Åpne hovedmenyen

22. Stallo og Patto-Poadnje.
(Fra sv. Lapmarken.)


Under en Sten i Luleå Lapmark, i Naerheden af Gellivarre, der fordum var Nedeby-Lappernes Stuoramus Basse, (Mythol. Pag. 135), skal der for mange Aar siden vsere funden en Øxe, hvorpaa ingen Rust kunde bide. Denne Øxe kom did paa følgende Maade: En Lap, ved Navn Patto-Poadnje, kom i Slagsmaal med en Stallo, som han mærkede havde Omgjængelse med hans Datter. Hermed kom han under Veir paa følgende Maade: Lappen havde sin Gamme staaende tæt ind ved en Blødmyr, over hvilken hans Datter nødvendigvis daglig maatte gaa. Nu lagde han Mærke til, at hun aldrig var vaad paa Benene, naar hun kom hjem, og sluttede heraf, at Stallo bar hende over Myren. Da han i Kampen med Stallo mærkede, at han ikke fik Bugt med ham, anraabte han Stenen eller Gudebilledet om Hjælp. Men, da Stallo ogsaa gjorde det Samme, fik ingen af dem Overhaand; thi Alt, hvad Lappen lovede at ofre til sin Hjælper, det lovede ogsaa Stallo. Omsider lovede Lappen at ville skjænke den Øxe, som Stallo havde i sin Haand, og i det Samme fik han sligt Overtag, at Stallo satte Livet til. Ifra den Tid af laa Øxen under Stenen. Men om Høsten 1745 blev den borttagen af en Kajtum-Lap, som skal have lovet i dens Sted at lægge did Hornene og Benene af en Oxeren, Noget han formodentlig ogsaa har gjort. (Efter Högstrøm. Kap. 11, § 11.)

Denne Fortælling berettes noget anderledes eller paa følgende Maade af L. Læstadius, som har hørt den i Kvikjok, i samme Luleå Lapmark.