Svenskernes ophold paa Røros julen 1718

10.
Svenskernes ophold paa Røros julen 1718.

O. A. Øverland har i sin avhandling »Armfelts tog nordenfjelds 1718« i Historisk Tidsskrift 2. R. II s. 193–259 og I. O. Wahl i sit skrift »Felttogene 1716 og 1718« nærmere omhandlet, at Armfelts underanfører generalløitnant de la Barre den 21de december kom til Røros, hvor han selv tog ind i direktørens hus, medens hans tropper indkvarteredes paa bergstaden. Paa Røros opholdt han sig til 6te januar og benyttede tiden til at lade sine folk inddrive kontributioner av hø og levnetsmidler i de omliggende distrikter, bemægtigede sig bergfolkenes vaaben og faner samt endel i Storvarts grube skjult kobber, som blev sendt til Sverige.

Under arbeidet med at samle oplysninger om slægten Bredal har jeg truffet paa et i Røros værks arkiv beroende dokument, som i detalj beskriver svenskernes færd dersteds julen 1718. Da dette dokument ikke kan sees at være kjendt av de ovennævnte forfattere og det ikke er uten interesse, har jeg troet det burde gjengives i Historisk Tidsskrift, idet jeg har tilføiet nogle oplysende noter.

Om forfatteren, Hans Nielsen Bredal, efter hvem der lever en talrig efterslægt paa østlandet, kan oplyses, at han var student fra Aarhus skole 1699 og kom som teologisk student til Norge, hvor han blev 1705 gift med en datter av sognepresten til Hole paa Ringerike Henrik Andersen Opdal. Han gik senere over til at studere jus og erholdt 1714 bestalling som prokurator for over- og underretterne i Norge. Som saadan var han beskikket forsvarer for stabssekretær Morsing, jfr. Historisk Tidsskrift 4. R. II s. 117. Fra 1717 var han bergskriver paa Røros og blev under svenskernes ophold arresteret, ifølge »Hjorts og Krags kEfterretninger« om Røros s. 164 »formedelst mistænkelig brevveksling«. Efter Bergmans død i 1719 blev Bredal direktør for kobberværket og døde som saadan i 1736, 56 aar gammel.

L. Esmarch.

Beskrivelse
over Fiendens Ankomst, Forhold og Afreise til, paa og fra
Røros samt Udmarsch over Bukhammeren til Tydalen
og Handøl 1718.
December 21de

kom han til Pladsen Kl. 1½ Eftermiddag, efter nøieste Gisning 300 Mand sterk, da jeg lod min Tjener Iver strax fare til Byen for at give Raport; torde ej skrive, saasom det var at befrygte, at han af Fienden kunde blive optagen; af disse fik jeg[1] til Inqvartering en Major, en Kornet med sine Tjenere og 30 Gemene, alle med deres Heste, som jeg til anden Dags Middag maatte foere og forsyne, til de kom til at fouragere. En liden Stund efter de første var komne, kom en Trop til omtrent 100 Mand, saa han da overalt var at regne for 400 Mand.

Den 22de

Om Morgenen tidlig gav Directeuren[2] tilkjende, at han om Aftenen havde bekjendt Kobberen[3], paa det vi andre, ifald vi derefter blev tilspurgt, det ej skulde nægte, saasom det før var aftalt, at vi eenstemmende skulde sige, at Kobberen var gjennem Selboe kommen til Byen, og at Folkene som førte det til Gruven og kastede det ned i en afsides gl. Orter, som stod fuld af Vand, skulde være af Vejen, medens Fienden var her. Directeuren fik derpaa en skriftlig Ordre til at aabenbare baade Kobberet og alle andre Materialier, denne jeg for hannem samme Aften besvarede, mig selv til liden Baade, som herefter forklares. Denne Dag fouragerede de paa de nærmeste Steder her omkring.

Den 23de

Greb de videre om sig med at fouragere og reiste Ritmester Conau med 50 à 60 Mand herfra sønder paa, saasom de havde fornummet, at Skiløbere sønder der fra var ivente.

