Store-Stime
Før umkring hundre Aar se’a va de helde ait Stim paa Hamarsbøen i Kvislenn, som d’e enno gaar Ord um, aa som dai kalle store Stime taa di, at de va innbe’e Folk or alle Reppo der umkring. Spelemannen aitte Lisabet-Per, aa va ifraa Aurland norda Fjelle, aa han va slik Ovkar te aa laate paa Hardangfele. Daa han kom raisandes aa vilde te aa spela i dessa Stime, for han over Hardangfjelle aa ut gjøno Ustedalen, aa daa han va komin so langt haim te som paa Ti’urseggi, ai Høgd myljo Kvislenn aa Li’enn, so hoyrde Folke Omen taa Felunn hass radt te Hamarsbøen, aa dette ligg no væl ain Fjordung fraa desse Høgdenn. Men daa han kom paa Markehaugen, som ligg noko norda Kvisle, kunna dai skille hoyre kort ævele Veke[1] i Laatte hass radt te Hamarsbøen. Som han daa røkk fram paa Tune, so sto dette fullt me Folk, aa daa dailte de se te, noko paa Laava aa noko inne i Setustugunn, aa Spelemannen sto midt ute i Tune aa let so høgt, at de hoyrdest stille Laatten paa baae desse Stello, aa so tok daa sjølve Dansarly’en te laike se ette Laatto baade paa Laava aa i Setustugunn. Fysst tek Umegde[2] Guta aa Gjentu te aa danse, me Fylgi[3] aa Lausdans attimyljo; dette vara daa nokstund lengi ut paa Naatte; men so toko baade gifte aa ugifte, unge aa gamle te danse alle ihop, aa jamvæl Lensmannen, som budde paa desse Garde, dansa i Brokenn aa Skjurtunn aa ænsa ’ki, at han va halt. Ingin orka lenger aa vera role. Inne i Setustugunn laag de endaa ai øldrug Kønu; ho hadde paa se Undestakken aa krafsa se or Sængenn aa tok Tak i den aine Sængjestolpin aa so te aa hysse se me Skrotte sino upp aa ne ette Stolpa aa le’a se ette Laatto de likaste ho orka. Umegde helt paa dansa haile Naatte te lengsto ut paa Morgonen Dagen ette, aa dai hadde dansa so, at Døggi sto utapaa Pløggo daires, aa sume hadde roynt se so ut, at dai orka inki arbaie noko paa mangfelte Viku. Daa dette Stime skulde endast, sa’e Spelemannen: „no faa me inni Stugu, me’a e fær laat, e Skiljarlaatten[4] aat dikka;“ daa bar de aat Stugunn; me haile Dansarly’e, aa Spelemannen sette se i Hægsæte aa tok te laate, so at de dansa alt ihop, Bord aa Krakka aa Grytu aa alt som laust fannst i Huse. Dette va Endin aat store Stime paa Hamarsbøen, aa derette for kor haimatte te se.
Han Lisabet-Per gikk se se’a ne paa ain Is aa blaiv, aa daa laag Fela hass uppaa Ise, men de klunka aa ljø’a se i henna endaa, daa Folk komo te aa sokna han uppatte.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |