Markedsgjæsterne og Samfundsballet
6. Markedsgjæsterne og Samfundsballet. Studentercomedie med Efterspil. (Opført paa Studenterballet d. 17de Decbr. 1846). Christiania. 1847. 16mo. P. T. Malling. 24 ß.
Et dramatisk Leilighedsstykke som nærværende kan ikke maales med samme Alen som dramatiske Arbeider i Almindelighed. Af et Stykke, bestemt til at opføres af og blandt Studenter, vil man neppe fordre mere end en virkelig komisk Situation eller nogle skarpt tegnede pudserlige Charakterer, udviklende sig gjennem en munter og vittig Dialog. Man vil ligesaalidt stødes ved den temmelig tvangfrie Form som det naturlige ungdommelige Overmod i at tugte allehaande Philisteri, hvorpaa saadanne Stykker især pleie at gaae ud.
Hvad nu Indholdet af Comedien “Markedsgjæsterne“ angaaer, saa bestaaer, efter en temmelig lang og mindre interessant Exposition, den egentlige Situation i Stykket deri, at en drammensisk Kjøbmand, der med sin Datter kommer til Christiania Marked, imod sit Vidende indlogeres paa nogle Studenters Værelser, og som Følge deraf meget overraskes ved forskjellige besynderlige Besøg i de Værelser, som han maa betragte som sine, medens Besøgene gjælde Værelsernes egentlige Besiddere. Situationen er i sig selv tarvelig nok, men den manglende Interesse erstattes noget ved de med faa men kraftige Træk tegnede Charakterer, hvoriblandt især fremhæve sig den simple men godmodige Borgermand fra Drammen, endvidere en gentil Incassator, en polisk Skjelm af en Hestebytter fra Ringerige og en theologisk Student, hvis overdrevne Flid og Sædelighed tilsidst knytter Knuden ved at røbe Drammenseren, hvilket Logis han egentlig beboer. – I Efterspillet “Samfundsballet“ træffer man Studentersamfundets Directeur og Stykkets Forfatter, hvilke Roller ved Opførelsen udførtes af Vedkommende i egen Person, i største Forlegenhed med at skaffe et lovet Efterspil til Studentercomedien “Markedsgjæsterne“, der samme Aften skulde spilles paa Studenterballet. Manden fra Drammen er atter kommen til Byen med sin Datter, der skal paa Ballet og Comedien, men bliver meget fortørnet ved at høre, at det er hans egen uheldige Markedshistorie, som der skal bringes paa Scenen. Hans Godmodighed lader ham imidlertid snart forsones, og det viser sig nu, at det forønskede Efterspil ved et dramatisk Trylleri allerede er tilveiebragt, ja hvad mere er, allerede er opført.
Dialogen er i det Hele taget ret livlig. Skade at Forfatteren synes at mangle dette ægte Humor, hvoraf komiske Vendinger og Indfald med Lethed flyde som det nærmeste og naturligste Udtryk. Vittighederne i nærværende Arbeide røbe altfor meget Hammerslagene i Forstandens Værksted. De falde ofte tunge og artificielle. Som et Exempel herpaa kan anføres den Bemærkning, der gjøres ved Christiania Modeherrers Frakker med langt Liv, at det er et skjønt Billede paa den menneskelige Perfectibilitet. Naar Frakken i den Grad stræber efter det evige Liv, hvad maa da ikke Manden gjøre?“ – I Efterspillet, der heelt igjennem er en dristig Spas med forskjellige Begreber, med dramatisk Illusion og Dramaets Væsen, er Vid, der nærmest har sin Kilde i Forstanden, langt mere paa rette Sted, hvorfor man ogsaa vil finde denne Deel af Stykket med Hensyn til komisk Effect ulige mere vellykket. Slutningen af denne, som den benævnes, subjektive Comedie, hvor Forfatteren i egen Person aldeles hæver al Illusion ved at forestille Publikum de forskjellige dramatiske Masker, selv den hæse unge Dame fra Drammen, som bekjendte akademiske Borgere, havde saaledes ægte komisk Virkning.
Bogen er i typographisk Henseende smukt udstyret, og vil vist opnaae den ved dens Udgivelse i Trykken sandsynligviis havte Hensigt, blot at være et Erindringsblad for de Mange, som den 17de Dec. 1846 overværede Studenterballet i Christiania.
D. Ræder.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |