Ordbog over det norske Folkesprog/Forkortninger

(1813-1896)
Utgitt av Carl C. Werner & Comp.,  (s. XVI).

Forkortninger.

a - a.
Betegner at Præsens og Imperfektum have „a“ i Endelsen.
aab.
aabent, med Hensyn til Udtalen.
acc.
Akkusativ.
adj.
Adjektiv, Egenskabsord.
adv.
Adverbium.
Ag.
Agershuus (Stift).
alm.
almindeligt.
Ang.
Angelsachsisk.
B.
Bergens (Stift).
bst. F.
den bestemte Form.
comp.
Komparativ.
conj.
Konjunktion, Bindeord.
Dial.
Dialekter, Bygdemaal.
e - de.
Præsens har „e“, og Imperf. har „de“ i Endelsen. Ved „e ‑ te“ angives, at Imperf. ender paa ‑te. Ved „e ‑ e“ et betegnet, at Roden allerede ender med d eller t, og at der altsaa ikke tilføies noget nyt d eller t i Imperfektum.
Eng.
Engelsk.
f.
femininum, Hundkjønsord.
Fl.
Fleertal. — fl. flere.
Gbr.
Guldbrandsdalen.
G. N.
Gammel Norsk.
Gram.
Grammatiken.
Hall.
Hallingdal.
Hard.
Hardanger (i B. Stift).
Hedm.
Hedemarken.
Helg.
Helgeland, Nordland.
Holl.
Hollandsk.
Imp. (ipf.),
Imperfektum.
Indr.
Inderøen (i Tr. Stift.)
Isl.
Islandsk.
Jf.
Jævnfør, sammenlign.
Jæd.
Jæderen (i Kr. Stift).
Kr.
Kristianssands (Stift).
m.
masculinum, Hankjøndsord.
n.
neutrum, Intetkjønsord.
Namd.
Namdalen (i Tr. Stift).
N. Berg.
Nordre Bergenhuus Amt, eller oftere: den nordlige Deel af Bergens Stift.
Ndm.
Nordmør (i Tr. Stift).
Nfj.
Nordfjord (i B. Stift).
Nhl.
Nordhordlehn (ved Bergen).
part.
participium.
pl.
pluralis, Fleertal.
pron.
Pronomen.
præp.
Præposition, Forholdsord.
r
(ved Fleertal) betegner, at r tilføies i nogle Dialekter, f. Ex. „Elva, r“; d. e. deels Elva, deels Elvar.
Rbg.
Raabygdelaget.
Sdm.
Søndmør (i B. Stift).
Sfj.
Søndfjord.
Shl.
Søndhordlehn.
St.
Steder, Egne.
Stav.
Stavanger (Amt).
Subst.
Substantiv, Navneord. (Betegnes ellers ved m. f. og n.).
Sv.
Svensk.
Sæt.
Sætersdalen (i Kr. Stift).
T.
Tydsk.
Tell.
Tellemarken.
Tr.
Trondhjems (Stift).
ubst. F.
den ubestemte Form.
v.
verbum, Gjerningsord. — v. a. verbum activum (med Objekt). v. n. verbum neutrum (uden Objekt).
Vald.
Valders (i Ag. Stift).
Ørk.
Ørkedalen (i Tr. Stift).
Østerd.
Østerdalen.

=
betegner at Ordet svarer til, eller betyder det samme som følgende.
:, og ɔ:
det er, det betyder.
betegner deels at en Lyd mangler, deels at den foregaaende Stavelse har en stærk Betoning.

Figuren „ꜳ“ svarer til Dansk aa og Svensk å. Dersom man i et Skrift vil anføre noget af de Ord, som her ere skrevne med ꜳ, behøver man kun at sætte aa eller å istedetfor samme. I dette Tilfælde kunde man ogsaa udelade de Bindetegn, Apostrofer og Parentheser, som ere indskudte i selve Ordene.