Lappiske Eventyr og Folkesagn/Jetanas eller Jetanis
Lapperne have mange Fortællinger om et forfærdeligt stort Uhyre i Menneskeskikkelse, som de kalde Jetanas eller Jetanis. Efter Beskrivelsen er Jetanas samme Væsen som Finnernes Jatuni og Skandinavernes Jætte eller Rise. Ligesom i det sydlige Skandinavien, saaledes viser man ogsaa i Lapmarkerne endnu uhyre store, løse Stene, som skulle være slyngede afsted af Jætter fra langt borte liggende Fjelde. Ligesaa antages enkelte Fjeldtoppe, der have faaet nogen Lighed med en Menneskefigur, at være forstenede Jætter. I Torneå Lapmark have flere Steder endnu beholdt sit Jetanis Navn. Saaledes har man Jetanis čielgge, Jætteryggen, og Jetanis jänkä, Jættemyren, m. fl. Omtrent en Mil nedenfor Karasuando findes en stor Helle, som skyder ud i Elven og ser ud som en Stenbro. Denne Helle skal være lagt der af en Jætte, som vilde gjøre sig en Bro over Elven, og deraf har Stedet faaet sit Navn Jatuni niva, Jættestryget, samt Jatuni suando Jættelonen.
De saakaldte Jættegryder eller større og mindre af Vandet dannede Huller i Bjerghamre findes ogsaa i Lapmarkerne. Men disse antages ikke at hidrøre fra Jætter eller at være benyttede af Jætter. De kaldes Kadniha basatam garre, de Underjordiskes eller Bjergfruemes Vaskefad.
Ganander mener, at Finnernes Kalevan pojat, Kalevas Sønner, have været af Jætteslægt. Sædvanlige Mennesker kunne de heller ikke have været, naar en Kalevas Datter kunde tage Hest og Karl tilligemed Plogen i sit Forklæde og spørge sin Moder: „Hvad er dette for en Tordivel, som jeg fandt ude paa Marken, og som holdt paa at rode i Jorden?“ I Størrelse og Styrke maa de saaledes omtrent have været jævngode med Folketroens Jætte, der med Lethed tager en Lap imellem sine Fingre og putter ham i sin Vestelomme.