Sorenskriver Mathies Skaanlunds Autobiographi

Ludvig Daae

Sorenskriver Mathies Skaanlunds Autobiographi

Historisk Tidsskrift, første Række, tredje Bind, 1875 (s. 97-194).

SORENSKRIVER MATHIAS SKAANLUNDS AUTOBIOGRAPHI.

ET TIDSBILLEDE FRA CHRISTIAN DEN FEMTES DAGE.

UDGIVET I UDDRAG

AF

L. DAAE.

Det Haandskrift, hvis væsentlige Indhold her offentliggjøres, blev 1847 skjænket vort Universitets-Bibliothek af en af dets Forfatters Eftermænd, Sorenskriver A. B. Richter i Orkedalen, og det maa altsaa antages at have henligget i Sorenskriverarchivet i over hundrede Aar. Udførligere Autobiographier, disse umistelige Kilder til Sæders, Skikkes og Tænkemaadens Historie, høre, som bekjendt, for Danmarks og Norges Vedkommende til de store Sjeldenheder, og nærværende Stykke vil allerede af den Grund fortjene at udgives. Skaanlunds Optegnelser udmærke sig derhos ved et tiltrækkende og i høi Grad afvexlende Indhold, og han fortæller sine Erindringer simpelt, naturligt og ikke uden Liv. Som det vil sees, var han af Fødsel en Skaaning, og der forekommer ogsaa i hans Optegnelser flere Træk fra Skaanes Forsvenskningstid. Han var oprindelig bestemt for den studerende Bane, men forlod snart denne og blev, allerede ganske ung, Lakei, først hos Norges senere Vicestatholder Just Høg, dernæst hos Christian den femtes uægte Søn Christian Gyldenløve. I begge Herrers Tjeneste kom han til at foretage lange og fleeraarige Udenlandsreiser og benyttede sig under disse med Skjønsomhed af enhver Leilighed til at lære, navnlig flere nyere Sprog. Saavel udenlands som ogsaa ved Hoffet har han været en omhyggelig Iagttager og optegnet mere end et characteristisk Træk, skjønt han naturligviis ofte røber sin lakeimæssige Opfatning.

Fornemme Herrers Kammertjenere og Lakeier havde i hine Dage en let Adgang til civile Embeder, et Forhold, der endog vedligeholdt sig i en rum Tid efter den juridiske Embedsexamens Indførelse (1736), indtil endelig Struensee ved en Cabinetsordre af 12 Febr. 1771 befalede, „at Domestiker ei maa foreslaaes til noget offentligt Embede.“ Skjønt Skaanlund var oprigtig nok til at fortælle Cancellipræsidenten, at han ikke forstod det Mindste hverken af den danske eller norske Lov, blev han alligevel, endog uden selv at have begjæret det, udnævnt til Sorenskriver. Som saadan har han udentvivl med Hensyn til almindelig Dannelse indtaget en ret anselig Plads mellem sine Embedsbrødre, af hvilke vistnok de Fleste lidet havde lært udenfor Regning, Skrivning og de nødvendigste Lovsteder.

Hans senere Skjebne er lidet bekjendt. Af Chr. Langes haandskrevne Fortegnelser over norske Embedsmænd erfares, at han i 1725 fik Lieutenant Lyder Brandt til Medhjelper i Embedet, og at han rimeligviis maa være død 1731, i hvilket Aar Brandt blev virkelig Sorenskriver.

Ved Udgivelsen har jeg anseet det ufortrødent at gjengive Forfatterens egen slette Retskrivning, ligesom jeg med Hensyn til Anmærkninger har iagttaget Sparsomhed. Et Par Steder af Autobiographien, som allerede ere trykte i en foregaaende Meddelelse („Nogle Holbergske Analekter“) ere her udeladte.

---

Anno 1618

er min sal. Fader Niels Nielsen fedt i Melby udi Gjengeherred i Skaane af ærlige Forældre, hans Fader sammesteds Præst, og hans Moders Navn var Sidsel Hans-Dotter. 1621 er min sal. Moder fedt i Øse ved Helsingborg af ærlige Forældre. Der nu min sal. Faders Forældre i hans unge Aar var ved Døden afgaaen, søgte han sin Fortun, hvor Lykken ham Brødet havde bekjæret, iblandt andet kom haa i Tjeneste hos ... Güldenlew^[1], hvilken blev ihjelslagen af en Bryggersvend paa Kjøbenhavns Gade. Siden kom han i Tjeneste hos Velb. sal. Frederik Skade, dernæst hos Velb. Christopher Walkendorf paa Ellinge og var hans Ridefoged. Min sal. Moder iligemaade efter hendes sal. Forældres Frafald begav sig hen at tjene godt Folk, som i Helsingør og Kjøbenhavn, og sidst hos Mag. Ole Bager i Lund, strax han var gift. Sammesteds indfaldt mine sal. Forældre (i) et kjærligt Ægteskabs Venskab tilsammen og bleve der viet udi Lunds Domkirke af Mag. Hans Erenst. I samme deres Ægteskab haver Gud velsignet dem med elleve Børn ......

Anno 1657 Fredagen den 9 September er jeg født til Verden udi Lund i Skaane, og efter Daab og Christendom haver mine sal. Forældre ladet mig oplære i Catechismo og Børnelærdom ved Skolegang først hos en smuk Skolemester ved Navn Jens Harrebo, dernæst hos Peder Madsen, videre saa mine kjære Forældre til min Velfærd at befordre i Fremtiden, satte mig derfor 1667 udi Lunde latinske Skole.

1668 Caroli Dag erindrer jeg, da Academiet i Lund blev indstiftet, skede med en stor Procession, Kimen og Klokkesang til Kirken. Biskopen D. Peder Winstrup, Procancellarius, alle Professorerne forføiede sig til Kirken fra Bispegaarden. For dem gik Pedellerne, tvende med hver en forgyldt Stjerne og røde Fløiels korte Kapper, paa begge Sider af Professorerne gik deres blaaklædte Vagt med Helleharder og det svenske Vaaben i støbt Plade paa Brystet. I Kirken holdtes en skjøn Musik, hvornæst de høilærde Mænd gjorde deres Orationer i den Kirke Part bag Alteret over Krafts Kirke^[2], hvor Alting var sirlig udstafferet, først den store Stol, hvor de deres Tjeneste skulde forrette, dernæst de lange Trappe-Bænke, hvor Professorerne sade, desforuden paa begge Sider i bemeldte Kirke Part ovenpaa var bygt til alle Studenterne. Der nu Alting var fuldendet i Kirken, forføied de sig under Musik og Klokkelyd til Bispegaarden, hvor de bleve imodtaget og hilset med Stykker og Kanon Skud samt Herpukker og Trompeter, som var did skikket fra Malmø, hvor de siden med Gouverneuren og flere Store bleve paa det herligste tracterede, og derimellem ved Skaalernes Omgang blev Stykkerne løset, indtil over Midnat, at de udi stor Glæde skiltes ad.

1669 tog mine sal. Forældre mig fra Latin Skolen igjen og satte mig til en smuk dansk Skolemester ved Navn Adam der at informeres udi Regning og Skrivning. Endeel deres Haardhed med Ungdommen confundered mit ingenium, og (jeg) lærte lidet, endeel det svenske Aag siden Academiets Opkomst begyndte alt mere og mere at indrøddes (!), gik saa i Skole til 1671. ..... Samme Aar blev jeg begjæret at tage Tjeneste i Lund hos en svensk Herremand, hvilket jeg forsøgte paa et halvt Aars Tid, men som det svenske Væsen ei stod mig an, qvittered jeg.

1672 var jeg første Gang i Sølager, Landskrone, Helsingborg og Alrom med Mag. Ole Birger, hvor Marie Margrete Olsdatter Bager havde Bryllup med Præsten i Alrom. Samme Aar kom Mons. Georg Burchard hid til Lund, han var Broder til Professor Mag. Iver Wandals Kjæreste Kirsten, denne havde reist for Hovmester udenlands med de velb. Herrer Holger og Tage Thott, han loved mig Tjeneste hos Velb. Holger Thott, hvilket og skede.

Men da jeg 1673, 1 Marts reiste med Mons. Burchard (ellers Borch) til Holger Thottes Gaard Sefvede, var der alt en anden Brudedreng til hans forestaaende Bryllup (som paa de Tider var brugelig) antagen, da beholdt Mons. Borch mig til sin egen Opvarter, som var til min Lykkes bedre Forfremmelse.

14 Marts reiste min Herre til Kjøbenhavn. ....

8 Mai reiste han til Helsingborg til Doctor Christian Fosses Bryllup, som der stod sammesteds.

16 ditto reiste vi til Malmø og Kjøbenhavn.

6 Juni reiste vi fra Kjøbenhavn til Velb. Hr. Ole Rosenkrandses Gaard til Holger Thottes Bryllup.

8 ditto havde Holger Thott Bryllup paa bem^te Gaard Egholm^[3] med Ole Rosenkrandses og Fru Helle Krabbes Datter, Jomfru Helvig Rosenkrands, hvilket var meget prægtigt med en stor Forsamling af Adel og Paarørende, som vare der i 8 Dage med overflødig Spisning og Drik af alle Slags, Dands og Glæde, hvortil de havde Violonger samt Herpukker og Trompeter af Kongens Garde. Klæde Dragten var ikke den ene Dag, som den anden. Dagen, efter de vare copulerede, indstilled sig de unge Brude Folk i den store Brude Sal, staaendes, hun ovenfor hannem, havde et 4 kantig Bord med en hvid silke Dug bred frem for sig, hver da Morgengaven blev præsentered. Dernæst fremkom hendes Forældre og foræred dem den skjønne Herregaard Marsvinsholm i Skaane, af Værdi med underliggende Gods og Herlighed til 30,000 Rixd. Siden kom Adelen af begge Kjøn fremtrædendes, hver med sin Brudeskjænk og med en Gratulation nedlagde den paa bem^te dugbredde Bord for Brudeparret. Da denne Ceremoni under Herpukkers og Trompeters Klang var til Ende, havde de et skjønt Sølvtaffel, bestaaende udi Tallerkener, Fade, Skeer, Kander, Bægere, Pocaler med videre at opregne, dreven og slebet, forgyldt og uforgyldt, som bedrog sig til en temmelig Sum. Siden gjorde de unge Folk deres Contragratulation baade i Særdeleshed og i Almindelighed, derefter gik de tilbords og levede saa i før ermeldte Glæde.

Til saadanne kostbare Brylluper og Barseler bad Adelen Kongen, Dronningen eller Prindserne, endeel at nyde saa stor Naade, endeel den Regalitet, der hos fulgte, enten de kom eller ei. Ellers var her Ingen fra det kongl. Huus, men Kongen har siden forbøden ikke alene slige misbrugelige og overdaadige Bekostninger, men endog at ingen Brude- eller Faddergave maa gives eller tages under vedbørlig Straf. ..........

Anno 1674.

Har jeg reist med min Herre meget omkring i Skaane.

6 Juli reiste jeg med hannem atter over til Malmø.

10 ditto saa jeg Kongen af Sverrig, Carl d. XI., tilhest i Malmø, ridendes fra slottet paa en guulblak Hest. Hans Klædning var paa samme Couleur. Enkedronningen, hans Moder, kjørte i en Caros med 6 Heste, de fulgtes ad til Raadhuset, hvor de lod sig af Magistraten tractere. Han var en vakker ung Herre, brugte sit eget Haar.

11 ditto gjorde Tage Thott, Enkedronningen Kammerherre af Sverrig (endskjønt han var dansk Adel fød), et kosteligt Banket og tractered alt det svenske Hofs Cavallerer og Jomfruer i Regard af dette, han var forlovet med Fru Mette Rosenkrandses Datter paa Hikkebjerge i Skaane, Jomfru Krabbe, at der med samme kunde see hende, saa og at invitere dem i sit eget Huus i Malmø, hvortil han havde ved min Herre, sin gl. Hovmester, ladet fra Kjøbenhavn bestille fransøske Kokke, Sukkerbagere og Violonger, hvorfor dette Gjestebud langt over(gik) det Magistratiske Gjestebud, som tractered Kongen.

14 ditto reiste vi over til Kjøbenhavn igjen.

18 August reiste jeg med min Herre til Samsø, hvor hans Broder, Mag. Jens Borch, var Præst paa Tranbjerg, hannem at besøge. Var der i 8 Dage og 4 Dage hos hans Svoger, Mag. Jacob Jersin i Kalundborg. ......

Anno 1675.

8 Febr. gav Hs. K. Maj. den svenske Ambassadeur, Grev Niels Brahe, Audience.

7 Juni blev vores prindsesse Ulrica Eleonore forlovet eller tilsagt Kong Carl d. XI. af Sverrig efter Grev Brahes Anmodning paa sin Konges Vegne.

20 Juli gav Kongen den svenske Envoyé extraordinaire Lilienkrona Audients, hvilken strax reiste tilbage. Nu begyndte det at lade sig ansee til Krigen mellem os og Sverrig. Imidlertid var jeg med min Herre over i Skaane, som havde begleidet Fra Hells Krabbe over ad Skaane til Marsvinsholm, hvor hendes Datter Fru Helvig Rosenkrands laa i Barselseng, hvorfor vi ikke torde bie der længere, men forføied os strax til Helsingborg, da var Færgestederne forbøden paa begge Sider. Endelig var Commendanten saa føielig og paa hendes venlige Anmodning lod hende og os passere imod Garand, at Folkene skulde komme tilbage igjen, hvilket hun endda maatte fornøie med 10 Rixd. Der vi nu traadte i Baaden, var den nær sunken af Folke Mængde, som vilde være med, og maatte derfor jage en stor Deel af igjen, som efterstod med grædende Taare.

Der vi nu kom til Helsingør igjen, vilde Vores endelig beholdt den svenske Baad og Folk, men Fruens Forbøn og Velbekant hjalp dem løs, dog de kom ei længer, end blev i deres Baad ved Broen for Kundskabs Skyld. Paa den Maade slap vi igjen over paa vor rette Boldgade.

2 September blev Krigen med Sverrig publiceret.

3 og 4 ditto sammentaltes Kongen og Churfyrsten af Brandenburg i Lante Mecklenburg, hvor begge deres Armeer conjungered sig.

7 ditto berendte Hs. Maj. ved General Sandberg den Stad Wismar.

..............................

13 ditto tog vores Folk Hveen ind.

18 ditto maatte Rostock indtage dansk Besætning for Magazins Skyld.

28 ditto blev Kong Carl XI. kronet til Upsal.

2 Nov. døde Admiral Cort Sivertsen Adeler, født i Norge.

5 ditto bekom Kongen den faste Ø Hvalfisken for Wismar.

13 Dec. bekom Kongen Wismar ved Storm og Accord.

16 ditto holdt Kongen, Dronningen og Prinds Jørgen sit Indtog i Wismar.

23 ditto kom Hoffet lykkelig til Kjøbenhavn igjen.

I dette Aar har jeg reist meget i Skaane baade Vinter og Sommer, indtil Færgestederne blev forbøden, og var ofte i Stæderne, som Malmø, Helsingborg, Landskrone, Lund og Ydsted (hvor Børge Rosenkrandses Bryllup stod med Jomfru Sehested), item Herregaarde, saasom: Sefvede og Marsvinsholm tilhørte Holger Thott tilligemed Tulisbo, Agerup og Brøde, Eriksholm tilhørte Tage Thott med 500 Bønder til, Krogholm tilhørte Baron Jørgen Krabbe, som havde deres Søster, Fru Jytte Thott, deres Moder, Fru Maren Rosenkrands boede paa Sefvede. Jeg var og paa Skabersø, tilhørte deres sal. Farbroder Auge Thott, paa Hikkebjerge, tilhørte Fru Mette Rosenkrands, en Enke efter 3 Mænd, Trolle, Bilde og Krabbe, Ugerup tilhørte Auge Rammel, alle skjønne Herregaarde, hvilket i det skjønne Land var kosteligt iblandt dem at reise.

...... I Kjøbenhavn logered vi hos hans Svoger Henrik Werner, som var en Rhinskviinshandler, hvor jeg havde overmaade godt, thi der betalte han sin og min Kost og Logement. Hvilket anlediger mig at antegne min Herres Sødskendes Navne. De vare Bispebørn af Jylland, deres Fader Mag. Johan Burchard,^[4] han havde ikkun en Broder, som bemeldt Præst paa Samsø, en Søster i Kjøbenhavn, som havde først Viinhandleren Albert Dysseldorp, siden bem^te Henrik Werner, hendes Navn var Elisabeth. En Søster Karen havde Mag. Henrik i Helsingør, nu Enke og boer her i København. En Søster havde mester Iver Wandal, Professor udi Lund, han var Bispen Doctor Hans Wandals Broder. En Søster i Kalundborg, Alhed, havde Mag. Jacob Jersin.

Jeg var og med hannem paa General Procureur Doct. Peder Scavenius’s Herregaard og i Holbek, og som Intet videre forefaldt at reise, lod min Herre mig gaa i Regne- og Skriveskole her i Kjøbenhavn, for at igjentage, hvis jeg i saa Maade knude have forsømt eller glemt. Saa har jeg nu i dette Aar reist tilsammen 137 Mile. Efter jeg forleden

Aar var syg, bar jeg dette Aar Paryk.

Anno 1676.

8Jan. døde den tapre Helt Hertug Bernhard paa Pløns Slot af en Feber; han var Oberfeltmarschal.

12 ditto indtog den kgl. General Boudis tilligemed de Allierede den Beretning Calsburg i det Hertugdømme Bremen.

20 ditto blev Hertug Johan Adolph til Pløn Oberfeltmarschal i den Afdødes Sted.

28 ditto døde Geheime Raad, Feltherre og Ober Krigs Resident Grev Schack, som var Ao. 58 og 59 Commendant i Kjøbenhavn i den svenske Beleiring, tilligemed Feltmarschal Eberstein udi det navnkundige Slag paa Fyen d. 14 Nov. 1659, hvor den svenske Armee blev nedlagt, at der ikke undkom mere end to af de Fornemste, nemlig Pfalzgreven af Sulzbach og Grev Stenbock.

8 Marts blev paa Kongens Befaling den Stad Tønningen og Stapelholm skandse sløifet. Tilhørte Fyrsten af Holsteen.

11 ditto lod Hs. K. Maj. den hidtilværende Stor Canceler Grev Griffenfeldt samt hans Svoger Stadsobersten og Borgermester Fogh arrestere. Skede saaledes: saa snart han kom efter Sædvane, og som han kom i Løngangen, stod General Arnsdorf med en armeret Vagt og tilspurgte ham, hvor han vilde hen, svarede: til Kongen, derpaa sagde Arnsdorf: nu ikke mere, I skal følge mig, da førte han hannem op paa Bibliotheket ved Slottet og tog strax Kaarden fra ham til nærmere Ordres. Derpaa blev ført en Chaluppe derfra med stærk Vagt ud til Castellet, hvor han sad til nærmere Forhør, men Fogh til Slottet. Strax blev i samme moment deres Gaarde og Bo forseglede. Videre dette at fuldføre kan jeg ikke efterlade, endskjønt det ikke følger samme Maaneds Datum.

6 Juni blev han efter sin Doms Formelding ført til Rettersteden i Castellet at henrettes, der, efter Dommen var oplæst, blev hans Vaaben for hannem af Bøddelen sønderbrudt, og der han nu til Døden var beredt, og i samme Moment, at Bøddelen skulde gjøre Ende derpaa, som var et Øieblik nær, blev Kongens Pardon udraabt paa hans Liv til et evigt Fængsels Forvandling. Hans Dom lyder saaledes: ..................................... Denne Afsigt gik ud paa Tryk. Iligemaade kom for Lyset tvende Slags Kobber Mynt, den ene havde paa den ene Side en Ugle, som havde 5 Kort i den ene Fods Kløer, paa den anden stod paa Tydsk: forseet er forspildt. Der udgik og nogle Vers paa Latin, Dansk og Tydsk. Denne Mand var begavet med en stor Forstand, hvorfor han blev i slig værdighed ophøiet, men hvad er det, naar man lader Hovmod faa overhaand. Jeg erindrer, at hver Dag Kl. 11 havde han saa stor Opvartning, at for hans Gaard, hvor han boede paa Kjøbmagergade, var snart saa mange Carosser som for Kongens Slot Kl. 12. Hans Liberi var blaat med sort, hvidt, rødt, Sølv- og Guldsnorer, var hele Streger af hvert Slags og gik i Slangeviis. Hans Lakeier gik for ham, naar han kjørte, med Sølvkaarder i Hænderne. Holdt som et fyrsteligt Hof. Han var paa ...^[5] Tønder Gulds Midler, dem fik Kongen, og gav han hans Datter, eneste Barn, en Tønde Guld. Han var og Enkemand. Brugte sit eget Haar. Jeg vil ei mere melde herom, men Gud regjere dem, som saaledes ophøies, at de tænke paa Gud og skikke sig efter Tids (sic) (denne var en Vintappers Søn); hvo, som staar, se til, han ikke falder.

12 Mai forordnede Hs. Maj. Geheimeraad og Statholder udi Fyrstendømmerne Slesvig og Holsteen Grev Friederich von Ahlefeldt til Stor Cantsler igjen, han lod sig bygge en skjøn Gaard af Bindingsverk bag Børsen, og der den Ao. ....^[6] afbrændte, kjøbte igjen General Lieutenant Rosenkrandses Gaard paa Kongens Torv.

6 Juni blev Hs. Excell. Velb. Hr. Just Høg beordret til Ambassadeur til den store Ambassade til Nimwegen udi Gelderland, hvor Freds Tractaterne skulde forhandles, samme Tid blev han Ridder af Dannebrog. NB. Hvor da min Herre bekom den Characteer at betjene bem^te Ambassade for kgl. Legations Secretaire.

Samme Dag blev Friederich Gabel beordret at gaa til Hessen og Christian Lindenow til Spanien, begge som Envoyées extraord.

15 Juni udi Kongens Nærværelse skede en General Mustering udenfor Kjøbenhavn ved Lyngby.

27 ditto seiled Admiralerne Tromp og Juel til Ysted, tvang Commandeur Fersen at opgive dem Staden, Skandsen.

Af denne Finte marschered den svenske Armee didhen, hvorover d. 29 Juni. Hs. K. Maj. landed med sin ganske Armee, som bestod i 30,000 Mand, ved Raa i Skaane mellem Helsingborg og Landskrone og mistede ikke en Mand, endskjønt Kongen af Sverrig var personlig i Landskrone.

4 Juli. Efter 3 Dages Beleiring tvang Kongen Helsingborg fra Commendant Hestsko, General Lieutenant Rosenkrands blev skudt herfor. Videre meldes ei om Kongens Fremgang, saasom den Nimwegiske Reise tager sin Begyndelse.

3 Juli reiste vi fra Kjøbenhavn (som Ambassadeuren var reist et Par Dage før). Vi kom til Ringsted om Aftenen og logered om Natten til Borgermesterens. Copiisterne Vilhelm Helt^[7] og Bartholomæus Hansen var med.

4 ditto reiste vi tidlig derfra, kom fra Korsør over til Nyborg om Aftenen. Et lidet Stykke derfra ligger rige Christen Skeels Gaard Raunholt, hvor vi for os der fandt hans Søn Jørgen Skeel og Anders Bilde, Fru Mette Rosenkrands paa Hikkebjerg i Skaane hendes Søn. Vi laa om Natten til Hr. Jørgens. De fulgte med.

5 ditto reiste vi derfra til Odense og Assens, kom strax over Færgestedet og fik Vogne til Hadersløf, om Aftenen spiste i Hamborger Herberg, reiste saa derfra om Natten lige til Flensborg, var lidet i Prindsen. Er en lang, smal Stad.

6 ditto reiste vi derfra og kom til Skoby, logered om Natten til Capitain Didrichs.

7 ditto kom til Rendsborg, en fast kgl. Stad, spiste der hos Raadmand Everts, derfra til Itzehoe, en kongl. Stad, ei fast, ligger ved det Vand Støra. Vi spiste om Aftenen i Hamborger Herberg, hos Johan Meid, derfra til Elmeshorn, en Flekke.

