Tillæg til Afhandlingen om Audun Hestakorn
(2den Række 4de Bind). Et Bidrag til Belysning af processen mod Audun Hugleikssøn 1299–1302, som jeg i min tidligere Afhandling har overseet, skal jeg her meddele, skjønt det snarere er skikket til at forøge Usikkerheden end give fuld Oplysning om Processens Karakter. I et Brev fra Biskop Audfinn i Bergen af 1327 eller 28 (D. N. VII, 128) omtaler Biskopen Hr. Haakon Ormssøns Beretning om, at hans Broder Sira Arne, nys hjemkommen fra Fængsel, skulde efter Hr. Haakons Anmodning have modtaget af Kong Haakons Fehirde (ɔ: af Kongens Kasse) 80 Mark for Gaarden Toske; Biskopen indrømmer Muligheden af Udbetalingen, men hævder, at Pengene ikke kan være betalte for Gaarden Toske. Han oplyser ved samme Leilighed, at Sira Arne kom hjem til Bergen fra Tønsberg med Hr. Haakon 1 Maaned efter Kong Eriks Død, altsaa i Løbet af August Maaned 1299.
Denne Efterretning kaster nu et mærkeligt, men desværre altfor ufuldstændigt Lys over Audun Hugleikssøns Forhold. Saavidt jeg forstaar Sammenhængen, maa nemlig Sira Arne have siddet i Fængsel i Tønsberg, altsaa under Audun Hugleikssøns Varetægt, og være befriet derfra strax efter Kong Eriks Død af Hr. Haakon Ormssøn, som derpaa har ført Sira Arne med sig til den nye Konge i Bergen. Om Sammenhængen hermed kan følgende oplyses. Haakon Ormssøn nævnes i 1294 som en Hirdmand i Hertug Haakons Tjeneste og har altsaa hørt til dennes Tilhængere; naar han i Brevet kaldes Ridder, maa han enten være udnævnt i Eriks senere Aar eller ogsaa benævnt saaledes af Biskop Audfinn, fordi han senere var Ridder. Sira Arne var i 1292–93 Gesandt i Skotland, men spiller her ingen Hovedrolle, saa denne Reise kan neppe have bragt ham i Konflikt med Audun Hugleikssøn. Derimod se vi af et Brev af 28de Oktbr. 1297, at han sammen med Biskop Narve i Bergen og Kanniken Peter Mata blev af Paven udnævnt til Dommer i Sagen mellem Erkebiskop Jørund og Kannikerne i Nidaros (D. N. VI, 64). Denne Strid var netop bragt til en (foreløbig) Afslutning ved Kong Eriks og Hoffets Indgriben 23de Juni 1297, samtidig med at Erkebiskopen stillede sig under Kongens Beskyttelse og blev hans Jarl. Det er da let forstaaeligt, at Kongen og Hoffet kan have følt sig krænket over dette pavelige Indgreb og at Audun Hugleikssøn har bemægtiget sig den mest stridslystne af Dommerne, nemlig Sira Arne, den senere Biskop. Ialfald er det sikkert, at Sira Arne ikke blev Dommer i Sagen, som 10 Juni 1299 bedømtes af Biskop Narve og Kanniken Peter Mata (D. N. II, 50), og Grunden til, at Arne ikke var med, faa vi nu Oplysning om af Biskop Audfinns Brev, nemlig at Arne var sat fast under Audun Hugleikssøns Opsigt i Tønsberg. Ligesaa oplyser Brevet, at Kong Haakon strax efter sin Thronbestigelse har givet ordre til at befri ham og sendt sin betroede Mand Haakon Ormssøn for at udføre dette Hverv.
Denne Begivenhed kan tjene til at belyse de personlige Modsætninger mellem Kong Eriks og Hertug Haakons Mænd, og Fængslingen maa have været et af de mange Ankepunkter mod Audun Hugleikssøn og have været brugt til at belyse hans vilkaarlige Embedsførelse. Men Detaljerne i denne Sag er for lidet bekjendte, til at man tør paastaa, at det er den, som har været for ham den mest graverende.
Gustav Storm.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |