Hollandske Ordsprog om Norge og Nordmænd
I Aarene 1858–1870 udkom i Utrecht et stort og indholdsrigt Samlerverk i tre svære Bind: Spreekwoordenboek der Nederlandsche taal of verzamelung van Nederlandsche spreekwoorden en spreekwoordelijke uitdrukkingen van vroegeren en lateren tijd door P. I. Harrebomée. Man vil her ogsaa finde Ordsprog eller Mundheld, der angaa Norge og Nordmænd, stundom ogsaa særlig Bergens By. Disse Ordsprog ere vistnok af temmelig gammel Oprindelse og maa betragtes som Minder om en Tid, da Forbindelsen mellem Norge og Holland var langt mere levende end nu, idet Hollænderne modtog en stor, engang endog den allerstørste Del af vor Trælast og optraadte som Hanseaternes Concurrenter i Bergen, medens Nordmænd af begge Kjøn i talrig Mængde udvandrede til Holland. Jeg var, da jeg udgav mit Skrift om det sidst nævnte Forhold, desværre endnu ikke bleven opmærksom paa disse Ordsprog, der formentlig i flere Henseender belyse Hollændernes omdømme om vort Land og vore Landsmænd. Som man vil se, har dette Omdømme just ikke været meget smigrende for den fattige og dem lidet tiltalende vestlandske Kystbefolkning, med hvem Hollænderne især kom i Berøring enten ved egne Besøg i Norge eller ved de norske Udvandredes optræden i Holland.
1. Hij kijkt als een bok in Noorwegen. I. p. 74. Udgiveren bemærker, at „Bukken er et Symbol paa Norskhed“ (een toonbeeld van Norschheid). „En Buk i Norge kan gjælde for en dobbelt Buk, thi Nordmændene have intet godt Ry for Venlighed (minzaamheid).“ Ordsproget forekommer i flere ældre hollandske Samlinger, af hvilke den ældste, der udelukkende indeholder Sømandsudtryk, udkom i Leiden 1681.[1]
2. Hij riekt naar de Noormannen. II. p. 130.
3. Hij schlacht den Noorman: hij kan niet beloven en houden. (Han ligner Nordmanden, han kan ikke holde sine Løfter). II. p. 130. Dette Ordsprog er gammelt, da det af Harrebomée er optaget efter en Samling af „Gemeene Duytsche Spreekwoorden“, der udkom i Campen 1550.
4. Dat is een zoet lief beestje, zei Pieter de Noorman, en hij zag eene platluis. II. p. 130, cfr. I. p. 41.
5. Mijn geld rammelt in mijn zak, zei kale Geurt, als Noordsche bokkenkeutels in een’ vilten hoed. I. p. 74.
6. De duivel voere hem in Noorwegen. I. p. 164. Ogsaa dette Ordsprog findes allerede i den ovennævnte Campenske Samling af 1550, men Harrebomée’s Gjetning, at det skulde hidrøre fra Normannernes Indfald i det niende Aarhundrede er neppe meget sandsynlig.
7. Hij zendt ze met hulken naar Noorwegen. I. p. 346. Betydningen heraf forklares ikke af Udgiveren. Som bekjendt, var det almindeligt i Norge, at besvangrede Piger droge til Holland for at skjule sin Skam (se mit Skrift om Nordmænds Udvandringer, S. 69). Maaske have Hollænderpiger under lignende Omstændigheder draget til Norge.
8. Sparren naar Noorwegen brengen (of: zenden). II. p. 130. Ogsaa dette Mundheld, der vel skal betyde det samme som vort „at give Bagerbørn Hvedebrød“, findes allerede i den Campenske Samling af 1550.
9. Ik ben Noords, als’t zoo niet is. II. p. 130. Jeg vil være en Nordmand, om jeg lyver).
10. Het is good Noords. II. p. 130. Udg. fortolker „Noords“ ved enten „uvenlig“ eller „meget utrolig“. Ordsproget forekommer i Sartorius’s Samling, Amsterdam 1660.
11. Men zou eerder met eene lekke schuit naar Noorwegen varen. II. p. 130.
12. Hij bromt als een Noordsche beer. I. p. 41.
13. Bergen ligt in Norwegen. I. p. 48. Ordsproget, der findes i „Het mergh van de Nederlandsche Spreekworden“, Amsterdam 1644, forklares af Harrebomée saaledes: „Et Svar til dem, der rose Bergen; Ordsproget bruges ogsaa ellers, naar man roser Gjenstande, der kun ere latterlige.“ Udg. anfører (III. p. 124, ligeledes efter det citerede Skrift „Het mergh“ etc.) følgende Vers om Bergen:
Bergen in Noorwegen,
Selden dagh sonder regen,
Lange nacht, groote vorst,
Vele drincken sonder dorst,
Swaren arbeit weynigh loon.
Die hebben in Bergen de grootste Kroon.
14. Regent he nog te Bergen? I. p. 48. Udg. bemærker, at Ordsproget, der spottende spørger, uagtet svaret er givet, i Almindelighed finder sin Anvendelse „bij al zulke omstandigheden.“
15. Noorwegen zit in de lucht. III, p. XC. Udgiveren forklarer Ordsproget (der rimeligvis kun er en Variant af, at det altid regner i Bergen), saa at Noorwegen er = „noordsche buien“.
Medens, som man vil se, Berøringerne med Norge have affødt ikke saa faa ordsproglige Udtryk, indeholder den foreliggende Samling kun yderst faa Ordsprog om Svenske og Danske. Om vort førstnævnte Broderfolk heder det. (I p. 346) Het is eene Zweedsche huishouding, hvorom Udg. forklarer, at det sigter til, at man i Sverige spiser og drikker godt, ligesom det ogsaa (II. p. 516) heder De Zweden kommen, hvilket forklares saa: „Der er al Grund til Glæde for deres Venner og til Ængstelse for deres Fiender“; Udg. formoder, at Udtrykket er opstaaet „i Gustav Adolfs eller Carl XII.s Tid“. Den noksom bekjendte stærke Udførsel af jydske Stude til Holland har fremkaldt Ordsproget: Hij gelijkt beter naar een, braven Deenschen os dan naar een fatsoenlijk mensch“. (I. p. 124).
Dr. L. Daae.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ Ordet „Bagge“, hvormed Nordmændene, som bekjendt, i Aarhundreder have været benævnte i Sverige og Danmark, betyder ligeledes en Saubuk.