Det norske Folks Historie/4/100
Da man hvert Øjeblik kunde vente ny Ufred af Slittungerne, og det saaledes var magtpaaliggende, at Kongen og Jarlen selv vare nær ved Haanden, besluttede de at tilbringe den forestaaende Vinter i Viken, men foretoge, inden de forlode Oslo, en ny Uddeling af Syslerne, hvorved de fornemmelig droge Omsorg for at besætte Syslerne paa Oplandene med dygtige og paalidelige Mænd, da disse Egne for Øjeblikket mest truedes af Oprørsflokken[1]. Til Sysselmænd paa Hadeland udnævntes saaledes Gunnbjørn Jonsbroder og Thorgeir Biskopsmand, paa Raumarike Harald Stangarfylja og Thoralde Augessøn[2], over Hedemarken Olaf Mook og Frederik Slafse, i Gudbrandsdalen Eindride Bekil og Baard Hale. Af disse vare i det mindste Gunnbjørn, Thoralde og Eindride forhenværende Bagler, og det viser sig saaledes fremdeles, at Birkebeinerne havde ubetinget Tillid til deres Troskab. Ved Besættelsen af Syslerne i Viken skede der sandsynligviis ingen videre Forandringer i det Bestaaende, end den som Forflyttelse af enkelte Sysselmænd til Oplandene medførte; dog bleve de fordums Baglinger Gudolf af Blakkestad og Gunnar Aasessøn, der i Kong Philips Tid synes at have haft den vestlige Deel af Oslo-Syssel, eller Asker, Lider, Røken og Hudrum, m. m., nu aldeles forbigaaede; hvad Gudolf angaar, nævnes det som Grund hertil, at han var saa forhadt af Bønderne i sin Syssel[3]. Gaut Jonssøn paa Mel, der, som det ovenfor er omtalt, samme Høst ved et eller andet Uheld var nødt til at vende tilbage fra sit paabegyndte Korstog, og blev venligt modtagen af Kongen, fik indtil videre den halve Deel af Elvesyssel, sandsynligviis mest for at kunne underholde sine Folk; ellers tilbragte han Vintren hos Kongen. Til Bergen blev der sendt Bud for at melde, at Kongen og Jarlen ej kunde ventes did for denne Vinter, og de begave sig for det første sydefter i Viken, ligetil Elven, for at inddrive de Indtægter, Kronen for det løbende saavel som for de foregaaende Aar maatte have til Gode. Imidlertid sendte Kongen Dagfinn Bonde, der tillige var hans Stallare, og Jarlen Grunde Fehirde (der altsaa beklædte det samme Embede hos ham som tidligere hos Kong Philip) forud til Tunsberg, for at træffe de fornødne Anstalter til Julekosten. Sandsynligviis var det under deres Ophold syd ved Elven, eller i Kongehelle, at Gaut Jonssøn kom til Kongen. Siden begave de sig tilbage til Tunsberg, hvor de efter Bestemmelsen tilbragte Julen. Til Lendermænd ophøjedes denne Gang Guthorm Gunnessøn og den anseede Haalogalænding Paal Vaagaskalm paa Dynjarnes (Dønnes), der, som det synes, var Sysselmand i det sydligste Deel af Haalogaland eller den saakaldte Alastarhaugs (Alstahaugs) Syssel[4]. Strax efter Julen (1219) indløb den sørgelige Efterretning fra Gregorius Jonssøn, der, som oven anført, i Kongens og Jarlens Fraværelse var sat over Throndhjem, at Staden Nidaros var afbrændt. Hvor stor Ødelæggelse Ilden gjorde, siges ikke; det lader dog til af hvad der senere berettes, at Kongsgaarden, og saaledes vel det hele Strøg oppe ved Christkirken ikke“har taget nogen Skade, ligesom ogsaa den øvrige Deel af Byen snart synes at have rejst sig af sin Aske[5].
- ↑ Der staar just ikke udtrykkeligt, at denne Ombeskikkelse af Sysselmænd ogsaa strakte sig til Viken; men da man dog af hvad der senere berettes om Gudolf af Blakkestad (Sagaens Cap. 57, se nedenfor S. 621) seer, at en saadan dog maa have fundet Sted ogsaa for Viken, bliver det rimeligt, at den her skede ved samme Lejlighed, som for Oplandene; ja det lader sig endog vanskeligt tænke, at den kunde finde Sted paa nogen anden Tid, da man vel maa antage, at de Sysselmænd paa Hedemarken, der, uden ellers at falde reent i Unaade, maatte overlade deres Sysler til dygtigere Mænd, tildeels bleve holdte skadesløse ved andre Sysler i Viken.
- ↑ Han nævnes ligeledes i 1204, se ovenfor S. 475.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 57.
- ↑ At Paal boede paa Dønnes, siges udtrykkelig i det følgende, og dette hørte til Herø Halvfylke og Alstahangs Syssel. For Resten synes Titelnavnet Vaagaskalm at antyde, at han hørte hjemme i Vaagen. Han var beslægtet med Ivar Sten.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 53, 54. At Kongsgaarden ej kom til Skade, sees deraf, at der allerede den følgende højt, i Anledning af Trolovelsen, tales om „Hallen“.