Uddrag af Bergens kongsgaards regnskaber 1516–23
De i det danske geheimearkiv opbevarede regnskaber for Bergens kongsgaard 1516–1523, aflagte af høvedsmanden Jørgen Hanssøn selv eller paa hans vegne af forskjellige andre, ved kongsgaarden ansatte personer, ere de ældste norske offentlige regnskaber, som kjennes; en afskrift deraf er taget for vort rigsarkiv. Professor J. E. Sars har i Meddel. f. d. norske rigsarkiv I, 221–246 gjort et uddrag af dem for indtægten vedkommende. Men regnskaberne indeholde desforuden meget, som har stor historisk og sproglig interesse. Rummet tillader dog ej at tage alt dette med, og jeg vil derfor paa et andet sted meddele, hvad der indeholdes i regnskaberne angaaende kongsgaardens bygninger, som netop i Jørgen Hanssøns tid bleve betydelig forøgede og udbedrede, men her kun gjengive, hvad jeg ellers har fundet af betydning i en eller anden henseende, saaledes at der for kontrollens skyld tilføjes det pagina, hvor de meddelte notiser finnes i vedkommende regnskab. Hvad pengenes værd angaar, kan vel med Sars (anf. st. s. 185) 1 ₻ sættes = 2¼ spd. eller 9 kroner, og 1½ mark = 1 lod sølv.
Indtægtsregnsk. f. 14 april–14 oktbr. 1518. – S. 43 anføres, at „128 mark 5 ß gave garpekoner [d. e. Tydskernes skjøger, N. Mag. I, 155, 599], som de have betalt i skat, før Jørgen [Hanssøn] for af Bergen, foruden den restans, som gjenstod, som register udviser derpaa“. – S. 49 nævnes en person, som havde kjøbt slagt i Ryfylke for kongsgaarden, med navnet Hoghen og det besynderlige tilnavn „rwnemandt“.
Udgiftsregnsk. f. samme tid. – S. 19 anføres „18 rinske gyllen, som Jørgen fik Hans gullsmed udi 12 ungerske gyllen at forgylle det monstrans med, som kom til Valders“ Denne Hans gullsmed nævnes ogsaa s. 48 og 49. Saaledes fik han „22½ mark i arbeidsløn for det monstrans [formodentlig nysnævnte], han gjorde til Bø Valdris“. Han havde givet Jørgen „et stølebelte“ paa 11½ lod sølv, hvilke „Dirik Birckmegher, foged udi Dalen [Dalerne?], fik at kjøbe slagter for til gaardens behov“. 1½ mark fik samme gullsmed „for en bondering af sølv, han gjorde“, 2½ mark 2 ß „udi gerningsløn for ovennævnte stølebelte“, og 6 ß „for en rem til et sølvbelte og for han satte sølvet paa samme rem“. Her sees saaledes spor til, at sølvsager, som brugtes af bønderne i stiftet, allerede dengang bleve arbeidede i Bergen, i modsætning til, hvad der finner sted i fjellbygderne paa østlandet, hvor saadanne gjenstande forfærdiges paa selve landsbygden. – S. 124 og 287 nævnes „hr. Gregorius, den tydske prest“, som kjøbte 60 vaager raaskjær paa kongsgaarden, vaagen for 22 ß. – S. 247: „300 mursten gav Jørgen hr. Per i Fane at bygge sig en skorsten med den tid, det var brænt for hannem“. – S. 287: „12 vaager raaskjær givet for et skønefarsejl, som blev kjøbt til gaardens behov“, nemlig for kongsgaardens jagt.
Indtægtsregnsk. f. 14 apr.–14 oktbr. 1519. – S. 2: „3 mark af Beritte Klubbæ for Jørgen gav henne lov at smørje“ [kurere venerisk syge?].