8 ditto reiste vi derfra og kom til Hamborg, hvor Hs. Excell. og Fru Karen Krabbe var, han logered i Kongen af Frankrig, og vi logered skraas over for i den Bremiske Vögel, var der paa 11te Dag og besaa Alting. Er en mægtig skjøn Handelsstad, er Anno 830 bygt, ligger i Stormarn, har mange skjønne Kirker, Raadhuset og Drikkestuben er værd at see, deels i gl. og ny Stad, i den ny er St. Michels Kirke med forgyldte Knopper, ligesom Nicolai Kirke.

19 Juli reiste Copiisterne, jeg og de fleste Domestikker over Vandet til Amsterdam, men Ambassadeuren, Herremændene og min Herre tillands ...... Der var og en Amsterdamsk Jøde med os paa Skibet, hvilket Slags Folk jeg ikke havde været i Compagni med før. De Andre overtalte mig (som han havde en Kjød- og en Smørkniv), at da han sad og fik Mad paa Dækket, tog hans Kjødkniv og stak op til Skaftet i Smørret og sprang min Vei, han tog strax Kniven og kasted overborde og saa efter mig. Men som han var alene og vi saa mange, gik den Vredes Flage over. Endelig, der jeg mødte ham paa Amsterdam Gade nogle Dage, efter vi var komne did, bad han mig venlig, om jeg ikke vilde følge med ham og besøge ham, men jeg troede ham intet.

28 ditto kom vi lykkelig til Amsterdam, hvor Ambass: alt var, og logered i det gl. Herren Logement. Denne Stads Stor- og Skjønhed falder vidtløftig at annotere, men jeg skal kjøbe mig dens Beskrivning, autor Filips v. Zesen.

29 ditto gik vi derfra med Træk Skøiten ....

30 kom vi til den Hag, hvor Hostedet er i Holland. En overmaade deilig Stad. Strax reiste Ambassadeuren og Mons. Borch til Nimwegen og bestilte der Huse og anordned Alting til sin behagelig Tjeneste. Imidlertid fik vi andre Kostpenge. Jeg fik ikkun 1 Ducaton om Ugen. Der Hs. Excell. kom igjen, leiede han sig et Hans strax ved Prindsens Dyrhauge, hvilken ligger tæt ind til Byen, hvor han holdt sit eget Hof, thi det var for kostbart, der han logerte i Keysers Hof, at holde saa mange Folk. Her bestilte han alt hans Meuble, som Sølvtaffel, Tapeter, Speile, Stole, Borde, Carosser, Hesteredskab med videre samt Liberi. Der dette var færdigt, reiste han med sit hele Hof den $\scriptstyle {\frac {13}{23}}$ October til Nimwegen. .................

28 Oct. kom vi til Nimwegen. Følger nu den Stad Nimwegens Beskrivelse, hvor denne store Ambassade skulde være. Denne Stad fører Vice Grevskabs Titel og er de Hollænders. En meget smuk Stad, ligger tæt ved Wallen, som er en stor Strøm eller Elv, som kommer fra Rhinstrømmen. Ned ad bemeldte strømme kommer en stor Mængde af alle Slags uforfalsket ny Viin, af Elven kostelig Lax og af Landet deromkring alle Slags Fisk, Fugl og Madvarer, som til slige Herrers Bord behøves, var ingen Fattelse, ellers hvad Torv, som der blev forødet, kom i stor Mængde fra Holland. ............................

Der Hs. Exeell. nu havde Alting i Beredskab, brugte han den Maade, som paa bem^te Ambassade var indrettet, han sendte med Caros en Cavalleer og Legations Secretairen til Mediateurerne, de Engelske Ambassadeurer, og ved en Compliment forstændigede, at Kongen af Danmarks Ambassadeur, Hs. Excell. Hr. Just Høg var alt ankommen her til Staden paa sin Konges Vegne som plenipotentiaire til denne Fredsforhandling. Derpaa sendte Mediateurerne deres Bud overalt til de andre Ambassadeurer der i Staden og lod dennem samme hans Ankomst insinuere. Hvorefter sendte enhver Ambassadeur sin Cavalleer og Secretaire til Hs. Excell. Hr. Just Høg med en Gratulations Compliment og begjæred derhos paa sin Ambassadeurs Vegne den Time, paa hvilken han kunde nyde Audience hos hannem. Hvorpaa Hs. Excell. gav Enhver, som Budet kom til, den Ambassadeur, sin Andience Time til om anden Dagen og det uden Forskjel, hvis Herre han var fra, men ligesom Budet kom først til hannem, hvormed al Rang Disput blev forekommen. Den anden Dagen kom da enhver Ambassadeur til den rette bestemte Tid, som af Just Høg til deres Bud var given. Da han kom nu kjørendes i Gaden med en stor Eqvipage af Lakeier, Pager og Herremænd samt med mange Carosser, nogle med 6 og mange med 2 Heste for, maatte al vores hele Suite af Mandkjøn comparere til Øiesjun, alt Liberiet stod udenfor Døren, til han var nær, og Cavallererne i Forstuen. Da han var nærmere, gik Lakeierne og alle de, som bar Liberi, ind i Forstuen, og Svitzerne stod næst Døren. Disse alle stilte sig i to Rader i Forstuen, og Cavallererne med Marschallen kom ud om Døren og tog først imod ham, og, i det han steg ud af sin Caros, kom Hs. Exc. fremtrædendes, at han tog imod ham ret i Forstue Døren. Saa gik da strax vores Cavallerer og Marschallen for dem begge alt ind igjennem og ind i Antichamberet til Audience Døren, der fulgtes begge Ambassadeurerne ind ad og satte sig paa de beskikkede 2 Stole ud for hinanden under Himlingen med begge deres Hatte paa, ellers blev Døren derfor strax af Pagerne tillukt. Den Fremmedes Cavallerer, som fulgte bagefter, bleve tilligemed vores samt alle Pagerne i Antichamberet. Der de nu havde været sammen saaledes en halv Time, kom de ud igjen, og alle Cavall: og Pagerne gik for, dog først deres Lakeier. Vi indstilled os i vores forrige Sted i 2 Rader i Forstuen, og Vores fulgte den Fremmede til Forstuedøren, og stod der hver, til han havde sat sig udi sin Caros, dermed gik man ind igjen.

Den 3die Dagen hernæst gav Hs. Exc. Hr. Just Høg alle disse Ambassadeurer, som havde været hos ham, Contravisit paa samme Klokkeslet, som de havde enhver været hos ham til, saaledes: han sad i sin kostbare Caros med rødt Gyldenstykke i Mønster udenpaa udhuggen og forgyldt heel deilig med 6 staalgraa skjønne Heste for, for hannem gik alle Lakeierne, ved Siden af Carossen Pagerne. Dernæst kjørte de andre Carosser, som var med hans egen 5 i Tallet, de 3 var hver med 6 Heste for, de andre hver 2 for, hvorudi sad Marschallen, Cavallererne, Secretairen, Hofmester og Staldmester med Videre. Der han nu kom til den Ambassadeur, hvorhen han havde sig agtet, forefaldt samme Ceremonier der, ligesom hos os var passeret, og gjorde han saa sin Haand fri den Dag hos de Keiserlige, Engelske, Spanske, Franske, Svenske, Brandenburgske, Hollandske og de flere, dog ikke som de her ere rangered. .....

Hver Lørdag gav (han) mig Penge, og jeg hannem der imod en Regning, hvilket continuered saa længe vi var der, det min Copie eller Gjenpart Bog udviser. Ellers varted jeg ei videre op end over Borde ved Maaltid, saa og naar han kjørte ud i Contravisit eller til General Conference, saa og, naar nogen Ambassadeur kom til ham en visite.

Saa havde nu Hans Excell. iligemaade Alting færdig tilligemed sin Gaard, som bestod af 2de Gaarder bygt udi en. .... Antichamberet og Audience Gemakket vare kostelig beprydede med Himling, Kongens Skilderi derudi, Speile, Tapeter, rare Borde og Stole m. V. I lige Linie fra Gadedøren var Kirken, hvilken blev brugt til mere end Kirke, til Spisesal om Sommeren og til Bal og Masquerade om Vinteren. ... Over Spisegemakket var deres eget Sovekammer, Fruens Anti- og Audience-Gemak, over Meuble Kammeret var Hs. Exc. eget Kammer og kostelige Bibliothek, hvor ovenover stod alle Ambassadeurernes Skilderier, som var her i Staden. Over Kirken Secretairiet, hvor Secretairen laa og i samme Kammer, men Copiisterne var der om Dagen og skrev. Bogbinderne havde og deres Kammer tæt derhos, hvilke indbandt i franske Bind og forgyldte alle de Bøger, Hs. Exc. kunde overkomme, som vare rare. Jeg havde og et lidet Kammer for mig selv. .........

Saadan publique og prægtig Pomp og train holdtes med hver Ambassadeur, naar han kom til Staden, undtagen vores Premier Ambassadeur Grev Antoni af Altenburg,^[8] som hidkom Anno 1677, og to andre, formedelst en liden Tvedragt imellem de keiserlige og de engelske Ambassadeurer, som Mediateurer anlangende Rangen. Ellers var Grev Antoni derimellem ofte borte, snart til Danmark, snart paa sit Gods, en gammel Herregaard ikke langt herfra, navnlig Dorwart, han var og i England paa Kongens Vegne, dog var han igjenkommen og tilstede, da den General Conference paa Raadhuset som saa ofte holdtes Ao. 78 til Fredsforhandling, og naar han var tilstede, skrev han altid først under alle de Documenter og Breve, som gik til Kongen og alle Kongens Ministris, som var hos de Allieredes Potentater, saa vel som hvis her blev forhandlet, hvilket dog af Just Høg og Legations Secretairen blev conciperet og forfærdiget og saa sendt til hans første Underskrivelse, dernæst underskrev Just Høg og siden Petkum.^[9]

Høibem. Grev Antoni var en meget vakker, anselig og gavmild Herre, han gav Kongens eget Liberi og havde baade af Kongens Pager, Trompetere og Lakeier blandt sin Suite. Til de Fattige lod han daglig uddele Med og Penge, og alt hvad han vandt i Assembleerne udi Spil, det lod han uddele til de Fattige, saa hans Lige i de Tilfælde ei var paa den Sted, ja jeg saa selv nogle Gange, at han ikke saa saa nøie paa at give et fattigt Menneske en Ducat i Guld. Jeg fik mangen Drikkepenge af ham. Han holdt ellers et kosteligt Hof. Var Ridder af Elephanten.

Nu vil jeg antegne Noget om Hs. Exc. Hr. Just Høgs Hofstat og Suite.

Personerne.

1. Hs. Exc. Hr. Just Høg selv, en meget vakker, anselig og forstandig Herre. 2. Fyren, som siden blev Baron og kaldet Fyrendal. 3. Friderich Krag, var Marschal. 4. Nils Krag. 5. Palle Krag. 6. Jørgen Skeel, rige Christen Skeels Søn. 7. Jørgen Wind, skatmester Holger Winds Søn. 8. Palle Rantzau. 9. Christian Daa. 10. Anders Bilde. 11. Levind Marskalk. 12. Klingenberg, Geh. Postmesters Søn. 13. Biermann, nu Ehrenschilt den unge. 14. Sti Høg, Herrens Broder, glemt, skulde staaet næst øverst. 15. Legations Secretaire Borch. 16. Hofmesteren Hartmann, tydsk. 17. Staldmester Gert Dysseldorp, dansk. 18. Præsten var tydsk og Biermanns Informator. – 19. Intendanten Albert Dysseldorf, Broder til forrige. 20. Christopher Wilchen, Kjøkkenskriver. 21. Copiist Vilhelm Helt, dansk, fra Kjøge. 22. Copiist Volmar Jessen, norsk,^[10] døde paa Hjemreisen. 23. Copiist Sverdfeger. holsteensk. 24. Copiist Bartholomæus Hansen, fra Helsingør. 25. Kammertjener Jacob From. 26. Kammertjener til Madame, Johan Drubech, tydsk. 27. Sukkerbageren, fransk, var og Taffeldækker. 28. Sukkerbagerens Dreng, var en Flamand. 29. Mester Kokken, fransk. 30. Mester Svenden, fransk. 31. En Dreng, halv Svend. 32. En do., mindre. 33. Martin Bogbinder. 34. Johan Bogbinder.

Liberi-Dragere.

35. Page Jean Witt, Hollænder. 36 Page Anton Nordman, dansk. 37. Page Christopher Nordby, dansk. 38. Page Fredrik Rys, dansk og hollandsk. 39. Page Daniel Zedelhyber, hollandsk. 40–52. Tretten Lakeier, danske, franske, tydske, Flamands. 53. Svitzer Jean, fransk, catholsk. 54. Svitzer Johan, tydsk, Calvinist. 55. Herrens egen Kudsk. 56. Madames Kudsk. 57–58. Forriddere. 59. En Staldknegt.

Herforuden havde de eneste Cavaliers Tjenere og Lakeier samme Liberi som Ambassadeurens Folk, hvilket,

naar han kom kjørendes, gjorde en stor Anseende.

Det andet Kjøn.

60. Madame, Fru Karen Krabbe, Iver Krabbes Datter. 6l. Jfr. Anne Juel, hans Søsterdatter. 62. Jomfru Ryes, den ældre. 63. Jomfru Ryes, den yngre. 64. Mamsl. Rouchmar, en Françoise. 65. Fruens Kammer Pige, Elsebet Andersdtr. Veile. 66. Gouvernanten, som havde alt Tin, Lin og Sengklæder i Antvor. 67. Hendes Datter. 68. En Stue Pige. 69. En ditto. 70–71. To Vadske Piger. 72–73. Nok to Piger, en vadsked Sølv og en i Kjøkkenet.

Disse Folk kosted noget at føde og lønne, men det var ei endda alt regnet.

1. Staldfolkene bekom Kostpenge. 2. De gemene Tjenestepiger spiste ved et Bord. 3. Kokkene og Sukkerbagerne spiste ved et Bord. 4. Svitzerne eller Dørvogterne ved et Bord. 5. Lakeierne ved et Bord. 6. Copiisterne, Pager, Kammertjenere, Kammerpiger, Bogbinderne. 7. Intendanten, Kjøkkenskriveren ved et Bord. 8. Jomfruerne, Secretairen, Hofmesteren og Præsten, naar der var Fremmede, ellers ikke. 9. Ambassadeuren med Fruen, Jomfruerne og Cavallererne spiste sammen ved et Bord, hvorpaa var første Sæt 9 a 13 Retter Mad, det andet Seet lige saa meget, og det tredie var Confitur Sættet og ordinaire om Middagen.

Ellers holdt han tillige med alle Ambassadeurerne offent Taffel, saa at hvad Cavallerer fra andre didkom, spiste ved hans Bord uanmeldt, det samme gjorde vores igjen hos andre for Omgjængeligheds Øvelse og den Complaisance, der hos fulgte, med videre. Ellers kunde han undertiden bede de Mediateurske eller Allieredes Ambassadeurer til Gjest og ofte Burggreven med Borgermester og Raad der af Staden, hvor da Kjelderen og deres Struber spilled Contra lubel (sic), men oftest tabte de Fremmede, han lod sig heller ikke forsmaa deres Invitation.

Herforuden gik der i andre Tractementer til store Depenser, saasom, at hos alle de Ambassadeurer, der gifte vare, holdtes Assemblée, og var det hos os hver Tirsdag, hvor da lod sig indfinde om Eftermiddagen alle Ambassadricer med deres Jomfruer og Cavallerer, for de første at spille Kort, (hvor da først Alhombre Spillet brugtes og var i Estime, som kom fra Spanien og Frankrig og var endnu ei bekjendt i Danmark), for de sidste at dandse, hvortil opvarted franske Violonger og Hoboys; om Aftenen blev en Collation præsenteret tilligemed Confiturer og Viin, da Damerne elsked meest varme Vafler, som strax af Jernet blev opbaaret til dem, 2–3 a 4 ad Gangen; naar de ei lysted mere, tog de fat paa deres Spil, og Ungdommen til Dandsen igjen; derimellem, at forstaa, før og efter de havde hvilet sig ud, Collation, blev ofte frembaared Chocolade, Caffe eller The, hver efter sit Behag. Denne Assemblée varede til om Natten Kl. 12, 1 ad 2. Dette continuered Aar ud og Aar ind og skulde være en Divertissement for Fruentimmeret, dog kom Ambassadeurerne ofte did at spille Kort med Damerne eller andet mellem sig selv, saa ansaa de og Dandsen. Om Vinteren diverterede de sig ikke alene med Spillet, men Ungdommen, forstaa Jomfruer eg Cavallerer, præsentered sig ved smukke Masquerader med adskillige paafundne Dandse, hvilket var heel fornøieligt at ansee, det Ambass: eg Ambassadricerne ikke gjerne forsømmed at anskue. Og paa det ingen Gemeen skulde have sin fri Indgang i slig Ambassadeurs Gaard, havde derfor enhver Ambassadeur sine Svitzere, som tog Vare paa Porte og Døre, hvilke i lige Maade holdt baade Porte og Døre tillukte, saalænge Ambassadeuren spiste, den Maade brugte alle Ambassadeurerne. ...........

.... Jeg hørte selv af Hs. Excell. Hr. Just Høgs Mund, da han iblandt Andet sagde til Secretairen: de 2000 Rdl., han faar maanedlig af Kongen, forslaar ikke. Ellers holdt Cavallererne sig selv Kammer i Byen eg deres Tjeneres Kosthold paa egen Bekostning.

Herrens Broder Sti Høg lod sig opvarte af Hs. Excell.s Lakeier og Folk, og som han af mig var saavelsom af Mange ubekjendt i Danmark, vil jeg erindre mig noget om hans Lykkes Forandring. Han var i forrige Tider Landsdommer i Danmark, og havde Hs. høie Excell. Ulrik Fr. Guldenlew en Søster og Sti Høg en anden af de Grubber til Ægte, og de vare heel gode Venner, men som Sti Høg skal have havt lidt mere Inclination til Guldenlews Gemal, end han burde, og Hs. høie Excell. kom underveir dermed, skilte han sig strax ved hende, Sti Høg maatte forlade sin og strax forføie sig af Kongens Riger og Lande. Derpaa begav han sig udenlands og kom til Rom udi Italien, hvor han kom i Tjeneste hos en fyrstelig Cardinal for Gentilhomme og Maitre d’hôtel. Formedelst denne Forandring forandred han og sin lutherske Religion, hvilket smerted Hs. Ex. Hr. Just Høg, men der han nu var kommen til slig Ambassadeurs Værdighed, og Hs. høie Excell. Guldenlew kom i Ægteskab igjen d. 16 August 1677 med Grev Antoni af Altenburgs Datter Frøken Antonette Augusta, formaadde Hs. Exc. Hr. Just Høg hos Hs. Kgl. Maj. og Hs. høie Excell. Guldenlew og han ved sin Forbøn fik sin Broder beden til Naade igjen, og derpaa skrev han nu til Rom, hvilke gode Tidender han holdt sig efterrettelig og kom derpaa til Nimwegen til sin Broder 1678 om Foraaret. Men denne Sti Høg var gruelig inclineret til Drik og Kvindfolk uden Forskjel, ja han opspurgte det sidste Slags, saasnart han kom ind om Nimwegens Port, førend han kom til sin Broder, og da han kom did, blev han med Glæde imodtagen og logerede, saa længe vi var der, i Hs. Exc. Gaard. Han havde der, hvad hans Hjerte begjæred, strax mod han den papistiske Religion igjen og antog sin gamle lutherske Religion, han havde da her heel gode Dage, men misbrugte dem ilde. Efter Maaltid om Eftermiddagen lod han sig ophente af Hr. Just Høgs Kjelder en Pot gammel rhinsk Viin og drak, lod saa spænde for en Carosse, kjørte saa for Lyst paa Volden hver Dag, og, naar han kom der op paa, var der smaa Kipper neden under Volden, did søgte han ned, som var nogle heel gemene Canaille Huse. Denne slette Forlystelse øved han baade om Morgenen heel tidlig og, som bemeldt, om Eftermiddagen. Dette blev saa kundbart, saa og Hs. Excell. Høgs Respect rørtes herved, men de han kom underveir dermed, som var en hastig Mand, kunde han ei sligt taale og gav derfor Sti Høg temmelig haarde Reprimander. Der var stor Forskjel mellem disse to Brødre, ihvorvel Just Høg var yngst; deres sal. Fader var Just Høg, fordum Hofmester paa Sorø adelig Academi i Sjelland.

Nu vil jeg antegne Ambassadeurerne in genere, dog sætter jeg Simon Petkum næst Hr. Just Høg, efterdi jeg har meldt noget om Grev Antoni. Endskjønt Petkum var Envoyé extraord. her pas Steden og ikke Ambassadeur, saa forretted han Alting med de andre tvende fra Danmark. Følger alle Ambassadeurernes Navne og Characteer.^[11] ................................ ................................

Da nu Ambassadeurerne begyndte et samle sig, maatte Garnisonen forføie sig, som bemeldt, af Nimwegen, saasom Mængden af Fremmede mærkelig tiltog, og gjorde saa mange Ambassadeurers Suiter et stort Tal Folk, og paa det Alting skulde indrettes i en god Orden og Skik til Fredelighed og Endrægtighed blandt saamange Potentaters og Herrers Domestiker og Folk, som vare samlede af mange Nationer og fiendtlige Partiers Folk, da saasnart en Ambassadeur havde gjort sig publique bekjendt, blev hannem af Mediateurerne insinueret det gode Politi, som var sluttet og indrettet, at ingen Liberidrager maatte bære Kaarde eller Stok, langt mindre den Sort at bruge, item at ingen Cavalleer under Liv, Gods og Æres Fortabelse maatte duellere eller fordre hinanden, hvorover enhver Ambassadeur vilde behage at holde sine Folk i Tvang.