Den 24de

Marscherede Major Rams[4], Ritmesterne Silberschivan[5], Boch og Stieman om Natten Kl. 10 slet med 250 Mand omtrent nedad Tolgen og Tønset baade for at observere Skiløberne saa og at inddrive Proviant. Ritmester Boch blev med 30 Mand paa Ous for at indskaffe Proviant af Wingelen og Dahlsbygden.

Den 25de, 26de og 27de

Ingen Forandring her, men i de Dage have de chargeret 2 à 3 Gange med Skiløberne, som skjød 8 Mand døde af Fienden, 10 à 12 blesserede, skjød Hestene under Ritmester Silberschivan og Stieman; af Skiløberne fik de een fangen, som den 28de blev hidbragt.

Den 28de

Blev jeg strax efter Maaltid indkaldt til Generalen[6], som urgerede paa at faa Specification over Materialierne, som og blev tilsagt; imod Aften kom Ritmester Ruuten og drog min Hest ud og lod lede ned til Generalen; jeg blef og da did nedkaldt og da jeg sagde Hesten kostede mig selv 64 Rdlr, blev mig svaret, at en Hest som til Kongens Tjeneste var dygtig, toges uden nogen excuse og Reflexion paa Patenterne og skulde jeg faa et Skin eller Beviis derpaa førend de reiste. Da var Generalen oprørt af Vrede og havde faaet at vide, at jeg hans Ordre af 22de som meldt ej havde besvaret og udbrød med saadanne Ord: At vi var Skjelmer og Bedragere alle sammen, og naar han befalede en Ting, blev han med Snak og intricate Skrifter afspist, og skulde jeg flux i Arrest, som og skete; erholdt endelig Kl. 10 om Aftenen den Naade, at jeg udi mit eget Huus min Arrest skulde continuere. – Om Aftenen fik jeg Brev fra Major Emahusen[7] fra Selboe at skaffe ham Kundskab, det jeg som med Vagt baade uden og inden Huset var indsperret ikke kunde besvare, men lovede ved mundtlig Beskeden, ved allerførste Leilighed at gjøre mit bedste.

Den 29de, 30te og 31te

Maatte Bergsfolkene levere deres Gevæhrer, saamange som tilstede var, til Ritmester Ruuten, Fahnerne og Trommerne ligesaa; Fahnerne[8] var afsprettede nedlagt i en Kuffert og under Sneen begraven, og da man blev forceret til at frem- skaffe dem, maatte de ved et Bud paa Ski afhentes et Par Dage tilforn ved dette Sted; saasom ingen Sne siden den Tid faldt, blev Kufferten røbt og ganske spoleret, ja fast tom bragt til Pladsen, og tog jeg Ulrich Rolling og Marcus Angell til Vidner før denne kom i mit Huus for at see i hvad Stand den kom; denne Hilsen herom, som vil falde temmelig hart til mig, fik jeg efterat vi ved fælles Aftenchor, Taksigelse og Bøn havde endt det forrige Aar, Gud være min Hjælp. Samme Dag blev jeg af Arrest relaxeret pan Kondition jeg skulde skaffe Inventarium og Beholdnings Register over Gruver og Hytter samt Oplysning om Kongens Proviant.

Den 1ste Januar 1719.

Efterat jeg var kommen af Arresten, sendtes Leonhardt Borchgrevink[9] ned til Holtaalen for at erfare om Emahusen havde nærmet sig hid op, da han talte med ham i Holtaals Præstegaard og gav ham Raport om Fiendens Magt og kom tilbage til mig den 8die om Morgenen Kl. 2 med Begjæring at jeg maatte give Anslag, hvorledis Majoren som en ubekjendt her ved Stedet sin Attaqve med Fordel kunde anfange og fuldføre.

Den 2den

Holdtes alting i forrige Stand og blev jeg om Aftenen tilsagt om Morgenen derefter i Lysningen at fare op til Gruverne med Vagt.

Den 3die

Blev jeg tagen under Escorte af Lieutenant Borchhusen og 16 Gemene op til Gruven for at faa Pumperne igang til Vandets Afdragelse fra Kobberen; jeg maatte tilveis, saasom Directeuren havde ondt i Halsen af Kulde.

