vidste, om ikke Eftermanden kunde blive endnu værre. Kl. 6 vendte vi tilbage med Admiralen. De Fartøier, som mødte os, standsede sin Roning af Respekt for Admiralen. Det hedte, at Krigsskibene vare bestemte til Algier, men dette var kun et Paaskud.

26de besøgte vi med Horrebow „den gamle Havn“. 4de Mai besøgte vi Øen Hveen, hvor vi endnu saa nogle Spor af Tychos Bygninger.[54] Øen tilhører Sverige og beboes af 21 Bønder.

Den 5te besaa vi det af Christian IV. midt i Vandet opførte Slot Frederiksborg. Af den rigt smykkede Kirke havde de Svenske bortført 12 Apostle af Sølv, men Skibet var sunket.[55]

10de havde vi endnu en Audients hos Kongen; han talte længe og naadig med os og overrakte Hell et Etui med de Ord: „Jeg vil give Dem noget for Deres Møie, tag her mit Portræt.“ Ogsaa mig gav han et lignende Etui.

17de toge vi Afsked med Ministeren Bernstorff, der havde vist os Godhed den hele Tid. Vi anbefalede ham vore Troesfæller.

19de spiste vi hos Grev Thott. Henimod Enden af Maaltidet bleve to Triumfbuer forestillede; under enhver af dem stod en mod Solen rettet Kikkert og et Hus til Tegn paa, at Astronomien vendte triumferende tilbage.