Denne Instrux blev først brudt af 2de danske Cavallerer, nemlig Palle Rantzau, vores, og den unge Lemfort,^[12] som var af Grev Antonis Suite. Nu var Grev Antoni ikke her i Nimwegen, men bortreist. Imidlertid vilde vore unge Cavallerer ikke acceptere eller holde Lemfort for nogen Herremand eller Cavalleer, de mente, han var hverken født af Adel eller nobiliteret, de andre vores unge Herremænd instigered Palle Rantzau til, at han skulde see at trække Lemfort op, hvortil han sig og lod forlede nogle Gange, indtil Skjemtet blev for grov og utaalelig, saa at Lemfort gaar mig til en Morgen og ind til Palle Rantzau i sit Kammer (saasom de logeerte tvert ud for hinanden) og skjældte ham Huden fuld og derpaa fordred hannem ud for Porten med en Degen, Palle Rantzau forskrækked sig ikke for hans Udfordring, men svared, han skulde møde, Lemfort gik saa ud om Porten mellem slottet og Belvederet, Palle Rantzau gik og opbied til Jørgen Skeel og Anders Bilde, som skulde være hans Secundanter. Imidlertid var Hs. Excell. Just Høg og Madame nylig kommen ned i hans Antichambre og begyndte at spille Trochtastel, der han dette fik at vide, sendte han strax Bud til dem, at de skulde komme til ham, de kom endda ikke saa snart, da sendte han Legationssecretairen ud til dem og forbød dem i Hs. Majestæts Navn, at de ikke skulde duellere, omsider kom da Palle Rantzau. Da han kom ind om Døren, anfaldt Hs. Excell. hannem med en skrækkelig haard Reprimande. Lemfort tardered en temmelig Stund, førend han kom, og tilmed var hans Vei længer, saasom han var udenfor Porten, da han langt omsider kom, var Hs. Exc. Høg med en stor Vrede tiltagen og angreb ham med skrækkelig haarde Ord: “Din Sacramatske, Djevelen skal besætte Dig, vil din etc. bilde Dig ind at duellere, Du er vel undskyldt at bære Kaarde, hvor er din Præceptor, han tager vel vare paa Dig, han skulde have ned Buxerne paa Dig og piske Dig brav med Riis, istedenfor Kaarde, Du bær, veed Du, hvad Kaarde eller denne Sted betyder?“ Lemfort vilde undskylde sig, stod indenfor Døren paa den høire Haand, bukked sig og sagde Skylden at være hos Rantzau. Herren var en hastig Mand, havde Kolfven i Veiret og sagde: „Hold din Mund, jeg skal slaa Dig, saa Hjernen skal sidde paa Væggen.“ Madame om Halsen paa ham og styred Alting til det Bedste. Saa tog han fat paa dem begge og skjældte gruelig og sagde, de skal faa en Ulykke, han skal skrive Kongen til, at de skal aldrig komme i Danmark mere og desforuden i haardeste Maade straffes, med meget mere, som jeg ei vil melde, og havde Madame ei været der tilstede, havde Udgangen ei blevet god; endelig gik der Forbøn, at Vreden blev stillet. Denne Reprimande Act varede længe, Mons. Lemfort maatte saa smelte dette, thi det var ikke godt at stampe mod Braadden. Al denne Tragoedie saa og anhørte jeg, begge Pagerne Nordby og Nordman, Legations Secretairen, Svitzerne saa det og hørte, kunde ikke forstaa det. Lemfort var ung, undersettig og temmelig koparret, hans Fader var General Auditeur i Norge; imidlertid holdt han sine Tanker hos sig selv og mente at faa i sin Tid Opretning for denne Tort, forføiede sig siden fra Nimwegen og siden til de spanske Nederlande igjen og begav sig under Militien sammesteds, og endskjønt Udgangen ikke træffer samme Aar, saa vil jeg alligevel føie den her hos. Der den Nimwegiske Freds Forhandling var til Endskab, beordred Hs. K. Maj. Just Høg alene at gaa for Ambassadeur til Frankrig, dog reiste han først til Kjøbenhavn og in December 1679 derfra igjen ad Frankrig til, hvorhen han reiste ubehindret, men der han havde været sin fulde Tid der, begav han sig paa Hjemreisen Ao. 85 derfra igjen, og hvor han kom i Stæderne, blev han herlig respecteret og modtagen for det Embede og store Characteer, han førte, men der han kom i det Grevskab Hennegau i de spanske Nederlande til den Stad Bergen op Mons, der strax ved lod Lemfort sig finde, og ved 2de Officerer – lod han Just Høg fordre imod den forrige Tort, han havde opbaaret, og nu vilde have Satisfaction derfor, thi han lagde nu ikke større Estime paa Just Høg end en anden Herremand. Just Høg ansaa herudi sin Konges Respect, og dette Arbeide ikke at være hans Funktion og derfor gjorde dette bekjendt for den Steds Chef og Commandeur med disse Ord: han reiser nu som Kongen af Danmark selv igjennem Kongen af Spaniens Lande, og som de tvende Potentater haver ei noget fiendtligt udestaaende med hverandre, Undersaatterne ikke da at forøve nogen Insolence, besynderlig imod en kongelig Frimand, begjæred derfor, at denne Person maa anholdes, indtil han kommer til sin Konge, hvilken han dette vil gjøre bekjendt. Hs. Exc. Just Høg med Løfter, Complimenter og Respect passered ubehindred sin Vei. Men der han kom til Kongen og gav dette tilkjende, blev dette ei vel optagen. Saa det lod sig ansee, at Lemfort havde ingen Fortun at gjøre i Danmark. Nu var dennes Fader. Zacharias Lemfort i stor Naade hos Hs. høie Exc. Statholder Guldenlew, som saaledes recommandered alting til det Bedste hos Hs. Maj. og besynderlig hos Hr. Just, hvilken betænkte Forbøns Kraft, at han formaadde sin Broder Sti Høgs Frihed til Danmark igjen, og lod derfor alting fare, dermed blev Lemfort klar. Men hvad er det? Alderdom og Ungdom stemmer sig ikke gjerne paa en Vegtskaal.

................................... ...................................

Der var paa den ganske Handel Plads Ingen, som var hinanden saa skrækkelig hadefuld, som de Spanske og Franske, saa de havde ingen tryg Livstanke til hinanden, Herrerne for sig selv undtagen, men formedelst den fredelig Anstalt, som de Engelske havde indrettet, turde ingen af Partierne først yttre sig. Endelig tildrog det sig engang, at den ordinaire Assemblée var hos den hollandske Ambassadeur, Grev Audich, som boede tvert ud for vores Bagport, hvor sig indfandt Hs. Ex. Just Høg med mange Ambassadeurer, alle Ambassadricerne, Jomfruer og Cavallerer og var der i deres ordinaire Lyst til langt over Midnat, og Enhver havde sine Liberidragere med, som gjorde en stor Mængde af Folk. Imidlertid, som de ved deres Opvartning vanked omkring blandt hinanden i Gemakkerne, Forstuen, Gaarden og Porten, da var der Nogle iblandt de Spanske, som spurgte saa sagte imellem hinanden, om den havde ladt, om den havde ladt, og det i Porten, hvortil der blev svaret ja, thi de Spanske havde forsynet sig med Kaarder, ladte pistoler og korte Bøsser, hvilke de havde forvaret i Pagernes Carosser, (thi de nød den Ære, som ingen af de andre Ambassadeurers Pager nød, at de kjørte i Carosse), saa mente de, at det skulde blive færdigt, om Nogen skulde overfalde dem. Det var mørkt i Porten, hvor de lod disse Ord falde og tænkte, de vare alene. Der var en af de franske Lakeier, stod i en Krog dem uvitterlig, han forstod spansk, gav det strax sine andre Kammerater tilkjende, da han fik Leilighed, og den ene de andre saa hemmelig og sagte, indtil det kom baade for Cavallererne og Hovmesteren, ja den franske Ambassadeur Comte d’Avaux selv, som der ogsaa var, hvorefter han forføied sig hjem. De Franske herpaa sanker sammen saameget Gevær, de kunde faa, og forsamled sig alle de tre franske Ambassadeurers ganske Domestiker, saasom de boede tæt hos hinanden, ind udi Marschal d’Estrades Gaard, lukte Porten til og endrægtelig gjorde sig færdig til en Attaque. Der de Spanske nu kjørte hjem, faldt deres Vei forbi Marschal d’Estrades Gaard, hvor de ikke vented nogen Fare fra. Der var over bemeldte Gaards Port et Kammer, saasnart de Spanske kom lige derudfor, blev Vinduerne aabned, og gav de Franske en salve paa de Spanske, dog Ingen fik dengang Skade; de strax ned fra samme Kammer og conjungered sig med det store Parti i Gaarden. De Spanske fik ikke Søvn i deres Øien, førend de bekom deres Gevær ud af Carosserne, og saasnart den første Salve af de Franske, som sagt, var gjort, blev deres Port aabnet, og da gik den rette Træfning an, de Franske vare stærkere, thi de kom alle, ja til Kokkedrengene med Bradspiddene. Den første Salve, de Spanske gjorde, repousserede de Franske i Porten, som de ikke alle kunde komme ud af Porten paa samme Tid. Om Morgenen syntes de Spanskes Kugleskud baade i Porten og i Muren. Der nu de Spanske havde forskudt sig, maatte de retirere, til de fik ladt igjen, imidlertid brugte deres Kammerater, som ei sligt Gevær havde, Kaarder og kasted med Sten samt brændte omkring sig med deres Fakler. Denne Skjærmydsel vared den Gade igjennem til Torvet, saasom de Spanske havde ingen anden Raad end at skyde og retirere til bemeldte Sted, at Borgervagten kom og ophæved denne Attaque. Ellers er det mærkeligt, at da den første Træfning angik paa Gaden udfor oftbemeldte Marschal d’Estrades og de Brandenburgske Ambassadeurers Gaarde, kjørte Marquis de les Balbazes og hans Damer hver i sin Carosse samt Hertugen af Florents, som havde til Gemal deres Datter, som han sad i Carosse med, og hun var frugtsommelig. I samme Sværm træffed der en Kugle igjennem hendes Caros, men gjorde ingen Skade, da deres Pager og Lakeier med de flere kom i dette Arbede, forlode de deres Herskab, og da denne Kugletræfning, som sagt, var passeret, befol de strax deres Kudske ved store Skrig, at de skulde kjøre i fuld Galop, til de undkom al Fare. Udi denne Combat blev en af de Franske død, Hovmesteren kvæsted med nogle Flere, saavelsom nogle kvæsted paa den spanske Side. Ordene gik, at den ene franske Ambassadeur, Comte d’Avaux, var personligen incognito selv med i denne Skjærmydsel. Denne Skyden og Allarm hørtes til Vores og Grev Audichs, hvor Hans Excell. Høg i samme stod færdig at gaa hjem over Gaden, fik strax den Handel at vide, gik saa hjem og sendte strax Bud til Marquis de los Balbazes, som var Chef for den spanske Ambassade, og ved en Compliment lod ham vide, det gjorde ham ondt, at han med saadan Misnøielse skulde komme hjem til sit Huus og, ifald man ikke skulde nyde den Neutralitet paa saadan considerable Sted, nødes man at tilgribe de Midler, som slig Overlast billigst kunde revangere, tilbød derfor le Marquis alle sine Folk og Suite, det Samme vil han formode alle de allierede Ambassadeurs med indstemmer, naar dette ikke skal ansees for en fri Sted^[13] .......... Dette skede sidst i Juli 1678 .... Strax derefter begyndte de samtlige at forlyste sig udi de forrige Assembléer med Spil, Leg, Dands, Masquerader, Comedier med videre.

Næste Post herefter kom den bedrøvelige Tidende til vores Ambassadrice, Mad. Høg, at den svenske Vicegouverneur udi Skaane, Jørgen Sperling, havde uskyldeligen ladet henrette og arquebusere hendes Broder, sal. Baron Jørgen Krabbe, paa Malmø Torv virkelig. Han havde tilsagte Fru Jytte Thott, Søster til Knud, Holger og Tage Thott, hvilke tre Brødre tilligemed Ove Rammel og Hans Walkendorf vare in effigie henrettede sammesteds. Efter en Commissarialrets Dom i Malmø var de dømt fra Ære, Liv og Gods, formedelst de skulde have havt hemmelig Correspondence med Danmark og frivillig begivet sig til Danmark, hvilket var en stor Usandfærdighed, thi de bleve fangne didført af de Danske, som vare mester af Skaane, efter de Svenske havde beordret, at al den skaanske Adel skulde forføie sig til Stockholm, saa de herudi skede stor Uret. Men de Svenskes Øiemærke var alene hensigtet til at blive Mester over deres Herresæder og store Jordegods med videre til nogle Tønder Gulds Værdi, hvilket de og bemægtiged sig, som vidtløftigt vilde blive at melde. Hvorover Mad. Høg ikke kom lang Tid paa Assemblée og kunde ei uden Alteration see nogen Svensk. NB. Hendes Hr. Broder var en meget vakker Herre, boede paa Krogholm i Skaane, betjente Hofretten aarlig til Upsal, til Krigens Fortsættelse laante han Kongen af Sverrig 30,000 Rigsd., ligesaa gjorde den anden skaanske Adel, hver efter Leilighed. Da han blev fra Malmø Slot afført til Torvet med sin Caros og sex sort overdragne Heste, meget sørgelig og begrædelig, blev han sat paa en Stol ved Corpsdegarden, som staar muret midt paa Torvet, hvilket er stort og vel firekantig, da gav han hver af de fire Fænrikker 50 Dukater i Guld at gjøre deres fait punctuel og fix, Præsten, som hannem betjente, gav han, som han optog af sin Lomme, et Guld Seierværk. Hvor da først Kongens Naade blev ham tilbuden, om han vilde gjøre sin rette Bekjendelse til sine Beskyldninger, skulde han blive pardonneret, men han stod fast paa at ville dø paa sin Uskyldighed, dog vilde han end offerere Kongen alle sine Midler og Eiendele, om han Livet maatte beholde, men ikke, fordi han var skyldig i Noget, thi han havde som en ærlig og tro Mand efter sin Eeds Pligt tjent sin Konge og det svenske Rige af yderste Flid og Formue. Alt dette uagtet, da han havde gjort sin gudelig Bøn, og efter et givende Tegn skjød disse fire Fænrikker til. Hans Frue, som logered paa Torvet udi deres egen Gaard, som sædvanligt var, at Adelen i Skaane havde hver mest sin Herregaard i Kjøbstæderne, hvor nærmest var, til deres egen Hofstat, naar de for Lyst kunde til Staden henreise, der hun nu hørte dette Skud, faldt hun død ned i Stuen, var derefter syg i 14 Aar, og var dette meget bedrøveligt, som smerteligt, at Dagen førend han skulde til Døden hengaa, kjørte hun op til Slottet at tage Afsked med sin kjære Mand, og da hun didkom, blev hun forbøden at faa ham i Tale, dette syntes noget uchristeligt. Der udgik siden en Tractat over denne sal. Mands store Uskyldighed og hadelige Døds Bortrykkelse, saasom over hans Svogre og de dere Adelsmænds ineffigierede Mortification og Disfame om hver i Særdeleshed. Hr. Baron Krabbe gjorde selv en Vise, førend han blev henrettet, hvilken lyder saaledes:^[14] ......

Jeg har selv siden hørt af adskillige Svenske, at Kongen af Sverrig havde siden havt Mishag og Fortrydelse over denne gode Herres uskyldige Død, da han kom udi anden Erfaring. Hvorfor og den ganske skaanske Adel, hvis Gods var confiskeret og fratagen, kom igjen til deres Dignitet, Ære og Herresæde igjen at nyde ved Freds Tractaterne til Lund, men de solgte og mageskifted deres Gods og vilde ei være under Sverrigs Gevalt^[15].

................................... ...................................

Mad. Høg holdt sig lang Tid inden sine Døre og bemøied sig ei at lade sig finde udi Assembléerne og kom ellers aldrig mere til Ambassadricen Grevinde Oxenstiern, hvilken Grevinde og misted meget af sin Conversation med de andre Ambassadricer, særlig den fransøske Mad. Colbert, endeel for deres Misfornøielse ved Kortspillet, endeel, at Grevinde Oxenstjern efter sin første Udflugt af Barselseng gav sin Visit først til den spanske Ambassadrice Mad. Marquise de los Balbazes førend til hende, som var fransk, og deres Allierede. Dette kom saa vidt, at det geraadede til en Misforstand imellem de Franske eg Svenske indbyrdes, hvilket aarsaged en stor Ophold udi den General Conference, som skulde foretages, saa at Grev Oxenstjernes Med-Collega Olivekrantz ved sin Igjenkomst fra Sverige, hvor han havde været og taget ny Instrux og Fuldmagt, mente at skulle have fundet en temmelig Avance udi deres Forehavende og magtpaaliggende Arbeide og Forretninger, fandt han isteden denne store Misnøielse.

Endelig kom det til den forrige General Conference, holdtes paa Raadhuset, hvilket var bygget udi 4 Fløie, heel vakkert med Gemakker oven og neden. De Allierede, som Keiserlige, Danske, Spanske, Brandenburgske, Hollandske med Flere, havde deres partiment under eller nederste Værelser, midt for Indgangen tvert over Gaarden, de Franske og Svenske havde deres Tilhold oven paa et Sted, og Mediateurerne iligemaade deroppe, men for sig selv, og hvad som saa paa enten af Siderne blev proponeret og behandlet, det gik Mediateurerne siden imellem med; dette continuered Dag efter Dag i nogle Uger i dette Aar 1678, og hvad mig siden herudinden blev bekjendt, som passered, vilde falde altfor vidtløftigt at indføre.^[16] ..... ....................................... .......................................

Just Høg, Hans Kongl. Majs. Etats og Justits Raad, Herre til Fultofte, Ridder af Dannebrog, var en velskabt Herre at stor Forstand og vidste sine Sprog .... Han fik af Kongen til Depense maanedlig 2000 Rdl., men Hollænderne skriver 6000 Pund, hvad heller er, da kunde det ikke forslaa imod det Hof, han førte par respect. NB. Han vidste alle de Franskes hemmelige og svenskes Affairer og det ved Kundskab saaledes. Der var en fransk Lakei paa Secretairiet hos marschal d’Estrades; denne havde vor Secretair underkjøbt at give Rapport om hvad han fornam. Denne kom altid op for Trappen ved vores Secretairi under den Prætext at tale med mig og undervise mig udi Fransøsk, men jeg meldte ham ikkun an hos Secretereren, hvor han da ei alene fortalte ham, hvad han hørte, men endog altid havde Papirer med og undertiden Breve, som var reven i hundrede Stykker og kasted paa Gulvet; disse, naar han saa Leilighed, opsamled han og bar dem til os og flyde Secretairen, hvilke han siden med stor Flid maatte samle. Just Høg talte aldrig med denne, men Secretairen skaffed ham altid sin Kundskabs Løn, saa han stedse holdt ved dette Arbeide, saa længe vi var der, og han havde ingen Skade deraf. Just Høg havde og en leiet Fodgjænger, som to Dage efter Postens Bortgang kunde han ved Gjenvei indhente den igjen, naar Nyt var paafærde.

Den fortrædelige Herre Hr. Benedictus Oxenstiern, Greve til Korsholm og Vasa o. s. v., iligemaade en velskabt Herre. Til hans Ambassades Depense fik han daglig af Kongen 100 Rigsd.

Den træffelige Herre Johan Paulin Olivecrantz, en vel conditioneret Herre, var rig paa Latin og talte godt Fransøsk. Den Ambassad Depense af sin Konge var daglig 50 Rigsd.^[17] ................................ ................................

Alle disse 24 Ambassadeurs og 19 Envoyeer holdt sig meget prægtig og stor Hofstat, den Ene vilde ikke eftergive den Anden i Prægtighed, saavelsom Damerne, Jomfruer, Cavallerer foruden den store Mængde af Liberidragere i den hele Stad, hvorover Enhver kan vel tænke, hver store Depenser her maatte tilgaa, samt aabne Tafler, Spil og andre Forlystelser, saa at en Ambassadeur slap ikke billigere end 2 ad 3000 Rigsd. maanedlig og en Envoyé 6000 Rigsd. aarlig. I det første Aar var der stor Smidighed imellem alle disse Ambassedeurs angaaende Fuldmagternes Poster, Characterer og Rang.

Hans Exc. Hr. Just Høg var saa curieux, at han holdt 2 Bogbindere aarlig, som indbudt alle de Bøger, han tilkjøbs kunde overkomme, hvad heller de vare gamle eller ny, som rare vare, de lod han om- og indbinde udi fransk Bind egal, forgylde og Titelen bagpaa rødt Saffian og stilte dem op paa Boghylderne, saa at de fire Vægge vare ganske forgyldt af diese Bøger fra øverst til nederst. Derovenover under Loftet havde han rangeret alle disse forberørte høie Ministres Skilderier med forgyldte Rammer en demiportrait eller Brystbilleder, hvilket var et prydeligt Gemak^[18].

Der nu til Nimwegen intet videre var at forrette ved denne store Forsamling Ambassade, kalded enhver Potentat sine Ministres derfra enten at forføie sig hjem eller at gaa derfra i anden Ambassade at gjøre Complimenter for Fredene Slutning eller anden Affaire, saasom Hs. Ex. Hr. Just Høg fik ordre fra Kongen at forføie sig fra Nimwegen til Frankrig, men som han havde noget sit eget angaaende at forrette hjemme i Danmark, fik han efter Ansøgning Forlov at reise først hjem med sine Domestiker, undtagen de danske. Derpaa laved vi os til Hjemreisen.

Anno 1679 d. 23 August reiste Hs. Excell., Ambassadricen, Jomfru Anne Juel, hans Søsterdatter, med Copiister, Pager, Kammertjenere, Kammerpiger, Lakeier m. V. herfra Nimwegen tillands i Jesu Navn. Grev Antonis Legations Secretaire Mons. Pauli (var Dr. Simon Paulis Søn) blev betroet at føre til Danmark alle disse kostbare Meubler tilvands, med samme fulgte og Copiist Jessen, Viinskjenkeren Hans Hansen, jeg og nogle flere.

25 August, da vi kom til Rotterdam, hvor os da blev en Arrest ankyndet paa Skib og Gods af de Huuseiere, som Hs. Exc. havde leiet Gaardene af, under den Prætext, at han var endnu Huseleie skyldig, og naar Alting var vel overveiet, havde han kjøbt Husene formedelst den store Leie, de aarlig fik i saa lang Tid. Og som Jessen Dagen iforveien var bleven syg, maatte jeg med Breve fra Pauli tvende Gange reise ad Hag til Envoyé Christian Lente, hvilken var kommen did fra England, hvor han var alt, medens Krigen vared, udi Meiercrones Sted (hans Broder Hugo Lente var Envoyé til Regensburg) anlangende dette arrestered Skib og Gods. Men der jeg kom den anden Gang med Breve tilbage, blev vi strax relaxered. – –

2 Sept. gik vi da i Guds. Navn tilskibs fra Rotterdam. 7 Sept. døde Jessen paa Skibet. Skibsfolket vilde strax kastet ham om Borde, men formedelst den flyvendes Storm og Modvind, vi havde, kom vi under Norge d. 8 Sept. i en Havn, kaldes Skottevig, 2 Mile fra Christiansand. D. 9. begrov vi hannem paa Landet, sang et Par Psalmer over hannem og satte et Kors over Graven, saa skrev Pauli til Christiania, hvor han (Jessen) var født. 24 Sept. seiled vi fra Norge igjen og kom d. 25 under Skagen. 27. satte vi vor Kaas mod Norge igjen, fik endelig Landet i Sigte og kom samme Aften i en Havn, kaldes Langesund, 2 Mile fra Skien. Der havde Pauli en Broder boende, hvilken han reiste hen at besøge. 30 Sept. seiled vi derfra og lod Pauli blive i Skien. 3 (13) October kom vi til Sundet og den 4 do. til Kjøbenhavn. Vores skib kaldes Junkeren. Da vi nu, Gudskelov, var kommen lykkelig til Kjøbenhavn, forefandt vi der Ambassadeuren, hans Broder Oberstlieutenant Jørgen Høg var der og lod hjælpe ved sine Folk at udlosse Skibet, som laa tvert udfor Fru Karen Marsvins, Moder til Ambassadricen.

Imedens vi var til Nimwegen, anlagde jeg min Tid, naar Leiligheden mig det tilstede, og øved mig udi Hollandsk, Høitydsk og Fransøsk at læse, tale og skrive, som mine Bøger og Skrifter skal udvise.

Denne min første udenlands Reise samt al den Fornøielse, jeg saa, vilde jeg ikke undværet for meget godt, endog jeg har lidet skrevet derom.

19 October reiste jeg over til Skaane og Lund til mit Fødested at see, hvorledes der stod til. Da var min Moder død, og min Fader havde og gift sig igjen med Sidsel Pedersdatter og avlet med hende en Søn Peder. Et halvt Aar derefter døde og min Fader. Huus og Gaard var afbrændt saavelsom og den hele By af General Arnstorf 167., saa der saa slet ud, det Lille, som de efterlod sig, gav jeg til min Søster og til denne min Halvbroders Opdragelse, saasom jeg trængte intet dertil, thi jeg havde lagt mig brav Penge til, medens jeg var udenlands, hvilke jeg meest havde omvexlet i Guld. Og som jeg havde seet denne store Forandring og Forstyrrelse, reiste jeg tilbage igjen d. 31 do. til Malmø og d. 1 Nov. til Kjøbenhavn igjen.

Der jeg nu havde været Lakei hos Hr. Just Høg, og jeg fornam, at min første Herre Mons. Borch blev i denne Maaned antagen til Hovmester for Grevinde Samsøes (og) Kongens naturlige og ældste Søn, Hans høie Excellence den høibaarne Herre Grev Christian Guldenlew, syntes jeg der at erlange en bedre Forfremmelse end at reise ud igjen med Hr. Just Høg, og derfor anholdt at blive Kammertjener hos denne unge Herre, saasom jeg kunde temmelig mine Sprog og i andre Maader kjendte mig duelig dertil, hvorpaa mig og blev gjort halv Forsikkring, og Just Høg reiste in December Maaned bort. Men som denne unge Herre havde en Fontenelle paa sin Arm, vilde de helst have En, der forstod Balber Kunsten, til at være Kammertjener, hvortil blev antagen Morten paa Toldbodens Broder Erik Madsen, dog ikke i førend sidst in Juli 1680, men jeg antog Lakei Tjenesten hos denne deilige unge Herre d. 1 Januar 1680, i Tanken at naa det andet med Tiden.