Den 4de

Om Natten til den 4de blev Leonhardt atter afsendt med fuld Underretning til Majoren[10], den han maatte lære udenad som en Lectie, paa det han ikke med noget Skrift skulde attraperes, som og var vel, thi han blev mod Morgenen paa Næsvolden af en Lieutenant og 20 Gemene optagen og nøie inqvireret, saa de holdt hannem suspect, maatte og begynde at klæde sig af for at vise han ingen Brev havde, var dog saa nær røbt af en af vore Bergsfolk. Fienden førte T.eonhardt med sig en ¾ Mil, da han fik Leilighed at komme hid og gjorde mig ved Finne[11] og Lenche, hvilke begge havde vist ham mit Skrift, som han lærte udenad, eftersom her hos mig var fuldt af Fiender og jeg ei torde have ham i Huset, en stor Forbauselse; maatte saa strax sette af synder paa. Samme Nat blev Hr. Johan Lobes[12] arresteret, hidført for Suspicion i at have givet Majoren Anslag paa den svenske Post, som fortrød de Svenske meget hart. Samme Dag maatte jeg atter fare op til Gruven med Oberstlieuteuant Cronsted[13] under Escorte af 2de Lieutenanter og 20 Gemene; den ene Lieutenant, nemlig Onen, sad i Slæden med mig opefter; han sagde mig, at Generalen havde befalet Oberstlieutenant Cronsted, at han skulde lade mig vel oppasse og levere mig her igjen til Pladsen; denne Lieutenant convojerede Kobberen, som da blev optagen, nemlig 18 Skippund[14], over Ruten ind ad Sverig; 130 Skaalpund blev igjen for Vand, som siden laa optagen og er endnu her. Ned fra Gruven sad Lieutenant Borchhusen i Slæden med mig, da han bad jeg skulde sige ham, om jeg havde ført nogen Korrespondance med vore Egne, siden Fienden kom her, da skulde han nok skaffe mig Generalens Naade, jeg var dog derfor i Mistanke.

Denne Dag reiste baade Kongens Adjutant Dideron[15] sag og Adjutant Marchs[16] herfra over Ruten med Escorte af 24 Mand.

Den 5te

Imod Aften ankom de Tropper, der havde været syndenfjelds, undtagen Ritmester Stimann, som ikke kom før den 6te om Morgenen; samme Nat reiste baade Generalen og alt Mandskabet (undtagen Major Rams og Stiemann) herfra Kl. 1 Nat ned ad Aalen, da Hr. Johan Lobes og blev medført under Vagt. Strax efter at de var afreiste, sagde Majoren til mig, at han havde Ordre til at tage baade en som hed Leonardt og mig med ned til Holtaalen, for der at blive examineret om Korrespondance; da blev Angesten fuldkommen, saasom jeg eftertænkte at Leonardt havde talt med Majoren i Holtaalen og de Svenske siden havde været der og endelig faaet vide, at Leonhardt var befalet at tale mig til, men som Leonhardt ej var synlig her, tog Jeg et godt Mod og præsenterede Majoren mit Ubrværk, som han saavel yndede, og derved fik videre Eftersøg dæmpet.

Faa Timer førend Generalen reiste maatte Specificationen over Materialier og Redskab ved Gruver og Hytter indgives; der hjalp da ingen længere Undskyld, saa maatte og følgende Revers af Directeur, Berg- og Proviantskriver underskrevet derpaa tegnes.

Den 6te

Om Morgenen reiste Major Rams og Ritmester Stiemann, som var de allersidste[17] herfra ad Aalen og Holtaalen[18].

Den 9de

Ved Middagstider gik den sidste Trop eller Arriergarde ligeledes fra Holtaalen samme Vei, deraf skal være skudt 2 Ryttere, hvorfor begge Yseth Gaardene blev afbrændte, og Bønderne tilligemed 3 andre af Fienden medtagne.

Den Skjæbne, Hr. Johan Lobes haver havt for sin Troskab er alt for slet, thi han blev saa rent deshabilieret for alt det han da havde i sit Huus, at han er ganske arm, baade paa Føde og Klæder; Guds Navn være Benedicdet, som frelste. mig af Ilden for den mig destinerede Ulykke og totale Ruin.

Overalt kan jeg sige, at dersom jeg ikke havde været tilsagt den 3die at reise til Gruven og Leonhardt strax kunde have blevet expederet, da om det havde været Guds Villie, skulde alle de her paa Pladsen værende Fiender anden Morgenstunden til den 4de mest været god Pris.