Den 22de reiste vi, ledsaget af adskillige Venner et langt Stykke, fra Kjøbenhavn. Dagen efter saa vi den kongelige Begravelse i Roskilde 23de kom vi til Lethraborg, Grev Holsteins Slot, hvor vi saa et skjønt Bibliothek og en endnu ikke fuldendt Have, i hvilken skal anbringes Statuer af dansk-norske Konger. – – – – I Göttingen fandt vi en ikke stor, rolig By med ret gode Huse. Her skulle omtrent 500 unge Mennesker studere. – – 12te August 1770 kom vi til Wien. Te Deum laudamus.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. ↑ En kort Oversigt over disse vil man finde i mit Skrift: Gerhard Schøning, en Biographi, udg. af den norske historiske Forening. Chr.a 1880. S. 48 flg.
  2. ↑ P. Hells Reise nach Wardoe bei Lappland und seine Beobachtung des Venus-Durchganges im Jahre 1769. Aus den aufgefundenen Tagebüchern geschöpft und mit Erlaüterungen begleitet von Carl Ludwig Littrow. Wien 1835. 8.
  3. ↑ Jesuiterne vare, som bekjendt, allerede dengang udviste af Portugal (1759), af Frankrige (1764) og af Spanien, Neapel og Parma (1767). Ordenens Tilstand var saaledes høist mislig og trykket, og man kan let forstaa, at en Jesuit under saadanne Omstændigheder maatte sætte stor Pris paa en Udmærkelse af den Art, der blev Hell til Del.
  4. ↑ Disse biographiske Notitser om de to Reisende ere hentede fra Biographisches Lexikon des Kaiserthums Oesterreich von Constant v. Wurzbach. VIII (Wien 1862) S. 262 flg. og XXVIII (1874) S. 74 samt Allgemeine deutsche Biographie. XI (Lpz. 1880) S. 691 flg.
  5. ↑ Christian VII. opholdt sig for Øieblikket her, idet han var i Begreb med at gjøre sin noksom bekjendte Udenlandsreise, fra hvilken han kom tilbage i Januar 1769.
  6. ↑ Forf. af det bekjendte, af Historikere endnu benyttede Calendarium.
  7. ↑ Han var dog kun 19 Aar.
  8. ↑ Rimeligvis en af de flere dengang levende danske Læger af Navnet Martini, af hvilke dog ingen synes at have været Professor.
  9. ↑ Vistnok Munch, cfr. L. Daae: Det gamle Christiania. 2 Udg. S. 183.
  10. ↑ Wilster.
  11. ↑ Den gamle Kathedralskole (nu Hotel Britannia).
  12. ↑ Den bekjendte Stiftamtmand, Geheimeraad C. H. v. Storm, der dog ikke var Greve. Han boede i den af ham opførte Gaard, som nu tilhører Krigsskolen.
  13. ↑ Beskrivelsen af Reisen gjennem Oplandene og over Dovre frembyder ingen Interesse og forbigaaes derfor.
  14. ↑ Den lærde og fortjente Mag. Hans Steenbuch, se nedenfor S. 141.
  15. ↑ Herved maa vel forstaaes Stiftsprovst og Sogneprest til Domkirken, Mag. Jacob Thode.
  16. ↑ Den for sine Kundskaber i Literaturhistorien bekjendte Justitsraad Nordahl.
  17. ↑ Gert Hornemann († 1788), der 1770 blev Kammerherre, hvilken Ære han skal have betalt med 10,00O Rdl. for at faa Rang over den nedenfor nævnte Lagmand, Etatsraad, siden Konferentsraad H. U. Møllmann. Hornemann var en rig Mand, der havde samlet Formue ved Handel og som Medeier af Røros Verk. Han maa ogsaa have havt literære Interesser, da han var Medlem af „Danske Selskab“; se Werlauffs Skrift om dette Selskab i dets første Aarhundrede. Kbh. 1847. S. 143.
  18. ↑ ɔ: Møllmann, se foranstaaende Note 3.
  19. ↑ „Artillerigaarden“ ved Domkirken, den fordum erkebiskoppelige Residents.
  20. ↑ Leonhard Christian Borchgrevink, se Hiorts og Krags Efterr. om Røros, S. 171 og fl. St. En Søn af ham, Jens Finne B., Student fra Throndhjem 1756, blev 1770 Sogneprest til Omø (i Sjelland) og døde 1819 som Sognepr. til Norderhov, en anden, Henr. Christian B., blev 1770 Sognepr. til Roholt i Danmark og 1782 til Thoten, hvor han døde 1807. Om den her omtalte B. er en af disse, eller maaske en tredie Broder, ved jeg ikke.
  21. ↑ Se om ham „Af J. v. Bülows Papirer“ udg. af L. Daae, S. 209. Blev Justitsraad.
  22. ↑ J. E. Gunnerus.
  23. ↑ Willes Samling af Mindetaler, S. 284, samt Suhms Saml. Skr. X. S. 38.
  24. ↑ Lagmand i Nordland.
  25. ↑ Cornelius Duns († 1770), se Erlandsen, Geistl. i Tromsø Stift S. 179.