Kjøbenhavn

d. 31 Decbr. 1679.

Ende paa første Bog.

Mathias Schaanlund.

---

ANDEN BOG.

Om min Lykke og Levnets Fremfart i Verden.

---

Anno 1680.

Den 1 Jan. blev jeg antagen for Lakei hos Hans høie Excell. høib. Herre Greve Christian Guldenlew^[19] (hvilken vi ei gav anden Titel eller Svar, naar han kalded paa os, end Hr. Greve). Hos hannem fik mine aarlige skjønne Liberier med desforuden skjønne nye Hatte med brede Sølvgaloner, Sko, strømper, skjønne Baand og Garniturer, som brugeligt og Moden var. Item bekom jeg aarlig i Løn hertil 50 slette Daler samt havde fri Kammer, Kost og anden Behør, altsaa jeg kunde med de Drikke Penge, der kunde falde, lægge mig Noget tilgode.

21 Febr. udgik en kongl. Forordning om en Prindsesse Styr.

3 April holdt den kongl. svenske Ambassadeur og Rigens Raad Gyldenstiern en meget prægtig indtog i Kjøbenhavn med en stor Deel kongl. danske og svenske Carosser, hver med 6 Heste, han havde for sig sex svenske Herremænd tilhest med blaa baldyrede Klæder. Liberiet af Pager, Lakeier og Flere var det kongl. svenske, blaat Klæde med Sølv og Guld Galloner. Efter hans Audience hos det kongl. Huus kjørte han til sit Logement, som var paa Amager Torv. Han var en heel stor, feed Mand. Statholder Guldenlew tilbød ham tydsk Confect, som reiste sig par respect af Skaalerne. Hans Ærinde var at afhente den kongl. tilsagte Brud til sin Konge.

D. 11 April fulgte herpaa en usigelig skjøn og kostbar Caroussel, den kongl. Prindsesse Ulrica Eleonora, som skulde være Dronning i Sverige, til Ære. Det kongl. Parti og Suite vare røde med tvende grønne Herolder foran, alle baldyrede af Guld og Sølv paa Romanske. Prinds Jørgens Parti vare blaa med to røde Herolder, alle med romansk Dragt og samme Baldyring. Deres Cachetter med Plumager og Hestenes Hoveder ligedan, Skabrakkerne af samme Baldyring og Kostbarhed. Nu præsentered disse to Partier paa Ridebanen for hver sin Ende, og var den tillukt og med Vagt forvaret, at Ingen kom derind uden de Svenske og hver Herres Liberi, som hertil hørte, hvilke vare af en stor Mængde og iligemaade kostelig klædte. Dronningerne, Prindsesser og Damer af det kongl. Huus stode paa den ene Altan, tvert ud for Ringen og des Pyramider. Den svenske Ambassadeur med Prindser, Grever og andre store Ministre, som vare gamle og ei adrette til denne Divertissement, stode der tvertimod paa den anden Altan og beskued dette. Min Herre med sin Moder og Søster samt flere af den Familie stode i Vinduerne hos Fru Cancelliraadske, og ellers alle de Huse omkring Ridebanen vare ganske fuldpakkede med Anskuere, men endog alle Plankeværk og Tage vare fulde af Folk, ja de afreve mange Tagstenene for at see denne Herlighed, hvilket nu saaledes angik.

Ved Trompeters og Herpukkers Lyd red begge disse Partier fra deres Ort i stor pomp og Train og mødte hinanden midt for Ringen og Pyramiderne, som stode midt paa Pladsen. Saadanne Ture gjorde de tre Gange og det med Ceremonier i Mødelsen. Dernæst rendte Kongen fra sin Ort i fuld Gallop imod Ringen (men Herpukker og Trompeter holdt op i Rendingen) med sin skjønne lakerede og forgyldte Landse. Dernæst tumled med Hesten nogle Gange og rendte til igjen med Chevelinen og kasted i den staaende af Pap fuldkommen gjorte Morian. Dernæst red Prinds Jørgen fra sin Sted lige paa samme Maade, og saa fremdeles en efter anden fra hver Ende indtil den sidste. Ved Pyramiden stod en Lakei fra hver Herre, naar han rendte, tog Lancetten af Haanden og flyde ham Chevelinen igjen og forføied sig strax fra det Rum. Siden red Kongen i fuld Furie med dragen Kaarde til Ringen og strax derpaa i samme Rend hug Hovedet af Morianen, vendte tilbage og tog Hovedet i Rendingen med Kaarden op paa Spidsen. Dette blev fuldført fra den første til sidste af begge Partier om hinanden. Alt medens Rendingen vared, hørte man hverken Herpukker eller Trompeter, uden saa snart Nogen fik Ringen, halshugged Morianen eller tog Hovedet op med Kaarden eller rammed den med Chevelinen, og Livkarlen, som stod ved Pyramiden, maatte anvise Ringen for de Herrer Marqueurs, som holdt Bog herover, antegned paa hvad Sted Ringen var træffed, i Midten eller op paa Siden. Siden red En og En imod hinanden og saa i Tummel, havende hver sit malede Skjold paa Ryggen, og Lommen fuld af brændte Leerkugler og slog dermed hver efter sin Mand til Omvexling med Kuglerne paa Skjoldene, og det fra den første til den sidste, som var iligemaade fornøieligt at ansee. Kongen, Prindsen og alle Herrerne, som vare i denne Forlystelse, havde ei alene 3, 4 à 5 Heste til Omvexling, alle med kostelig Mundering foruden de nye kostelige Liberier, som deres Pager, Lakeier og Domestiker førte. Til denne Forlystelse var opsat kostbare Priser af Guld og Juveler, Kongen vandt selv den stemte Pris, Statholder Guldenlew vandt en Sølvskjolden, som en Guldring med Diamanter besat, stor som Ringen mellem Pyramiderne, som de brugte til Ringrendingen. Denne Divertissements Anordning kunde ingen Herre komme ud med til sin Romanske Klædning, Liberi og deslige foruden sine kostbare Heste end 3–4 ad 500 Rigsdaler. Mange par respect tog sig temmelig nær. Den anden Act, siden blev endeel af Kongens Staldkarle udstopped i Skindklæder i et helt Stykke fra Fod til Haand, en stopped Spand paa Hovedet med Hul udi for Øinene, at de kunde see igjennem. Saa bleve de satte paa raske Heste uden Sadel, og disse, en imod en, skulde med Landse og Puld for Enden rende imod hinanden eg støde hinanden fra Hesten, undertiden rammed de feil, undertiden blev en afstødt eg undertiden begge, og hvem som (faldt) paa Jorden, den kunde ikke røre sig af Rummet, men de dertil bestilte maatte bære ham bort igjen eller og om han skulde ride igjen.

Der dette var til Ende, gik alle bort til de beskikkede Stilladser eg Trapper efter Anstalt. Da blev paa Banen udslæbt Bjørne, Hunde, Tigere, Grævlinger, Tyre og Hunde, hver Parti mad Hundene at kjæmpes. Denne Lyst vared fra Kl. 9 ad 10 til om Aftenen. Siden foræred Hr. Statholder Guldenlew sine tvende romanske Klædninger til de franske Comediantspillere. Hans Equipage og Udredning samt det kostbare Liberi kom over 2000 Rigsd. at staa.

Denne Maaneds Udgang blev saaledes tilbragt med kostbare Festins, Msskerader, Comedier, Balletter, Fyrverk og mange andre Forlystelser.

Den 1 Mai blev denne kongl. Brud under Ledsagelse af begge Deres Majj. Dronningerne, Prindsesserne, det ganske kongl. Huus, menige Ridderskab og Adel samt Damer og Cavallerer ført af Kjøbenhevn, hvor Militien til Hest og Fods samt Borgerskabet stod i Gevær i alle Gader ligefra Slotspladsen til Nørreport, og saasnart hun var ude af Porten, bleve alle Stykkerne løsnede af Voldene, Castellet og Flaaden, siden til Fredriksborg Slot med stor pompens Pragt og Følge saavel som den svenske Ambassadeur og hans Suite, tilligemed mange fra Sverige, som her var over for et ansee dette. Kongen gav hende 9 Carosser, hver med 1 spand Heste, hvoriblandt var 4 Carosser, som Grev Antoni og Hr. Just Høg havde pen den Nimwegiske Ambassade. Kongen gav Just Høg for den ene med ringe Heste derhos 3000 Rdl.

3 Mai blev hun ført fra Fredriksborg til Kroneborg.

4 ditto blev hun ført ved en prægtig Galei derfra udi Medfølge af hendes Søster Hertuginden af Holsten-Gottorp ad Helsingborg til, men saasnart hun var kommen ud fra Sjællands Landet, begyndte Stykkerne af Kronborg Slot at tordne, saavelsom af 12 beskikkede Orlogsskibe, der laa paa Strømmen, og der hun kom til Helsingborg, kom Enkedronningen af Sverige hende i Møde og undfangede hende. Adelen, Geistligheden og Borgerskabet vare og paa Steden at beneventere hende. Strax derefter udi begge Deres Majj. Navn af Danmark kom til sædvanlige Complimentering fra Kroneborg til Helsingborg Hs. høie Excell. Hr. Statholder Guldenlew, lige paa den Tid, som den kongl. Brud tilligemed den svenske Enkedronning og begge de danske Ambassadeurs, Grev Antoni og Baron Jens Juel, saa og Baron Gyldenstiern og andre svenske Herrer holdt Taffel, og efter holdende Taffel forføied han sig strax derfra igjen til Kroneborg.

6 Mai indhented Kong Carl d. XI. den kongl. Brud Ulrica Eleonore paa den adelig Herregaard Skotterup ved Halmstad, som den svenske Ambassadeur Ørested var tilhørende, hvor hun sammesteds blev Hans Maj. af høibem. Hr. Grev Antoni af Altenburg og Jens Juel overleveret. Og derpaa samme Aften skede Bilageret med stor Solennitet. Dernæst skede hendes Indtog til Stockholm den 24 November.

7 Juni reiste Kongen, Dronningen, Hans høie Exc. Statholder Guldenlew samt hans Gemal, Hendes høie Naade, til Holsteen og siden Oldenburg.

9 Juni flytted min Herre Greven fra hans Fru Moder ud i Statholder Guldenlews Palais, og havde de ei større Suite end Hovmesteren Borch, min Kammerat Christopher Ditlevsen Friis og mig. Der blev vi tvende Lakeier vel trakteret. Den Mad, som kom fra hans Bord og Hovmesters, fik vi tvende og rhinsk Viin hvert Maaltid, vi blev opvarted af Statholderens Folk.

26 Juli kom Dronningen og Hendes høie Naade og den 27 Kongen og Hans høie Excell. fra Holsteen igjen.

27 October døde Grev Antoni af Altenburg til Oldenburg. Det er mærkeligt, at den Nat var der en skrækkelig Allarm i Guldenlews Palais fra Rustkammeret ned ad den store Trappe med Heste, Redskab, Kufferter og deslige. Der laa Narren næst ved Rustkammeret, han stod op og syntes, at denne Allarm var dernede, men saa Intet. Hendes høie Naade lod Kammerpigen gaa ud paa Trappen og fornemme, hvad der larmed saa deroppe, (saasom hendes Værelser var det mellemste Loft Høide), men hun saa aldeles Intet, thi da var det stilt, og naar de havde lagt sig, da larmed det ligedan igjen. Faa Dage derefter kom der en Expresse fra Oldenburg og havde Tidende, at Hendes høie Naades Fader, Grev Antoni, var død, og strax maatte drages ned for Trapperne Hestetøiet og Kufferter, ligesom forhen advaret var.

2 December reiste Hans høie Exc. og hun til Oldenburg. Og som min Herre Greven alt efter Aarenes Tiltagelse blev tilholdt adskillige Exercitier og Øvelser, saa, efter som han var iklædt og havde gjort sin Morgenbøn og havde faaet Frokost, siden studeret, dernæst havde han sine visse Timer om Dagen, saasom 1) Syngemester, 2) Fægtemester, 3) Dandsemester, 4) Sprogmester, 5) Herpukkenmester, 6) Skrivemester, 7) Ridsemester var Jens Hedemark, 8) Fendriksvinger, 9) (denne skulde staa først) Capitain Fridrich Monchgaard under Garden tilfods kom hver Dag til Herren og lærte Herren at exercere med Musket og Piqve, til hvilken Ende Hovmesteren kjøbte og lod gjøre ham et Regiment til Hest og et til Fods af Bly, derudi øved capitainen ham at exercere først Corporalskaber, siden Compagnier og saa Regimenter, paa alle optænkelige Maader, hvortil og var smaa Messing Stykker som Nøgler med Lavetter og alt Behør. Imidlertid kom der og til os, som var befalet, en af samme Compagni, Capitaine des armes, at lære mig og min Kammerat at exercere med Musket og Piqve, indtil vi vare perfect, saa han undertiden exercerte os og vi Herren igjen, og ved Berømmelse blev han mere animeret. Ligeledes lod Herren os lære at fægte, og vi, min Kammerat og jeg, gik hen paa Fægteskolen, og begyndte vi først at fægte den 20 Dec. 1680. Jeg blev fremdeles ved, men min Kammerat hevde ingen Lyst dertil, thi da han havde gaaet der i et halvt Aars Tid, forlod han Fægten og lærte at ride og det paa sin

egen Bekostning.

1681.

18 Januar kom Hans høie Excell. igjen fra Oldenburg.

18 April reiste Kongen, Dronningen og H. h. Exc. til Holsteen og Oldenbnrg. Samme Dag brændte Throndhjem i Norge af.

11 Mai reiste Dronningen og Hendes høie Naade til Cassel.

19 Mai kom Kongen igjen fra Holstein og Oldenburg.

24 ditto kom Hans høie Excell. igjen derfra.

Samme Dag var Greven, min Herre, hos Hs. kongl. Høihed første Gang.

28 ditto blev min Herre Soldat under Kronprindsens Compagni, hvilket var heel artigt. Kronprindsen var Capitain, Prinds Christian Lieutenant, Grev Reventlov Fændrik, siden var der under Grever, Baroner, Geheimeraad-, General- til Oberstlieutenant-Sønner, smaa og fast alle af en Størrelse, rødklædte med gult Foder under. Deres Musketter smaa Messingpiber, Patrontasker og alt Behør, de exercered heelt net, og hver Løverdag maatte de indfinde sig paa Riddersalen at exercere, de havde og unge Hobois, men af private Folk.

2 Juli kom Hendes høie Naade igjen, og 10 ditto kom Dronningen til Kolding; der var Kongen. (29 Juni reiste Kongen paa en Dag til Kolding).

20 Juli reiste Hs. høie Exc. til Kongen.

24 Juli reiste min Herre Greven til Kronprindsen paa Frederiksborg.

2 August reiste Kongen til Oldenburg for et besee den nye Fæstning Christiansburg.

9 do. kom Kongen igjen til Kjøbenhavn.

27 do. blev min Herre Corporal under bem^te Compagni.

19 Sept. reiste Kongen, Dronningen og Prinds Jørgen til Oden (sic), hvor begge Churfyrstinderne med andre Prindser vare.

27 do. kom Kongen og Dronningen, d. 7 Octobr. Enkedronn. og Prinds Jørgen igjen.

Anno 1682.

7 Jan. blev min Herre Sergeant under H. kgl. Høiheds Compagni og indfandt sig med sit Korsgevær iblandt de andre paa Riddersalen under samme Commando.

21 Febr. Formedelst store Klager over Matriculens urigtige Deling ved Jorder og Eiendom, udi Skatternes Udgifter en stor Ulighed, altsaa blev allernaadigst forordnet, at ved Commissarier skulde al Danmarks Jorder og Land opmaales og rigtig taxeres i Udgift.

8 Mai reiste Dronningen og Hendes høie Naade til Holsteen, og den 14 ditto reiste Kongen og Hans høie Excell. til Holsteen, hvor de den 5 Juni til Itzehoe blev besøgt af Churfyrsten og Churfyrstinden af Brandenburg samt Churprindsen og Churprindsesserne.

18 Mai reiste Grevinde Samsøe til Richsdorf udi Holsteen.

15 Juni reiste min Herre til Kronprindsen paa Frederiksborg.

17 kom Dronningen og Hendes høie Naade fra Holsteen hjem.

23 kom Kongen og Hans høie Excell. igjen fra Holsteen.

28 kom Grevinde Samsøe fra Holsteen igjen. Ellers var Enkedronningen og i Holsten paa den Tid.

14 Juli reiste Kongen og Hans høie Excell. til Holsteen og Oldenburg.

15. blev Dronningen forløst med en Prindsesse, død i Fødselen.

23. kom Kongen igjen; men Hans høie Excell. ikke.

28. reiste Kongen til Kolding, og d. 5 August kom Kongen og Hans høie Excell. fra Kolding.

NB. Saasom det allernaadigst har behaget Hans kgl. Maj., at Greven, min Herre, skal reise udenlands, saa kan jeg ikke antegne noget om det kongl. Huus eller Danmark, men begynder nu at antegne om vores Reise og saa videre hvad paa de Tider og Steder forefalde kan, saalænge Gud behager, hvortil den barmhjertige give denne deilige unge Herre Naade, Lykke, Hilsen og Velsignelse. Og som jeg nu erindrer en dangereux Passage, han var udi Anno 1680 midt om Sommerstid, saasom den unge Herre ikke i det Første skulde mistrøste sig over, at han skulde være for længe fra hans Fru Moder, siden han blev fra Fruentimmeret afsondret og kom under Hovmester og fik Domestiker, blev ham alligevel tilladt at besøge sin Fru Moder to Gange om Ugen, nemlig Søndag og Onsdag Eftermiddag og saa forblive til Aftensmaaltid og iblandt andet at divertere sig med sine Frøkener Søstre. Nu hændte det sig en søndags Aften, at han skulde kjøre hjem til Statholders.^[20] .....

Nu vil jeg begynde at erindre mig til Antegnelse om Reisens Foretagelse. Først blev Hovmester Borch benaadet at være tillige extraordinair Envoyé i Holland samt Cancelliraad. Hans Søstersøn, Gert Dysseldorp, som før var Staldmester hos Just Høg paa Ambassaden, blev nogen Tid for Herrens Informator og Underhovmester, saa og Erik Madsen Kammertjener, til Reisen blev Pager antagne, Christian Brygmand og Anders Moht, jeg, Christopher og Christian Lakeier, dette var hans Reise Suite.

[Nu omtales den unge Greves Afsked med sin Fader Kongen den 20 August 1682 og den derpaa stedfundne Reise, der gik over Skjoldenæsholm, Sorø, hvor det gamle Academi blev beseet, Slagelse, Korsør, Nyborg, Haderslev, Flensborg o. s. v. I Rendsborg gjorde Commendanten Elsberg den unge Greve sin Opvartning og viiste ham Fæstningen. Derefter besøgte man Grev Rantzau paa en nærliggende Herregaard Drag; Rantzau viiste sin Gjest „sin skjønne Dyrehave, hvor vi saa hans Bøfler, Dyr og Vildsviin.“ „Denne Grev Rantzau kan jeg ei noksom berømme, hvor stor Ære han viiste min Herre, og vi, som Tjenere vare, blev ei heller forglemt, fik rhinsk Vin at drikke og blev opvartet af hans Lakeier med stor Reverence.“ Derfra til Itzehoe, hvor man tog ind hos Landdrosten Brygmand, hvis Hustru var en Halvsøster af Statholder Guldenlew, og hvis Søn fulgte som Page paa denne Reise. Her mødte ogsaa Geheimeraad og Elephantridder Buchwald til Visit. Derfra til Glückstadt og til Grevskabet Hirtzhorn, som tilhørte Statholder Guldenlew. Videre til det adelige Jomfrukloster Uetersen, hvor en Deel af Damerne spiiste med den unge Greve. 9 Sept. naaede man Hamburg.]

21 Sept. kjørte vi ind i Bremen, hvor Biskopen over hele Stiftet residerer, nemlig Dr. Johan Ernst, som tilforn havde været Professor og Procancellarius til Lund i Skaane, men som Biskopen til Lund, Dr. Peder Winstrup, ei kunde stemme sig med ham, blev han hid forflyttet. Hans Fru Bispinde var Søster til Dr. Christian Foss^[21]. Af den Aarsag var jeg hos dem og aflagde min Respect. Magistraten forsømte sig ikke, men, saasnart de fornam min Herres Ankomst, ved deres Deputerede lod aflægge for Herren deres Compliment og deres sendte tolv høie Tinkander af Rhinskviin og anden Slags rare Vine samt Confiturer og yndelig Frugt til hans Forfriskelse og tilbød ham et Gjestebud, men det afslog han.

22. udkjørte Herren og besaa i Staden alt det, som var synværdigt, baade Kirken, Volde, Raadhuset med videre, og staar der udenfor Raadhuset den store vidtberømte Roland udi i et høist stort Billede, ligesom i andre keiserlige frie Rigsstæder.

23. reiste vi til Delmenhorst. Commendanten sammesteds kom strax og gjorde Herren sin Opvartning, han vilde havt ham op paa Slottet, men Herren vilde ikke, alene besaa den skjønne Have, og efter han havde spiist i Svanen, reiste vi derfra.

...................................

30. kom vi til Amsterdam.

2 Octbr. saa vi Løven, Lossen, Tigeren og Hesten med de otte Fødder, hvilken med sin høire Fremfod klamped at betegne, hvad Klokken var, hvormange Retter der var paa et Kortblad, hvormange Gylden i en Ducaton, hvor mange Styver der var i en Gylden eller Skilling, med videre Alt, hvad som var at beskue mærkværdigt. Var i Medfølge af Kongens Consul Hr. Aabo, som strax ved Grevens Ankomst gjorde sin Opvartning. Om Eftermiddagen gik min Herre tilfods med sin hele Suite paa Gaderne til Raadhuset, og som han var af en usigelig deilig Skabning, item af Alder $\scriptstyle 8{\frac {3}{4}}$ Aar, havde en rød Skarlagens baldyret Kjol, Kaarde med Diamanter besat, Allongeparyk med videre, blev der et grueligt Tilløb fra alle Gader og Stræder, som anstødte til Torvet, af gemene Pøbel i mange hundrede Tal i et Øieblik, saa vi neppe kunde komme over Torvet til Raadhuset. Iblandt andet med stor Forundring spurgte de os som Domestiker: „..... watt is datt vor een moyd Herre?“ Jeg, som tilforn sammesteds Sproget var bevant, svarede: „Datt is der jonge Konig van Island.“ ...... Imidlertid sendte Mons. Aabo Bud hjem efter sin Caros, som min Herre derfra førte, paa det han af dette uvittige Folk ikke skulde blive incommoderet, derfra til Comedien.

............................... ...............................

Envoyé Borch var af Begyndelsen Herrens første Hovmester og fremdeles hans Overmester, og var derfor denne fromme Herres første Udenlandsreise Aarsag, at han blev Cancelli Raad og extraordinair Envoyé til den Hag udi Holland.

............................... ...............................

5 Nov. reiste vi alle fra Leyden til Haag.

Anno 1683.

10 Januar (ny Stil, som herefter af mig skal bruges) var min Herre den første Gang paa Slottet fra Kl. 7 til 9 og aflagde sin Visite hos Prindsen af Oranien og siden hos hans Gemal, Prindsesse Maria, som var Jacobs, Hertugen af Yorks, Datter eller at sige Kong Carl den 2^den Broderdatter. Hun var en meget deilig Prindsesse.

................................ ................................

Denne Prinds, naar han ordinair spised til Middags, var hverken Prindsessen eller noget Fruentimmer tilbords med hannem, alene store Herrer. Da var Tractementerne af mange fransøske Retter, og, som han havde sit eget deilige sorte Haar, sad han med sin Hat paa, og alle de, som vare tilbords med ham, ligesaa, og naar de drak Sundheder, maatte Ingen tage sin Hat af, alene bukked og med flad Haand trykte paa Hatskyggen. Af Statur var han en middelmaadig Herre, havde en stor puklet Næse. Var en brav Krigshelt, men meest ulykkelig; dog havde han paa det sidste alle Kongen af Frankrige Praktiker opnaaet, at han vidste dem vel at forebygge. Om Aftenen spised han med sin Prindsesse, og da havde aldrig mere end tre Retter Mad, men hvad Slags det var, fik Ingen at see mellem Kjøkkenet og Gemakket.

