Anarkiets Bibel
Bog I. Menneskehedens forunderlige idioti. Satan morer sig | 1 | |
Kap. 1. | Menneskehedens forunderlige idioti | 3 |
— 2. | Hvad idiotien koster — direkte | 7 |
— 3. | Hvad idiotien koster — indiretke | 14 |
— 4. | Hvorledes velsignelse kan vendes til forbandelse | 18 |
— 5. | Chimæren „Arbejdsløshed“ med den dobbelttvundne hale | 21 |
— 6. | Kapitalen som arbejdsherre | 24 |
— 7. | Satan morer sig | 28 |
Bog II. Hvorledes menneskene, efter først at ha ladt ejendomsretten narre indpaa sig, forgjæves søger at forbedre en i sig selv umulig institution | 33 | |
Kap. 1. | Hvorledes ejendomsretten blev narret indpaa menneskene | 35 |
— 2. | Menneskene omformer ejendomsretten | 42 |
— 3. | Menneskeheden føler sig gjenfødt | 47 |
— 4. | Gjenfødelsen var ingen gjenfødelse | 52 |
— 5. | En virkelig gjenfødelse viser sig foreløbig umulig | 64 |
Bog III Hvorfor revolutionsmændene ikke kastet ejendomsretten overbord | 77 | |
Kap. 1. | Revolutionsmændene trodde ejendomsretten var en misbrugt, men i sig selv nødvendig og nyttig institution | 79 |
— 2. | Den eneste form i hvilken ejendomsretten kunde løse sin opgave var praktisk ugjennemførlig | 83 |
Kap. 3. | Revolutionsmændene mente, at den fri konkurrence kunde løse ejendomsrettens opgave | 87 |
— 4. | Den fri konkurrence kan kun løse ejendomsrettens opgave, hvis de besiddende klassers efterspørgsel til enhver tid er stor nok til at alle kan beskjæftiges | 93 |
— 5. | Hvis der kun drives forbrugs-produktion kan de besiddende klasser ikke holde sin efterspørgsel oppe paa det nødvendige maximum | 98 |
— 6. | Selv om der foruden forbrugs-artikler frembringes nyt produktions-materiel, kan de besiddende klasser umulig holde sin efterspørgsel oppe paa maximum | 105 |
— 7. | Hvorfor revolutionsmædene ikke kastet ejendomsretten overbord | 113 |
Bog IV Syndefaldet. — Vorherres langmodighed. — Satan blir siddende og maabe | 121 | |
Kap. 1. | Syndefaldet | 123 |
— 2. | Mennesket synes engang for alle at være gaat fejl af sin bestemmelse | 128 |
— 3. | De halstarrige faa bringer evangeliget | 132 |
— 4. | Evangeliet annammes hverken af fattig eller rig — Satan venter at se vandflommen komme | 138 |
— 5. | Vandflommen kommer ikke. — Satan morer sig med at hindre de halstarrige faa i deres arbejde — De rækker alligevel frem, og Satan tar farvel med pengefælden | 141 |
— 6. | Da ingen revolution kommer og fejer pengefælden væk, blir Satan siddende og maabe | 147 |
— 7. | Satan tar et overblik og finder situationen at være det skjære vanvid | 152 |
Bog V. Hvorledes Østens pengepisk-svingere kom til at sejle sin økonomiske skude op paa det samme skjær, hvor Vestens skude alt længe hadde staat og hugget | 165
| |
Kap. 1. | Hvad der bragte Østens civilisation til at stagnere | 167 |
— 2. | Østens og Vestens pengepisk-svingere. Hvorfor Vesten saa sent frembragte en civilisation | 171 |
— 3. | Vesten tvinger Østen til at aabne sig | 177 |
— 4. | Den lille gule mand | 183 |
— 5. | Østens skude strander ved siden af Vestens. De smaa gule mænds første reflexioner i anledning af strandingen | 194 |
— 6. | Hvorledes pengepisken blev svinget i Østen før barbarene kom | 200 |
Bog VI. Østens pengepisk-svingere pønser paa at bringe sin skude flot igjen, og gjør sig rede for den ukyndige navigering der har foranlediget strandingen | 213 | |
Kap. 1. | De to nødvendige betingelser for at skuden kunde komme flot igjen | 215 |
— 2. | Den tilsyneladende dygtige men i virkeligeheden ukyndige navigering | 222 |
— 3. | Alt synes vel ombord | 232 |
— 4. | Officererne mener at ha gjort sin pligt ligesaavel som besætningen | 239 |
— 5. | Officerernes ukyndighed kommer for en dag — skuden strander | 246 |
Bog VII. Aarsagen til den ukyndige navigering, og hvorledes strandingen foregik | 255 | |
Kap. 1. | Et centralstyre vilde ha forudset faren og raabt varsko | 257 |
— 2. | Hvad centralstyret vilde ha foreslaaet | 264 |
— 3. | De hundrede-tusen direktørers uforstand | 271 |
— 4. | Hvad der økonomisk og finansielt gik for sig, mens det første sæt overflødige etablissementer blev sat op | 277 |
— 5. | Arbejdet stanses, pengene blir liggende — hvad det har at si | 282 |
— 6. | Hvorledes krisen udvikler sig — dens afslutning | 290 |
Bog VIII. Forsøget paa at bringe skuden flot planlægges | 305 | |
Kap. 1. | En raadden ballance — den store krise tegner sig mørk i horizonten | 307 |
— 2. | Hvorledes de ledige funktionærer firdobler sine formuer | 316 |
— 3. | En ny krise kan hverken undgaaes ved at spare eller ved at jobbe — men vel ved at sætte al ledig arbejdskraft igang med at lave et luxus-apparat | 328 |
— 4. | Naar luxus-apparatet er færdigt vil krisen atter true, hvis ikke luxus-produktionen drives for én fælles regning | 337 |
— 5. | Ogssa nødvendigheds-produktionen maa drives for fælles regning | 344 |
Bog IX Planen mislykkes. Østens og Vestens skuder blir staaende der side om side paa blindskjæret og hugge — det hele ser haabløst ud | 357 | |
Kap. 1. | Arbejdets organisation mislykkes for pengepisksvingerne | 359 |
— 2. | Den vrede befolkning vil selv overta produktionen for at organisere den — men det mislykkes | 370 |
— 3. | Hvorledes situationen samtidig hadde udviklet sig i Vesten | 382 |
— 4. | Satan gotter sig over Situationen, skjønt han ikke begriber den | 387 |
— 5. | De to veje ad hvilke menneskene pønser paa at slippe bort fra vanviddet, duer ikke nogen af dem | 394 |
Bog X. Frelsen | 405 | |
Kap. 1. | Hvorledes Satan kommer til det resultat, at guddomsgnisten er slukket i mennesket | 407 |
— 2. | Satan har tat fejl | 446 |
— 3. | Revoltens aand lever | 455 |
— 4. | Frelsen er nær | 465 |
Denne teksten er offentlig eiendom fordi forfatteren døde for over 70 år siden. |