Åpne hovedmenyen

Lappiske Eventyr og Folkesagn/Gieddegæš-galggo, Hacciš-ædne og Njaviš-ædne

II.
Gieddegæš-galggo, Hacciš-ædne og Njaviš-ædne.

I en hel Del lappiske Eventyr spille nogle overnaturlige Kvindevæsener en meget vigtig Rolle. Deres Navne ere Gieddegsæš-galggo eller Gieddegsæš-akko, Hacciš-ædne eller Haccečan-nieidda og Njaviš-ædne eller Njaviš-nieidda. Den Første af disse skildres altid som et velvilligt Væsen. Det er en meget gammel, klog Kone, som kjender til Alt, hvad der foregaar paa Jorden, og ved Raad for Alt. Hun spiller aldeles samme Rolle i de lappiske Eventyr, som „Leski-akka“, (Enke-Hustruen), i de karelske. Ligesom denne, var ogsaa hun engang gift, men efter Mandens Død boede bun ganske alene. Hun opholder sig paa Grænsen af den dyrkede Mark og Udmarken. Deraf har bun sit Navn: Giedde-sæš-galggo, (Eng-Ende-Kjærring).Naar Helten i Eventyret er i Knibe eller i Tvivl, henvender ban sig altid til Giedde-gæš-galggo for at faa Raad. Maaske er hun ingen Anden end Mader-akka, (Mythol. § 20). Hacciš-sedne er derimod et ildesindet, stygt og listigt Trold af en Kvinde, som ved alle Slags Kneb søger at tilsnige sig andre skikkelige Kvinders Plads. Hun svarer saaledes aldeles til Finnernes „Syöjätär,“ Fraadsersken. Njaviš-ædne var godmodig og vakker, men enfoldig og lod sig derfor let narre af Hacciš-ædne.