Udgiftsregnsk. f. samme tid. – S. 1: „1 ß for et lys blev snoet [altsaa tortis], som kom til det hellige kors [?] i Søndhordland, som Jørgen [Hanssøn] lovede for den flaade tømmer“. – S. 7: „Las harniskvisker 2 mark for et harnisk, som var kreff [krave?], ryg og en armskene“. – S. 7 nævnes „flytmand“ [færgemand], et navn, som her træffes første gang. – S. 8: „1 mark for 3 jernsleve, kokken fik til stegerhuset“. – S. 9: 14 mark for 2 kompasser i Helsingør. – S. 11: 10½ mark 2 ß for 9 hellebarder. – S. 14: „14 mark, Jørgen gav dem, som sunge messe st. Rochi[1] confessoris dag“ [16 august], og „3 ß i smaapenge, som folket ofrede eodem tempore“. – S. 90: „½ løb smør fik Hielmickæ kok for han kogede her paa gaarden der legaten var Jørgens gjest“. Hvem var den legat, som her menes? det kan ikke have været den bekjente afladskræmer Arcimbold, som ej nogensinne kan have besøgt den kant af landet, men mulig er der her en forvexling med hans fuldmægtig mester Konrad, der, som bekjent, var i Bergen paa hans vegne. – S. 91:. „½ løb talg gav Jørgen til apostelkirken til lys 2a feria post Bartholomæi apostoli“ [altsaa 29 august]. – S. 233 nævnes „Bertel Olsøn, prest og gaardsskriver“ paa kongsgaarden. Dette er den første kapellan, som kjennes der, jfr. N. Mag. I, 412.
Udgiftsregnsk. f. 14 oktbr. 1519–14 apr. 1520. – S. 21: „3 ß for 3 copercula [bind] til bøger“, og „1 ß, som remmer kjøbte bleve for“. – S. 32 nævnes: „Hans glasmester“. – S. 34: „1 pund vox, Jørgen gav til det hellige kors i Fane“ [enten selve kirken, der var viet til korset, eller det derværende meget omtalte sølvkors, jfr. N. Fornl. 412], og s. 35: „2 mark vox, Jørgen gav til st. Clemet i Utver vigilia pasche [7 apr. 1520] af vragvox, [som] der blev fundet“; her menes Utvers kapel paa Nordhordland, hvis indvielseshelgen ej hidtil har været kjent.
Indtægtsregnsk. f. 14 apr.–14 oktbr. 1520. – S. 12: „26½ lod sølv antvorded mig Mattis Fynbo, foged udi Røsten [Lofoten] udi sagefall af den kjætters [?] gods, som her er paa gaarden“. – S. 18 nævnes „Kanikebjerg“ [yderst paa Bergenhus, her for første gang]. – S. 48 anføres som gods, der „kom fran Færøen og var legatens [d. e. det for nysnævnte Arcimbold ved aflandshandel indsamlede] gods“: „53 løb fersk talg 1170 færisk faareskinn [er igjen overstrøget og tilføjet „alibi scriptum“] item 8 kringle bast“. – S. 53 anføres „7 lispund ny grydekobber“, som Jørgen „annammede af sagerstygenn [sakristiet?] af legatens gods infra octavas corporis Christi“ [altsaa 14 Juni]. – S. 55: „et stykke brunt Ledisk [klæde fra Leyden] antvordet hid udi toll af skipper Boy’s skib for de Hollænder have sin kjøbenskab paa Stranden“, jfr. N. Mag. I, 51.
Udgiftsregnsk. f. 14 apr.–14 oktbr. 1520. – S. 18 anføres 1½ mark 2 ß 2 alb., som vare udlagte for Jørgen Hanssøn „til fattige folk, til tavlepenge og til kollats i byen“. – S. 35: „5 alb. den karl, som fiørdre [sic], som fran legaten kom“. – S. 51 nævnes Niels kapellan paa kongsgaarden, altsaa den ovennævnte Bertel Olsøns eftermand. – S. 80, 85 og 90 træffes for første gang indvielsesdagen for Bergens kathedral (den store kristkirke) som dateringsdag, og tillige kan det sees, hvad hidtil har været ubekjent, naar den indtraf. Der anføres nemlig flere udbetalinger, som følge paa hinanden i denne orden: 1) „die Kanuti regis“, 2) „tirsdag efter dedicationis ecclesiæ cathedralis“, 3) „sancte Marie Magdalene aften“. Da nu, som bekjent, den første dag faller paa 10 juli (i 1520 en tirsdag), og den tredje paa 21 juli (i 1520 en lørdag), maatte den mellemliggende tirsdag følgelig være 17 juli og kathedralkirkens dedikationsdag 15 juli, den samme, som ellers kalles dies divisionis apostolorum eller st. Svituns translation.
