Hilbrandt Meyers Samlinger til Bergens Historie, nedskrevne 1764–1781
Disse bestaa af to bind i folio og tilhøre det bergenske formandskabs arkiv. Af 1ste bind er i Norske Magasins 3dje bind trykt alt, hvad der har historisk interesse. Det 2det bind indeholder mestendels kun en mængde ældre og nyere retsbestemmelser, som nu forlængst efter de oprindelige kilder ere trykte i „Norges gamle Love“, Norske Rigsregistranter eller senere lovsamlinger. En undtagelse herfra danne alene de følgende notiser, som fortjene at gjengives.
Side 158 gjør forfatteren i anledning af Valkendorfs bestemmelse om, at Tydskernes skjøger ei maatte gaa med „dannekvinders dug“[1], følgende bemerkning: „Dette haver været et slags hæderligt klædebon af linned, som alene gifte koner udi de tider holdt sig berettigede til at bære og bruge; men om vore uldne- og silke-regnklæder have succederet disse dannekvinders dug, skal jeg for vist ikke kunne sige. Saameget kan jeg alene med vished berette, at for omtrent 60 à 80 aar siden var det endnu brugeligt udi Bergen, at fruentimmeret [sic] gik, især udi regnveir, indsvøbt udi linnedduge, de gemene med grovt lerreds- og de fornemme med linneddreiels duger, hvorefter det siden tid efter anden kom af brug og derimod blev indført de sorte“.
Side 261 anføres: „Ligesom Hansestædernes magt og anseelse tid efter anden er bleven svækket og ligesom deres kontor her i staden efterhaanden haver aftaget, er ogsaa antallet af dette kjøbmandsraad [nemlig 18 akteiner, hvoraf 2 vare udvalgte som oldermænd] formindsket og nedsat, hvilket først skede indtil 2 oldermænd og 8 akteiner, siden til 1 oldermand og 4 akteiner[2]; men siden 1710, da den sidste oldermand ved døden afgik, har ingen oldermand været beskikket, og var da samme aar ikke mere end 3 akteiner. Siden den tid blev akteinernes antal nedsat til 2 og endelig til 1, hvilket sidste vedvarede til aaret 1754, da han gik fallit. Siden den tid haver ingen været“.
Om kontorets sekretærer siger han s. 262: „Hvad tid den allerførste sekretær af Hansestæderne blev beskikket, derom har jeg ingen efterretning fundet .... Jeg har i det øvrige vel efterretning om en temmelig del af dem, men at anføre deres blotte navne, især da antallet ikke er fuldstændigt, saadant er ganske unødvendigt; men jeg vil alene i den sted erindre 3 af dem, som jeg synes fortjene nogen erindring, hver paa sin maade. – Den første er Carbiner. Denne mand tog selv afsked fra embedet og viste et exempel paa, at han vidste vei og maade under kongelig beskjærmelse at nedsætte sig i Bergen som en undersaat. Han blev benaadet med justitsraads karakter og gjorde et giftermaal[3], hvorved han fik midler og kom i velstand. – Den anden er Winckelman, som succederede Carbiner, og for hvis skyld adskillige kongelige reskripter[4] maatte udfærdiges, hvortil man kan læse hans karakter. – Den tredie er Schuckman, som succederede Winckelman. Han var den sidste og forlod embedet i aaret 1757, da han reiste herfra“.
Endelig bemerker han s. 266: „Kjøbmandstuen er en anselig bygning, som ligger næsten midt paa kontoret. Her var det, at kjøbmandsraadet holdt deres samlinger; her var og desuden værelser, hvor sekretæren og kjøbmandstjeneren boede, hvilket alt var i det andet stokverk; men udi underste eller nederste stokverk holdtes vinkjelder, ligesom det endnu sker. Her var og værelse til deres fængsel og til deres brandsprøite. Den underliggende og tilhørende grund tilhører magistraten i Bergen[5], som deraf haver aarlig 40 rigsdalers grundleie, som skal betales til hver Philippi Jacobi dag efter den kontrakt, som desangaaende er oprettet imellem magistraten paa den ene og oldermændene samt sekretæren og akteinerne paa den anden side, hvilken kontrakt er dateret Bergen den 9de februar 1651“.
N. N.
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Se N. Mag. I, 555 f., jfr. og nærværende tidsskr. 2den række, II, 297, hvoraf sees, at der meget tidligere var udgivet et forbud i den nævnte henseende.
- ↑ Jfr. N. Mag. II, 588.
- ↑ Jfr. N. Stiftelser, III, 1057.
- ↑ af 8 decbr. 1741, 22 marts og 21 mai 1743, se og N. Mag. II1, 414 f. og 647 f.
- ↑ Jfr. N. Mag. I, paa registeret under Bryggen, og II, 177, 216, 567.