Min Herre, som var meget deilig og viste sin Cour à la mode og derfor meget vel lidt af Damerne, maatte meest hver Aften spille Basset med Prindsessen og de andre Damer, saalænge til Maden blev opbaaren; da blev Spillet ophævet, og Enhver gjorde sin Reverence og kjørte hjem til sit.

.................................. ..................................

Imidlertid kom her mange høie Herrer til Haag fra England, som havde geleidet Prinds Jørgen fra Danmark til England i Juli Maaned, hvor hans Bilager skulde holdes med Duc de Yorks anden Datter ved Navn Anna. Og var de samme Grev Ahlefeldt, Godske von Buchwald, Envoyé Magnus Scheel, von Stöcken. 22 August var min Herre til Gjest hos dem tilligemed Envoyéen^[22] i Kaisers Hof. Siden blev min Herre og de tractered hos den franske Ambassasadeur og den engelske Envoyé. Siden reiste de herfra og til Danmark igjen. I October anretted den engelske Envoyé et Bal for Prindsessen, hvor min Herre og iligemaade indfandt sig. I November var min Herre til Gjest hos en af staterne Opdam. Men Envoyé Borch kom der ikke, thi han begyndte da sin Undergang paa Unaadens Trappe at betragte.

Endskjønt det var heel koldt, havde jeg mit for mig og oversatte to smaa tydske Bøger ud paa Dansk til mig selv, og som der var ingen Skorsteen i det Kammer, fordi jeg vilde være alene, medens jeg skrev et Kvarteer eller et halvt, maatte jeg hvert Øieblik blæse og te Pennen op, og det fortred jeg ikke paa.......................... .................................... ....................................

Nu kommer jeg til vores Envoyés Huusholdning. Han fik af Kongen om Aaret 6000 Rigsd. og en Slomp, men det forslog intet; thi hans unyttige Ødselhed er stor at beskrive tilligemed hans fordristelige Negligence udi hans magtpaaliggende Charge, det de noksom vel vidste i Danmark, som vel Endeel skrev om, foruden hvad de Herrer, her var, kunde relatere det mærkværdigste.^[23] ................. ..................................... .....................................

Det heder: du skal ikke fordriste dig formeget paa Herregunst, hvorover oftbemeldte Cancelliraad, Envoyé og min Herres Overhovmester Jørgen Borch blev casseret fra sin Charge, høie Dignitet og Værdighed for disse forberørte og mange andre Mishandlinger og store unyttige Penge Ødselheder. Hvorfor og Kongen hidsendte en Anden, som og ankom her til Haag sidst paa Aaret, Baron Jens Juel og Baron Frederik Krag, den første som Ambassadeur anlangende de vigtigste Affaires, den anden at betræde Envoyé Borchs Charge igjen. Borch var ikke heller den, at han nogen Tid tractered nogen af de forbenævnte Herrer fra Danmark, da de vare her.

Ellers den ganske Tid, vi vare her, anlagde min Herre Greven sin Tid, ligesom i Kjøbenhavn, med adskillige Exercitier. Om Formiddagen besøgte og undertiden det her anrettede adelige Academie, men om Eftermiddagen anlagde han sin Besøgelse hos de fornemste Damer her i Staden og om Aftenen med Kortenspil hos Prindsessen eller og paa Comedien, som og Prindsen og Prindsessen ordinair var. Gav jeg Agt, at det var heel sjelden, at Prindsen saa paa Comediantspillerne (men hun vel), alene han sad paa Logen og vendte Ryggen til den og Ansigtet til Anskuerne.

Vores allernaadigste Konges Forsæt var, at min Herre skulde nu til Foraaret reist herfra og over til England og andre Steder, førend vi kom hjem til Danmark igjen, men formedelst den store Forandring, som Envoyé Borch foraarsaged, mislinged det.

Anno 1684.

17 Febr. gammel Stil, (som nu herefter af mig skal bruges), kom Secretaire Mons. Johan Didrichsen hid fra Kjøbenhavn at afhente og geleide min Herre her fra Holland og til Danmark igjen.

9 Marts tog min Herre Afsked med Prindsessen Maria, saasom Prindsen af Oranien var reist til Breda..... .................................. ..................................

31 Marts kom min Herre til Zwolle. Vi var i de Tanker, at ......^[24] Løvendal, Halvbroder til Valdemar Løvendal, skulde have været med, men han kom ikke, førend vi var i Hamburg. Han var Hans høie Excellence Statholder Ulrik Frederik Guldenlews Søn, det høire Øie havde han i sin Ungdom af Uforsigtighed udskudt paa sig selv. Han var en høi, real Cavalier, større end Valdemar, tjente Hollænderne for Sø Capitain, havde været ofte i Ostindien, Vestindien, Spanien og andre Steden men han maatte ikke for høimagtpaaliggende Aarsager komme til Danmark. Aarsagen tør jeg ikke betro min Pen. Han opvarted min Herre nogle Gange, mens vi var i Amsterdam, siden i Hamburg.

Envoyé Borch strax efter eller i min Herres Bortreise entviged han hemmelig en anden Vei fra Haag uden nogen Tagen Afsked med Nogen formedelst den store Gjeld og kongl. Unaade, han stod udi, og saa vi ham ikke førend langt omsider i Kjøbenhavn.

...................................... ......................................

4 April reiste vi til Oldenburg, hvor da Commendanten ankom og aflagde sin Compliment for min Herre, og strax derpaa beskikkede han vagt for min Herres Logement.^[25]

...................................... ......................................

8 April kom vis til Altona og logered til Præsidentens. Den 9de kom den Ridder af Elephanten og Prior for Uetersen Kloster Godske von Buchwald fra Hamburg til Altona at geleide og indhente min Herre ind i Hamburg, hvor Hans høie Excellence Hr. Statholder Guldenlew var for at geleide min Herre til Danmark, men han var syg af Podagra.

Imedens vi var i Hamburg, forlysted min Herre, Greven, sig nogle Gange paa Operaen, hvor og Fyrsten af Holsteen, Christian Albrecht, med sin Fyrstinde, Kongens Søster Frederica Amalia, med deres begge Sønner. Oxejagter og andre Forlystelser ansaa min Herre med.

Den rette Løvendal kom strax efter os hid til Hamburg for at tale med sin Hr. Fader, Statholder Guldenlew, og kort førend vi kom hid, havde den falske Løvendal^[26] været her i Hamburg, men som der falder mig om hannem at skrive, hvad Bedrifter han hidtil har begaaet, vil jeg lade det bero, indtil jeg faar samlet noget mere, og hvad Ende det vil faa med hannem.

19 April reiste vi fra Hamburg og kunde ikke opbie Statholder Guldenlews opkomst fra hans Svaghed.

.................................. ..................................

24 April havde jeg om Aftenen faaet ordre at reise om Morgenen fra Odense til Nyborg der at bestille en Smakke for Herren og hele Suiten over til Korsør. Da Herren havde spiist om Aftenen i Odense, gik jeg ind til de andre, hvor vi skulde spise, og sagde til de andre, hvad Ordre jeg havde faaet, og derhos: „Det var brav, nu skal jeg imorgen see og tale med den falske Løvendal, som sidder fast til Nyborg,“ hvilken var ertapped og didført. „O,“ sagde Moth^[27] (en af Pagerne), „lav det saa, at jeg kommer med, thi jeg har stor Lyst at see ham.“ Jeg sagde: „Det kan vel skee.“ Saa gik jeg ind til Herren og Hovmesteren og sagde: „Vognleien er det samme, jeg kunde tor Menage tage en af Pagerne og en Kuffert eller noget med til Nyborg.“ Derpaa fik jeg Ja til Svar. Om Morgenen Kl. $\scriptstyle 6{\frac {1}{2}}$ kjørte vi tvende til Nyborg, kom der Kl. 10, bestilte Smakken og Middag for min Herre hos Postmester Cæsar Kok. Imidlertid gik vi hen til den Gaard, hvor den falske Løvendal var vel med Vagt forvaret, og der vi kom did og lod os anmelde hos ham, fik vi til Gjensvar fra ham, at han laa og var ei vel tilpas, hvorfor vi gik vor Vei igjen. Men der vi var komne et Par hundrede Skridt derfra, kom to af Skildvagten løbendes efter os og bad os at ville komme tilbage igjen, thi Baronen forlanger at tale med os. Vi vendte om og kom did, han havde udenfor Døren en Hoben Soldater, som holdt stærk Vagt over ham, to Underofficerer stod nede for Trappen til opgangen med et Par ladte Pistoler ved Bæltet. Der var ikkun een Dør paa hans Kammer, der var ogsaa to Underofficerer inde hos med ligedan skarp Gevær. Og da vi kom ind der, bad han dem gaa udenfor Døren, som de og gjorde. Hans Sengested stod ved den høire Haand af Døren med grønne Sparlagen for, og i Vinduen var Jernsprinkel og vel forvaret. Der saa vi hans blide Ansigt og hilsed ham, han bukked igjen. Han skulde være omtrent 22 ad 23 Aar, liden af Statur, gik frem og tilbage og spadsered udi en blommet Silkeslaaprok, havde en hvid Paryk med sorte virrede Baand udi. Saa begyndte han at tiltale os om min Herres Reise, hvorvidt vi var komne med den. Han taled godt Fransøsk og Høitydsk til os, som en Indfød, og han fik Svar igjen i samme Sprog. Endelig begyndte han at fortælle os om sin store Herkomst og Extraction, som vared fast en Times Tid, og fortalte, hvor uskyldig han var kommen i denne fortrydelige Anholdelse, men det skulde dog faa en reputeerlig Udgang. Jeg var fortvivlet over hans runddristige (sic) Tale og derfor endnu ikke vil melde noget om samme, førend man faar videre spørge og høre hans Væsen, og hvad Udgang det vil faa med ham. Ellers fortalte han alle sine Reiser med Liv og Levnet, og naar han stod for os og talte, blinked han altid med sit høire Øie, som han havde taget Plasteret af i Vognen, siden han blev paagreben. Og som hans Discours vared forlænge, tog vi Afsked. Da bad han os, at vi vilde bede Mons. Didrichsen, at han vilde komme til ham, naar han kjørte ned til Stranden. Jeg annoterte strax til min egen Underretning, hvad jeg saa og hørte af ham, efter jeg var kommen i Logementet, hvilket var høiformastelige Ting. Efterat Alting var bestilt, kom min Herre og alle de andre, og imidlertid de spised, fortalte jeg min Herre, at jeg havde været hos ham, men ikke det Grove, item den Hilsen til Didrichsen fra ham, hvorpaa han svared: „Gid Djevelen besøge ham, den Skjelm.“ Ellers Alle i Byen kalded og titulered ham Baron. ..... ................................. .................................

26 April. Reiste vi fra Roskild og kom til Kjøbenhavn. Vi logered endnu, som før, hos Hans høie Excell. Hr. Statholder Guldenlew, hvor min Herre forefandt sin Broder Ulrik Christian Guldenlew, lod sig betjene med Logement udi samme Palais. ......

5 Mai blev gjort et stort Gjestebud af Kongen i Rosenborg, hvor Kongen gjorde Efterskrevne til Riddere af Dannebrog.^[28] ....

8 Mai blev gjort et stort Gjestebud hos Enkedronningen. 9. reiste Kongen til Holsteen. 12. reiste Grevinde Samsøe til Holsteen. 21. reiste Dronningen til Holsteen. 26. døde Hans høie Exceell. Statholder Guldenlews Datter, som var forlovet med Ulrik Christian Guldenlew. Samme Dag kom Hs. høie Excell. Statholder Guldenlew tilbage fra Hamburg igjen efter sin langvarige Svaghed.

Efter statholder Guldenlew nu var hjemkommen, kom der et Fartøi fra Nyborg hid til Kjøbenhavn med den falske Løvendal, og blev han da vel forvaret og ført udi Stokhuset. Overborde hørte jeg hver Dag nye Historier om ham. Iblandt andet sagde Statholderen, han maatte gjerne vide, hvorledes han saa ud. Da saa min Herre sig om efter mig og sagde: „Han har seet og talt med ham.“ Da maatte jeg forklare hans Statur med en Lignelse paa en anden, men aldrig turde jeg nævne, hvad han i Nyborg for mig havde forklaret, thi det træffed store Personer. Jeg annoterte Alt, hvad jeg idelig hørte om ham, enten der taltes Fransk eller Tydsk. Han fik og Besøgelse af von Osten og Hartmann i Stokhuset, men dem ... regled han elendig af.

18 Juni var Greven og den unge Reventlow ved St. Helenæ Kilde.

20. var begge Prindserne, min Herre og Hans høie Excell. ude paa en liden Lystgaard en Miil fra Frederiksborg, tilhørte Anse Nansen, og bleve der af hannem tractered.

8 Juli døde min Herres yngste Søster.

9 August kom Grevinde Samsøe fra Holsteen igjen. 12. kom Kongen og Dronningen og Statholder Guldenlew fra Holsteen.

September. Bleve begge min Herres døde Frøkener Søstre begravne, den ældste var født 1675 og døde 18 August 1684, den yngste var født 1682 og døde 8 Juli 1684. Den 25 Sept. døde Grevinde Samsøes Moder, Fru Kirsten Doctor Moths.

26 Sept. var den kostelige Masquerade i Gyldenlund.

I dette Aar blev den falske Løvendal ført tilskibs ad Throndhjem og sat i Forvar paa det Kastel Munkholmen, der Schumakerus sidder.

26 December havde Frøken Charlotte Altenburg, Grev Antonis Datter, Bryllup med Oberste Christopher Bjelke udi Statholder Guldenlews Palais, hvor Kongen, Dronningen og meget Herskab havde deres Forlystelse til Kl. 3 om Morgenen.

Anno 1685.

6 Januar var Grevinde Samsøe her udi et kosteligt Bal, som Statholder Guldenlew havde anrettet.

4 Febr. var min Herre og hans Broder første Gang oppe paa Slottet og gjorde deres Opvartning hos Dronningen, den anden Uge dernæst var hans Søster deroppe og gjorde det samme, vel imodtagen.

20 Febr. døde Enkedronningen Sophia Amalia.

1 April gjorde Hans Majestæt en fire Dages Reise til Lolland og Falster.

19 Mai reiste Kongen fra Kjøbenhavn for at besøge Norge og blev ledsaget af Hr. statholder Guldenlew, Grev Reventlow, Baron Jens Juel, General Rumohr, Oberrentemester Brandt, Oberceremonimester Gersdorf, Obersecretair Moth, Oberkammerjunker Knuth, Etatsraad Jessen, Etatsraad Harboe, Generaladjutant von Osten, Oberst Bjelke, Kammerjunker Krag, Kammerjunker Hahn, Kgl. Livmedicus Kammerraad Hjort.^[29] ....................... .................................. ..................................

24 Juli kom Kongen igjen lykkelig til Kjøbenhavn, efter han udi 9 Uger og 3 Dage havde reist over 600 Mile.

NB. Samme Aarsdag derefter lod Kongen anstalte et stort Gjestebud, til hvilket han havde ladet didkalde Hr. Statholder Guldenlew og de fornemste Herrer, som havde været med udi hans Reise suite udi Norge, samt endeel af de fornemste Herrer, som den Tid var bleven hjemme, hvor da Kongen lod fremkalde og iskjænke en stor og ny Guld Pokal af Vegt 4000 Ducater, af Kongen selv inventeret. Ovenpaa Laaget stod en Fama med en Trompet, at gjøre kundbar Kongens store Fornøielse, oven omkring Dækkelet stod Kongens Ciffer, de tre danske Løver, den Norske Løve og de tre Kroner, imellem disse fire Ting stod Frederikshald, Agershuus, Kongsvinger og Frederikstad. Alt dette var støbt, inden i Dækkelet var blaa Emaillering, med sorte Bogstaver var af Biskop Kingo gjort efterskrevne Vers:

Saa kneiser med de himmelhøie Fjelde,
Ud af hvis Afgrunds Bug Guld og Sølvaarer vælde,
Hav, Elve, Skov, Bergfisk, Fugle, Frugt og Fæ,
Ja Kjøbmands Handel gror af Gran og Fyrretræ.
Hvor ei Naturen Dig har given Kampe volde
Din væbnet Løve der med Skandse Klo vil holde
Og gjøre sikker Værn, dog est Du fastest, hvor
Du fandt Kong Christian den Femtes Fodespor.

Syv Uger, Dage tre han reiste Dig tilende
Og lod sin Naade, Flid og Omhu for Dig kjende.
Mens Laurvigen har Vand og Dovrefjeld kan staae,
Skal derfor Kongens Navn og Roes om Verden gaae.

Uden om Pocalen i sig selv iligemaade støbt stod Throndhjem, Bergen, Christiansand, Christiansfjeld, Mansø (sic), Gilleraasen og Rønbo Bakke. Denne samme Pocal staar paa et Figentræ, om hvilket den norske Løve med sin kronede Hellebard; Pocalens Fod er som et Bergverk med sine Arbeidere, ligesaa betegnes der Agerø, Næs, Basmo og Skagnæs, men ingen gav Agt paa, hvad der stod omkring Kanten af Foden, thi det var heel smaat. Da de nu alle havde drukket deraf, spurgte Kongen, om de alle havde betragtet og læst, hvad derpaa stod. De svared alle ja. „Nei ingenlunde,“ sagde Kongen. Da viste Kongen Statholder Guldenlew, hvad om Randen stod paa Foden, hvilket var saaledes: Kong Christian den Femte foræred denne Velkom til sin Statholder og General Felt Marschal Ulrich Friderich Guldenlew for den gode Fornøielse, Kongen fandt for sig udi Norge 1685. Da nu Guldenlew havde læst dette og gjort sin dybe Reverents, lod han strax skjænke Pocalen fuld og drak paanyt Kongens Skaal, hvilket alle de andre maatte gjøre ham efter. Der gik udi mere end en Halvkande Viin. Den var forsynet med et forgyldt Futteral, og Jørgen Pedersen, som var Guldenlews Taffeldækker, havde den tilligemed Sølvtaffelet i sin Bevaring. Den kom sjelden frem, uden der var store Fremmede eller Ambassadeurs, ellers drak jeg mangen Gang af den, naar vi kunde være for os selv. NB. Gjestebudet skede i Gyldenlund.

14 November Kl. 12 om Natten var en stor Ildebrand i Badstustræde.

10 Decbr. var første Gang Bal paa slottet efter (Enke)-Dronningens Død, udi hvilket Bal min Herre og hans Søster Christiana var og dandsed med Kongen, Dronningen og Prindserne, og det var den første Gang, de dandsed med Herskabet paa Slottet.

17 Decbr. gjorde Grevinde Samsøe et kosteligt Bal. 21 Decbr. gjorde statholder Guldenlew et herligt Bal, udi hvilket Kongen, Dronningen, Prindserne vare tilligemed de Fornemste, deslige har jeg endnu ikke seet saa skjønt.

Anno 1686.

1 Januar. Til Nytaarsgave blev min Herre Christian Guldenlew Kammerherre og Generalpostmester over Danmark.

13 Jan. blev Frøken Ulrica Antonetta født.

4 Feb. blev Kongen tractered her af statholder Guldenlew, og var det den første Gang, at min Herre, Grev Christian, og hans Broder, Ulrik Christian Guldenlew, spiste med Kongen.

14 Marts blev den franske Ambassadeur, Marquis de Chivernis, indført her i København fra Papegøistangen, hvor et Telt var opslagen. Han havde ni af Kongens Carosser med sex Heste for og fjorten Carosser af Ministrenes, og selv havde han tre Carosser, hvilke kjørte næst Kongens, siden de tre Guldenlew’ers, de to unge havde Rangen for Statholderens; Marcus Gjøe og Oberceremonimester Gerstorf sad hos ham, de førte ham ind i Mette Rudes Gaard i Høibrostrædet, der blev han ei alene herlig tracteret i tre Dage, men endog opvartet af den kongl. Hofstat og Liberi.

17 Marts blev han af Baron Juel ført op paa Slottet, i fik først Audience af Kongen, siden Dronningen og Prindserne. 22. var han hos min Herre, Christian Guldenlew, med sex Heste.

23 Marts reiste Kongen til Nykjøbing og kom inlen 27.

21 April afbrændte i Christiania 108 Huse, Kirken og Skolen.

19 Mai reiste Kongen til Møen, 21. kom han igjen.

1 Juli reiste Kongen gjennem Oldeslohe og Pløen til Gottorp, hvor Dronningen den 5. ankom. 19. reiste Grevinde Samsøe til Holsteen.

7 Juli døde Gros Canceller Grev Frederik Ahlefeldt.

14 Juli kom Churfyrstinderne med deres fyrstelige Følge til Slesvig, nemlig Anna Sophia, Churfyrstinde til Sachsen, Vilhelmina Ernesta Churfyrstinde til Pfals Heidelberg, Churprinds til Sachsen Johan Georg, hans Broder Prinds Frederik August.^[30]

19 Juli kom Geheimeraad Liliencron ind i Hamburg. Til dette Anslag, at Hamburg skulde paa en lettere Maade vindes, havde Dr. Simon Paulis Søn Johan Jacob Pauli (hvilken havde været Legationissecretair hos Grev Autoni paa den store Nimwegiske Ambassade) – denne Pauli havde for bedre Leilighed Skyld sit Logement hos en Enke i Hamburg og imidlertid holdt hemmelig Correspondance med Nogle ved Skrifter imellem og mundtlig om Natten.^[31] Han havde gjort dem store Løfter, at Kongen skulde gjøre dem til store Mænd og videre Belønning. Derpaa blev sluttet en vis Nat, at Nøglerne til Porten skulde være ved Anstalt, at de skulde aabnes. Nu kom ditto Pauli igjen, og jeg tilligemed mange Andre, der kjendte ham, saa ham paa Gottorps Slot, da han gik til Kongen. Mens hans Anslag vanlyktes, idet at nogle havde mærkelig Mistanke om ham, hvad han skulde ligge i Hamburg efter saa længe, hvorfor de forføied sig til denne Enke og fristed og udforsked af hende, om hun ikke vidste, hvad hans Handtering var. Hun undskyldte sig og sagde, han havde det Skab tillaans til sit Tøi, hvilket de brød og fandt Breve, som han havde forglemt; var saa tilstrækkelig, at Snedker, Jastrup og N. bleve halshugne.

1683, da Kongen af Frankrig havde forjaget alle Hugenotterne af sit Rige, som ikke vilde antage den catholske Religion, flygted de hen, hvor den calvinske Religion fandtes. En Deel begav sig til Kjøbenhavn, formedelst Dronningen, Charlotta Amalia, var reformert. Deriblandt var en fransk General, Greve Roy. Denne paa sin Reise besøgte min Herre udi Haag i Holland, da vi var der. Men, der han kom til Kjøbenhavn, blev han antagen til at være Feltmarschal og gjort til Ridder af Elephanten og trængte mange Penge. Nu gaves Leilighed ved denne Handel om Hamburg at blive af med ham igjen. Da han ud gjorde sin Opvartning hos Kongen paa Gottorp Slot, gav Kongen sit Anslag tilkjende, og at han vilde have endnu en Feltmarschal til ham, enten Hertugen af Pløen eller statholder Guldenlew, hvortil han underdanigst svarede, han har før været en gammel Feltmarschal, nu var det venteligt, at ingen af dem kunde tillade ham Præference udi Commando Sager, ikke heller kunde han antage deres Befalinger. Han antog sin Dimission, som og skede. Ikke destomindre holdt han sig til Hove, sum ordinair, og Guldenlew blev Chef for Armeen.

26 Juli kom Grevinde Samsøe til Slesvig. 28. var min Herre paa Gottorp Slot og aflagde sin Visite hos Churfyrstinderne og Prindserne af Sachsen, Hertug Ernst Günther af Sønderborg, Hertugen af Pløen, Prindsen af Sachsen.

................................. .................................

17 August fik Grev Roy sin Afsked.

18. reiste Statholderen til Armeen, 19. Kongen iligemaade derhen.

21. var der nogle kongelige Soldater uden Gevær, som omstripped udi Husene udenfor Hamburg, blev paa de samme kanoneret af Staden ei alene, men endogsaa paagrebne som Fanger ført ind i Staden. Formedelst saadan Fordristelse af Hamburgerne med Skyden og Fangetagelse, som de ikke vilde lade dem blive extradered, begyndte man da om Natten paa kongl. Side paa Stjerne Skandsen og Altona Port at approchere med Batterier samt Kjedler for Mørslerne at forfærdige.

24 August er Stjerne Skandsen bombarderet.

25. gjorde Hamburgerne et Udfald med 2600 Mand til Hest og Fods, hvilke af General Lieutenant Dumenil og General Major Cormalion (bleve) jaget tilbage og til Stadsporten forfulgte.

26. paa mange Potentaters Intervention bevilges en Stilstand, som og paa den Hamburgske Magistrats underdanigste skriftlig Ansøgning efter hinanden ogsaa til dette Værks Slutning blev prolongeret.

23 Sept. bekom Churprindsen af Sachsen Elephantorden, 24. bekom Broderen, Prinds Frederik August, ligeledes; samme Dag blev holden en kostbar Caroussel, som endte sig med et deiligt Fyrværk, Kongen og Churprindsen imod hinanden, Prinds Frederik August og Statholder Guldenlew, men denne sidste, endskjønt han var den andens Mester derudi, saa gjorde han af Forsæt adskillige Fauter, saa den Anden kunde raa den priis som opsat var. De andre Caroussel Herrer er vidtløftigt at opregne samt den Lystigheds mange Afdelinger. Dronningen, Churfyrstinderne og Damerne stode paa en Altan tvertudenfor Ringpyramiden. Der tvertudfor stod gamle Prindser og Herrer samt unge Herrer, som ikke var bekvem til saadan Exercitie, paa den anden Altan, der skrev op, hvad hver træffed, og hver Gang gik Herpukker og Trompeter, Livkarlen passed paa Ringen at isætte. Paa denne Ridebane indslap alle Liberier at gjøre Tjeneste med Lancetter, Cheveliner at imodtage med videre. 3 Beridere maatte gjøre deres Exercitie med to spanske Heste og en Springer; denne sidste havde et fast utaaleligt Arbeide.

27 Sept. forlysted sig Dronningen, Chnrfyrstinderne og alle Damerne med Ringrending paa forgyldte Triumphvogne fra Slots Spiren over Slottet og Gravene og ned paa Rideban Jorden fæsted stiv (sic). Der var en Italiener, som gik op paa Taarnet og lagde sig paa Bugen paa Rebet, strakte ud fra sig Hænder og Fødder og lod sig glide ned til Jorden. Ved Enden paa Jorden laa der et Bolster; der stod Vagt derved at tage imod ham. Han havde et Bryststykke af Pundtlæder, saa han paa ingen Deel skulde faa Skade.

28. reiste den franske Greve Roy fra Hove. Samme Aften var der Bal hos statholder Guldenlew. 29. var der Masquerade paa Gottorp Slot, og min Herre var klædt udi norsk Bondedragt. Der var i værende Tid saamegen Forlystelse daglig, at det vilde falde vidtløftig at beskrive. 30. reiste Churfyrstinderne og Churprindserne fra Gottorp, og Statholder Guldenlew geleided dem til Hamburg. 31. kom Kongen til Itzehoe og mødte dette fremmede Herskab igjen der, de reiste derfra ad Pinneberg og Kongen til Glückstadt og hjem.

1 Oct. reiste Dronningen fra Gottorp ad Kjøbenhavn. 4. kom Kongen ta Kjøbenhavn. 5. kom Statholder Guldenlew igjen. 8. reiste min Herre fra Slesvig.

23 October paa adskillige Puissancers indstændige Begjæring har Hans Maj. efter foregaaende Staden Hamburgs Submission bevilget dette Hamburgske væsen til at forblive ved den Pinnebergske Reces 1679. Til denne Hændelses Eftertanke udkom en Medaille for Lyset, paa den ene Side stod det Hamburgske Vaaben; et Neldeblad pen deres Mynt betegned, at Staden i forrige Tider var en Dependence af Holsteen, derhos stod Ingrati recepti 1686. Paa den anden Side Stadens Trudsel med Bomber, omkring Randen P. P. etc.^[32]: Propter preces plurium principum pacem petentium petulantibus poenam praepetem pristinae pervicacitatis paventibus pius pater patriae praesens protinus pepercit.

8 Nov. Kl. 9 om Aftenen havde min Herres Søster Frøken Christiana sin Vielse med Grev Ahlefeldt udi sin Moders Huus. De vare begge heel kostelig klædte, saavelsom alle de Store, som der var, dog hverken Spisning, Spil eller Dands, men der Vielsen var skeet af Dr. Lassenius, da kjørte Brudgommen hjem i Kallebo, og Grev Reventlow sad hos ham; lidet derefter kjørte Bruden did med, og hun sad over sin Moder. Min Herre og Statholder Guldenlew sad hos i samme Caros, siden kjørte alle de andre efter, og de de komme der, bleve de alle der en halv Times Tid, saa kjørte hver hjem til sit. 9 Nov. bleve de begge budne til Gjest af Dronningen, og spiste de med Kongen og Dronningen. 1 Dec. bleve de tracteret af Statholder Guldenlew. 13 Dec. havde Fr. Beata Ingeborg Moth Bryllup

med Landsdommer Parsberg.

1687.

21 Febr. blev Prinds Vilhelm født.

15 Marts blev to Soldater halshuggen, for de vanhelliged en Hostie.

19 Mai arrivered Kongen lykkelig til Kjøbenhavn efter en stor udstaeende Storm, der han havde taget i Øiesyn den nybygte Fæstning Christiansø ved Borringholm. (4 Mai reiste han did, var reist gjennem Falster, Møen og Lolland, det var modvind og Storm, som opholdt ham). 2. strax efter hans Hjemkomst blev han syg af en Feber, hvilket var Aarsag, at Kongen ikke kunde reise ud til Holsteen, at tage imod Prinds Jørgen, men Statholder Guldenlew reiste til Glückstadt at tage imod ham d. 8 Juni. 13 Juni kjørte Kongen ud første Gang efter sin Svaghed. 17. reiste Kongen, 18. Dronningen til Frederiksborg at forvente Prinds Jørgen. 22. kom Prinds Jørgen til Glückstadt. 27. kom han til Skjoldenæsholm i Sjelland, i Guldenlews Gaard. 28. blev han modtagen glædelig til Frederiksborg. 4 Juli kom hun til Kjøbenhavn. 9. kom Statholder Guldenlew fra Holsteen, Aarsagen var hans Sygdom; der Prindsen kom til Glückstadt, maatte de bære ham ned til Vandet for et tage imod Prindsen.

19 Juli kjørte Hendes høie naade Christiana Guldenlew ud efter hendes langvarige Svaghed.

25 Juli skede Svanejagten; samme Dag om Aftenen klædte alt Herskabet sig udi Amager Bønder Klæder, og Kongen tractered udi Amalienborg, og var dette første Gang, at min Herre spised med Kongen og Dronningen.

29 Juli skede den kostelige Masquerade udi den regjerende Dronnings Have, og var dengang min Herre klædt som en Grenadeer og prydet med Juveler for mange tusinde Rigsdaler.

31. gjorde Statholder et overmaade kosteligt Bal hos sig, hvis Lige jeg endnu ikke haver seet. Det ganske kongl. Huus var der med alle de Fornemste. Efter Spisning var Dands og Lystighed, som vared langt over Midnat. Dandsen holdtes oppe paa den store Gallerisal, hvilken var prydet med tre Glaskroner og derudi Mængde af tændte Voxlys, ligeledes udi Vægpladerne var otte store forgyldte Speile, som gav Gjenskin fra sig, saa det var lyst ligesom om Dagen, oppe imod Galleriet stod Instrumentisterne og mange bevilgede Anskuere. Paa begge Ender af denne Sal var to Gemakker; paa den ene Ende var de prydet, det ene med Sølvtaffelet og mere rart, det andet med rare Glas, og de Lys, som vare derinde, kunde ingen Drømmer sige det. Mellem disse to Gemakker var der et grønt som Pommerants Huus, var mørkt, derudi var et Vandspring trukket fra Canalen gjennem de underste Gemakker og der op; der var en Invention, at Vandet gik ned igjen uden at væde Gulvet. Paa den anden Ende var iligemaade to Gemakker, hvor de kunde have anden Fornøielse, der var ei heller nogen Lys Fattelse, saa der var vel gaaen til den Nat nogle hundred Voxlys, hvilket var en stor Bekostning for et Maaltids Skyld.

3 August tog Prinds Jørgen til Frederiksberg sin Afsked ad England, og Statholder Guldenlew geleided ham til Glückstadt. ................ ................................ ................................

28 August gav Kongen den Moskovitiske Gesandt Audience ...................

19 Sept. reiste Kongen og statholderen til Holsteen, men Dronningen og Hendes høie Naade^[33] til Skjoldenæsholm og 29. til Gjordsløv. 11 Oct. kom Kongen fra Holsteen og 17. Statholderen, og Ehrenschild blev skikket derud igjen anlangende de Ambassadiske Affairer. 19. reiste Kongen til Falster, Møen og Lolland; 25. kom han igjen.

9 Nov. reiste Anne Sabine til Nils Heidemark i Norge.

Hermed endes denne anden Journal Bog, og som min Herre, Grev Christian Guldenlew, agter at reise sin anden Udenlands Tog til kommende Aar, saa skal jeg hernæst fortsætte min tredie Journal Part.

---

TREDIE BOG.

1688.

15 Febr. reiste Kongen og Statholder Guldenlew geheim til Holsteen.

17. reiste Grevinde Samsøe, Datteren og Grev Ahlefeldt til Egede.

28. kom Kongen uformodendes igjen fra Holsteen.

14 Marts. Var Hans høie Excell., min Herre, førstegang til Alters, blev betjent af Dr. Lassenius i den tydske Kirke, ellers forhen varted han min Herre op ofte forinden, og, som hans Udenlandsreise forestod, foræred han min Herre en trykt Bog, en skreven ditto af Betydenhed.

28 Marts traadte Mons. Walter i sin Tjeneste, som var antagen til min Herres Homester at reise med ham udenlands, og Dysseldorp maatte træde af, blev siden Præsident i Bergen; Kammertjeneren Erik Madsen, der vidste ei andet, end han stod paa og beredte sig til denne Udenlandsreise, han blev forflyttet til Kammertjener hos Broderen Ulrik Christian Guldenlew, og Bolt kom i hans stod, og min Kammerat siden 1680 blev staaende. Baade min Herre og Walter vilde heller havt mig med, thi jeg kunde bestille et Ærinde, enten det var hollandsk, høitydsk eller fransøsk, men jeg fik bede mig af med Aarsag, at jeg var ikke ret stærk, thi min Herre vidste vel, hvor syg jeg var engang, sidst jeg var ude med ham. 3 April blev vi fri, endskjønt Walter vilde overtale mig til Medblivelse.

13. blev min Herre trakteret af Morbroderen Moth, 15. af Grev Reventlow, 18. tog min Herre Afsked med Kongen, Dronningen, Prindserne og det hele Hof. 19. reiste han til Skjoldenæsholm i Medfølge af Hans høie Excellence Statholder Guldenlew, hans Gemal og Frøkener, jeg efter min gamle Tjener Pligt fulgte did med min Opvartning.

20 April havde jeg den Naade at tage Afsked med hannem udi Seng Kammeret, imidlertid Statholderen og Walter gik udi Haven og havde Samtale tilsammen. Da sagde jeg til min Herre: „Jeg haver nu tjent Eder paa niende Aar med al Flid og Troskab, som jeg underdanigst takker for, og recommenderer mig derudi fremdeles og ønsker af Hjertet, at den allerhøieste Gud i alle Tilfælde vil holde sin Haand over Eder med Beskjærmelse, at I med al Glæde og Fornøielse maa see Alt, hvad kjært er, ved Hjemkomsten.“ Ved megen Samtale maatte jeg sige: „En Ting fortryder, ei at maatte nyde det, som En, der tjener ringere Herre paa kortere Tid, nyder, deres Kjoleknapper, de har i Liberiet baaret, men til Eders Hovmester Dysseldorp maatte jeg levere igjen de Sølvknapper, jeg i saa mange Aar havde opvartet med.“ Han sagde: „Det skal vel blive godt, du har Kongens Naade“ (han sagde ei du til nogen anden), „og det er aftalt, at den første Bestilling, som bliver vacnt i Danmark eller Norge, som du nogenlunde kan forestaa, bliver du nærmest“, og derpaa il me baisa deux fois.

(Samme Dag) var han paa Jagt og af Glæde en Hjort (sic). Jeg gjorde min Opvartning baade ved Borde og hvad kunde forefalde.

21 April var hans Reises Fortsættelse fra Skjoldenæsholm, hvor jeg da continuered min Opvartning. Jeg vidste af Ingenting, kommer Hovmesteren Walter og kaster i min Hat 50 Kroner sigende: „Her forærer Eders fromme Herre Eder igjen Sølvknapperne med Løfte, at I bliver ihukommet, naar Noget forefalder.“ Eder den Taksigelse, jeg gjorde, varted jeg endda op ved Borde. Efter Maaltid og Afsked var tagen, fulgte Statholderen, Hendes høie Naade og Frøken Søstrene henved en halv Miil, der skiltes de ad, og da vi kom til Skjoldenæsholm igjen, sagde Hans høie Excell. Statholderen til mig: „I følger med til Kjøbenhavn, og i mit Huus skal I have Ophold, til Noget forefalder.“ Efter underdanigst Reverence derfor fulgte jeg med, og da vi kom til Kjøbenhavn, sagde han til mig samme naadige Ord.

20 Apr. lagde Dronningen Charlotte Amalie den første Steen til den reformerte Kirkes Byggelse i Kjøbenhavn.

I Mai begyndte man med den ny Bygnings Befæstningsværker ved Kronborg Slot.

1 Juni døde Etatsraad eg Præsident i Kjøbenhavn Dr. Resenius.

11 Juni reiste Kongen og Statholder Guldenlew til Holsteen, 30. kom de igjen.

8 Juli, om Natten mellem 11 og 12, blev Hendes høie Naade Guldenlews forløst med en Søn.

Jeg havde udi Hans høie Excellence Statholder Guldenlews Hof Frihed og gode Dage, men jeg vidste at skikke mig derudi og var derfor, Gud skee Lov, udi den fromme Herres store Naade, thi det var undertiden, at han bad min Herre ved Borde, om han vilde laane mig sig et Ærinde at bestille; det blev med Bukken samtykt. Saa talte han altid ved sligt Fransøsk til mig, enten det var til den franske Ambassadeur, Grev Reventlow, Comte de Roy at hengaa at bestille Noget, som de andre ikke forstode, de andre var skjævøiet derover, ikke desmindre gav jeg udi samme Sprog Svar tilbage.

Nu var Kongens Tanke, at de tvende unge Guldenlewer skulde øves udi det, som var til Landsens Bedste i Fremtiden, saasom min Herre, Christian Guldenlew, til Lands og hans Broder, Ulrich Christian, til Vands, og naar denne sidste var saa underviist ved en Soubinac, som han lærte, at han vidste Navn paa alt det, som var paa et Orlogs Skib, og derfor foræred ham en Fregat, navnlig Pakan. 13 Juli seiled han med samme, derpaa værende Capitain, hans Hovmester, Bartholomæus Hansen, og flere af hans Domestiker og jeg var med til Helsingør. Han var klædt ligesom paa Skibs Viis, Capitainen havde adskillige Lystigheder for ham, han fik ham til at stikke an et Stykke; siden tog Capitainen Lunten fra ham, da han saa en Fiskerbaad, og sagde: „Den maa vi skyde ned!“ „O nei“, sagde den unge Herre, „gjør det ikke!“ Endskjønt han vidste bedre, saa tændte han stykket an, og gik netop en Alen frem for Baaden; med videre Smaalystigheder. Vi havde ingen Nød for Viin, Øl og Mad. ......

16 August ankom til Kjøge begge Søstrene, Churfyrstinderne af Sachsen og Heidelberg, samt Churprindsen, som skulde have vores Prindsesse. 17. reiste de fra Kjøge. De bleve herlig modtagne udenfor Kjøbenhavn af Kongen, Dronningen, Prindserne.

4 September fik jeg Bud fra Obersecretaire Moth^[34] at komme til ham. Da jeg kom, sagde han: „Forstaar I den norske Lov?“ Jeg svarede: „Jeg forstaar hverken den danske eller norske Lov, thi jeg har ikke lagt nogen Vind derpaa, saasom jeg ikke vidste, hvad af mig kunde blive i Verden, noget lidet kan jeg regne og skrive.“ „Ja, han sagde, I kan nu faa den Sorenskriver Bestilling i Norge i den Dødes Sted.“ Jeg spurgte, hvad det var. Han sagde: „Her i Danmark er der en Herredsfoged og en Herredsskriver, men i Norge betjener en Sorenskriver dem begge, at skrive og dømme. I kan holde en Fuldmægtig, til I bliver erfaren derudi paa et Aars Tid.“ Jeg ydmyget recommendered mig til det bedste. Han sagde: „Ja jeg reiser nu i Eftermiddag til Kongen, som er paa Frederiksborg, sæt op en Supplique til Kongen strax? Jeg spurgte, om jeg skulde melde, hvem jeg havde tjent og hvor længe. Han sagde: „Nei, I er i Tanker før, gaa strax hen og kjøb stemplet Papir, imidlertid skal Jacob Lerche opsætte en Concept kortelig, at den er død, og I begjærer det igjen. Da jeg kom igjen med Papiret, var Concepten som korteligst færdig, og jeg straxen skrev den og overlevered ham den. Han sagde: „Kom igjen paa Løverdag.“ Da jeg kom igjen og talte med ham, sagde ham „Jacob, er Kongeseglet undersat?“ Han svared Nei. „Jasaa, bestil det til paa Mandag.“ Jeg fik det, og var af Kongen underskrevet 6te Sept.

25 Sept. Holdtes en deilig Masquerade paa Slottet.

27. reiste Churfyrstinderne fra Kjøbenhavn, og Kongen og Statholder Guldenlew geleided dem til Nykjøbing.

5 Oct. kom Hs. høie Excell. igjen. Imidlertid forhen var jeg paa Cancelliet at høre om mit Kongebrev, gik derfra paa Slotspladsen. Kom en Person til mig, da jeg vilde gaa til Børsen, han spurgte mig, om jeg var den, der skulde have Ørkedals Skriveri. „Hvorfor spørger I derom?“ Han sagde: „I har tjent saa stor en Herre, at I havde vel faaet en bedre Condition, thi Arveskifterne, som var det bedste, er dem fragaaen, og behager I, saa vil jeg dog give Eder 300 Rdl. i Opladelse, I faar altid bedre Leilighed“ Jeg svared: „Jeg har ingen Kongens Naade at bortsælge.“ Da vendte jeg tilbage og gik bort til Christian Gjertsen^[35] og bad, at han vilde lade mig see den nye norske Lovbog. Der fandt jeg det, ligesom denne Person, en nordlandsk Handskriver, havde sagt, gik strax til Obersecretaire Moth. Han spurgte, om jeg ikke var klar, jeg svared: „Gud veed, hvad fattigt Stykke Brød det er, som jeg nu fornemmer?“ „Ja, sagde han, hvorledes?“ Jeg svared: „Det bedste, nemlig Arveskifterne, er dem betaget.“ Han raabte: „Jacob Lerche, tag mig den norske Lovbog ned.“ Da fandt han det saaledes. „Ja, sagde han, hils Stiftamtmand Kaas fra mig, bed ham lade Eder paa sine Vegne forrette indtil videre“, og (jeg) stoled derpaa, hvorfor jeg den 6 Oct. om Aftenen gjorde ham min Opvartning og bar frem et Tallerken Spise for ham og var længe hos ham. Iblandt andet sagde han, at Ørkedalen er den vakkreste Egn nordenfjelds og smukke Folk. Da forklared jeg ham, hvad Naade min Herre havde beviist mig foruden min Løn, forstaa om Sølvknapperne, som bemeldt. Item om Grevinde Samsøe, hun foræred mig til mit Kongebrev 20 Rdlr. Det hændte sig saaledes (som jeg ikke forklared ham), imod jeg var klar og bestilte mig Skipperfart til Christiania fra Kjøbenhavn, passed jeg paa en Fredag, da hun kom fra den tydske Kirke og hjem, stod jeg ved Steentrappen, hvor jeg gjorde min underdanige Taksigelse eg Lykønskning for al beviste Naade. Hun svared: „Ja, lad mig see, I skikker Eder vel, saa kan det vel blive bedre i Fremtiden“, og gik dermed ind. Jeg gik hen og tog Afsked med mine Kammerater og Bekjendte i Gaarden. Jeg fik Bud at tale med Jomfru Stuart, jeg kom til hende, hun spurgte mig, naar jeg skulde reise, jeg svared: „Om faa Dage med et Skib til Christiania, alene jeg gaar nu hen til Cancelliet at løse mit Kongebrev paa Bestillingen.“ Hun sagde: „Skal I ikke have det frit?“ „Nei, jeg ikke mere end andre.“ Da sagde hun: „Ja, bi lidt, Grevinden vil have Bud med Eder, hvor meget skud det koste?“ Jeg sagde: „20 Rigsdaler.“ Strax kom hun ud igjen og kasted 20 Rigsdaler i min Hat og sagde: „Dem forærer Grevinden Eder til Eders Bestalling.“ Jeg gjorde min ydmyge Taksigelses Reverence derfor og gik min Vei fornøielig.

Statholder Guldenlew spurgte mig: „Naar skal I reise?“ Jeg sagde: „Skipperens Ordre er, at jeg skal indfinde mig paa Skibet imorgen.“ Han sagde: „Ja jeg vil have et Brev med til Zacharias Lemfort, han skal sende mig noget Øl fra Christiania, som sædvanligt.“ Ydermere sagde den naadige Herre: „Sig til Secretaire Wilken, at han skriver Eder et Pas paa to Heste, som I kan betjene Eder af, naar I kommer paa de norske Grændser, men I maa Ingen sige det her i Staden, thi da skulde jeg faa formegen Overløb, helst efterdi at fri Fordringskab er forbuden i Norge.“ Jeg underdanigst takkede.

7 Octbr. om Morgenen, da han gik i Haven i sin Slaabrok og saa sig om, gik jeg ud til hannem med min underdanige Respect, beretted, at jeg havde nu faaet Brevet og Reisepasset, som jeg underdanigst takked for, og om han endnu havde videre at befale, og derhos underdanigst recommenderede mig fremdeles udi hans stedse værende Naade. Han sagde: „Ja, skikker Eder vel, saa bliver I vel betænkt med noget bedre.“ Derpaa bukked jeg mig og gik ud af Haven. Samme Dag forføied jeg mig ud til Toldboden, efter at jeg havde taget Afsked med Bekjendte der i Hoffet. Da jeg kom did, forefandt jeg der fire Kjendinge, nemlig Kammertjener Erik Madsen hos sin Broder Søren, som var Toldskriver paa Toldboden, samt Poul Brodersen Tange, Guldenlews Kjeldermester og Skjenk, født i Helsingborg (vi vare Landsmænd), han havde foræret mig en stor Viinkurv med alle Slags Vine og Brændevine, hvilken Dagen forud var tilligemed mine Kufferter alt befordret tilligemed mit andet Tøi i Skibet. Paa Toldboden drak vi føi (sic), tog Afsked og forføied mig til Skibet med alle de andre, som skulde være med til Christiania.

8 Oct. seiled vi fra Kjøbenhavn ned til Sundet, formedelst Modvind kunde vi i nogle Dage (ikke) komme, men laa utaalmodig der, havde (ikke) videre at fordrive Tiden med end med Capitain Claus Emhus, Skipperen og jeg sad og spilled Kort og prøved af min store Kurvs Butler, min Madkiste spared jeg ikke. Endelig raadførtes Capitainen og jeg, at det var tjenligst for os at reise tillands ad Christiania. Begge var dertil resolvered.