Indtægtsregnsk. f. 14 oktbr. 1520–14 apr. 1521. – S. 3 nævnes „Christine udi Knipenborg“, hvor hun havde et hus, uden at stedets beliggenhed i Bergen kan sees. – S. 11 anføres „2 mark, Magge klobbe gav for Jørgen [Hanssøn] lod henne lægge pokker“.
Indtægtsregnsk. f. 14 apr.–14 oktbr. 1521. – S. 14: „8 lod sølv gav en garpekone for hun gik med dannekone ham [kappe? oldn. høfn] etc.“, jfr. N. Mag. I, 555 f. – S. 14–15: „Disse efterskrevne penninge annammede jeg [Jørgen Hanssøn] i Stavanger efter Orm Erikssøn [til Vatne paa Stordø, jfr. S. t. d. n. F. S. o. Hist. VI, 255], og fik hans hustru ligesaa meget, hæderlige mand hr. Claus Røø, erkedegn i Stavanger, og hr. Per Finde, kanik ibidem, overværendes: 496½ lod allehaande sølv, 3 rinske gyllen, 1 ungarsk gyllen, 8½ norske lod gull i en kjede og agnus dei, 24 mark 3 ß, 7½ mark 7 ß 2 alb. i snes [?], item hvis sølv, han havde paa sig, indsegl og daggert og penninge gav jeg svennene, som grebe ham“. – S. 20: „28½ lod sølv Jetmund for det barn, hans kone havde i ovnen og blev dødt“. – S. 40: „30 rinske gyllen af hustru Magdalene i Hollænderboderne for falkeleje paa en mynn falkeners vegne“. – S. 125–149 anføres „tienden af fattige kvinner“, og deriblandt træffes blandt andre følgende gaarde i denne orden: Kaneberget [Kanikebjerget?] og først i mester Gelofs gaard ... paa Øvrestrædet ... udi vor frue gaard i Dreggen ... Pedssen, Aarisborg, gamle Baghus, Haralds hus, Kohus [jfr. N. Mag. I, 438], Anne islendskes gaarden, Paltegaarden, Paulsgaarden, Thoregaarden, Blankeborg, Arnegaarden, Skurstenshus, Testhus, Nygaarden, sancte Mortens hus, Klokkerhus, Murengaarden, Knippenborg [se ovenfor]. Alle disse gaarde hørte vel til strøget udenfor korskirken; thi dernæst kommer en ny afdeling med overskrift „Her beginnis korskirkes quartier“, og heri træffes blandt andre følgende gaarde: Groffhus, Faneskoff, Harbag, Ulf raadmands gaard, Vigskardtgaarden, sencte Haldors [Hallvards?] hus, Johan Kobsgaarden, Toften, Bendsgaard, Korsgaarden, abbedens gaard af Lyse, Hundredmarksgaarden, Kallevegen [jfr. N. Mag. I, 298], Peder Belterisgaarden. Endelig „over Strand“ [d. e. over paa Stranden] og her nævnes Rige Tostens gaard, Erik Helsings gaard, „hr. Jons gaard i Seløen“, bispens gaard af Stavanger. – S. 155: „1600 aasmundjern, som blev tildømt af Sven skrivers jagt over Strand, for han kjøbslog i Jørgens len uden hans minne“. – S. 222 nævnes 70 knabefad, som kjøbtes til kongsgaarden. – S. 241–244: „Dette efterskrevne er det gods, som fant min herres naade til af Orm Erikssøns hemel [bo], som hængt blev anno domini 1521“. Iblandt dette gods nævnes: 2 tinfade vog 1 pund 6 mark, 1 tinkanne, en liden „thynthe“ [kar] voge 1½ pund, 1 stonnike [?], 3 røde fad, 1 malet fad, 9 røde tallerkener, 7 formalne tallerkener, 1 lysekrone, 1 „melilinghe“ [mullaug = vaskevandsbækken] af messing vog 12 mark, 