  26. ↑ Jens Grøn, siden Sogneprest til Rudkjøbing paa Langeland († 1796).
  27. ↑ Rimeligvis Feilskrift for Baade, om hvem se Erlandsen, Tromsø Stifts Geistlighed, S. 19, (cfr. her nedenfor S. 137).
  28. ↑ Major Conrad Henrik Eckleff.
  29. ↑ Premierlieutenant Peter Fischer.
  30. ↑ Garnisonsfeldtskjær Michael Woger.
  31. ↑ Henning Junghans Kaurin, siden Sogneprest til Sparbo.
  32. ↑ Rescr. 31te Marts 1766 bestemte, at to Delinkventer, som for begangne Tyverier paa Christiansborg Slot vare dømte til Galgen, men af Kongens Fader paa Livet vare benaadede, skulde forsendes til Finmarken der at forblive. Wessel-Berg II. S. 407.
  33. ↑ Den tydske Udgiver Littrow bemærker, at fra nu af indtil 7de Januar indeholder Dagbogen kun Beretning om de Gjestebud som daglig fandt Sted hos de fornemmere Folk paa Øen, hvilke han udelader i sin Gjengivelse.
  34. ↑ Formodentlig Kammerherre Stig Tonsberg Schøller († 1769).
  35. ↑ Dette maa være en Misforstaaelse. Det var Bededag.
  36. ↑ Se ovenfor S. 127.
  37. ↑ Omtrent samtidig med Hells Reise udkom i Christiania 1768 et Skrift af Presten H. Hammond (Forf. af „Den nordiske Missions-Historie“ og ellers ogsaa bekjendt som Ven af P. F. Suhm). I dette Skrift, hvis Titel er: „Forsøg til en Afhandling om christelig Goddædighed mod de Fattige som Indledning til Historien af Strømsø Byes Fattig-Skole“ m. m. findes (Side 110) følgende Notits: „Hvad Finmarken angaar, da veed Enhver, hvad Mangel der er paa Folk, særdeles henved Grændserne af Vardøhus. Jeg vil ei tale om, at stundom Embedsmænd i Finmarken forskriver Koner, som andre et Stykke Klæde fra Bergen eller andensteds. Jeg har selv seet et saadant forskrevet Kvinde-Billede. Medens jeg var Præst for Hospitalet og Tugthuset i Throndhjem [1760–1764] bleve efter et allern. kgl. Reskript nogle Kvindemennesker, der kunde væve, sendte til Finmarken i Stedet for at være i Tugthuset sin Livstid. Af Nysgjerrighed bad jeg dem lade mig vide deres Tilstand der, og næste Aar indløb Underretning fra dem, at de knap havde sat Foden paa Land, førend de fik Friere, bleve gifte til Fornøielse og levede vel.“
  38. ↑ Den bekjendte Lovhistoriker Hans Paus († 1770).
  39. ↑ Her maa vel menes de i Krafts Beskr. over Norge VI s. 451 omtalte Forskandsninger.
  40. ↑ Hermed menes uden Tvivl Rystrømmen søndenfor Tromsø.
  41. ↑ Isak Jørgen Coldevin † som Oberstlieutn. 1783.
  42. ↑ Henrik Tonning († 1796), se Nyerups Litteraturlex. S. 620.
  43. ↑ Major Einer Einersen († 1788).
  44. ↑ „Konsul“ Bredal ɔ: den i Literaturen noksom bekjendte Borgermester Nils Krog Bredal (consul er den latinske Oversættelse af hans Embedstitel.) De af Sainovics anførte Prøver paa hans Vittighedsforsøg ligne ham fuldstændig.
  45. ↑ Den ovenfor (S. 122) omtalte Mag. Hans Steenbuch.
  46. ↑ Jørgen Hiort Fesser, † p. Øien i Melhus 1779.
  47. ↑ Presten her havde siden 1597 og lige til vore Dage den gamle St. Antonii Præbende i Throndhjems Domkirke af denne Grund. Dette bortfaldt først 1854 ved Sogneprest Hagerups Død. Da Hell reiste her, var Jens Lemvig († 1792) Sogneprest.
  48. ↑ Dette er dog neppe ganske correct, idet C. Bonnet i Genf synes optagen tidligere om end ikke længe før, jfr. forøvrigt C. Molbech, D. kgl. Dan. Vidensk. Selsk.s Hist.
  49. ↑ Andreas Porsanger, f. 1735 † 1780, se Erlandsen, Geistl. i Tromsø Stift S. 34 f.
  50. ↑ Den svenske Astronom Peter Wilhelm W., f. 1717 † 1783.
  51. ↑ D. e. Communitetet, se Hofmans Fundatser I S. 25.
  52. ↑ Den bekjendte franske Astronom.
  53. ↑ Vistnok Frederik Christian Kaas, f. 1726 † 1803, se Garde, Efterretn. om d. danske og norske Sømagt IV S. 658 f., Pers. Tidsskr. 1 R. V S. 282.
  54. ↑ Uranienborg, jfr. J. L. Heibergs Saml. Skr. (i Prosa) IX. S. 147–274 (med Tegninger).
  55. ↑ Jfr. Danske Atlas II S. 304.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Hells_og_Sainovics’s_Reise_i_Norden_1768–1769&oldid=210779»