13 Oct. Fik vi Baad fra Skibet over til Helsingborg, logered hos min gamle Bekjendt, Bredde Poulsen. Da begyndte det at fryse.

14. Kl. 5 kjørte vi derfra til Engelholm. Midt paa Hallandsaas skilles Skaane og Halland ad, Aasen er en heel Miil bred og strækker sig fra Enden af Søen, som man kjører nær ved, og er langt ad Christianstad lutter store Bjerge, ja Bjerg og Dal med Skov, men Veien er vel reparered.

I Engelholm er ikke et Huus med Tegltag, og er liden for den søndre Part. Der har været en liden Skandse, dernedenfor ligger Aaen tæt til Byen, som løber udi Søen, og nu med (sic) igjendreven af Sand, har Kæmners Privilegier, Kullen ligger strax ved samme Fjord, har en liden slet Kirke uden Klokke.

Laholm har været en smuk liden By i forrige Tider, Søen har gaaet i gamle Dage indtil Byen paa et Par Bøsseskud nær, men er nu igjengroet og stoppet, denne lille By har en liden Kirke og et lidet Taarn. Ved den nordre Side løber en stærk Aa, og tæt ved den har staaet et Slot.

15. reiste vi fra Halmstad. Er fast paa den søndre Side med Mure, og en stor Aa løber ved Muren, der løber Skibe ind, og paa den anden Side Øen Jordvold og et stort høit Bjerg ligger tæt til Staden, er ikke meget stærk paa den Side. Slottet ligger i Byen, der er stort Torv, smukke Huse, reale og lige Gader. Falkenberg er en liden Flekke, Søen løber og dertil, har en liden Kirke.

16. reiste vi fra Varberg, som er en liden Stad og har et fast Slot, tog Skifte i Rogelund og kom til Kongsbakke, hvilken Stad er liden og ligger tæt ved Søen. 17 Oct. reiste vi herfra til Mandal B. B. (sic), er to Miil. Her maatte vi begynde at ride, og som Capitainen havde en Tjener med, saa bandt vi hver 2 ad 3 Bouteiller Viin ved hver Side af Sadlen, og naar en Bottel var tom, satte vi den igjen ved Veien, og er en halv Miil til Gottenborg, som ligger nede paa Sletten eller i Dalen og er heel fast. Ned i Sønder ligger en Skandse og paa den nordre en ditto, paa en Klippe begge. Tre Fjerdinger fra Gottenborg kommer man over Elven, der endes gamle Sverige ved den Bro, og saa kommer man udi Bahuuslen. Bahuus Slot ligger paa en Klippe og er heel stærk.

............................................

18 Oct. reiste vi fra Hobylunde igjennem Oddevald, som er en liden By, men udenfor i Elven har været et Blokhuus paa en Klippe.

............................................ ............................................

20 Oct. Ved Svinesund haver Bahuuslen Ende, som tilforn udi C. 4. Tid tilhørte Norge, fra Svinesund begynder nu Norge, og en halv Miil fra Elven (!) ligger Fosby, der blev vi om Natten. Her begyndte jeg at betjene mig min hele Reise af høibaarne Hr. Statholder Guldenlews Pas og hjalp Capitain Emhus med den ene Hest til Christiania. 21 Oct. til Sannesund. 22 Oct. reiste vi derfra, en Fjerding derfra er Gammelby^[36], og lidt derfra ligger Elven Sarp (!). Vi roede Elven opad til Lillehol, som er to store Miil, og roede paa samme den ganske Dag, drog ind til den gamle Foged, Hr. Jens Bjering, en smuk gammel Mand.

24. til Christiania logerede hos Kobberslagerens Enke. Endda var Skibet ei kommet, som mit Tøi var med. Her gjorde jeg min Opvartning hos min gamle fromme Herre, Hr. Just Høg, som jeg tjente, da han var Ambassadeur. Lod ham nu see mit Kongebrev, i det samme kom Fruen ind. Da sagde han: „Hjerte, kjender du denne Person?“ Hun sagde: „Ansigtet kjender jeg.“ Da nævnte han mit Navn og sagde: „Han skal nu være Sorenskriver udi Throndhjems Stift i Ørkedals Fogderi.“ Hun sagde: „Javist kjender jeg ham nu, vor Herre give Eder Lykke.“ Saa tog den smukke Herre mig alene bort til et Vindue, gav mig et Glas Aqvavit og spurgte mig Adskilligt, saa og særlig om Mons. Borch, som paa den store Ambassade havde været hans Legationssecretaire og siden min Herre Guldenlews Hovmester, samt Cancelliraad og Envoyé i Holland, om hans Vanlykke og Forseelse, hvorom han af Ingen kunde faa ret Videnskab, hvorfor samme Dignitet og Charge (sic). Derom gav jeg ham grundelig Underretning udi Alt, saa at han forundred sig. Hvornæst, da jeg vilde tage Afsked, sagde hans Excellence Just Heg, om jeg vilde, saa vilde han paa Hans høie Excellences naadige Behag give mig et frit Reisepas til Throndhjem. Jeg takked ham og viiste ham høib. Hr. Statholder Guldenlews Fripas, han uden Begjæring gav mig udi Kjøbenhavn. Han sagde: „Det er mig kjært, kan jeg ellers gjøre nogen Velgefald, saa ....“ Efter jeg nu havde takked, recommendered jeg mig udi hans høie Gunst og tog dermed Afsked. Siden gik jeg bort til Generalauditeur Zacharias Lemfort med Brevet fra Hr. statholder Guldenlew, og da jeg havde talt en Stund med ham, bad han mig, om jeg vilde have et Pas paa fri Skyds til Throndhjem, saa vilde han forskaffe mig et fra Hr. Feltmarschal Wedel. Jeg takked og sagde, Hans høie Excellence havde uden min Begjær naadigst givet mig et. Saa tog jeg Afsked fra ham. Imidlertid jeg laa nu og bied efter Skibet i nogle Dage, hvor mit Tøi var paa, blev jeg henbuden hver Dag paa et Sted af mine gamle Medtjenere og Kammerater, Kammertjener Jacob From og Hans Hansen, Just Høgs Viinskjænker, hvilke traktered vel med Drikkevare. Imidlertid var jeg og tilbords hos min gamle Velynder Frederik Mercher. 28 Oct kom vores Skib, der Godset var paa, efter det to Gange havde været under Norge formedelst Modvind. Jeg gav Skipperen efter Begjær 2 Rigsd. for mine Kufferter og Landkort.

29 Oct. reiste jeg fra Christiania til Byaas, er 2 Mil, 30te til Ulleri 2 Mil, derfra til Eidsvold er $\scriptstyle 2{\frac {1}{2}}$ Mil. 31 Oct. til Næs, 1 Novbr. til Ringsager, derfra til Lillehammer. Man kan gaa til Baads, om man vil. 2 Nov. til Øier, derfra til Stav. Denne Øier Præst, Hr. Frederik Monrad, der han saa min Kløv, spurgte han, hvad det lange var, jeg sagde fire Landkarter, jeg slap ham ikke, førend jeg maatte løse dem op i hans Studerekammer, han vilde endelig bytte med mig og give mig imellem, thi saasom min Herre, Hans høie Excellence Grev Christian Guldenlew har foræret mig dem, saa pakked jeg dem ind, og vi gik ind tilbords efter hans Begjær. Iblandt Andet sagde han til sin Kjæreste: „Denne Mand har fire skjønne Landkort, jeg vilde gjerne, at han vilde oplade dem for mig, men han er ikke dertil at formaa, jeg tvivler, at han aldrig hører Gjøgen.“ Jeg svared: „Det kan ligesaa gjerne hænde en Spaamand.“ Da lo han til Gjensvar. Iblandt Andet spurgte jeg ham, om han ikke havde en Broder ved Navn Christian Monrad. Han sagde „Ja, hvorledes kjender I ham?“ Jeg sagde: „Javist, thi dengang han var en Student heel skikkelig, blev han udvalgt til at reise udenlands med Fru Mette Rosenkrands paa Hikkebjerg i Skaane hendes Søn Anders Bilde, hvilken forhen var en af de tolv Cavallerer ved Hs. Excell. Hr. Just Høgs Hof paa den store Ambassade til Nimwegen 1676–1679, og efter hans Hjemkomst til Kjøbenhavn og siden til sin Moder i Skaane igjen, da blev Eders Broder for hannem antagen at udreise igjen, men efter deres Hjemkomst blev Eders Broder gift med Anders Bildes Halvsøster Helvig Krabbe og fik Herregaard og stor Eiendeel med hende samt (blev) nobiliteret, hun tilforn var forlovet med Tage Thott, men af sær Raison blev der Intet af.“ Den hele Passage fortalte jeg ham, men nu vidtløftig at skrive; han sagde: „Det er i alle Maader sandt,^[37] jeg ønsked, I var hos mig i otte Dage og længer, om I behaged.“ Jeg sagde: „Hvorom ikke, til Gjøgen gal.“ „Nu, sagde han, I er artig til at observere, i det ringeste bliver I Natten over.“ Jeg takked: „Min Leilighed var ikke, og man seer, Hestene bier efter mig.“ „De er her strax hos og kan komme igjen imorgen.“ Jeg tog Afsked og reiste til Stav. Jeg tænkte, overlever jeg ham, skal jeg ihukomme Gjøgen. .... Den 6 Novbr. fra Fogstuen til Drivstuen forbi Hollet^[38] og Jerkin. 7 Nov. Jeg spurgte paa Drivstuen, hvor Lensmanden boede, og hvad han heder. De sagde Ole Rise, to Miil herfra, tag af paa den høire Haand. Jeg reiste fra Kleven foran og mistag den lille afsides Vei og derforbi. Der jeg nu var i Kongeveien forbi Rise, indnaaede jeg endeel Bønder med Bøsser i Flokketal. Jeg sagde: „Hvor skal I hen med de Bøsser?“ De sagde: „Der skal idag og imorgen holden Vaaben- og Skattething.“ „Hvad skal det betyde? Er der noget galt paafærde?“ „Nei, sagde de, det holdes engang om Aaret.“ „Vel, hvad heder Eders Præst?“ De sagde: „Hr. Hans Bernhoft, er gammel, og derfor er hans Søn Hr. Anders, som gjør meest Tjenesten.“ „Hvad heder Eders Foged?“ De sagde: „Anders Mortensen, han er nu vel paa Skjørstad.“ „Hvad heder Eders Dommer eller Sorenskriver?“ De sagde: „Vi har ingen, ellers var hans Navn Otte Gram, han blev i Ørkedaleelven i Sommer.“ „Hvem skal I faa igjen?“ De sagde: „Det maa Gud vide, det var en brav Mand, ellers lidt hastig undertiden, Gud give, vi skulde faa en god igjen, hvem mener I vi far? de spaar, vi faar vel en Jute, ja give, at han bliver god, Farvel.“ Da jeg nu kom til Skjørstad, var Fogden i Præstegaarden tilbords, og var ikkun Lensmanden Ole Rise og den ringe Tjener paa Thinget, navnlig Matthies. Jeg sagde til Lensmanden: „Hvor er Fogden?“ Han sagde: „I Præstegaarden og spiser,“ item, „hvor kommer den gode Ven fra, maaskee fra Christiania?“ Jeg sagde: „Ja, og jeg maa have to Heste til næste Skifte uden Betaling efter Pas.“ Han, som var en gammel graa Mand og gav sig i Tale med mig, var vant med mange Reisende, fik Gjensvar af mig, men jeg nævnte ikke, hvem jeg var. Omsider sagde han til bemeldte Matthies saa sagte (det jeg hørte, som de ikke gav Agt paa mig): „Udentvivl maa denne Reisende være den nye skrivers Tjener, eller han er det selv, dog seer han ikke ud dertil, gaa strax til Fogden og bed ham komme hid og sig ham, hvad du hører og seer.“ Fogden kom strax og hans anden Tjener Lars Ottesen. Da lod jeg ham see mit Reisepas. Saa blev der en nærmere Hilsen paa, sigende til Lensmanden: „Her bliver intet Thing dennegang, lad ikkun Almuen gaa bort og bestil strax fem Heste, to til denne gode Ven, den ene til Kløv, og tre til mig og Tjenere.“ Imidlertid spurgte han mig, om jeg ikke havde den nye norske Lovbog med mig. Jeg svared: „Ja, men min Kløv kommer strax.“ Da den kom, fik han den at see, ledte han efter den Post og fandt, at der staar: Hvilken Foged, der lader Skatten igjen staa over et halvt Aar, saa haver han ingen Prioritet for Andre. Da nu Hestene var komne, reiste vi til Sundset, er 3 Mil.

Men først, da vi kom til Stuen, en Gjæstgivergaard, sagde Manden Hellu til Fogden: „Husbond, hvad er det for en Karl, Du fører med dig.“ Han svared: „Det er vores nykomne Skriver.“ Hellu sagde: „Det kan ikke være, du gjækkes med mig.“ Da maatte Fogden sværge derpaa, det var saa. „Ja til Lykke,“ sagde han med videre, og iblandt Andet med mig: „I maa ikke forsmaa en Risbit^[39] i Foræring.“ Jeg spurgte Fogden: „Hvad siger han, jeg forstaar ham ikke.“ Han sagde: „Han forærer Eder en Buk.“ „Hvad? En Gjedebuk?“ Han sagde: „Ja, I maa takke ham derfor.“ Jeg meente Nei og sagde: „Hvad? skal jeg føre saadant igjennem Landet? Det gjør jeg ikke.“ „Jo,“ sagde Fogden, „det er Landsens Viis, I maa takke ham, I skal ikke have videre Omsorg derfor.“ Saa takked jeg, og vi reiste derfra til Sundset til Lensmanden udi Meldalen. 10 Novbr. fra Meldalen til Rømme i Ørkedal, 4 Mil. Underveis førte han mig frem paa adskillige Steder; paa Bredset var det ligesaa om Risbiten, hvilket Navn jeg havde forglemt. Da sagde jeg til Anders Mortensen: „Siger ikke denne Mand ligesom den anden?“ Han sagde ja. „Nei,“ sagde jeg, „det er ligesom det var overlagt til Optrækkeri, jeg vil ikke have med saadant at bestille.“ „Nu nu,“ sagde han, „kær Jer ikke derefter, men tak Manden, jeg skal give Eder Penge derfor, ja det kan jeg have Forstand paa.“ Jeg takked, og vi reiste. Paa Kobberverkets Grube førte han mig; hvor jeg fandt for mig en meget smuk Mand og hans Kvinde, hed Hans Henriksen, hun Mette. Dog forinden var vi om Formiddagen i Præstegaarden, men Præsten Hr. Melchior^[40] var ei hjemme, men henne og beretted et sygt Menneske. Vi reiste fra Gruben til den Sted, hvor de smelter Kobber, der var og en brav Mand, nemlig Frederik Jochumsen, hans Kvinde Elisabeth. Strax vi kom, traktered han os med Mjød og Brændeviin og udspurgte, „hvad I var for en Person.“ Da Fogden det sagde, vilde Ingen tro det, førend siden. Da spurgte hun saa sagte Fogden, hvor gammel jeg var. Han sagde: „Jeg veed sandelig ikke.“ Da sagde hun sagte: „Spør ham.“ Han sagde til mig: „Denne gode Matrone vilde gjerne vide Eders Navn og Alder;“ Jeg svared Navnet, og „hvad min Alder angaar, da er jeg ikkun 15 Aar, nogle Maaneder, Uger, Timer og Minuter, jeg kan ikke regne det saa ret.“ Hun troede dette (men kunde ikke begribe, at der var noget udi), gik strax op paa Skolen og fik sine Drengebørn ned i Kjøkkenet og pyntede dem, sigende: „En, som er Skriver og er kun femten Aar gammel, han har ikke været saa skjødesløs, som I, i den Sted I flyer og spøge mere, end I er paa Skolen og lærer Noget, at der kunde blive noget af Eder i Fremtiden, som I nu skal see ham.“ Dette ved min Spadsering hørte jeg uformærkt, saa kom de ind og bukked sig, og en Stund derefter reiste vi derfra.

Imidlertid havde Anders Mortensen mig uformærkt sendt sin lille Tjener til Rømme at gjøre vores Ankomst bekjendt og sagde til mig, da vi kom ud for Rømme Gaarden: „Kom herind (thi det var da mørkt), jeg maa endelig herind og tale med Lensmanden som snarest.“ Jeg vægrede mig derudi og sagde: „Det er ikkun Ophold, vi drager ind i saamange Gaarder, og jeg taaler ikke at drikke paa den Mande.“ Han: „Vi skal strax komme ud igjen.“ Jeg tog med Troen og gik ind, da sad hans Kjæreste ved Kakkelovnen. Vi hilsedes samtlig. Da siger jeg til Fogden: „Jo, I skal have Tak for Lensmandsgaarden, jeg seer nu, hvorledes jeg er faren, og jeg træffer Lykken ved at udvælge det bedste til denne Nats Rolighed, til Kløven kommer.“ Der var Alting tillavet, Dugen bredt og to Lys paa Bordet, iblandt andet kom der en Pige ind med Tallerken og videre til Bords Fornødenhed. Da tænkte jeg paa Riborg, Key Veiers, hvad hun sagde til mig paa Skibet i Sundet: „Den Foged udi Ørkedalen er en brav og velholden Mand, har ikkun en eneste Datter, og jeg fornemmer, I er uforlovet, at I tør vel fæste Eders Tanker ved samme Huus,“ med videre Gjekken.

Den 12 Novbr. reiste jeg tillands til Throndhjem, er tre Miil, og logered udi et Cabaret, nemlig hos Christen And, hvor jeg da fremviste min Bestalling for Hr. Justiceraad, Stiftsbefalingsmand Hans Kaas samt mit Reisepas med desforuden Hilsen fra Obersecretair Moth, Arveskifterne angaaende, hvor han da banked paa Væggen: „Hans Ulrik, er Brevet borte til Nils Olsen Wind? (Var Sorenskriver paa Inderøen, han skulde forrettet Skiftet efter min sal. Formand eg et paa Ustad). Han svared: „Nei, det er her endnu.“ Da sagde han: „Ja, saa lad kun blive, thi nu er Manden her selv,“ sigende til mig: „I skal forrette Skiftet paa mine Vegne, ellers er I saa god og spiser hos mig imorgen.“ Jeg takked og gik derfra til Assistenceraad, Laugmand Peter Dreyer, aflagde min Compliment og recommendered mig til det Bedste, efterdi jeg var fremmed, hvorpaa han gjorde Løfter med videre, som paafølge kunde. Med samme viiste jeg ham mit Kongebrev og Reisepas, tog Afsked og gik ud at besee mig udi Staden.

15 Novbr. reiste jeg fra Throndhjem til Rømme igjen. Nu var jeg meest en peine for at bekomme mig et Logement nogensteds for Betaling, saasom jeg ikke vilde ligge den gode Mand Fogden til Incommodation; han var selv saa god og geleided mig ned til Ørkedalsøren at hjelpe mig tilrette, ansøgte hos Proviantskriveren Thor Olsen, som dog holdt et lidet Vertshuus, item hos Niels Michelsen, et Vertshuus, Niels Stensen, samme Sort, og et Par Andre, men Enhver undskyldte sig især, den det, den det. Saa gik Fogden og jeg op til Rømme igjen. Iblandt anden Tale sagde han: „I faar nu have Taalmodighed og blive her, til I forhører Eder hos en brav Bonde, der kan have en Sengestue og skikkelige Folk,“ men jeg kunde ingen Leilighed faa. Da jeg nu mindst tænkte andet, end at Amtmandens Løfte skulde staa fast om Skifterne at forrette, da kom Nils Olsen Wind herind med Præsident Kaasbøl at holde Skifte efter Otte Gram, hvilket var Præsidentens Verk for egennyttige Kravs Skyld. Jeg vilde ingenlunde følge det, men Anders Mortensen endelig overtalte mig, at jeg resolvered mig dertil, at see Omgangen.

19 Novbr. gik Forretningen for sig. Peter Kaasbøl var Bygselherre til Skrivergaarden Thronvold og havde der meget at fordre, imidlertid (som jeg før ei var betænkt paa, førend jeg hørte Tolden nævne) bekom jeg efter Paastand en liden Andeel deraf til 12 Rdl. Blev udlagt til mig Brochmanns Huuspostil in folio, den sal. Mands Slæde, var mig tjenlig, og videre. Jeg reiste derfra igjen til Rømme.

23 og 24 Novbr. blev holden Thing paa Ekli i Ørkedalen.

28 Nov. Holdtes Elvebrudsbesigtelse i Klingen.

................................. .................................

Gudbrandsdalen strækker sig midt paa Dovrefjeld, hvor Pyramiden staar med C5. til Ihukommelse, som red til Hest over dette forfærdelige høie, lange Fjeld. Da jeg kom her til Taarnet, tænkte jeg med Glæde: Nu er du kommen paa din egen Boldgade, som Distrikten strækker sig fra Taarnet til Ørkedalsøren.

1689.

................................. .................................

28 Juni. Beuve je la fraternelleté aveque Madem. Mette Sophi le mesme jour, et le landemain, je la demande pour mariage, mais elle me refusa.

12 Mai reiste min Halvbroder Peder fra Kjøbenhavn, var 8 Dage i Byen og kom til Øren d. 18 Juni. 26 Juni kom han i min Fraværelse, mig uvidende til Rømme. Ellers, da han kom til Øren, var Anders Mortensen og jeg hos Nils Michelsen; efter deres Forlangende kom han endelig ind, hvor jeg da spurgte ham adskilligt om hans og catholsk og calvinske Religioner, hvorpaa han gjorde en fornøielig Forklaring, desligeste om Verdens Afdelinger samt alle de Puissancer udi Europa, hvad deres Navne og Religion var, deres Residens Stad, saavel Republikerne og Churfyrsterne med videre, saa de forundred sig. Han var ung, født 1679.

.............................. ..............................

6 Septbr., som var Aarsdagen, imod jeg fik min allernaadigste Bestilling, blev jeg forlovet med den gudelskende Mademoiselle Mette Sophia Schwartz paa Rømme, barnefødt ved Fredrikstad d. 26 October 1669. Hendes Fader Lieutenant, sal. Svend Olsen Schwartz, Moderen Kirsten Thorbjørnsdatter. Hendes Faster, Kirsten Olsdatter, var Fogdens Kjæreste, og endskjønt hun havde intet noget, saa faldt min Tanke mere til hende (for Flittighed og Huusholdningens Skyld, grovt og fiint) fremfor Datteren, der var uartig.

6 Septbr. blev mit Skjøde paa begge Follogaardene dateret udi Amsterdam af Marselius.

.............................. ..............................

4 Octbr. Blev vi troloved paa Rømme af Hr. Axel Lind udi honette Folkes Nærværelse, saasom Madame, sal. Vice-Laugmand Schøllers, Mademois. Ellen og Maren Schøller, Bergraad Marselis, Præsident Peter Kaasbøl og mange brave Folk. Le lendemain je aurois (sic) sa pucelage.

.............................. ..............................

10 Novbr. stod vores Bryllups Vielse udi Ørkedals Kirke ved Hr. Axel Hansen Lind, thi jeg vilde gjerne have det efter gammel Skik, som Fædrene og mine (ja jeg ligeledes seer endeel lægges i Ligkisten med Paryk, jeg ingenlunde, ja om jeg skulde blive graa, vil jeg ikke have den Mode, men ligge i Ligkiste med mit eget Haar). Anders Mortensen gjorde Bryllupet paa Rømme. Bruden blev smykket af Mad. Wille, Præsident Peter Kaasbøl og Mademois. Ellen Schjøller. Brudgomsmænd Mess. Ole Knudsen Hammer og Byfogden (min gamle Medtjener) Svend Olsen Høisager, nærværende mange fremmede brave Folk af begge Kjøn. Spil var der og i Kirken.

24 Novbr. reiste jeg til Throndhjem, hvor iligemaade skulde møde alle Fogder, Sorenskrivere, Lensmænd og otte Mænd af hvert Thinglag samt en Capitain for hvert Compagni. Alle Fogderne og Sorenskriverne maatte stedse sidde ved Bordet og en Capitain at svare til sit Distrikt, siden afløst. Saa blev de indkaldt en Lensmand ad Gangen med sine otte Lagret for Commissionen, og Præses var Stiftamtmanden og Oberst Schult, hvor da den nye Lægdsrulle blev underrettet.