Alt ovenskrevne er saaledes i Sandhed det jeg herved tilstaar.

Røros den 10de Januar 1719
H. Bredal
Bergskriver.


Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden.
  1. Bredal boede i Bergskrivergaarden.
  2. Theodorus Bergman, Direktør for Kobberværket 1699–1719.
  3. Jfr. S. 395. Note 2.
  4. Johan Ramsay f. 1683 † 1739.
  5. Formentlig Major ved de finske Nylands Draguner Leonhard Silfversvan f. 1673 † 1750.
  6. Generalløitnant Reinhold Johan de la Barre † 1724. Han havde tat ind hos Bergman i Direktørboligen.
  7. Johan Henrik Emahusen, Major ved de nordenfjeldske Skiløbere. † som Generalmajor 1752.
  8. Ifølge et senere avholdt Tingsvidne blev denne Kuffert med Værkets 3 Faner samme Dag som Fienden kom til Røros skjult i en Snefond 1 Fjerdings Vei øst for Røros. Da Fanerne blev rekvireret av Svenskerne, maatte Bredal, som imidlertid sad arresteret, lade Fanerne avhente, medens Kufferten forøvrigt blev staaende igjen urørt. Den Mand, som havde skjult Kufferten, opdagede nogle Dage senere under sin Patruljering omkring Stedet, at Sneen var kastet tilside og Laaget paa Kufferten ituslaaet. Han førte den derfor tilbage til Bredals Hus, hvor det under Nærværelse av de her nævnte Personer blev konstateret, at den var opbrudt og Indholdet borte. Da der i Kufferten havde været endel Værdipapirer, blev Bredal paaført et betydeligt Velfærdstab og kom i Gjældsansvar til Værkets Participanter.
  9. Leonhard Christian Borchgrevink f. 1698 † som Direktør for Kobberværket 1779.
  10. Major Emahusen.
  11. Formentlig senere Bergskriver Jens Finne.
  12. Johan Lobes, som siden 1696 havde været Præst i Holtaalen, havde underrettet de nordenfjeldske Skiløbere om Post, som General Armfelt havde sendt de la Barre paa Røros, og maatte under sin Fangenskab utstaa meget ondt. Han døde ogsaa kort efter i 1719.
  13. Gabriel Cronstedt f. 1670 † som Generalløitnant 1757.
  14. Kobberet, som var nedsænket i en av Vand opfyldt Schurf i Storvarts Grube, blev ført til Langå Skanse i Herjedalen og derfra til Gefle. Ifølge Svensk historisk Tidskrift for 1889, S. 346, utgjorde Kobberet i Viktualievægt 16 Sk℔. 17 Lisp. og 10 Mark samt havde en Pengeværdi av 6750 Daler Kobbermynt. Det blev fordelt som Erstatning til det høiere Befal for Tab under Felttoget til Ekvipering m. v. Saaledes skulde Armfelt faa 3000 Rdl., de la Barre 2000 og Cronstedt, som havde ført Kobberet, 800 Rdlr. Participanternes Tab for det borttagne Kobber, Geværer m. m. blev av en kgl. Kommission 10 Juni 1719 taxeret til over 23 000 Rdlr.
  15. Johan Fredrik Didron f. 1686 † som Generalløitnant 1747.
  16. Gotthard Wilhelm Marcks von Würtemberg f. 1688 † som Feltmarskalk 1778.
  17. Efter Løitnant H. A. Tønders Beretning om Krigen nordenfjelds, Norske Samlinger, II Bind, S. 537, indfandt General Sponneck sig paa Røros med en liden Escorte af Dragoner Kl. 2 Eftermiddag samme Dag som de la Barre avreiste. Dette kan efter det ovenstaaende ikke ha været. Tilfældet, hvilket ogsaa er benægtet av O. A. Øverland.
  18. Ifølge I. O. Wahl, s. 236, kom de la Barre 6te Januar om Aftenen til Holtaalen og tiltraadtes 7de Januar om Morgenen Marschen over Bukhammeren. Først 14de om Aftenen naaede General Armfelt frem til Handøl, den første svenske Gaard.