2 malne bonede [veggtepper, búnaðr] med tydsk verk, 4 gamle norske bonede, 2 „fernytzse“ [?] drikkeskaale, 3 tintallerkener, 1 „stannycke“ [?], 1 „thynt“, 1 „saltsercken“ [saltkar], 1 „bordt bingh“ af messing, 3 røde fade, 5 smaa gule støber, 1 foldebord [klappebord], 1 lysestage, 1 morter med sin tilhøring, 1 „stynghesag“ [stiksag], 3 „helgbordher“, 3 benkedyner, 1 brun engelsk kjortel, underforet med gult vareklæde, 1 blaa „møsterfele kjortel“ [?], underforet med „eliken“ [?] skin, 1 brun ledsk [leydensk] kjortel, underforet med graaverk, 1 rød damaskes trøje, 1 blaa fløjels trøje, 1 „ørnegad“ [hovedpude] af silke, 4 smaa „ørnegader“ af lerred, 1 gliddet [?] borddug, 1 spranget [frønset] dug, 1 ny „knyfuedug“ [?], noget usømet sprang, 7 benkeklæder, 1 skjorte med en borde.
Udgiftsregnsk. for samme tid. – S. 7 nævnes Sandviken, her for første gang (jfr. N. Mag. I, 550). – S. 7 og 24: „1 ß til terpentin, som jeg gjorde grønt indseglevox med“; „1 ß Truls skriver fik, som han kjøbte vox for, som de breve bleve beseglede med, som lagmændene udgave paa den dom, de sagde om Hallvor foged, som slagen blev“; „1 ß for terpentin og spanskgrønt at gjøre indseglevox med“. – S. 26: „1 mark provstens [ved apostelkirken] prester for st. Rochi messe, de sunge, som Jørgen lod holde“. – S. 27: 30 mark danske, blev given i fragt for 10 tusend tagsten. – S. 28 anføres en udbetaling „til Kirstine i Knipenborg [se foran] for folk, hun havde lægt“ paa gaarden. – S. 28: „4¼ mark for Christiern gude, som kom til Nordland, og blev han huggen, der Hallvor foged blev slagen i Nordhordland“. – S. 29 nævnes „Kongshavns mølle“. – S. 35: „4½ mark for en oxe, Jørgen skjenkede bispen af Hamar [Mogens Lauritssøn], der han var i Bergen og viede den islandske bisp“ [Øgmund Paalssøn]. Herved berigtiges R. Keysers formodning (den n. Kirkes Hist. I, 644) baade med hensyn til vielsestiden og den viende biskop. – S. 36 og 124: „4 alb. for nogen ljus bleve snodde, som Jørgen havde med sig, der han var ude blandt bønderne“, og „6½ mark vox kom til ljus, som Jørgen havde med sig, der han for til lagthing iblandt bønderne“. – S. 52 nævnes endnu Niels kapellan paa kongsgaarden. – S. 114: „2 al. 1 kvart islandsk Sten arbeidskarl til 2 knehusser“ [knæhoser]. – S. 115: „1½ al. deventer Niels segelstikker af Kjøbenhavn, for han stukket segel til segel til gaardens behov“. – S. 117: „8 al. færisk vadmel kom til tjelding til jagten, der Jørgen for til lagthing til Nordhordland“. – S. 123, 132 og 175: 1 løb smør, ½ tønne hvalspek og 1 kvarter røget kjød, Jørgen gav til sti. Johannis prest af Verne kloster [som bekjent viet til st. Johannes] for guds skyld“. – S. 124: „1 løb smør blev given for aarer til jegten“ (nemlig kongsgaardens). – S. 135: „1 tønne dansk malt, Jørgen gav til st. Karine hospital“, og „1 tønne korn, Jørgen gav til st. Georgii hospital“ (jfr. N. Mag. II, 71 og 263). – S. 196: „10 mark gav jeg [Jørgen Hanssøn] garden [gardianen, Henrik Monssøn] i graabrødrekloster i Tønsberg for noget jordegods, som jeg kjøbte af hans moder paa min herres vegne paa regnskab“. ‘