............................... ...............................

19 Dec. flyttede jeg i Jesu Navn til min Odelsgaard Follo.

1690.^[41]

................................. .................................

11 Febr. blev Jacob Clemmetsen Foged over Ørkedalen, opladt for ham af Anders Mortensen, blev med samme forlovet med hans eneste Datter, som var min Kjærestes Sødskendebarn.

Her faar jeg Anledning at anmærke noget om Arveskifternes Forvaltning, som mig gik glip den 19 Nov. 1688. Jeg forsømmed mig ikke, men skrev til Obersecretair Moth samt Statholders Secretair Wilken, ja jeg skrev lige til min Herre, som var til Turin udi Italien om des Beskaffenhed og des Behandling skrev mig til fra Turin igjen, bad, jeg skulde brænde Brevet, men jeg har det endnu. Jeg fik og Brev fra Wilken. 1689 kom der en Befaling til alle Sorenskrivere fra Amtmand Kaas, de skulde forføie sig ind til Byen og lade forfatte Skifteprotocoller i Anledning udi Moths Memorial til Amtmanden, som os Enhver blev sendt Copi, han vilde behage at lade Sorenskriverne forfatte sig Skifteprotocoller, saasom jeg fornemmer, det bliver Hans Maj.s Villie, at de nyder Arveskifterne fremdeles. Jeg derfor reiste ind, da var Sorenskriveren Willem Knudsen og jeg udi et Logement. Han sagde: „Jeg bekoster ingen Protocol paa saadan en Seddel“, men jeg lod mig gjøre en Skifteprotocol. 1690 d. 31 Mai kom der en kongl. Befaling til statholder Guldenlew, skal foranstalte, at Arveskifterne skal herefter foranstaltes af Sorenskriverne.

1693.

4 Marts kom min gamle Medtjener Erik Madsen til Throndhjem, som var bleven Stiftamtskriver i Præsident Kaasbøls Sted.

8 Marts begyndtes Inqvisitionsthinget her i Ørkedalen og endte i Opdalen den 14 over Jacob Clemmetsen.

28 April. Reisen min Værmoder herfra, jeg gjorde hende ei videre tilgode, end jeg gav hende en Sølvskee, en Kobberkjedel og andet smaat.

27 Juni. Skiltes jeg fra Jacob Clemmetsen udi Opdal, endeel han havde selv paa egen Haand berammet Thingene, endeel jeg ikke vilde attere (sic) hans Urigtighed med Almuen, siden saa jeg ham aldrig.

10 Juli. Rømte Jacob Clemmetsen fra Byen, der han dog forhen entviged sin Arrest fra Veret. Jeg fortred ofte hans Urolighed med Drik og Spil, lagde sig udi Ubillig med Stiftamtmanden og endeel Proprietairer, han var vel min Svoger, thi han havde min Kones Sødskendebarn, men jeg kunde ikke hjelpe ham, han ruinered sig selv, sin Værfader (som afstod Fogderiet for ham) og begge Cautionisterne.

12 Juli. Var jeg paa Markegang i Snøsen og reiste derfra, om Natten laa jeg paa Valstad. Han, som havde reist Skougleds og Mark, red igjennem Valstadgaard om Natten. Ingen vidste af hverandre, thi havde han vidst, at jeg havde været der, havde han gjort Ulykke. Jeg maatte engang flygte for ham fra Kalstad nu ivinter og kjørte min Hjemvei, og da jeg fornam, at han lod spænde for og vilde haste efter mig, kjørte jeg fast og vendte om til Berg og blev der om Natten, men han kjørte ligefrem og mig forbi. 16 Juli rømte han hjemmefra til Opdal over Fjeldet ad Danmark til.

21 August reiste Anders Mortensen herfra til Kjøbenhavn, og hans Bo blev iligemaade registrered strax derefter, saasom han var Contra Cautionist.

30 Nov. døde Jacob Clemmetsen i Kjøge.

1695.

20 Juli reiste jeg til Garberg imod min forrige Herre, Hans høie Excell. Grev Christian Guldenlew.^[42]

21 Juli. I min Fraværelse vare Stiftamtmand Kaas, Kammerjunker Arenfeldt, capitain Vincents Budde, Mads Tybring og Flere paa Follo og blev fornøielig i Hast accommoderede, saasom de iligemaade tilligemed Verkets Betjente alle ligeledes agted sig til Garberg at tage imod denne store Herre.

23 Juli reiste denne Suite til Tyset i Surendalen, $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Miil fra Garberg, hvor Herren da kom om Eftermiddagen. Saa red Alle med ham og tog Veien ad Mosbrønd over Elven og saa til Lykkens Grube. Da han der havde beseet Gruberne, red han derfra til Svorkmo og blev der om Natten, imidlertid havde jeg den Naade (som han vel kjendte) og talte med ham, gav ham Svar paa Spørgsmaal i Grubebakken og paa Gruben, thi han red ei anderledes end i fuld Gallop. Ellers havde jeg min eneste Tale med min gamle Ven Mons. Molch. Der vi nu kom over Elven ved Svorkmo, var L: Søren Sten til Hest paa Klevebakken, skjød et Skud, derpaa løste de andre Vagter deres Gevær, lige ned til Fandrems Leir. Der han nu med sin store Suite nylig havde sat sig tilbords, kom (efter den Skudvarsel) Generalmajor Vibe did og spiste med. Jeg red for ham al Vei fra Qvam og i begge Dage jeg lige til Øren. Og som der altid laa en Tvistighed mellem Generalmajor Vibe og Stiftamtmand Kaas, lagde Guldenlew sig derimellem og fik dem venlig forligt, før de skiltes ad.

24 Juli reiste han fra Svorkmo til Fandrems Leir, forretted Alting der med Tropperne, som vedburde. Samme Dag reiste han derfra tillands lige til Byen, men Generalen, Stiftamtmanden og Flere reiste tilvands. Jeg fulgte den Suite, men Herren kom to Timer, førend de kom til Byen, hvorover han glæded sig, at han vandt.

25 Juli traktered Generalen ham, ihvorvel han logered der. 26. traktered Stiftamtmanden ham, 27. traktered Stiftamtskriveren Erik Madsen ham, 28. traktered Biskopen Dr. Peder Krog ham. 29. havde jeg den Naade og tog Afsked med ham, hvor han beviste mig den store Naade samme at nyde fremdeles. Bemeldte Dag mønstred han Rytteriet, reiste saa fra Byen ind i Bygden at besee Tropperne.

1699.

14 Januar. Gjorde jeg Velb. Hr. Stiftsbefalingsmand Hans Kaas Geleide til Drivstuen, da han skulde reise til Kjøbenhavn, hans Haandskriver Ole døde underveis, og Stiftamtmanden døde i Kjøbenhavn.

7 Decbr. kom Hans høie Excellence^[43] til Throndhjem.

14 Decbr. kom han til Ørkedalen, spised til Middag hos Hr. Evert^[44] og om Aftenen paa Verket, hvor han paa begge Steder befaled, at jeg skulde spise med, hvor jeg da tog mit Sæde næst hos min gamle Ven Molch. Iblandt Andet sagde General Vibe: „Deres Naade var i stor Fare udi Sundlibakken, thi Hesten blev lybsk og taalte ikke det Bidsel.“ Da hvisked jeg til Molch og sagde: „Jeg veed vel den Tid, han var i større Fare udi hans sjette Aar.“ Da sagde Herren til mig: „Hvorledes var det?“ Da maatte jeg fortælle den ganske Passage, et Anne 80^[45] ..... Denne Relation anhørte han med alle de, som ved Bordet var, med Fornøielse.

1701.

25 Juli blev Mad. sal. Vice-Laugmand Schøllers geleidet til Søes og ført til Byen, dog først udbaaren af Stuen, hvor Hr. Evert tog ved Hovedet, Hr. Jørgen^[46] ved Fødderne, Stiftsskriveren Hammer, Sr. Lars Mortensen Lerche, jeg, Lars Jacobsen og Niels Stensen tog i de andre Hængsler, siden baaren af 12 Bønder til Søen.^[47]

1702.

24 Sept. kom Hans Excell. Hr. Vicestatholder Gabel med sin Søn og Suite fra Indal til Øren.

1703.

15 Juli. Døde af Smaakopper til Odense i Fyen min priisværdige sal. Herre, Hans høie Excell. Grev Christian Gyldenløve. Han var fød 1674, Gud glæde den fromme Sjæl til Evighed i sit himmelske Rige for hver Dag, jeg tjente ham og nød idelig stor Naade hos ham.

1704.

24 Juli reiste jeg til Garberg mod Kongens Ankomst. 25. kom han der og fik friske Heste til Verket. 26. derfra og spiste paa Ekli, derfra til Ørkedalsøren med Fartøi til Byen, men der han kom lidet mod Flak formedelst en ganske liden Kulings Skyld, vendte han tilbage og kom i Land ved Sundet. Der talte jeg med min sal. Herres Broder, Admiral Ulrik Christian Grev Guldenlew,^[48] medens de fik Kariolerne og videre Tøi af Baadene. Jeg var og did tilbaads. Men siden red jeg foran for Vicestatholder Gabel og de Flere. En Fjerding derfra kom Fogden Mads Tybring fra Byen igjen. Et Stykke derfra kom Stiftamtmand v. Ahnen, overhegled Mads Tybring gruelig, for han hevde forladt sin Post ved Sundet i Frygt af Hestemangel, jeg maatte da sige, der var ingen Fattelse paa Heste, men vel tilovers, thi alle meente, saavelsom Stiftamtmanden, at Kongen skulde komme til Bratøren, hvor der var gjort en Æreport. Og da man kom mod Steenbjerget, kom Generalmajor Vibe paa en galant Hest, red for Kongen og geleided ham ind i sin Gaard, hvor Kongens Logement skulle være. Kongen besaa Alt, hvad synværdigt var, antog naadig alle Sollicitanters Suppliquer. Ligesaa var der et stort Indløb i det Gemak, hvor han spiste, for at see ham, hvilket han ikke lod forbyde. Vi samtlige Sorenskrivere gjorde vores Memorial, som jeg baade reenskrev og overlevered.

3. August reiste jeg hjemmefra til Sundset, hvor Kongens Kokker, Bagere med Flere var komne, som skulde lave Middags Maaltid til, var og oprettet udenfor Gaarden dertil. Men imod Morgenen kom en Expres, at Kongen vilde spise til Middag paa Bjerkager, hvorover vi Alle over Hals og Hoved maatte forføie os med Hast til Bjerkager, og Enhver skyndte sig med sin Handtering. Jeg ordinered og udvalgte Bønder og Heste at anskaffe alt Behør til en Løvsal. Imidlertid jeg var dermed i Verk, ankom der Mange, En efter Anden af Riddere og Herrer, og skynded paa, at det kunde snart blive færdigt, førend Kongen kommer. Alle spaaede, det gik ikke an. Jo, jeg havde baade seet og været med i saadan Handel. Endelig blev Alting i Betids klar, dernæst Bordet dækket; da Kongen kom, var Liberiet strax færdigt og bar Maden paa Bordet, og Alt var fornøieligt. Der fik han og see det Horn fra Holl, som sal. Kong C. 5 havde givet Guld paa, hvorover Kongen iligemaade allernaadigst ved Livkarlen Hartmann giver hele Speciepenge dertil. Suive encore. 5 August reiste Kongen fra Byen til Støren, 6. derfra og spiste som bemeldt, og Aftenen til Opdal. Samme Aften befaled Stiftamtmanden mig, at jeg strax skalde ride til Drivstuen og see til, at Alting var i Beredskab med Heste, saa Ingen skulde tage nogen udaf dem, som burde til Kongen staa ledige. Jeg havde med Sergeant Anders Mul med Soldater, at Sundalingerne eller Opdalingerne ikke skulde rømme.

7 August kom Kongen til Drivstuen og spised der til Middags, reiste saa derfra over Fjeldet, jeg fulgte med til Taarnet. Dog forinden, da han kom ned Vaarbakken, turde han ikke sidde i Kariolen, men gik udfor og gav sig til med Guldenlew etsteds at kaste stene i Driven, hvem længst kunde kaste. Og, der han kom til Holled, nu Kongsvolden, var det pudseerligt med Erik Holled, han havde sine Toldbreve under Trøien, hans Tanke var at faa dem confirmeret. Iblandt Andet sagde jeg, at Hr. Statholder Guldenlew har naadigst anordnet dette Sted for alle Reisendes Bekvemmelighed, efterdi det var for langt mellem de andre Fjeldstuer. „Det er sandt,“ sagde Generalmajor Vibe, „jeg var Fænrik den Tid.“ Da sagde Kongen: „I kan fly ham dem;“ det samme sagde Vibe. Det droges længe, imedens de spændte for, endda sagde Kongen: „Fly Vibe dem, saa skal det blive.“ Han sagde: „O, du naadige Konge!“ saa og til Vibe: „Dok hi mykkje at dragas me og mang Brev kjem ihop, saa kjem mit uti Skippel (?).“ Saa flydde han General Vibe dem og sagde: „Du skal være min Mand,“ hvorover Kongen havde sin Fornøielse over hans Frygtagtighed for hans Velfærds Breve. Da Kongen nu havde faaet friske Heste, satte han sig i Kariolen og kjørte saa sagte, saa tog General Vibe, som havde Viin i Beredskab, skjænked og drak den Kongens Lakei til, som skalde følge, jeg fik et Glas med. Fra Taarnet reed jeg til Præstegaarden, der var Stiftamtmanden og Fogden, Jørgen Pedersen, som jeg gav denne Rapport.

---

Efter 1704 ophøre Skaanlunds Optegnelser. Kun har han i 1729 nedskrevet en Beretning om et ham tilstødt Uheld paa en Embedsreise, hvilken her udelades, og i den Anledning bemærket: „Jeg finder et mærkeligt Misgreb at indsnige sig hos Mennesket udi deres Forsæt, at Enden er Begyndelsen ikke liig, hvilket jeg her finder hos mig udi dette mit lille begyndte Tidsfordrivs Skrift og Journal, udi hvilket har indsneget sig dette nu fortrydelige Mishag, hvorved Tankerne har taget Overmagten, nemlig: her er god Tid til imorgen eller i den anden Uge, ja om et Par Maaneder, og til det ene Aar er gaaet bort efter det andet herudi til 1704, og Chartequerne til Dato ligger igjen, i Tanke jeg med Tiden skulde indføre dem ligesaa de forrige af Begyndelsen.“

Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.

1. Don Jørgen Ulrik Gyldenløve, en Eventyrer, der udgav sig for Christian IV.s Søn, og hvis Hændelser læses i Hofmanns Efterr. om danske Adelsmænd, 3, 237 fgg.
2. Kryptkirken.
3. I Nærheden af Roskilde.
4. Johan Buchardsen, Biskop i Ribe.
5. Aabent Rum.
6. Aabent Rum.
7. Den siden bekjendte Digter, Conferentsraad V. Helt.
8. En uægte Søn af den sidste regjerende Greve af Oldenburg og Delmenhorst Anton Günther, ved hvis Død 1665 Grevskaberne kom til Danmark. Grev Antoni blev dansk statholder i disse.
9. Adolf Edgard Petkum, Regjeringsraad i Oldenburg, se Adelslex. 2, 76.
10. En Søn af Sognepræst i Skien Jesse Madsen, der tidligere var Rector i Christiania og Professor ved Gymnasiet sammesteds.
11. Her et indtage disses Navne er ikke nødvendigt, da de naturligvis andenstedsfra kjendes, f. Ex. fra Friederich, Christian V. Kirkehistorie 1, 330 fgg.
12. Denne Johan Lemfort var en Søn af Generalauditeur i Norge Zacharias Lemfort. At Joh. Lemfort paa denne Tid ikke var Adelsmand, er fuldkommen rigtigt, thi Faderen adledes først 1688. Johan L. blev siden Oberstlieutenant ved det Throndhjemsk Regiment. Han var gift med en catholsk Kvinde, og dette foranledigede ham til at reise Olaf den Hellige en Mindestøtte paa Stiklestad, se mine Norske Bygdesagn, 2den Saml. S. 94.
13. Den pavelige Nuntius fik Sagen bilagt, de Franske og Spanske udvexlede gjensidige Complimenter o. s. v.
14. Udgjør fjorten firelinjede Stropher, men medtages ikke her, da Indholdet kun er en almindelig Klage over Forfatterens Ulykke. Forøvrigt kan om Jørgen Krabbes ulykkelige Skjebne henvises til A. Cronholms Skånes polit. Historia, 2, 197 fgg., samt „En kort og sandfærdig Relation imod den figurerede Executions Dom, som Baron Jørgen Sperling ved en ulovlig Commission haver anrettet udi Malmø over de Velædle og Velbaarne Knud, Holger, Tage Thotter.“ Lybek 1679. 4. Den af Skaanlund omtalte Tractat om Jørgen Krabbes Henrettelse har jeg ikke kunnet overkomme.
15. Nu følger en her udeladt Fortælling om de Festligheder, som en Keiserprinds’s (senere Joseph I) Fødsel 1678 fremkaldte i Nimwegen.
16. Vi udelade her en Række Betragtninger over de politiske Begivenheder og Forholde, der ville være bekjendte andenstedsfra. Skaanlunds Ræsonnement røber forøvrigt en langt større Kundskab og Dannelse, end man skulde formode hos en Mand i hans Stilling.
17. Lignende Optegnelser om de udenlandske Gesandter udelades her.
18. Sit store Bibliothek førte Just Høg med sig til Christiania, da han blev Norges Vicestatholder, og holdt her endog en egen Bibliothekar. En „Catalogus librorum Justini Høg“ udkom efter hans Død her i Christiania 1695 in 4to.
19. Christian Gyldenløve var en Søn af Christian den femte med Sophie Amalie Moth (Grevinde af Samsø), den første maitresse en titre hos en dansk Konge. Han var født 28 Febr. 1674 og altsaa, dengang Skaanlund traadte i hans Tjeneste, ikke fuldt sex Aar. Medens Lovgivningen fastsatte Straf for Undersaatters Leiermaal, blev det i Christian den femten Norske Lov (1–2–2) ligefrem forudsat, at Kongerne havde naturlige Børn, om hvilke det heder, at de skulde behandles overeensstemmende med den Høiagtelse, som skyldes deres høie Udspring. Navnet Gyldenløve, der allerede fra Christian den fjerdes Tid havde været tillagt kongelige Frillesønner, medførte Eneret til Prædikatet „høie Excellence“, ligesom de høie Excellencers Fruer vare i Enebesiddelse af Titelen „høie Naade“. Om Grev Chr. Gyldenløve, der døde i en ung Alder 1703 og er Stamfader til den endnu levende Familie Danneskjold-Samsø, kan iøvrigt henvises til H. & E. Huitfeldts Notitser i Norske Saml. 8^o, 2, 119–120 og de der citerede Kilder.
20. Her følger nu en lang Fortælling om, at en Carosse væltede, hvorved Greven nær var druknet i Kanalen.
21. Navnet Ernst er urigtigt; hvorimod alle de her fortalte Ting stemme med hvad der vides om Dr. Bernhard Oelreich, se M. L. Stål, Biographiska Underrättelser om Professorer vid Universitetet i Lund. Christianstad 1834 S. 21–24.
22. Borch.
23. Vi forbigaa her Borchs Synderegister, der af Skaanlund udførlig fortælles i ti Poster; samtlige angaa hans store Ødselhed og Dovenskab. Han leiede Huse, Haver o. s. v. i Mængde, holdt en Hob Tjenestefolk og Lakeier med kostbart Liberi, samt to Copiister, „der spadserede mere, end de skrev, thi de havde eller fik Intet at gjøre“; der kunde gaa flere Uger mellem hvert Brev, Borch skrev til Kjøbenhavn, uagtet der paa den Tid tegnede til nye Krigsuroligheder o. s. v.
24. Aabent Rum i Haandskriftet. Foruden den fra den store nordiske Krigs Historie noksom bekjendte Baron Valdemar Løvendal havde U. F. Gyldenløve ogsaa en Søn Carl Løvendal, om hvis Levnet man kun har liden Kundskab. I det af N. Jonge udgivne Skrift: „Den Danske Vice-Admiral Just Juels Liv og Levnets-Beskrivelse,“ Kbh. 1755, S. 40–41 fortælles, hvorledes Just Juel (en Søstersøn af Vicestatholder Just Høg) i Forening med den siden navnkundige Nordmand Ivar Huitfeldt til Throndstad i 1687 tjente som Adelsborser paa den hollandske Flaade i Forening med „deres fattige Ven og Kammerat Baron Løvendahl“, hvem de understøttede med Penge i hans Nød. Om den „falske“ Løvendal, der senere omtales af Skaanlund, vides endnu mindre.
25. I Oldenburg saa Greven det bekjendte Horn, hvortil knytter sig det samme Sagn, som til mange lignende i Norge, og som nu findes i Kjøbenhavn. Sagnet fortælles udførligt af Skaanlund.
26. Altsaa en Bedrager, der udgav sig for at være en Søn af U. F. Gyldenløve.
27. Udentvivl et Sødskendebarn af Greven.
28. Der opregnes 22 Riddere.
29. Nogle Notitser om denne Kongens Norgesreise forbigaaes, da de intet Nyt meddele.
30. Danmarks senere Allierede mod Carl XII, Kong August af Polen, Christian V.s Søstersøn.
31. Kongen af Danmark paastod paa Holsteens Vegne Lenshøihed over Hamburg. Se forøvrigt om disse Begivenheder Gallois, Gesch. d. Stadt Hamburg, 2, 36 fgg., og Clemens, Hamb. Chronik, 418 fgg. „Snedker og Jastrup“ er Unøiagtighed for Snitger og Jastram.
32. P. atten Gange.
33. Grevinde Gyldenløve.
34. Skaanlunds Herres, den unge Grev Gyldenløves, Morbroder.
35. En bekjendt kjøbenhavnsk Boghandler paa den Tid, se Nyrop, den danske Boghandels Historie, I, 252.
36. Sarpsborgs Ruiner.
37. Der er i Fortællingen, saaledes som Skaanlund her har nedskrevet den, et Par Feil. Johan (ikke Christian) Monrad ægtede Mette Sophie (ikke Helvig) Krabbe. See Gjessings Jubellærere, 3, 1, 224, samt Johan Monrads og Æreboes Autobiographier, udg. af Burman Becker, Kbh. 1862.
38. Kongsvold.
39. Risbit: „aarsgammel Buk eller Væder“. Omtales hyppig i Lensregnskaber o. s. v., se f. Ex. Norske Saml. 8^vo 2, 112 og Meddelelser fra Rigsarchivet, I, 235.
40. Denne Hr. Melchior Augustinussen hørte til sin Tids lærdeste Præster og har efterladt vigtige historiske Optegnelser, see mit Skrift Throndhjems Stifts geistl. Hist. 118–119.
41. Efter Bosættelsen i Norge indeholde Skaanlunds Optegnelser for det meste kun Dagsregistre over hans Thingreiser o. s. v., hvilke naturligviis ikke her medtages.
42. Den unge Greve, Generallieutnant, R. af Elephanten, Overkammerherre, Generalpostmester, Stiftamtmand i Bergen o. s. v. foretog 1695 en Inspectionsreise i Norge, der er beskreven i en Journal af H. J. Bruun, meddeelt i Norske Samll. 8^o, 2. 91–119 samt ledsaget med Anmærkninger af H. & E. Huitfeldt.
43. Grev Chr. Gyldenløve, som flere Gange besøgte Norge.
44. Mag. Edvard Meyer, Sognepræst der 1692–1717.
45. Her følger den samme Fortælling, som er antydet ovenfor S. 144.
46. den residerende Capellan.
47. Den rige Vicelagmand Christopher Casparssøn Schøller eiede en stor Deel Jordegods i Ørkedalen, og denne Familie var paa den Tid en af de meest ansete nordenfjelds.
48. Ulr. Chr. Gyldenløve har i en fransk Journal, der oversat udkom i Christiania 1770, beskrevet denne Fredrik IV.s første Norgesreise.