Sond-Skrivar’n
I nogre og førretjuge Aar va han Jakup Knutsson Skrivar i Nørdre Gullbransdale. Han kjøpte Sonde paa Vaagaa og budde der te sin Døyan-Dag; de va ein rik Mann og Bone hans kom se godt fram. Ein ’taa Sy’nom hans vart Prest i Danmark, tvo va Skrivare og va att-aat „Assessorer i Oberhoffretten og Vise-Laugmænd“, den fjorde styrde Gardsbrukje aat eine Brore og va „hans Tjener“ baade paa Ting og Kantor. Den eine ’taa desse fire Brørom heitte Hendrik og kalla se Hendrik Jakobsen Smidt; han vart Skrivar paa Vaagaa i 1690; førr ha han i mange Aar styrt Embette for di gamle Far sine. Elles fekk han Brev paa Embette ette Fare allt i 1685.
Sond-Skrivar’n, „han Hendrik Sonde“ som Folk oftast nemnde ’om, va ein go-te-se Kar. Att-aat Skrivar-Embette va han „Assessor udi Oberhoffretten og Vise-Laugmand i Valders“ og i Kvikne og Skaabu kalla døm han stødt Hendrik Lo’mann. Fruga hans heitte Maria Glad og va full’taa saamaa Ækten som Lo’mann i Upplanndom, han Hans Glad og Presten paa Vaagaa, Kristoffer Eriksøn, som ou kalla se Glad. Ho va Dotter aat Assessor Glad som va gjift me henne Maren Grüner. Han Hendrik Sonde vart snøggt ein rik Mann og bar te aa kjøpe upp Garde baade i Vaagaa og i andre Bygde. Her i Bygden aatte han Sonde, Haakaasta, Kloness og 4 mindre Garde, inn-paa Folldale aatte han ei heil Laan me Garde og naar Leiglenningann hans der i Bygden kom me Uksom, døm ha ale upp aat ’om i Lannskyll, va de ei stor Drivt, kaar Vaar. Og paa Lom, Lesja og Fron ha han Garde og Jord-Eigo, han sette burt; ut-paa Toten aatte han den store Garden Rognsta. Paa Sonde sette han upp ei trihøg Stugu og de va den Ti’e den einaste Stugo i heile Gullbransdale me tri Høgde, ho va no namnspord ou, ivi heile Dal’n.
Sond-Skrivar’n skulde vera ein go’ Ræv som visste aa fylle Pongen og Folk sa mykjy ’taa all di Smorningje, som kom aat Sonde fraa alle Kante, feite Yksne, Bukke, Heste og Vill-Vare. Men Embette sitt røgta han væl og Dommann hans sto se oftast for høgre Rette. Han ha go Gjerd paa aa umgaa-ast me Bygdafolk og va ein gjemennle Kar, men Vag-Verin trudde ’om ikje forr-væl og alle’minnst, naar han va mest go’beine[1]. De va ein stout og stasele Mann, han Hendrik, som ha Vet paa aa leva millom di Store ou, for naar han summe Gongo møtte i Oberhoffrette, kom han i-gjest[2] baade hjaa Statholdar og Bisp og alle di Store inne i By’n. Difor klædde han se baade fint og dyrt og fylgde Mota paa alle Vis. Naar han kom ri’ande te-tings paa di svarte Danske Merr’n, han ha faat i Gaave fraa „Visestatholder“ Krag, i polsk Huve me Maarslag[3], me Sylv-„Hirtsfænger“ og sylvslii „Gehæng“, saa ruvde nok han Hendrik i Sale. Og naar han lydde Messe paa Høgti’s-Daagaa’m og kom i gul El’shu’-Brok me 16 Sylvknappe, graa Vest me 34 Filigrans-Knappe, sylv-lista graa Kjol me 23 store, snaaraa[4] Sylvknappe, spansk Parik og Demant-Ring me 9 Steine paa Fingre, saa gat nok mange paa, at slik Stas ha døm ikje seett sia’ Gjyll-Løva[5] foor. Naar han skulde paa Lang-Ferd um Vinter’n, sat han i ein graa Uttapaa-Kjol, fo’ra me Bjønnskjinn og me 2 Tyl’te støypte Sylvknappe; paa Reiso i Tinglagje gjorde han de me ein gomol graa Klæ’es-Kjol som va venda einn Gong, og va fo’ra me Maar-Nakke og ha 3 Tylte me Sylvknappe. Han ha 2 sylvsligne Sle’a-Skrin og Kjørkje-Slean hans va maala bron og grøn.
Og Storstugo paa Sonde va sagte ou fin me Bona som va setande! Ein stor Spil paa Veggje me Rame ’taa Ibenholt, kvite Stole me rou’t Lær paa, maala og utskaarne Skaap og ei stor Eikje-Kjiste me slikt framifraa Smi[6], at di beste Smeann i Bygden gjekk der og tok se Mønster ’taa di. Paa Sale sto allt Sylv-Tye, ei heil Ryggje-Børd, og der sto ei Seng me rou’t Umheng forr, „garneret med rødt Taft og dobbelte Kapper samt Plumager af rødt Uldgarn“; tvæ Eikje-Kjisto me uthogne[7] Jønn og onde-lagt Blek. I Vetl-Kammerse ve Sal’n sto ei stor Kjiste maala rou’ og blaa og tvæ Sengje, ei me Umheng ’taa Rask[8] og ei me „rødt Vattertafts Omhæng med Silkefrynser, bestaaende af 8 Stykker“. Sia’ va de Rum ette Rum, alle me Bona ’taa gjildaste Slag: Foutkammerse, Skrivarstugo (Kantore), Skulstugo og i nere Høgden Daglestugo, Kjøken og Sengjekammers, for de va nie store Rum i di trihøge Stugun paa Sonde.
Fruga hans Hendrik va ei snill og glup Menneskje alle tykte væl um. Døm ha ein Son, heitte Hans Jakup og va fødd 1704; Aare ette fekk døm Tvillinge men baade More og Bone dø trast. Mea’ More laag paa sitt Siste, sat han Hendrik fram-me Sengen henna og best de va kom de naagaa inn-paa Glase og sporde: „Marie Glad! vil du vera me?“ Ho tordes ikje gjeva naagaa Svar trast for ’om Hendrik Skull, men da de sporde upp-att andre Gongen svaaraa ho: „Ja!“ Trast ette andas[9] ho. I siste Aarom han Hendrik livde, budde han de meste paa Haakaasta, for han treivst be’re der hell paa Sonde. I 1719 var han ei Ferd i Valders paa beste Saamaare, de va ei Lagtings-Sak han ha forr paa Aaasta’e. Da han kom att ivi Valdersflye, laag han i Grasviken um Natte, men um Maargaan va han saa laak vorte, at de va me Nø’ han heldt se i Sale og de kniptes, at han naadde Sonde me Live. Han dø den 19de Juli 1719. Son hans va berre 14 Aar da Far’n dø og Bue kom onde Skifteretten. Daa Sonde og Haakaasta va de 48 Heste, 78 Nout, 124 Saue, 68 Gjeit og 12 Svin; i Folldale 70 Nout i Fødsle. Heile Bue me Loust og Fast vart taksta for 23 449 Riksdale som svaaraa te paa Lag 430 000 Krono i voro Pening og me Pening-Verdaagaa som no er. Baade han Hendrik Sonde og Fruga laag salva[10] onde Kjørkje-Golve i Vaagaa-Kjørkjun. Fruga laag me eit Baan i kaar Arm og Kjista va saa brei, at døm lout skjera utu for henne i eine Døra-Skjiun i Kjørkje-Dør’n førr døm fekk ho inn.
De ha vore sagt for eit gomolt Ord, at de jemnast kjøm ein Gy’ar ette ein Gjøymar og saales kom de te aa gaa paa Sonde. Da Son hans Hendrik vart myndog og fekk Medel’n sin onde Henn, va han eit slikt Øylann, at de ha vore um-taalaa sia’ all sin Dag. Fa’bro hans ha styrt Bue ette Far’n dø og han ha gjort i Pening allt, han berre kunna, paa di 9 Aarom han styrde. De er fortalt, at de va eit lite Kammers paa Sonde som Peningann va i og der sto døm skaaraa[11] paa Kant ivi heile Golve, saa tett, som døm aatte Rum. Da han Hans Jakup fekk Nyklann aat Pening-Kammerse, gjekk han sta’ læste upp Døre og saag inn; „Glæder og fryder eder!“ sa han, „her kommer eders Forløser!“ Og de va ou Gut, som ikje va lengje paa løyse døm ut og som fekk Føt onde[12] Rikdommen han Hendrik Sonde ha gjøymt ihop. Han somla og drakk og heldt store Herr-Gjestbo i Einingen; kaar han foor gjekk han me Lummom fulle ’taa Pening og ofte naar han dansa, rosste de Pening ut-ivi Golve. Va de da nugun, som vilde hemte døm upp-att sa han Hans Jakup: „Aa la bare ligge, det er saa passe til Gulvefeieren.“ Eingong va han me i eit Gjestbo og da ga han Brur’n 700 Riksdale i Skaale; ein a’an Gong ga han burt Pillarvikje for ein god Dugurd. Paa Sonde heldt han 18 Heste, 19 Bikkjo og 3 Kjy og um nogre Aar gjorde han Ende baade paa Peningom og paa Garde og Grunn.
- ↑ go’beine: beinksamd, tenestviljug.
- ↑ i-gjest: te-gjest.
- ↑ Maar, Uttala er Mol me tjukk l.
- ↑ snaaraa: tvinna, snudde, „snoede“.
- ↑ Gjyll-Løva: U. F. Gyldenløve.
- ↑ Smi: 1 Sme-Arbei, 2 Jønning, „Beslag“.
- ↑ uthogne: gjønom-hogde.
- ↑ Rask: tonnt Ull-Ty fraa Arras i Frankrikje.
- ↑ andas: ga upp Aande.
- ↑ salva: „balsameret“.
- ↑ skaaraa: setja paa Kant, felle ihop tettast de eig Rum.
- ↑ fekk Føt onde: ga døm Føt aa gaa paa.