Udgiftsregnsk. f. 14 apr.–14 oktbr. 1522. – S. 20 anføres 4 ß, som „verkmesteren fik til garn til hornbuer“. – S. 38: „2 mark gav jeg Lasse Leling murmester paa Hans Fyllers vegne, som død blev her paa gaarden, og skulde han lade sige messer for hans sjel derfor“. – S. 50: „1 ß for peber til kurff [pølse] til Jørgens behov“. – S. 149: „en brun ledisk kjortel gav Jørgen hr. Mats kapellan paa gaarden [altsaa nysnævnte Niels’s eftermand], og skal han have messe for hans sjel“. – S. 154: „½ mark vox, som kom til strænge paa hornbuer“. – S. 155: „1½ pund smør, Jørgen gav Lasse fogedsven, der han lod smørje sig“; „½ løb smør, Jørgen gav til graabrødrekloster“ [i Bergen, jfr. Langes Klosterhist. 2den udg. s. 343]. – S. 186 nævnes hr. Hans, vor frue [st. Mariekirkens] kapellan“. – S. 188: „1 stykke mel mester Niels Benn, som han lovede Jørgen tilforn udi Selje kloster“ (altsaa dengang endnu ved magt, jfr. Langes Klosterhist. 2den udg. s. 348).
Indtægts- og udgiftsregnsk. for 14 oktbr. 1522–14 apr. 1523. – S. 2: „2 mark 4 ß annammet jeg af Hans timmermand i Arisborg [? som det synes paa Øvregaden, jfr. ovenfor] og var grundleje“. – S. 6: „5½ lod sølv i sagefall i 2 skeer, og den ene af Bernt i Bredesgaarden for Endrit arbeidskarl at han maatte fange orlov af gaarden, og var han fordærvet i baade benene og kunde intet arbeide, thi gav Jeppe hannem orlov og tog forskrevne ske af hannem, og den ene [anden ske] af en bonde i sagefall, for han bandt en pige ved rumpen paa sin hest og lod henne løbe med sig ½ mil en aften han red af Bergen, og dertil skal han give 3 læster kul“. – S. 21–28: „Dette efterskrevne er leding af Bryggen, som de aarligaars udgive anno 1522“. Ledingens samlede beløb var 51 mark 10 ß 2 alb. Den erlagdes af „den nederste baskerbod, mester Jochum, mester Henning“, „den øverste baskerbod, mester Jørgen, mester Gert“, samt af de nuværende 16 gaarde paa Bryggen, undtagen Belgaard (jfr. N. Mag. II, 52), og af følgende senere nedrevne gaarde: „Skeggen“, „Bremergaarden“, „Vettherleffuenn“, „Rodmandsgaarden“. – S. 66: „1 mark for 2 messer, Jørgen lod synge, en de st. Sunniva, altere de st. Blasio“. – S. 67: „70 mark antvordede jeg Jørgen stygge for de penninge, den islandske bisp [forannævnte Øgmund Paulssøn] misted i Kjøbenhavn, som Cibrit [Sigbrit] fik, og skal Jørgen korte saa mange penninge i sit regnskab, naar gud vil han kommer til Kjøbenhavn. – S. 139: „Dette efterskrevne fik Laurits Perssøn der han laag nedsmurt:. 1 pund smør, ½ tønne øl“.
N. N.
|
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |
- ↑ helgen for pestsyge. Skede ofringen, fordi man frygtede for en sig nærmende pest?